BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN

Transkript

1 BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN, NØRLUNDVEJ 7, VORGOD, 6920 VIDEBÆK, TLF: BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BMV - børnemiljøvurdering På baggrund af regeringens krav om børnemiljøvurdering på børneinstitutionsområdet, har vi lavet denne folder. Definition af et godt børnemiljø Alle børn i Blomstergården har ret til et godt børnemiljø som fremmer deres udvikling, trivsel, sundhed og læring. Et godt miljø kan opfattes og opleves forskelligt afhængig af perspektiv, alder, forudsætninger, erfaringer og behov. Børnemiljøer, der skal vurderes via børnemiljøvurderingen, indeholder tre områder: - det fysiske, som bl.a. omhandler de fysiske rammer inde og ude og om disse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det drejer sig bl.a. om mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold osv. - det æstetiske, som har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. - det psykiske børnemiljø, som omhandler, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. En positiv hverdag som er præget af fællesskab, venskaber, tryghed, omsorg, medbestemmelse og tillid.

2 Denne model illustrerer, hvordan man forestiller sig, at det fysiske, det psykiske og det æstetiske har indflydelse på barnets miljø, og dermed at det har betydning for det enkelte barn. I Blomstergården har vi valgt at sætte fokus på trivsel og anerkendelse i fællesskabet, som fokuspunkt for et godt børnemiljø. Velvidende, at et godt BM indeholder mange flere aspekter, som vi i vores daglige arbejder vægter lige så højt. Fokusområdet Anerkendelse i fællesskabet valgte vi på baggrund af følgende overvejelser: Det overordnede tema for børnehavens BMV er valgt ud fra dagtilbudslovens emner (lærerplaner): At fremme børnenes SUNDHED OG TRIVSEL. En del af sundhed og trivsel er, at børnene får styrket deres SELVVÆRD OG SELVTILLID. Et emne vi i forvejen arbejder med, som mål i Blomstergårdens læreplaner. Dette opnår vi bl.a. ved, at børnene oplever ANERKENDELSE I FÆLLESSKABET. Vi har valgt det som fokusområde til Blomstergårdens børnemiljøvurdering Side 2 Side 11

3 Handlingsplan. Fortsat at være bevidst om at arbejde med at være anerkendende. - Vi står for at skulle bygge til her i børnehaven og vi vil gerne i den forbindelse prioritere at der bliver muligheder for rum, som inviterer til forskellige slags aktiviteter. Både til hygge, fysisk krævende lege, ro og fordybelse. - Vi vil være særligt opmærksomme på de børn, som kun har få relationer, især når deres legekammerater ikke er til stede. Vi vil støtte de gode venskaber som allerede eksisterer og samtidigt guide børnene i at få øjnene op for andre børn, potentielle venner. Vi vil sætte dem sammen med andre børn til de mindre aktiviteter, og hjælpe dem med at få en god oplevelse i det. - Vi er ansvarlige for at skabe en rar stemning i børnehaven. Vi vil have en god tone overfor hinanden. Vi vil rumme alle børn. - De voksne når omkring det enkelte barn og er opmærksom på et velfungerende samarbejde, for at sikre at det enkelte barn ikke bliver overset i mængden. På baggrund af det definerer personalet i Blomstergården et godt børnemiljø som følgende: Fysiske: - Der er plads til børn og voksne, mulighed for ro. - Retten til at bruge rummet. - Det fysiske rum er ikke farligt Æstetiske: - Orden - Børnene er med til at holde orden - Er med til at udsmykke huset (f.eks. tegninger) - God atmosfære Psykiske: - Forudsigelighed - Det enkelte barn bliver hørt og set og føler ansvar, er med i legen og børnene lærer af hinanden. -At børnene oftere oplever muligheder, frem for begrænsninger. børnene oplever og lærer respekt - Orden indenfor i børnehaven, sådan at børnene oplever, at der er plads til leg, og legesagerne er tilgængelige. - At kunne tilbyde rum, som inviterer til fysisk aktivitet. Byggeri: Tumlerum - At kunne tilbyde en rum tilsvarende Solsikkestuen - At kunne tilbyde flere hyggekroge. - At tilbyde lege og aktiviteter hvor en voksen er med, som særligt de mindste i børnehaven sætter pris på. Men også give plads til, at børnene kan lege med kammeraterne alene, som de større børn giver udtryk for er rart. Side 10 Side 3

4 Det fysiske børnemiljø Beskrivelse på baggrund af dataindsamlingen Har Børnehaven Blomstergården et godt miljø for børnene ifølge børnenes egne besvarelser? Oplever børnene, at de fysiske rammer inde og ude inviterer til fællesskab? Vi spurgte: Hvor leger du godt inde i børnehaven? Hvor leger du godt ude på legepladsen? Hvor leger du godt i hallen? Leger du med dine venner eller leger du selv? Fysiske: Uderummet og de store sale i hallen er de bedste steder at lege med sine venner. Det er også ok, at man selv leger engang i mellem. Steder hvor børnene nævner, de leger godt med andre børn. (Børnene nævner, at det også er ok at lege selv): Børnene oplever at der er plads til dem i skoven, på Solsikkestuen, i hallen, i tumleren, i sandkassen, ved dyrene. Børnene oplever mulighed for ro i hyggekrogene, i legehusene ved sandkassen, på solsikkestuen. Børnene oplever en god atmosfære. De hygger sig med deres kammerater og sammen med de voksne. De oplever at være med til udsmykning af huset. Vi har igennem vores iagttagelser kunnet konstatere, at alle børn i Blomstergården har gensidige relationer til både børn og voksne i institutionen. Det enkelte barn bliver hørt og set og er med i legen. Ud fra børnenes besvarelser og vores iagttagelser kan vi hermed vurdere, at i forhold til temaet anerkendelse i fællesskabet har Børnehaven Blomstergården et godt børnemiljø. - Skoven - De store sale i hallen - tidligere Solsikke stuen - sandkassen - legehusene ved dyrehuset - tumleren - cyklerne - hyggekroge - defineret: mindre areal, plads til få børn, overskueligt og lidt skjult nævnt her: - dukkekrog, biltæppe, loftet i Lyngs bagerste rum, under bordet i køkkenet eller på stuen, Solsikkestuen bag ved gardin Børnene er glad for de steder med aktiv fysisk leg Børnene opsøger steder til stille lege -begge gange med fællesskabet til formål Fremtrædende i børnenes besvarelser: Børnene efterspørger de rum, der inviterer til fysisk aktivitet, tumleren og hallen. De kan lide at bevæge Side 4 Side 9

5 Det psykiske BM: Oplever barnet fællesskab i forhold til de andre børn og voksne i børnehaven? Vi iagttog over en periode og registrerede relationerne i en relationscirkel på hver stue. Alle børnene i Blomstergården har gensidige relationer til børn og voksne på egne stuer. Flere børn har gensidige relationer til børn på andre stuer. Nogle børn desuden har ensidige kontakter til andre børn, dvs. at de henvender sig uden at få respons. sig sammen med deres kammerater. Anderledes end forventet: Solsikkestuen: Vi ser et stort, tomt rum, men meget attraktiv for børnenes fælles leg Skoven er mere efterspurgt, end vi har forventet Små 3årige leger tættere på huset, jo ældre børnene bliver jo mere søger de ud i yderområderne. Det viser interviewene tydeligt, og det svarer til vores erfaringer. Ud fra vores iagttagelser ser vi, at alle børn oplever, at de er en del af fællesskabet. Det er vigtigt at være opmærksom på børn med få kontakter, især når deres legekammerater ikke er til stede. De voksne når omkring det enkelte barn og er opmærksom på et velfungerende samarbejde, for at sikre at det enkelte barn ikke bliver overset i mængden. Side 8 Side 5

6 Det æstetiske børnemiljø: Oplever børnene, at stemningen i børnehaven inviterer til fællesskab? Det er ikke hyggeligt på sol, der er ikke så mange ting På loftet i huset på Lyng gymnastiksalen, hallen Vi spurgte i interviewene: Er der noget, der er hyggeligt i børnehaven (spurgte til de enkelte lokaler)?og Er der et godt sted at lege med sine venner? Det var svært at afgrænse det æstetiske og fysiske BM. Børnenes svar gik tilbage til legesteder. Børnene sætter ofte navn på dem, de leger med. Vi hører, at hyggeligt er ensbetydende med god leg (i børnenes øjne). Stemningen er god i deres leg, og de har det godt sammen. Derfor inviterer stemningen i børnehaven til fællesskab. De mindste børn og børn i mellemgruppen nævner mange aktiviteter, som er foregået på stuen sammen med en voksen og andre børn i den senere tid. De ældste børn nævner oftest aktiviteter og lege, hvor kammeraterne indgår frem for voksne. Børnene nævner ofte aktiviteter, som de synes er hyggelige, både som de selv vælger samt, de aktiviteter en voksen deltager i. Ting der blev nævnt (ingen påfaldende gentagelser i børnenes svar) Tumleren, at bygge hule med nogen At kaste med snebolde Lege juletræ på Solsikkestuen Spille spil på Margeritstuen Legesager på smørblomsten Hyggeligt at det er lidt stille Køkkenet - hyggeligt at gemme sig under bordet eller skrælle gulerødder Biler på Lyngtottestuen At lave julegaver, julepynt, guirlander, Modellervoks At vi kigger til nisser Julemusene Køkkenet - at hjælpe med frugt Side 6 Side 7