Bilag 1 - Forældretilladelse Kære forældre, Odense d. 18/5 2014 I forbindelse med vores eksamensprojekt, ønsker vi at interviewe ca. 10 børn, der går i storgruppen. Vi vil stille dem spørgsmål omkring deres legefællesskaber; hvem de leger med og hvordan de leger sammen. Desuden vil vi gerne have børnenes syn på Tirsdage på Tværs. Interviewet vil indebære at vi optager jeres barns udtalelser på diktafon, og deres besvarelser vil indgå anonymiseret i vores opgave. Derfor har vi brug for tilladelse fra jer forældre til dette. Vi planlægger interviews i udgangen af uge 21, og børnene udtages tilfældigt. I kan aflevere nedenstående tilladelse til personalet, senest torsdag morgen d. 22. Maj. På forhånd tak for jeres hjælp Venligst Maria Osbirk- Nielsen & Gitte Bove Barnets navn: JA, mit barn må gerne interviewes NEJ, mit barn må ikke interviewes Underskrift forældre:
Bilag 2 - Uddrag af Børnehusets Nyhedsbrev NYHEDSBREV Til forældrene i XXXX s Børnehus Den 14. Februar 2014 Fra marts måned vil i XXXX s Børnehus i en periode frem til sommerferien aldersdifferentiere alle børnene på tværs af stuerne om tirsdagen. Børnene vil blive inddelt i følgende grupper, som er fordelt på alder eller alderssvarende: Storgruppe: kommende skolebørn i hele huset. Personale: A, B, C Mellemgruppe: Børn i alderen 3-4 år. Personale: D, E, F, G Lille gruppe: De store børn i vuggestuen og de mindste på Humlebierne. Personale: H, I Mini gruppe: De mindste i vuggestuen. Personale: J, K Der vil være planlagte aktiviteter, som kan ses på mitbarn fra uge 11. De første par gange vil aktiviteterne rettes mod, at børnene skal lære hinanden at kende, og blive trygge ved det nye.
Bilag 3 - Interview med lederen af Børnehuset Hvad er tanken bag dette projekt og hvordan er ideen opstået? I mit lederteam er der en bevægelse, der gør at man arbejder i mindre grupper, og differentierer på alder. I andre daginst, har man længe aldersdifferentieret i f.eks. udflyttergrupper. Når så ideen er opstået her i huset, skyldes det egentlig at vi for år tilbage arbejdede med såkaldte modtagergrupper, hvor de nyopstartede børn blev placeret i deres egen gruppe, og sammen var nye. Dette lykkedes rigtig godt for os, vi fik gode tilbagemeldninger fra bla. forældrene, der var glade for at børn ikke skulle starte i en gruppe, hvor der var en for stor aldersspredning, og det gav en form for tryghed. Vi kunne også mærke at de ældste fik bedre muligheder for at udfolde sig og tage på ture, give dem mulighed for målrettede aktiviteter og gav dem en større frihed. Hvis vi f.eks. skulle afsted med en stor gruppe med mange små, så kræver det meget mere og en anden planlægning. Når børnene starter op i sammen gruppe med nogenlunde jævnaldrende, så kobler de sig hurtigt på hinanden og danner venskaber, det bliver ikke så komplekst og svært for det enkelte barn at danne relationer. Og hvor komplekst behøver verden at være for sådan et lille barn? Vi ser f.eks. i udflyttergrupper, at når man tager et lille barn med i skoven, så hænger det tit og ofte tæt op ad den voksne, fordi de ikke kan forstå den komplekse verden det er kommet til. De er kommet på ny grund og de vil rigtig gerne være i det nære - og det spørgsmål jeg så stiller mig selv er: har børn egentlig brug for det? Efter drøftelser med flere, har jeg erfaret en holdning, at små børn ikke har brug for den grad af kompleksivitet. De har brug for forudsigelighed, gentagelser og tryghed, og måske en lille verden. Hvilke pædagogisk tilgang lægger bag tiltaget Tirsdage på tværs? På baggrund af tankegangen om at aldersdifferentiering, har vi måtte tænke, hvordan dette kan gøres i hele huset? Hvordan kan vi starte en process, med hvordan vi får afprøvet med hele husets deltagelse? Jeg er klar over, at jeg ikke kan indføre aldersdifferentieret stuer fra i morgen, men vi kan iværksætte forsøg og afklare om vores antagelser er rigtige, inden man vælger at gøre det permanent. Det er i det lys Tirsdage på tværs skal ses. På denne måde får personalet, forældre og jeg får nogle erfaringer. Vi kan se nu efter et stykke tid, at mellemgruppen er yderligere diffentieret, i to grupper, da det var en stor gruppe, der var for spredte i aldersgruppen 2,10-4 årige. Derfor er grupperne differentieret igen og dette har tilsyneladende hjulpet. Vores grupper i huset er derfor differentieret i følgende grupper: - de mindste vuggestuebørn - de ældste vuggestuebørn og de mindste børnehavebørn (dem der næsten lige er begyndt) - de mellemeste (i to grupper) - ældste gruppen.
Jeg har ladet mig fortælle at et par steder, vælger at lade vuggestuebørnene fortsætte yderligere et par måneder, på egen budgetter og vilkår og dermed forlænge vuggestueperioden. De 2,9 årige børn skal være meget robuste, for at kunne begå sig i gruppe med børn på vej mod de 6 år. Her går der så en process i gang, for vi vil ikke tilbyde nynkomne små børn at skulle placeres i en gruppe med så store børn. Men vi vil bibeholde tidligere tiltag og iværksætte en modtagergrupper. Måske efterhånden differentirere med tiden, om hvilke børn der skal i skoven og hvilke der ikke skal. Dette er heller ikke ligetil løsning, da vi kan risikere at bryde fællesskaber og relationer op, som er dannet i opstartsperioden. Man kan f.eks. ikke fortælle en 4-årig, at det nu skal placeres i en anden gruppe, og man splitter grupper op, som har dannet relation på tværs. Den nyeste tanke er på sigt at aldersdifferentiere i hele huset, således at det kun bliver de ældste der skal i skoven og fungere som udflyttergruppe. Men samtidig har jeg ingen viden om, hvordan børnene opfatter det her, og hvordan forældrene opfatter det her. Og det er her I kommer på banen. Tilsyneladende findes der heller ingen form evidensbaseret materiale omkring dette her. Vi har søgt på rigtig mange institutionsbeskrivelser på internettet, og ret påfaldende er der mange der anvender aldersdifferentiering/aldersopdelt pædagogik, men ikke beskriver hvorfor. Hvad tænker du om det? Jeg tror det er en bevægelse, en ny pædagogik, en struktureret pædagogik. Jeg tror man skal kigge nærmere på systemteori og kompleksivitet. Man kunne som modstykke vurdere, hvorfor man så vælger at aldersintegrere? Børn hjælper andre børn, venskaber på tværs, mobning, børn lærer at drage omsorg af at være sammen, lille ven-store ven. Andre arbejder med at de store viser de små hvordan man drager omsorg, og tager hensyn. Det starter et sted, men hvor? Det er udfordrende, men også det der gør det hele spændende. For så forsker I jo i det! Selv dengang hvor aldersintegrering og integredere institutioner var det nye, så differentierede man på børnealderen; i lille, mellem og storegruppen. I takt med at vi som pædagoger bliver mere presset på vores normering, kan det også tænkes at man indfører mere og mere aldersdifferentiering, og struktureret. Det er f.eks. nemmere at iværksætte læreplaner og temaer, og målrette det mod en bestemt årgangsgruppe, i stedet for at skulle meget bredt, og det gør det mindre komplekst. (Igen tænker jeg at I kan gøre brug af systemteori). Det er spændende at vurdere om noget går tabt, ved at indføre det ene frem for det andet? Det bliver svært egentlig at komme en decideret løsningsforslag, derfor forholder vi os meget åbne til begge former for tiltag.
Det tror jeg også I skal gøre. Der findes jo ikke engang noget evidensbaseret viden I kan læne jer op ad. Det kommer også an på, hvilken videnskabelig metode I tilrettelægger jer og hvilken vinkel, og hvordan man forsker. Alt andet lige, tænker vi det er svært at konkludere, idet vi arbejder med mennesker? Vi er jo alle individiualister. Ja præcis. Også konstruerer forældrene jo også ofte deres børn, f.eks. fra udflyttergruppen mit barn er et skovbarn. Og ved de det fra? For det viser sig jo ofte, at rigtig mange børn ikke er skovbørn, selvom forældrene har skabt denne konstruktion. Når vi taler om f.eks. inklusion, bør man måske rette og ændre pædagogikken, men det er svært når der er så stor en aldersspredning i grupperne. Det er f.eks. lettere at give en besked, når modtagerne har nogenlunde samme alder. Jeg var for nylig med vuggestuebørnene i skoven, (i alderen fra 2 år+). Og havde jeg spurgt dem, om de ville være i skoven, ville de ikke kunne give mig noget svar. De ved det jo ikke! Vi har læst en artikel om en institution, der fungerede aldersopdelt. De samme pædagoger fulgte én specifik børnegruppe fra modtagegruppen til førskolegruppen. Kunne du forestille dig dette iværksættes her? Jeg ved det ikke. Men dog tror jeg at pædagogerne ved aldersopdeling bliver specialiseret indenfor den bestemte aldersgruppe man arbejder med, i højere grad. Man gør sig til ekspert indenfor en gruppe, og dette vil gå tabt hvis vi roterede. I den verden vi lever I, er vi hele tiden udsat for skift. Måske skal børnene vænne sig til de skift, de møder? Det vil selvfølgelig give dem en stor tryghed, hvis de ikke skulle skifte voksne. Men på anden side har børn også godt af at møde forskellige voksne. Og her er vi jo så lille et samfund, at alle kender alle. Hvilket udfald forventer du efter endt periode med Tirsdage på tværs? At vi skal aldersdifferentiere efter endt periode. Jeg forventer egentlig ikke med at forældrene kan se at det er en god ide, ud fra Tirsdag på tværs - at de har svært ved at vurdere ud fra én enkelt dag om ugen. Men personalet har større mulighed for at kunne vurdere det. Forældrene ser jo ikke hvad der sker, men hører blot om det. Derfor er jeg utrolig spændt på at se, hvad forældrene siger om tiltaget i jeres spørgeskema undersøgelse. Og hvor mange tilbagemeldinger I får. Det er jo spændende at I tager så mange forskellige perspektiver på jer.
Bilag 4 - Spørgeguide til børneinterviews 1. Hvilken stue går du på?! Humlebierne! Græshopperne 2. Hvem er dine bedste venner i børnehaven? (alder?) (alder?) 3. Leger du med nogen fra den anden stue?! Ja Hvis ja, hvad leger I?! Ja, nogen gange 4. Kan du lide at lege med børn fra mindstegruppen i børnehaven?! Ja Hvis ja, hvad leger I? 5. Kan du lide at lege med børn fra mellemgruppen i børnehaven?! Ja Hvis ja, hvad leger I? 6. Kan du godt lide at være sammen med de andre i Storgruppen, når I er sammen om tirsdagen?! Ja Hvis ja, hvad leger I? 7. Hvad er det bedste ved at være sammen med de andre fra storegruppen?
Bilag 6 - Spørgeskema til forældrene Odense d. 6/5. Kære forældre, Vi er to pædagogstuderende, som i øjeblikket er ved at skrive vores afsluttende bachelor- eksamen. Vi skriver om aldersopdelte og aldersblandet børnegrupper i børnehaven. For at belyse forældrenes holdning vedrørende dette, vil vi bede jer om at udfylde nedenstående spørgeskema. Vi vedlægger et skema til begge forældre, og de udfyldte skemaer kan afleveres på jeres barns stue, senest tirsdag d. 13. maj. På forhånd mange tak for jeres hjælp Venligst Maria Osbirk- Nielsen & Gitte Bove 1. Hvilken stue går dit barn på? o Humlebierne o Græshopperne o Mariehønen 2. Hvor gammelt er dit barn? o Under 3 år o 3 år o 4 år o 5 år 3. Hvad tilfreds er du med, at din barn går på en stue, hvor aldersgrupperne er blandet? Skala fra 1-10 1= utilfreds 10= meget tilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt ring om din besvarelse) 4. Har dit barn jævnaldrende legekammerater i børnehuset? o Ja o Nej, mit barns legekammerater er ofte yngre end mit barn selv
o o Nej, mit barns legekammerater er ofte ældre end mit barn selv Legekammeraters alder er blandede 5. Følgende spørgsmål handler om dit barns år i børnehaven. Prioriter følgende udsagn med tallene 1-6, (1= størst betydning, 6= mindst betydning) Prioritet 1-6 Børnehaven som værende et trygt sted. Udvikling af sociale kompetencer Møde udfordringer tilpasset alders- niveauet Plads til fri leg Bliver skole- parate Lærer at begå sig i et fællesskab 6. Hvor tilfreds er du med Børnehusets Mælkebøttens tiltag om Tirsdage på Tværs? Skala fra 1-10 1= utilfreds 10= meget tilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt ring om din besvarelse) 7. Hvor tilfreds er du med den nuværende struktur? (altså børnene på stuer med blandende alder) Skala fra 1-10 1= utilfreds 10= meget tilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt ring om din besvarelse) 8. Har du andet at tilføje?
Bilag 8 Interview med to pædagoger fra Børnehuset Pt har vi kørt projektet i to måneder. I storgruppen observer vi at de bliver mere sociale på tværs af grupperne, de leger sammen, danner relationer, de snakker sammen. Men når vi skal spise sammen, så deler grupperne sig op og sætter sig på hver deres bænk, altså Humlebierne og Græshopperne. Det giver os tanker om at vi skal arbejde videre, og forsøge at skabe et nyt fællesskab i gruppen. Hvis vi tager ældste og mellem gruppen ud fra de små, så kan vi se de leger meget sammen i de aldersdifferentieret grupper. Vi ser at de opsøger hinanden mere på tværs. Når børnene sætter sig på hver deres bænk, så skal vi som voksne være opmærksomme på vores rolle i det her. Jeg (XXX) kan tit tage mig selv i, at jeg opsøger min egen gruppe. Tirsdage på tværs er differentiering hele vejen igennem, Vi ser også at der i huset er begyndt at lege mere på tværs. Det er vigtigt i de aldersdifferentierede fællesskaber for jævnalder relationer støtter meget godt op omkring børnenes udvikling. Vi skal være godt gearet til det, lave fælles aktiviteter, lave et nyt fællesskab, det giver gode relationer. Vi møder store udfordringer med at skulle sende børnene hurtigere afsted i skole. Vi kan blive nødt til at tænke i andre baner, da vi også får børnene endnu tidligere (2,10 år). Det er meget spændende, men kræver også vi skal tænke meget anderledes, og kunne tage imod udfordringer og være omstillingsparate. Interessant at få barneperspektiv og forældre perspektiv på sagen.
Bilag 9 Spørgeskema til pædagogerne 1. Tilgodeser huset nuværende struktur alle børn og deres aldersmæssige udvikling?! Ja i høj grad! Ja, i nogenlunde grad! Hverken eller 2. Spørgsmål om aldersdifferentiering i børnegrupperne: a. Hvilke styrker er der ved aldersdifferentiering? b. Hvilke svagheder er der ved aldersdifferentiering? 3. Spørgsmål om aldersintegrering i børnegrupperne: a. Hvilke styrker er der ved aldersintegrering? b. Hvilke svagheder er der ved aldersintegrering? 4. Skal stuerne bibeholde deres nuværende form, og forsat afvikle Tirsdage på Tværs?! Ja
5. Skal stuerne rent fysisk opdeles efter alder, og rumme en mindste, mellem og storegruppe?! Ja 6. Vil en aldersopdeling af stuerne kunne styrke og målrette dit pædagogiske arbejde bedre?! Ja, i høj grad! Ja, i nogenlunde grad! Hverken eller 7. Kunne du forestille dig en mere aldersopdelt pædagogik i huset, hvor man kontinuerligt følger én bestemt gruppe fra start til slut? (fra mindste- til mellem til storegruppen)! Ja 8. Hvilke udfordringer forudser du ved en eventuel implementering af aldersopdelte stuer? 9. Andre kommentarer?