RESUMÉ Fondsrådets regnskabskontrol Indledning Pr. 1. januar 2005 er der iværksat en regnskabskontrol med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter. Regnskabskontrollen er iværksat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 samt lov nr. 491 af den 9. juni 2004 (L214). Kontrollen varetages af Fondsrådet. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fungerer som sideordnede sekretariater for Fondsrådet. Finanstilsynet 30. august 2005 J.nr. /th Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktionen i forhold til de finansielle børsnoterede virksomheder, mens sekretariatsfunktionen i forhold til de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I henhold til ovennævnte lov omfatter kontrollen årligt op til 20 % af de børsnoterede virksomheder, der skal udtages på basis af dels en risikomæssig, dels en tilfældig stikprøveudvælgelse. I det følgende er der givet en status for den foretagne kontrol af årsrapporter opgjort pr. 1. august 2005. Endvidere er der givet et kort resumé af hovedlinjerne for Fondsrådets stikprøveudtagelse, regnskabskontrol og reaktioner ved konstatering af overtrædelser. Fondsrådet vil efter årets udgang give en status for den samlede regnskabskontrol i 2005. Denne status vil omfatte regnskabskontrollen af såvel års- som delårsrapporter aflagt i 2005. Status pr. 1. august 2005 for regnskabskontrollen Som led i Fondsrådets regnskabskontrol har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet foretaget en screening af i alt 226 årsrapporter aflagt i første halvår af 2005 og har på denne baggrund påbegyndt regnskabskontrollen. Der var pr. 1. august 2005 foretaget regnskabskontrol af 16 årsrapporter, der primært var udtaget til kontrol på baggrund af en risikomæssig udvælgelse. I 12 af disse er der konstateret forskellige typer af overtrædelser af regnskabsreglerne. C:\Documents and Settings\PDN\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK2B\offentligt-resume-status- fondsrådetsregnskabskontrol20053endelignyrev25805.doc
2/6 I 3 af tilfældene har overtrædelserne været så væsentlige, at Fondsrådet har vurderet, at fejlene kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. De pågældende virksomheder har her fået pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger i en fondsbørsmeddelelse. I de resterende 9 tilfælde har Fondsrådet ikke vurderet, at fejlene har kunnet påvirke investorernes beslutningstagen. Fondsrådet har i disse tilfælde rettet henvendelse til virksomheden med henblik på at sikre, at overtrædelserne ophører. Stikprøveudvælgelse Hovedlinierne for Fondsrådets stikprøveudvælgelse af virksomheder til regnskabskontrol er: Risikobaseret stikprøveudvælgelse Den risikobaserede stikprøveudvælgelse bygger på, at der foretages en screening af forhold i alle de omfattede virksomheders års- og delårsrapporter samt øvrige relevante virksomhedsforhold. Screeningen foretages med henblik på at konstatere, om der forekommer såkaldte risikoforhold, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl og/eller mangler i års- og/eller delårsrapporter. Screeningen er ikke udtryk for en egentlig gennemgang af en virksomheds års-/delårsrapport, hvilken kun foretages, hvis en virksomhed udvælges til egentlig kontrol. Mere konkret foretages screeningen for risikoforhold ved at tage stilling til en række spørgsmål, som er inddelt i følgende hovedgrupper: 1. Regnskabsforhold 2. Ledelsesmæssige forhold 3. Revisionsmæssige forhold 4. Påtaler/pålæg 5. Børsmæssige forhold 6. Øvrige forhold Gruppe 1 omfatter regnskabsforhold i virksomhedens års- og delårsrapport. Gruppe 2 omfatter risikoforhold i forhold til virksomhedens ledelse, herunder f.eks. hyppige udskiftninger i direktionen eller bestyrelsen. Gruppe 3 omfatter risikoforhold i tilknytning til revisionen, herunder f.eks. et forbehold i revisionspåtegningen eller hyppige udskiftninger af revisor.
3/6 Gruppe 4 omfatter tidligere påtaler/pålæg til den pågældende virksomhed. Gruppe 5 omfatter forhold i tilknytning til en fondsbørs eller autoriseret markedsplads, herunder f.eks. at handlen med virksomhedens aktier/obligationer er suspenderet. Gruppe 6 omfatter øvrige forhold om virksomheden, som Fondsrådet har fået kendskab til, herunder f.eks. klager mv. Endvidere omfatter det andre forhold, som konstateres ved en gennemlæsning af regnskaber, fondsbørsmeddelelser m.v. Der er på nogle områder visse forskelle på grundlaget for screeningen af finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Forskellene kan primært henføres til, at Finanstilsynet i sin sekretariatsfunktion har adgang til yderligere viden erhvervet gennem tilsynsvirksomheden, herunder f.eks. Finanstilsynets automatiske adgang til de finansielle virksomheders revisionsprotokollater, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke tilsvarende har for de ikke-finansielle virksomheder. Sekundært kan forskellene henføres til, at der er visse karakteristiske forskelle på finansielle og ikke-finansielle virksomheder, herunder f.eks. stor forskel på, hvilke typer af forretningsmæssige og finansielle risici, virksomhederne kan påvirkes af. Hvorvidt en virksomhed skal udvælges til kontrol som følge af risiko, bygger altid på et samlet skøn over virksomhedens risici. I den forbindelse henses der naturligvis også til, hvilke risikoforhold der er konstateret, idet ikke alle de opstillede og konstaterede forhold er lige betydningsfulde med hensyn til risikoen for fejl og/eller mangler i årsog/delårsrapporten. Tilfældig stikprøveudvælgelse Den tilfældige stikprøveudvælgelse er udformet således, at alle virksomheder inden for en given årrække bliver kontrolleret samtidig med, at der hvert år er mulighed for, at den enkelte virksomhed tilfældigt bliver udvalgt til kontrol, hvad enten virksomheden tidligere er blevet kontrolleret eller ej. I forhold til den risikobaserede stikprøveudvælgelse fungerer den tilfældige stikprøveudvælgelse som residual. Antallet af virksomheder, der tilfældigt udvælges til kontrol, afhænger således af antallet af virksomheder, som er udtaget på baggrund af risiko. Fondsrådet vil løbende evaluere stikprøveudvælgelsen og kriterierne for denne.
4/6 Gennemførelse af selve regnskabskontrollen Ved selve regnskabskontrollen af de udtagne årsrapporter påser sekretariatet, om den finansielle information i de udvalgte års- og delårsrapporter opfylder bestemmelserne i: de internationale regnskabsstandarder, årsregnskabsloven med tilhørende bekendtgørelser (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), lovgivningen for de finansielle virksomheder (Finanstilsynet). Hovedlinjerne for Fondsrådets regnskabskontrol er: Trin 1 Formel kontrol Regnskabskontrollen påbegyndes normalt ved en formel kontrol af den pågældende års- eller delårsrapport. Den formelle kontrol foretages ved en grundig gennemlæsning og systematisk gennemgang af den relevante års-/delårsrapport for åbenbare fejl og mangler i forhold til den gældende regnskabsregulering. Ved åbenbare fejl og mangler menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af års-/delårsrapporten. Der ses hermed på, om alle obligatoriske bestanddele er indeholdt i års-/ delårsrapporten, og om kravene hertil ser ud til at være opfyldt. Det vurderes endvidere, om anvendte indregningsmetoder og målegrundlag er i overensstemmelse med reglerne. Endelig vurderes det, om de enkelte dele i årsrapporten stemmer overens. Trin 2 Redegørelse fra virksomheden Hvis sekretariatet efter den formelle kontrol har en begrundet formodning om, at der er væsentlige fejl og mangler i års-/delårsrapporten, retter sekretariatet henvendelse til virksomheden og anmoder om en redegørelse for forholdet. Trin 3 Yderligere information fra virksomheden eller revisor Hvis sekretariatet efter modtagelse af denne redegørelse fortsat har en begrundet formodning om, at der er væsentlige fejl og/ eller mangler indhentes yderligere oplysninger fra virksomheden eller dennes revisor. Trin 4 Mere dybdegående kontrol Hvis der herefter fortsat er begrundet formodning om, at der er væsentlige fejl og/ eller mangler, udføres der en mere dybdegående regnskabskontrol eksempelvis ved indhentning og gennemgang af dokumentation fra virksomheden og /eller virksomhedens revisor.
5/6 Særlige konkrete forhold Såfremt der er særlige konkrete forhold, der giver en begrundet formodning om, at års-/delårsrapporter indeholder fejl og/eller mangler, som vil påvirke investorernes beslutningstagen, iværksættes der umiddelbart en mere dybdegående kontrol, selv om der ikke forinden har været foretaget en formel kontrol. Særlige forhold for finansielle virksomheder Som følge af at de finansielle virksomheder er under tilsyn, modtager Finanstilsynet løbende en række oplysninger fra virksomhederne, herunder revisionsprotokollater. Endvidere undersøger Finanstilsynet virksomheder ved blandt andet at foretage inspektion i den enkelte virksomhed. Ved sådanne undersøgelser tages der også stilling til regnskabsmæssige forhold. Regnskabskontrollen er derfor på nogle områder anderledes for de finansielle virksomheder end for de ikke-finansielle virksomheder. For finansielle virksomheder suppleres den formelle kontrol, når der er tale om årsrapporter, med gennemlæsning af det til årsrapporten hørende revisionsprotokollat. Endvidere følger regnskabskontrollen af de finansielle virksomheder ikke nødvendigvis den ovenfor skitserede trinvise fremgangsmåde, men kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, springe fra et hvilket som helst trin til en mere dybdegående kontrol af et eller flere forhold. Reaktioner ved konstatering af overtrædelser Såfremt der ved den foretagne regnskabskontrol konstateres overtrædelser, har Fondsrådet en række forskellige reaktionsmuligheder. Det er i den forbindelse væsentligt at fastslå, at hensigten med reaktioner ved overtrædelser af reglerne for den finansielle information ikke er at straffe for overtrædelsen men at bidrage til at sikre investorernes beslutningsgrundlag og forbedre tilliden til markedet. Som udgangspunkt reageres der over for enhver konstateret overtrædelse med undtagelse af bagatelagtige forhold, idet der dog ved valg af reaktionsform tages hensyn til overtrædelsens betydning for investorernes beslutningstagen. Overtrædelser af betydning for investorernes beslutningstagen Hvis overtrædelsen vurderes at være af betydning for investorernes beslutningstagen, er det vigtigt, at investorerne så hurtigt som muligt bliver bekendt med overtrædelsen.
6/6 Ved en sådan overtrædelse vil reaktionen derfor normalt være, at Fondsrådet giver virksomheden påbud om at offentliggøre supplerende eller ændrede oplysninger. Der vil ved sådanne sager endvidere blive taget stilling til, hvorvidt overtrædelsen skal påtales eller sendes videre til politimæssig efterforskning. Overtrædelser der ikke har betydning for investorernes beslutningstagen Hvis overtrædelsen ikke vurderes at være af betydning for investorernes beslutningstagen, vil reaktionen normalt være, at Fondsrådets sekretariat retter henvendelse til virksomhedens ledelse med påbud om, at overtrædelsen skal bringes til ophør i førstkommende relevante rapport i overensstemmelse med reglerne.