Notat 18. januar 2017 Sagsbeh.: AT By Byggeri og Ejendomme Rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner I det følgende gennemgås rammer for lokalplanlægningen i fire bykommuner - København, Aarhus, Aalborg og Gladsaxe - vedrørende: - boligstørrelser - parkeringskrav - energikrav til nybyggeri Københavns Kommunes kommuneplan er fra 2015, mens de tre andre er fra 2013. 1. Boligstørrelser Københavns Kommune: Boligers størrelse i eksisterende byområder: Nye boliger skal være mindst 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoet fritages fra beregningen af gennemsnittet. Ingen boliger, herunder boliger der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 65 m 2 bruttoetagereal. Disse krav til boligstørrelser kan fraviges, hvis: - særlige bygnings- eller ejendomsmæssige forhold hindrer opfyldelse af kravene, eller - der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom, eller - der er tale om boliger og botilbud, der skal tilgodese behov som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller - der er tale om særlige boformer med større fællesarealer, hvor der gælder særlige bestemmelser, eller - der er tale om kollegie- og ungdomsboliger, hvor der gælder særlige bestemmelser. Boligers størrelse i byudviklingsområder: Nye boliger skal være mindst 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit, dog kan op til 25 % af bruttoet fritages fra beregningen af gennemsnittet. Ingen boliger, herunder boliger der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 50 m 2 bruttoetagereal. Mindst 15 % af bruttoet skal indrettes til boliger mellem 50 m 2 og 70 m 2 bruttoetagereal. Disse krav til boligstørrelser kan fraviges, hvis: - særlige bygnings- eller ejendomsmæssige forhold hindrer opfyldelse af kravene, eller
- der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom, eller - der er tale om boliger og botilbud, der skal tilgodese behov som følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller - der er tale om særlige boformer med større fællesarealer, hvor der gælder særlige bestemmelser eller - der er tale om kollegie- og ungdomsboliger, hvor der gælder særlige bestemmelser. I lokalplan kan der fastsættes bestemmelser om den konkrete fordeling af boligstørrelser i området. Særlige boformer: Ved særlige boformer forstås boliger med større fællesarealer til rådighed for beboerne, fx bofællesskaber. Boligerne skal have en størrelse på mindst 75 m 2 brutto i gennemsnit. Ingen boliger må være mindre end 50 m 2 brutto. Kollegie-og ungdomsboliger: Kollegie- og ungdomsboliger skal have en størrelse mellem 25 og 50 m 2 brutto med mindre særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette. Aarhus Kommune: Aarhus Kommune regulerer ikke boligstørrelser i Kommuneplan 2013, men overvejer at indføre bestemmelser i den kommende kommuneplan. Aalborg Kommune: Aalborg Kommune regulerer ikke boligstørrelser i Kommuneplan 2013, og har ingen planer om at gøre det fremadrettet. Gladsaxe Kommune: Gladsaxe Kommune regulerer ikke boligstørrelser i Kommuneplan 2013, men fastlægger i deres By- og boligpolitik fra 2014 at nye familieboliger skal være mindst 120 m 2. Der er ikke fastsat krav om størrelse til andre boligtyper. 2
2. Parkeringskrav Københavns Kommune: Områdetype B (boliger) Tætbyen og udpegede byudviklingsområder Mindst 1 pr. 200 m 2, højst 1 pr. 100 m 2, dog indenfor 300 m fra en station mindst 1 pr. 250 m 2, højst 1 pr. 100 m 2 Øvrige område Mindst 1 pr. 200 m 2, højst 1 pr. 100 m 2, dog indenfor 300 m fra en station mindst 1 pr. 250 m 2, højst 1 pr. 100 m 2 C (boliger og serviceerhverv) 1 pr. 150 m 2 1 pr. 100 m 2 S (serviceerhverv) 1 pr. 150 m 2 1 pr. 100 m 2 E (blandet erhverv) 1 pr. 100 m 2 1 pr. 100 m 2 J (Industri) 1 pr. 100 m 2 1 pr. 100 m 2 H (Havneformål) Højst 1 pr. 100 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 T (Tekniske anlæg) Højst 1 pr. 100 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 O (institutioner og fritidsområder) Kollegier- og ungdomsboliger samt plejeboliger Højst 1 pr. 100 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 1 pr. 300 m 2 1 pr. 300 m 2 Parkeringspladser skal tilvejebringes på egen ejendom. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen finder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. Parkeringsdækningen i B-områder fastsættes efter konkret vurdering på baggrund af ejendommens / områdets beliggenhed i forhold til kollektiv trafik samt projektets karakteristika i forhold til boligstørrelser, bebyggelsesplan, boligtype. Parkeringsdækningen i S og C-områder i tætbyen og byudviklingsområderne er 1 pr. 150 m 2. Parkeringsdækningen kan efter en konkret vurdering maksimeres til 1 plads pr. 100 m 2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m 2, såfremt der kan påvises højere/lavere parkeringsbehov. I vurderingen af det konkrete antal pladser indgår bl.a. lokalisering i forhold til kollektiv trafik, vejnet samt projektets karakteristika i forhold til boligstørrelser, bebyggelsesplan, boligtype, fælles parkeringsanlæg, herunder mulighed for dobbeltudnyttelse. Parkeringsdækningen i V-områder (husbåde) fastsættes med udgangspunkt i normerne for C-områder. Kravene til parkering kan dog reduceres, hvis anlæg af parkering kan vanskeliggøre adgang til vandet, hindre skabelsen af attraktive havnemiljøer mv. Parkering på private kajer, veje og grundarealer kan indgå i parkeringsdækningen. I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der etableres 1 parkeringsplads pr. 100 m 2. For butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, kan der dog efter konkret vurdering etableres højst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2. 3
Ved byggeri til brug for offentlige og almene formål, herunder f.eks. uddannelse (grund- og erhvervsskoler, universiteter m.v.), dag- og døgninstitutioner, plejehjem og kulturelle og rekreative funktioner (museer, biblioteker, koncerthuse m.v.) fastsættes parkeringsdækningen efter en konkret vurdering på baggrund af ejendommens/områdets anvendelse og beliggenhed i byen, antal ansatte og besøgende m.v. I forbindelse med tilvejebringelse af kollegie- og ungdomsboliger samt plejeboliger skal der etableres i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 300 m 2. Krav til parkeringspladser i tilknytning til kollegie- og ungdomsboliger samt plejeboliger kan dog fastsættes efter en konkret vurdering på baggrund af ejendommens beliggenhed i forhold til kollektiv trafik og projektets karakteristika, herunder bebyggelsesplan og ejendommens anvendelse og beliggenhed i byen m.v. Ved etablering af funktioner af ekstensiv karakter med hensyn til antal ansatte og besøgende, f.eks. lagerhoteller, arkivbygninger, tekniske anlæg m.v. fastsættes parkeringsdækningen efter konkret vurdering. Indretning af boliger i tagetager, der er indrettet med pulterrum, vaskerum, tørreloft eller tilsvarende og er opført før 1940, er undtaget fra krav om etablering af parkeringspladser. Der kan i lokalplaner stilles krav om, at en andel af parkeringspladserne forberedes for eller forsynes med el til opladning af elbiler. Aarhus Kommune: Aarhus Kommune fastsætter parkeringskrav i et parkeringsregulativ Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer. Områdetype Tætbyen (zone 1) Øvrige område (zone 2) Boligbyggeri (åben-lav og tæt-lav 1 pr. bolig 2 pr. bolig uden fællesparkering) Boligbyggeri (åben-lav og tæt-lav 1 pr. bolig 1,5 pr. bolig med fællesparkering) Etageboliger ½ pr. bolig 1 pr. bolig Boliger mindre end 50 m 2 (uanset ¼ pr. bolig ½ pr. bolig type) Kollegier, ungdomsboliger, 1/8 pr. bolig 1/6 pr. bolig klubværelser o.lign. (enkeltværelser med fælles funktioner) Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 pr. 100 m 2 1 pr. 50 m 2 samt liberale erhverv (herunder lægehuse, privatklinikker,motionscentre) Lagerbygninger 1 pr. 200 m 2 1 pr. 100 m 2 Dagligvarebutikker 1 pr. 100 m 2 1 pr. 25 m 2 Udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m 2 1 pr. 50 m 2 Restauranter 1 pr. 100 m 2 1 pr. 50 m 2 Hoteller, konferencecentre ½ pr. værelse 1 pr. værelse 4
Plejeboliger 1 pr. 8 norm.pl. + 1 pr. ansat i 1 pr. 4 norm.pl. + 1 pr. ansat i Bofællesskaber 1 pr. 4 norm.pl. + 1 pr. ansat i 1 pr. 2 norm.pl. + 1 pr. ansat i Vuggestuer/børnehaver 1 pr. 10 norm. pladser 1 pr. 5 norm. pladser Folkeskoler, ungdomsklubber 1 pr. 200 m 2 1 pr. 100 m 2 Voksen- og videregående uddannelser 1 pr. 100 m 2 1 pr. 50 m 2 Ved fællesparkering forstås en samlet parkering for hele bebyggelsen, omfattende min. ½ p-plads pr. bolig i bebyggelsen. Kravet omfatter den totale parkering (individuel og fælles). Aalborg Kommune: Aalborg Kommune har pt. et kommuneplantillæg i høring, som fastsætter nye parkeringsnormer. Områdetype Tætbyen (zone 1) Øvrige område (zone 2) Fritliggende enfamiliehuse ½ pr. bolig 2 pr. bolig (åben-lav) Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ pr. bolig 1½ pr. hus/lejlighed P-pladser kan etableres fælles Etagehuse boliger over 50 m 2 1 pr. 2 boliger 1½ pr. bolig Etagehuse boliger under 50 m 2 1 pr. 8 boliger 1 pr. 8 boliger Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser og ældreboliger. 1 pr. 8 boligenheder 1 pr. 8 boligenheder Kontor-, fabriks-og værkstedsbygninger 1 pr. 100 m 2 1 pr. 50 m 2 (eks. garageanlæg) Lagerbygninger 1 pr. 100 m 2 1 pr. 100 m 2 Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenhed 1 p-plads pr. overnatningsenhed Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser Dagligvarebutikker, herunder supermarked, lavprisvarehus, discountbutik og kiosk Udvalgsvarebutikker Udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper, udvalgsvarebutikker med værksted Klinikker, service og butikslignende formål, f.eks. frisør og rejsebureau og 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt og 1 p-plads pr. 100 m 2 øvrigt 1 p-plads pr. 100 m 2 brutto 1 p-plads pr. 100 m 2 brutto og 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt og 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt 1 p-plads pr. 50 m 2 brutto 1 p-plads pr. 50 m 2 brutto 5
Engroshandel Kulturelle formål, herunder teatre, biografer og lign. Idrætshaller 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoeta- 1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må rumme 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser Fitnesscenter 1 p-plads pr. 100 m 2 1 p-plads pr. 25 m 2 Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m 2 1 p-plads pr. 125 m 2 Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p- plads pr. 8 elever over 18 år. Dagsinsitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser Plejehjem, døgninstitutioner og 1 p-plads pr. 8 normerede institutionspladser samt 1 p-plads pr. lign. 8 ansatte 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p- plads pr. 4 elever over 18 år. 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser 1 p-plads pr. 4 normerede institutionspladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte Gladsaxe Kommune: Krav til parkeringspladser fastsættes i de enkelte rammeområder. For eksisterende villaområder er parkeringsnormen 2 pladser pr. bolig. I bymidter og byudviklingsområder gælder følgende: Områdetype Boliger Bymidter og byudviklingsområder 1 pr. bolig Erhverv 1 pr. 50 m 2 Detailhandel 1 pr. 25 m 2 Antallet kan reduceres, hvis der kan dokumenteres dobbeltudnyttelse af pladserne. I de stationsnære kerneområder er der bestemmelser om, at en andel af pladserne skal etableres i konstruktion, f.eks. skal 80 % af pladserne etableres i konstruktion i Gladsaxe Ringby. For ungdoms-, ældreboliger og lignende vurderes parkeringskravet konkret. Dette gælder ligeledes i boligområder med delebiler, særlige kørselsordninger eller tilsvarende. 3. Energikrav til nybyggeri Energikrav til nybyggeri fastsættes i bygningsreglementet, hvor der i dag stilles krav om mindst lavenergiklasse 2015. Der kan ikke stilles energikrav til nybyggeri i lokalplanlægningen. Københavns Kommune: Københavns Kommune har ingen rammebestemmelser om energikrav til nybygninger, men har i retningslinjerne formuleret følgende mål for energi og miljø: 6
- At energiforsyningen er så CO 2 -neutral som mulig og at varmeforsyningen baseres på fjernvarme, men med øje for at indpasse samfundsøkonomisk hensigtsmæssige vedvarende energiteknologier. - At øge anvendelsen af bæredygtig biomasse og at gøre brug af alternative energiproduktionsformer som geotermi, solceller, varmepumper og elpatroner. - At sikre energioptimering ved at udnytte lavtemperaturfjernvarme og varmelagring og etablere fjernkøling. - At byens energiforbrug løbende reduceres gennem energieffektivisering og forbedringer af såvel opførelse som drift af dens bygninger, infrastruktur og øvrige anlæg. Aarhus Kommune: Aarhus Kommune har ikke opdateret deres rammebestemmelser i 2013, og bestemmelsen om lavenergiklasse i deres kommuneplan er nu forældet. Der er ikke formuleret retningslinjer om energirigtigt byggeri. (Byggeri i nye byggemodningsområder skal bygges som lavenergiklasse 1 byggeri i overensstemmelse med bestemmelserne herfor i det gældende bygningsreglement i 2009. Kravet om lavenergiklasse 1 vil gælde såvel kommunale som private arealer og vil blive indført i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området.) Aalborg Kommune: Aalborg Kommune har ingen rammebestemmelser om energikrav til nybyggeri og har heller ikke formuleret mål om energirigtigt byggeri i retningslinjerne. Gladsaxe Kommune: Gladsaxe Kommune har ingen rammebestemmelser om energikrav til nybyggeri, men har i retningslinjerne formuleret følgende mål for energirigtigt byggeri og anlæg: - Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indarbejdes i planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg - Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indtænkes i kommunens ejendomme - Nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement - I åben-lav boligområder kan der på grunde over 800 m 2 opføres dobbelthuse, hvis disse opføres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende) 7