N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen til førtidspension begrænses, og der skal gives en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats i et ressourceforløb (eller fleksjob) med fokus på udvikling af arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Målet med reformen er således, at flere personer, som er i risiko for at ende på varig passiv forsørgelse, får en tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv så vidt muligt på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Boks 1: Fakta om reformen Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar 2013. Med reformen er der oprettet rehabiliteringsteam i alle landets kommuner, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Formålet er desuden at begrænse adgangen til førtidspension og indføre ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Med reformen har kommunerne endvidere fået adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via en ny struktureret samarbejdsmodel. Der er i hver region etableret en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator, som skal bistå kommunen til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for yderligere lægefaglig rådgivning og vurdering. Status Efter reformen trådte i kraft er antallet af tilkendelser af førtidspension mere end halveret sammenlignet med niveauet før reformens ikrafttrædelse. Den samlede tilgang til førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag på niveau med niveauet før reformen trådte i kraft. Flere borgere får nu en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for passiv forsørgelse på førtidspension. Reformens succes afhænger blandt andet af, at ressourceforløbene kan medvirke til, at flere borgere med komplekse udfordringer på sigt bliver i stand til at forsørge
sig selv. Der foreligger nu de første data om afgange fra ressourceforløb. De viser at lidt over en fjerdedel afgår til job, fleksjobordningen og uddannelse. De væsentligste opmærksomhedspunkter i implementeringsarbejdet er at understøtte den virksomhedsrettede indsats i ressourceforløb og understøtte kommunernes arbejde med progression i timetal i små fleksjob. Hovedtendenser for reformen af førtidspension og fleksjob Den samlede tilgang til førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag på niveau med niveauet før reformen trådte i kraft. Flere borgere får nu en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for passiv forsørgelse på førtidspension. Bag tallet for den samlede tilgang ses en halvering i antallet af tilkendelser af førtidspension i forhold til niveauet før reformens ikrafttrædelse. Tilkendelserne ligger i 2016 på gennemsnitligt 650 personer om måneden. Det største relative fald er sket for personer under 40 år, hvilket er i tråd med reformens intention om unge som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. Det samlede antal personer på førtidspension er faldende. Nytilgangen til fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse) ligger en smule over niveauet før reformens ikrafttrædelse, og er i 2016 i gennemsnit på ca. 600 personer om måneden. Antallet af påbegyndte ressourceforløb har været stigende siden reformen trådte i kraft frem til efteråret 2014, hvorefter tilgangen er stabiliseret. Siden primo 2016 har tilgangen været på ca. 700 påbegyndte ressourceforløb om måneden. Antallet af ressourceforløb ligger under niveau i reformforudsætningerne, hvilket skal ses i sammenhæng med antallet i fleksjobordningen. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere) har generelt været faldende siden reformen trådte i kraft. Det samme gælder andelen af ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere) i fleksjobordningen. Ca. 55 pct. af de nye fleksjob er på 10 timer eller derunder de såkaldte minifleksjob. I august 2016 var der ca. 19.000 minifleksjob samlet set. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i den videre implementering af reformen er at understøtte progression i fleksjob - særligt når det gælder fleksjob der oprettes med få timer. Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Andelen af borgere i ressourceforløb, som får en virksomhedsrettet indsats, er svagt stigende. I august 2014 var 8,3 pct. af borgerne i ressourceforløb berørt af et virksomhedsrettet tilbud, i august 2015 11,8 pct. mens andelen i august 2016 var 13,3 pct. Afgangstallene for ressourceforløb ser positive ud: Lidt over en fjerdedel afgår til job, fleksjobordningen eller uddannelse. Udviklingen understøtter samlet set reformens formål om at begrænse adgangen til førtidspension og i stedet give flere borgere mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. 2
Figur 1: Antal fultidspersoner på førtidspension, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse*, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, kontanthjælp/uddannelseshjælp. Januar 2012 august 2016. *Personer omfattet af integrationsprogrammet er ikke medtaget. Figur 2. Nytilgang til førtidspension, fleksjobordningen og påbegyndte ressourceforløb. Januar 2012 august 2016. 3
Figur 3. Tilgang til førtidspension pr. måned, opdelt på borgere over og under 40 år. Januar 2012 - september 2016. Figur 4. Nytilgang til fleksjobordningen pr. måned, opdelt på borgere over og under 40 år. Januar 2012 august 2016. 4
Figur 5. Antal påbegyndte ressourceforløb pr. måned, opdelt på borgere over og under 40 år. Januar 2013 juli 2016. Figur 6. Andel borgere i ressourceforløb, som har været berørt af et virksomhedsrettet tilbud i løbet af måneden. Januar 2013 august 2016. Hele landet, pct. 5
Figur 7. Andel personer berørt af et virksomhedsrettet tilbud i ressourceforløb, august 2016 Tabel 1. Forsørgelsesstatus 5 og 13 uger efter afsluttet ressourceforløbsydelse. Alle ressourceforløbsmodtagere som er afgået fra ydelsen til og med april 2016. Status 5 uger efter Status 13 uger efter Antal Andel Antal Andel Beskæftiget 122 3,4 105 2,9 SU 31 0,9 29 0,8 Fleksjob 307 8,6 425 11,9 Ledighedsydelse 526 14,7 393 11,0 Dagpenge 25 0,7 26 0,7 Førtidspension 1.505 42,1 1.526 42,7 Sygedagpenge/jobafklaringsforløb 73 2,0 79 2,2 Kontanthjælp 305 8,5 267 7,5 Ressourceforløb 151 4,2 284 7,9 Revalidering 35 1,0 36 1,0 Selvforsørgelse 365 10,2 273 7,6 Andet 129 3,6 131 3,7 I alt 3.574 100 3.574 100 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien andet omfatter efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land.. 6
Figur 8: Andel borgere i ressourceforløb, som har fået mentorstøtte i løbet af måneden. januar 2013 august 2016. Hele landet, pct. Figur 9. Andel ledige i fleksjobordningen. Januar 2012 august 2016. Hele landet, pct. 7
Figur 10. Antal fleksjobansatte (bestand) efter ny ordning fordelt på timer. Januar 2013 august 2016. 8
Væsentlige risici Der kan være konkrete forhold, som forhindrer, at de mål, der er sat for implementeringen, bliver nået. Nedenfor opstilles de væsentligste risici. Det er: Manglende tværfaglig indsats med jobfokus i ressourceforløb, herunder især brug af virksomhedsrettede tilbud, kan resultere i at ressourceforløbene ikke får den ønskede effekt og at for mange borgere derfor alligevel ender på førtidspension. Manglende fokus på at understøtte, at der sker progression i timetal og/eller arbejdsintensitet for de borgere, som har fået tilkendt et fleksjob på få timer. Nøgleinitiativer, der knytter sig til risici Der er iværksat en række væsentlige initiativer, som understøtter at målene nås. Nedenfor er der oplistet de væsentligste igangværende eller planlagte initiativer. Fremadrettet vil rapporter blive udsendt til jobcenterchefen på kvartalsbasis Formål (hvordan afbøder risici) Status Planlagt afsluttet Benchmark-rapporter Første udgave af nøgletalsrapporterne er offentliggjort på www.jobindsats.dk. Derudover blev den rapport udsendt med et brev fra direktør i STAR, Morten Binder, til alle landets kommunaldirektører og jobcentrechefer d. 3. maj 2016. Kommunerapporter kommer løbende. Rapporterne opdateres månedligt og kan trækkes på www.jobindsats.dk I forhold til at styrke den virksomhedsrettede indsats for Begge initiativer personer i ressourceforløb er følgende initiativer blevet sat igangsættes 4. kvt. i gang: 2016 Bedre ressourceforløb Opkvalificering af rehabiliteringsteams I forhold til at styrke brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb er følgende initiativer blevet sat i gang: Format, design og indhold af rapporten skal løbende udvikles STAR vil i 3.kvartal 2016 igangsætte en evaluering af kommunernes brug af nøgletalsrapporterne, som skal give input til videreudviklingen af rapporterne. Opkvalificering af rehabiliteringsteams afsluttes 4. kvt. 2017 og Bedre ressourceforløb afsluttes 4. kvt. 2018 4. kvt. 2016 4. kvt. 2018 Bedre ressourceforløb I forhold til at styrke nedbringelsen i andelen af ledige 1. kvt. 2017 2. kvt. 2018 fleksjobvisiterede virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb er følgende initiativer blevet sat i gang: Udvikling i fleksjob 9