OPLÆG TIL Energiredegørelse for kommunale ejendomme 2009

OPLÆG TIL Energiredegørelse for kommunale ejendomme 2009

INDLEDNING... 4 Energipolitik... 4 SAMMENFATNING... 5 ENERGIINDSATS 2009... 6 Information... 6 Registrering af energiforbrug... 6 Energimærkning... 6 Besparelser... 7 ENERGIFORBRUG... 9 3

Indledning Mariagerfjord kommunens energipolitik er vedtaget af udvalget for teknik og miljø 10. december 2007. Hvert år udarbejdes en redegørelse for resultaterne af den gennemførte indsats. Indsatsen omfatter registrering af energiforbrug, energimærkning af bygninger, information og gennemførelse af besparelser på de kommunale ejendomme. Energipolitik Vision Mariagerfjord Kommune vil føre en bevidst, ansvarlig energipolitik, der reducerer energiforbruget og udledning af drivhusgasser til atmosfæren og derved mindsker effekten af klimaændringer og overforbrug af ikke-fornybare ressourcer. Mariagerfjord Kommune vil som offentlig myndighed gå foran med et godt eksempel ved at indføre energiledelse med samspil mellem økonomi, miljø, sundhed, komfort, planlægning og byggeri, herunder at forbedre sundhed og energieffektivitet i offentlige bygninger, foretage energieffektive indkøb, motivere til energiansvarlig adfærd og fremme anvendelsen af vedvarende energi. Målsætninger Visionen skal realiseres gennem opfyldelse af følgende målsætninger: Målsætning 1: Energiforbruget i kommunale bygninger skal reduceres med 1 % pr. år fra 2008 til og med 2012. Målsætning 2: Der skal udarbejdes energimærke for alle kommunale bygninger over 60 m 2 inden udgangen af 2009. Målsætning 3: Der skal investeres i energibesparende foranstaltninger med en simpel tilbagebetalingstid på op til 6 år. Målsætning 4: Der skal som minimum ske en månedlig registrering af vand- og energiforbrug i kommunale bygninger over 60 m2. Målsætning 5: Den offentlige bygningsmasse skal registreres, opgraderes og vedligeholdes for at fremme energieffektivitet. Målsætning 6: Der skal kunne dokumenteres overvejelser om energieffektive indkøb i bygninger under kommunal administration. Målsætning 7: Brugere, borgere, personale og virksomheder skal motiveres til energieffektiv adfærd gennem informationsmateriale, kampagner, undervisningsforløb, netværk og samarbejde med andre aktører som Elsparefonden. Målsætning 8: Der skal stilles krav om energibesparende foranstaltninger i nybyggeri og ved renoveringsarbejder i kommunale bygninger. Målsætning 9: Antallet af lavenergibygninger i kommunen skal øges. Målsætning 10: Der skal føres tilsyn med overholdelse af bygningsreglementet og energihensyn skal vægtes i forbindelse med dispensationer. 4

Sammenfatning Mariagerfjord kommune bruger årligt 18 mio. kr. til el, vand og varme til bygninger. De 140 bygninger er ved at blive gennemgået for at spare energi. Indtil nu er 1/3 af bygningsarealet energimærket. I gennemsnit kommer de til at spare 12 % varme, 19 % el og 3 % vand. Investeringerne i energibesparelser tjenes hjem på 7 år. Pedeller og institutionsledere holder energinetværksmøde 2-4 gange med oplæg og udveksling af erfaringer. Institutionerne har et stående tilbud om hjælp til at arbejde med energirigtig adfærd, ligesom de får anbefalinger til energirigtig udskiftning af inventar mv. På kommunale institutioner og kontorer aflæses målere for el, vand og varme en gang om måneden. Det registrerede forbrug er ca. 22 GWh 1 varme, 5 GWh el og 66.000 m3 vand pr. år. Energimærkningen er påbegyndt i 2008 og forventes at tage 3½ år. 35 % af det samlede bygningsareal er nu energimærket. Besparelsesforslag med en levetid på mere end 1,3 gange tilbagebetalingstiden (en rentabilitet på mindst 1,3) bliver gennemført. Investeringerne finansieres med lån, der betales tilbage med besparelsen. 80 % af den beregnede besparelse bruges til at betale låneydelsen, mens institutionen beholder 20 %. På baggrund af energimærkningen er investeret 800.000 kr. i energibesparelser og, der er fundet rentable besparelsesforslag for yderligere 8. mio. kr. Den samlede tilbagebetalingstid er 7 år. I gennemsnit bruger bygningerne dobbelt så meget energi, som kravet er til nybyggeri i dag. 1 En GWh er en million kwh (kilowatttimer). Varmeforbruget er omregnet til normalår. 5

Energiindsats 2009 Information Energinetværk for pedeller og ledere I klimaugen september 2009 holdt vi det første energinetværksmøde for pedeller og ledere fra alle institutioner. Endnu et møde blev holdt i november, hvorefter møderne forventes afholdt 2-4 gange om året efter behov. Der har været oplæg fra Elsparefonden, indkøb og økonomi, og ikke mindst har der været udveksling af erfaringer mellem institutionerne. Energirigtig adfærd Institutionerne har et stående tilbud om hjælp til at arbejde med energirigtig adfærd. Valsgård skole har på denne måde arbejdet med energi som tema for eleverne, mens Børnehaven Myretuen har startet et energiprojekt med personalet. I forbindelse med energimærkningen registreres energiforbrugende inventar mv. og når det er rentabelt anbefales en udskiftning. Registrering af energiforbrug Målere til el, vand og varme aflæses en gang om måneden. Aflæsningen indberettes i et centralt registreringssystem. Registreringen er indført på daginstitutioner, skoler, administrations- og kulturbygninger, ældrecentre og en række øvrige bygninger. Der er endnu ikke indført registrering på ejendomme, der ikke er omfattet af reglerne om energimærkning, som materielgårde, offentlige toiletter og en del udlejede bygninger. Energimærkning Et energimærke udarbejdes på baggrund af bygningens beregnede forbrug af el, vand og varme. Energimærkerne er opdelt i en skala fra A til G, hvor A er bedst. Skalatrin A svarer til energibehovet i nye lavenergibygninger og B svarer til kravet i bygningsreglementet fra 2008. Mærket beregnes ud fra en registrering af bygningens klimaskærm, varmeanlæg, ventilation, lys, toiletter og vandarmaturer. På energimærket angives forslag til energibesparelser, der er rentable (dvs. tjent hjem på deres levetid) samt forslag der ikke er umiddelbart rentable, men relevante i forbindelse med ombygning. Energimærkningen er påbegyndt i 2008 og forventes at tage 3½ år. 6

Bygninger Antal Areal (m 2 ) Mærkes år Børnehaver 33 15.000 2008-9 Skoler 27 82.000 2009-10 Adm. og kultur 18 18.000 2010 Ældre 26 50.000 2011 Andre 37 34.000 2011 Sum 140 222.000 Plan for energimærkning af kommunale ejendomme I alt 62 institutioner med et samlet areal på 80.000 m 2 er nu energimærket. Det svarer til 35 % af det samlede bygningsareal. I gennemsnit får bygningerne energimærke D. Det svarer til et energibehov, der er dobbelt så stort som kravet til nybyggeri (B). Energimærker A B C D E F G 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 Opvarmet areal (m2) Areal af tildelte energimærker i 2008 og 2009 i gruppe A til F. Besparelser Besparelsesforslag med en levetid på mere end 1,3 gange tilbagebetalingstiden (en rentabilitet på mindst 1,3) bliver gennemført. I 2009 er udskiftet varmeanlæg i tre bygninger og belysning i to. Desuden er der monteret vandspareindsatser på toiletter og taphaner i 17 bygninger. Det giver en samlet beregnet besparelse på 191 MWh varme, 5.767 kwh og 1.240 m 3 vand. Der er investeret 800.000 kr. for at opnå en årlig besparelse på 173.000 kr. Tilbagebetalingstiden er dermed 5 år. Investeringen er finansieret ved lån, som tilbagebetales med 80 % af besparelsen, institutionerne beholder 20 % af besparelsen. Energimærkningen i 2009 har resulteret i rentable forslag til investering af 8 mio. kr. Tilbagebetalingstiden er 7 år. Besparelserne forventes gennemført inden for et års tid fra mærkningen. 7

Ejendom Forslag Varme (kwh/år) El (kwh/år) Vand (m 3 /år) Børneinstitutionen Naturgården Udskiftning af oliekedel med varmepumpe 13.000 0 0 Aktivitetshuset Hobro Udskiftning af gaskedel 28.160 0 0 10. kl. center Renovering varmeanlæg 47.087 151 0 Bymarkskolen Udskiftning af oliekedel med naturgaskedler 82.328 0 0 Daginstitutionen Bymarken Udskiftning af oliekedel med naturgaskedler 20.582 0 0 Daginstitutionen Bymarken Udskiftning af belysning (pilotprojekt) 0 2.116 0 Hjælpemiddeldepotet Assens Ny belysning 0 3.500 0 Diverse Vandspareindsats 0 0 1.240 I alt 2009 191.157 5.767 1.240 Gennemførte energibesparelser 2009 8

Energiforbrug Det registrerede forbrug er ca. 22 GWh 2 varme, 5 GWh el og 66.000 m3 vand pr. år til børneinstitutioner, skoler, administration, kultur og andre bygninger. Varmeforbruget er faldet med 15 % i forhold til 2007, men kun en lille del af faldet kan forklares med de besparelser, der er gennemført i 2009. Besparelser, der er planlagt gennemført i 2010 vil give en besparelse på 4 % i 2011. Målsætningen om en besparelse på 5 % til år 2012 forventes mere end opfyldt for varme. Varmeforbrug 120% 100% 100% 94% 95% 85% 80% % af 2007 60% 40% 20% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 Mål 2012 Varmeforbrug som % af forbrug i 2007. Mål for 2012 svarer til byrådets politik. Elforbruget er stort set konstant, og det må nok konstateres, at besparelserne højst kommer til at udligne et øget forbrug, der følger af mere elektronisk udstyr. Omkring 40 % af elforbruget ligger i aften og nattimerne, så styresystemer, der sikrer, at udstår slukkes, når det ikke er i brug, kan være en mulighed for at skabe en væsentlig elbesparelse. Elforbrug 120% 100% 100% 101% 100% 95% 80% % af 2007 60% 40% 20% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 Mål 2012 Elforbrug som % af forbrug i 2007. Mål for 2012 svarer til byrådets politik. 2 En GWh er en million kwh (kilowatttimer). Varmeforbruget er omregnet til normalår. 9

Vandforbruget er stort set konstant, og der er ikke fundet større besparelsesmuligheder. Skal vandforbruget ned, vil det være nødvendig med fjernaflæsning af målerne, så døgnmønsteret kan afsløre løbende toiletter og andre utætheder. Vandforbrug 120% 100% 100% 101% 94% 95% 80% % af 2007 60% 40% 20% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 Mål 2012 Vandforbrug som % af forbrug i 2007. Mål for 2012 svarer til byrådets politik. Af den efterfølgende gennemgang af forbrug på de enkelte institutioner fremgår de to sidste års forbrug for hver enkelt bygning. Det er vigtigt at slå fast, at der kan være 3 årsager til et højt forbrug på den enkelte institution: 1. Aflæsning eller skøn kan være forkert. 2. Der kan være særlige forhold, som gør at netop denne institution har et stort forbrug 3. Der kan være spild, dårlig isolering o. lign. som der bør gøres en indsats imod. 10

Daginstitutioner Der mangler data fra Skelhuset og Stoldalen 1.1.1.1 Varmeforbrug på daginstitutioner Daginstitutionerne bruger i gennemsnit 0,13 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 3 ligger imellem 0,13 og 0,15 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Varmeforbruget er generelt lavere i 2009 end i 2008. Varmeforbrug MWh pr. m2 Børnehaven "Skelhuset" Arden (lejet bygning) Hobro Fritidscenter Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro (selvejende) Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Onsild Børnehave Børnehaven Tusindfryd, Hvilsom Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum Astrup Børnehave Landsbyordningen Trekløveren Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Børnehaven Spiren, Hadsund Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Børnehaven Svalereden, Arden Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende i lejet bygning) Nøgletal integreret inst. Nøgletal børnehave Børnehaven Stjernen, Veddum Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Farvervængets Daginstitution, Hobro Daginstitutionen Bymarken, Hobro Børnehaven Solstrålen, Hadsund (selvejende) Børnehaven Krible-Bo, Als Børnehaven Lærkebo, Mariager Oue Naturbørnehus Børnehuset Regnbuen, Mariager Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro (selvejende) Børnehaven Troldhøj, Arden Børnehaven Myretuen, Valsgård Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Døstrup Børnehave (lejet bygning) 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 Landsgennemsnit Varmeforbrug MWh 2009 Varmeforbrug MWh 2008 Figur 1 Forbrug af varme pr. m 2 på daginstitutioner 2008 og 2009. 3 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport 2005. http://elo.femsek.dk/) 11

1.1.1.2 Elforbrug på daginstuitutioner Elforbruget ligger i gennemsnit på 29 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 31 kwh pr. m 2. Elforbruget på Børnegården i Hvornum er højt, det hænger formentlig sammen med elvarme i tumlehus. Elforbrug kwh pr. m2 Børnehaven "Skelhuset" Arden (lejet bygning) Hobro Fritidscenter Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro (selvejende) Onsild Børnehave Børnehaven Tusindfryd, Hvilsom Børnehaven Spiren, Hadsund Landsbyordningen Trekløveren Oue Naturbørnehus Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende i lejet bygning) Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Nøgletal børnehave Børnehaven Lærkebo, Mariager Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Børnehaven Svalereden, Arden Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro (selvejende) Børnehaven Myretuen, Valsgård Børnehuset Regnbuen, Mariager Børnehaven Solstrålen, Hadsund (selvejende) Daginstitutionen Bymarken, Hobro Døstrup Børnehave (lejet bygning) Nøgletal integreret inst. Astrup Børnehave Børnehaven Krible-Bo, Als Børnehaven Stjernen, Veddum Børnehaven Troldhøj, Arden Farvervængets Daginstitution, Hobro Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Elforbrug kwh 2009 Elforbrug kwh 2008 Landsgennemsnit Figur 2 Forbrug af el pr. m 2 på daginstitutioner 2008 og 2009 12

1.1.1.3 Vandforbrug på daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,6 m 3 pr. m 2. Det svarer cirka til landsgennemsnittet på 0,8 m 3 pr. m 2. Børnehuset i Hobro og Regnbuen i Mariager har brugt det dobbelte af gennemsnittet. Vandforbrug m³ pr. m2 Børnehaven "Skelhuset" Arden (lejet bygning) Hobro Fritidscenter Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro (selvejende) Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Børnehaven Tusindfryd, Hvilsom Onsild Børnehave Børnehaven Svalereden, Arden Børnehaven Stjernen, Veddum Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Landsbyordningen Trekløveren Døstrup Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende i lejet bygning) Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Børnehaven Krible-Bo, Als Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Børnehaven Myretuen, Valsgård Nøgletal integreret inst. Oue Naturbørnehus Farvervængets Daginstitution, Hobro Børnehaven Solstrålen, Hadsund (selvejende) Daginstitutionen Bymarken, Hobro Astrup Børnehave Nøgletal børnehave Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Børnehaven Spiren, Hadsund Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Troldhøj, Arden Børnehaven Lærkebo, Mariager Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro (selvejende) Børnehuset Regnbuen, Mariager 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Landsgennemsnit Vandforbrug m³ 2009 Vandforbrug m³ 2008 Figur 3 Forbrug af vand pr. m 2 på daginstitutioner 2008 og 2009. 13

Skoler og SFO Der mangler data på Søbakkeskolen og deltvist Havbakkeskolen Ø. Hurup. I Ø. Hurup er der usikkerhed om fordeling af forbruget mellem skole og hal. Det følges der op på i 2010. 1.1.1.4 Varmeforbrug på skoler Skolerne bruger i gennemsnit 0,09 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 4 ligger imellem 0,11 og 0,13 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Varmeforbrug MWh pr. m2 Søbakkeskolen, Handest Hvilsom Skole Rostrup Skole Vebbestrup Skole Hobro Søndre Skole Havbakkeskolen, Als afd. Arden Skole Astrup Skole Mariager Skole Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie Valsgård Skole, SFO Arden Ungdomsskole Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne Hvornum Skole Assens Skole Hobro Produktionshøjskole Rosendalskolen, Hørby Hadsund Skole Assens Skole, SFO Valsgaard Skole Hobro Nordre Skole Skelund Sogneskole Nøgletal skoler Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Bymarkskolen, Hobro Onsild Skole Kridthuset (lejet) Nøgletal SFO Mariagerfjord 10. klassecenter 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 Landsgennemsnit Varmeforbrug MWh 2009 Varmeforbrug MWh 2008 Figur 4 Forbrug af varme pr. m 2 på skoler 2008 og 2009. 4 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport 2005. http://elo.femsek.dk/) 14

1.1.1.5 Elforbrug på skoler Elforbruget ligger i gennemsnit på 19 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 23 kwh pr. m 2. Elforbrug kwh pr. m2 Søbakkeskolen, Handest Hvilsom Skole Onsild Skole Rostrup Skole Havbakkeskolen, Als afd. Hvornum Skole Assens Skole Vebbestrup Skole Astrup Skole Mariager Skole Hobro Søndre Skole Valsgaard Skole Hobro Nordre Skole Skelund Sogneskole Assens Skole, SFO Nøgletal skoler Arden Skole Bymarkskolen, Hobro Valsgård Skole, SFO Rosendalskolen, Hørby Nøgletal SFO Hadsund Skole Hobro Produktionshøjskole Arden Ungdomsskole Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Mariagerfjord 10. klassecenter Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne Kridthuset (lejet) 0 10 20 30 40 50 60 Elforbrug kwh 2009 Elforbrug kwh 2008 Landsgennemsnit Figur 5 Forbrug af el pr. m 2 på skoler 2008 og 2009. 15

1.1.1.6 Vandforbrug på skoler Skolernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,16 m 3 pr. m 2. Det er mindre end landsgennemsnittet på 0,3 m 3 pr. m 2. Vandforbrug m³ pr. m2 Søbakkeskolen, Handest Hvilsom Skole Havbakkeskolen, Als afd. Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Onsild Skole Mariagerfjord 10. klassecenter Mariager Skole Bymarkskolen, Hobro Valsgaard Skole Vebbestrup Skole Astrup Skole Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie Arden Skole Hadsund Skole Valsgård Skole, SFO Hobro Nordre Skole Skelund Sogneskole Arden Ungdomsskole Rosendalskolen, Hørby Assens Skole Kridthuset (lejet) Nøgletal skoler Hobro Produktionshøjskole Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Nøgletal SFO Assens Skole, SFO Rostrup Skole Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Landsgennemsnit Vandforbrug m³ 2009 Vandforbrug m³ 2008 Figur 6 Forbrug af vand pr. m 2 på skoler 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 16

Administration og kultur Der mangler data fra Assens bibliotek. 1.1.1.7 Varmeforbrug på bygninger til administration og kultur Administration og kultur bruger i gennemsnit 0,08 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 5 ligger imellem 0,09 og 0,15 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Administrationsbygningen Østergade 21, Arden bruger mere end dobbelt så meget som gennemsnittet. Varmeforbrug MWh pr. m2 Assens bibliotek Hadsund Egns Museum Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Arden Kulturhus og Arden bibliotek Administrationsbygning, Hadsund Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning Ø 22 Arden Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Hobro Bibliotek Bies Gård, Hobro Nøgletal adm Mariager bibliotek Gl. Rådhus, Mariager Adm. bygning, Mariager/posthus Administrationsbygning, Ø21, Arden 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Landsgennemsnit Varmeforbrug MWh 2009 Varmeforbrug MWh 2008 Figur 7 Forbrug af varme pr. m 2 til administration og kultur 2008 og 2009. 5 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport 2005. http://elo.femsek.dk/) 17

1.1.1.8 Elforbrug til administration og kultur Elforbruget ligger i gennemsnit på 35 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 32-54 kwh pr. m 2. Man skal dog være opmærksom på, at elforbrug til EDB er steget betydeligt, siden landsgennemsnittet blev opgjort i 2005. Administrationsbygningen Vestergade 34, Hobro, der stikker ud med et stort elforbrug, rummer da også kommunens servere. Elforbrug kwh pr. m2 Assens bibliotek Arden Kulturhus og Arden bibliotek Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Gl. Rådhus, Mariager Bies Gård, Hobro Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Hadsund Egns Museum Administrationsbygning, Hadsund Mariager bibliotek Nøgletal adm Administrationsbygning, Ø21, Arden Hobro Bibliotek Administrationsbygning Ø 22 Arden Adm. bygning, Mariager/posthus Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Elforbrug kwh 2009 Elforbrug kwh 2008 Landsgennemsnit Figur 8 Forbrug af el pr. m 2 til administration og kultur 2008 og 2009. 1.1.1.9 Vandforbrug til kultur og administration Bygningernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,08 m 3 pr. m 2. Det er mindre end landsgennemsnittet på 0,3 m 3 pr. m 2. Administrationsbygningen Østergade 21, Arden har et vandforbrug, der er over det dobbelte af nøgletallet. Vandforbrug m³ pr. m2 Assens bibliotek Hadsund Egns Museum Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Arden Kulturhus og Arden bibliotek Mariager bibliotek Administrationsbygning, Hadsund Bies Gård, Hobro Gl. Rådhus, Mariager Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Adm. bygning, Mariager/posthus Hobro Bibliotek Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning Ø 22 Arden Nøgletal adm Administrationsbygning, Ø21, Arden 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Landsgennemsnit Vandforbrug m³ 2009 Vandforbrug m³ 2008 Figur 9 Forbrug af vand pr. m 2 til administration og kultur 2008 og 2009. 18

Døgninstitutioner 1.1.1.10 Varmeforbrug på døgninstitutioner Varmeforbruget ligger forholdsvist højt. Daginstitutionerne bruger i gennemsnit 0,12 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 6 for plejehjem ligger omkring 0,15 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Alle døgninstitutioner har et rimeligt varmeforbrug. Varmeforbrug MWh pr. m2 Solgårdscentret, Arden Værestedet Tinggade 2, Hadsund Bernadottegården, Hadsund Bofællesskabet Enggården, Mariager Rosengårdscentret, Oue Skovgården, Hadsund Teglgården, Als Botilbud Skivevej Odinsgård, Onsild Døstrup Ældrecenter Botilbud Vadgård, Onsild Solgaven 19, Hobro De Gamles Gård, Assens Nøgletal plejehjem med cartering Myhlenbergparken Nøgletal plejerhjem uden cartering Fjordvang, ældreboliger og dagcenter, Mariager Fjordvang, ældreboliger og dagcenter, Mariager 0 0,02 0,04 0,06 0,08 0,1 0,12 0,14 0,16 0,18 0,2 Landsgennemsnit Varmeforbrug MWh 2009 Varmeforbrug MWh 2008 Figur 10 Forbrug af varme pr. m 2 på døgninstitutioner 2008 og 2009. 6 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport 2005. http://elo.femsek.dk/) 19

1.1.1.11 Elforbrug på døgninstitutioner Elforbruget er rimeligt lavt. Elforbruget ligger i gennemsnit på 27 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 45 kwh pr. m 2 for plejehjem uden catering. Landsgennemsnittet for plejehjem med catering er ca. 56 kwh pr. m 2. På nogle institutioner opgøres elforbruget kun for den del, der anvendes til servicearealer. Derfor ser forbruget meget lavt ud sammenlignet med institutioner, der måler det samlede elforbrug. Dette forhold må vi have korrigeret for senere. Elforbrug kwh pr. m2 Solgaven 19, Hobro Døstrup Ældrecenter Solgårdscentret, Arden Værestedet Tinggade 2, Hadsund Teglgården, Als Odinsgård, Onsild Botilbud Skivevej Bernadottegården, Hadsund Myhlenbergparken Hobro Alderdomshjem Bofællesskabet Enggården, Mariager Rosengårdscentret, Oue Botilbud Vadgård, Onsild De Gamles Gård, Assens Nøgletal plejerhjem uden cartering Skovgården, Hadsund Nøgletal plejehjem med cartering Fjordvang, ældreboliger og dagcenter, Mariager 0 10 20 30 40 50 60 70 Elforbrug kwh 2009 Elforbrug kwh 2008 Landsgennemsnit Figur 11 Forbrug af el pr. m 2 på døgninstitutioner 2008 og 2009. 20

1.1.1.12 Vandforbrug på døgninstitutioner Døgninstitutionernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,5 m 3 pr. m 2. Det er klart under landsgennemsnittet på 0,8 m 3 pr. m 2 (0,9 m 3 pr. m 2, hvis der er catering) Vandforbrug m³ pr. m2 Solgårdscentret, Arden Rosengårdscentret, Oue Bofællesskabet Enggården, Mariager Værestedet Tinggade 2, Hadsund Døstrup Ældrecenter Bernadottegården, Hadsund Solgaven 19, Hobro Teglgården, Als Myhlenbergparken Odinsgård, Onsild Skovgården, Hadsund De Gamles Gård, Assens Botilbud Skivevej Nøgletal plejerhjem uden cartering Solgaven 21 B, Hobro Hobro Alderdomshjem Fjordvang, ældreboliger og dagcenter, Mariager Nøgletal plejehjem med cartering 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Landsgennemsnit Vandforbrug m³ 2009 Vandforbrug m³ 2008 Figur 12 Forbrug af vand pr. m 2 på døgninstitutioner 2008 og 2009. Andre bygninger 1.1.1.13 Varmeforbrug i andre bygninger Naturplejen i Arden kan ikke opgøre varmeforbrug, da de bruger egen flis til opvarmning. Varmeforbrug MWh pr. m2 Naturplejen i Arden Ungdomsklubben Farmen Nøgletal ungdomsklub Projektafdelingen i Mariagerfjord Kommune Revalideringscenter Hadsund Hjælpemiddeldepot Assens Nøgletal erhvervsskole Gl bibliotek v. Havbakkeskolen, Als afd. Korsmarkgård Aktivitetshuset, Hobro Brohovedet, Hobro Væbnerhus, Hobro Hadsund Svømmehal 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Landsgennemsnit Varmeforbrug MWh 2009 Varmeforbrug MWh 2008 Figur 13 Forbrug af varme pr. m 2 på bygninger til andet i 2008 og 2009. 21

1.1.1.14 Elforbrug i andre bygninger Elforbrug kwh pr. m2 Gl bibliotek v. Havbakkeskolen, Als afd. Naturplejen i Arden Ungdomsklubben Farmen Korsmarkgård Hjælpemiddeldepot Assens Brohovedet, Hobro Aktivitetshuset, Hobro Nøgletal ungdomsklub Nøgletal erhvervsskole Projektafdelingen i Mariagerfjord Kommune Revalideringscenter Hadsund Væbnerhus, Hobro Hadsund Svømmehal 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 1.1.1.15 Vandforbrug i andre bygninger Elforbrug kwh 2009 Elforbrug kwh 2008 Landsgennemsnit Figur 14 Forbrug af el pr. m 2 i andre bygninger 2008 og 2009 Vandforbrug m³ pr. m2 Naturplejen i Arden Væbnerhus, Hobro Korsmarkgård Gl bibliotek v. Havbakkeskolen, Als afd. Ungdomsklubben Farmen Hjælpemiddeldepot Assens Projektafdelingen i Mariagerfjord Kommune Revalideringscenter Hadsund Brohovedet, Hobro Aktivitetshuset, Hobro Nøgletal ungdomsklub Nøgletal erhvervsskole Hadsund Svømmehal 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Landsgennemsnit Vandforbrug m³ 2009 Vandforbrug m³ 2008 Figur 15 Forbrug af vand pr. m 2 i andre bygninger 2008 og 2009. 22