Statens personaleforbrug 2000

Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Økonomistyrelsen

Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, juni 2001 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Tlf. 43 63 23 00 Fax 43 63 19 69 eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 1120 København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse http://www.oes.dk under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: 87-90394-99-2 Økonomistyrelsen 2001

Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 5 1. Statens personaleforbrug... 7 1.1 Udviklingen i personaleforbruget... 7 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer... 10 1.3 Udviklingen i over- og merarbejde... 13 1.4 Fordeling på køn og alder... 15 1.5 Det rummelige arbejdsmarked... 17 2. Fravær i staten... 21 2.1 Samlet fravær... 22 2.2 Fravær som følge af sygdom... 24 2.3 Fravær som følge af barns 1. sygedag... 25 2.4 Fravær som følge af barsel og adoption... 25 2.5 Fravær som følge af særlige feriefridage... 26 2.6 Sygefravær fordelt på branche... 27 2.7 Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed.. 28 2.8 Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn. 29 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder... 30 2.10 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori... 31 2.11 Fravær fordelt på ministerier... 32 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier... 34 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau... 35 Bilag... 49 Bilag 1. Udeladte personalegrupper... 49 Bilag 2. Datakilder... 49

4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

Indledning 5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer (37-42), løn- og aldersfordeling blandt ansatte i staten samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. I kapitel 2 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 3 vises status for 2000 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover. Henvendelser om publikationen rettes til Charlotte Find, Økonomistyrelsen, tlf. 3395 1093 eller e-mail chf@oes.dk.

6

Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, 1996-2000 Statens samlede personaleforbrug bliver opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timers beskæftigelse pr. år, hvilket er 37 timer ugentligt. Personaleforbruget for et antal år opgøres i faktiske tal, men et mere nuanceret billede opnås, når forbruget bliver korrigeret for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerierne og for selskabsdannelser. Dette kaldes aktivitetskorrigerede tal. Som eksempler på aktivitetskorrektioner i 2000 kan nævnes Slots- og Ejendomsstyrelsens frasalg af visse servicefunktioner, hvorved der er sket et fald i styrelsens personaleforbrug. Omvendt har staten overtaget levnedsmiddelkontrollen fra kommunerne i 2000, hvilket har betydet en stigning i Fødevaredirektoratets årsværksforbrug. En opgørelse korrigeret for aktivitetsændringer vil placere fx levnedsmiddelkontrollen som om den altid har hørt under Fødevaredirektoratet. På den måde bliver det muligt at isolere ændringer i personaleforbruget, der ikke kan tilskrives ændringer i aktiviteten. Statens samlede personaleforbrug er faldet i 2000. Denne tendens gør sig gældende både ved faktiske tal og aktivitetskorrigerede tal. Statens årsværksforbrug, efter korrektion både for ressortomlægninger og selskabsdannelser, er fra 1999 til 2000 faldet med mere end 1.000 årsværk. Siden 1992 har der årligt været en svag vækst i statens samlede personaleforbrug, især på uddannelsesog arbejdsmarkedsområderne. I 2000 er denne udvikling nu vendt til et svagt fald. Hvis man ser på de enkelte ministeriers personaleforbrug, fremgår det, at det største fald i personaleforbruget er sket i Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets personaleforbrug er faldet med 944 årsværk fra 1999-2000, hvilket svarer til godt 3 pct. af Forsvarets årsværksforbrug. Forsvarskommandoen tegner sig for den største andel af faldet, men også Hjemmeværnet og Farvandsvæsnet har haft mindre fald i antallet af ansatte. Arbejdsministeriet har haft et fald i personaleforbruget på 373 årsværk, hvilket svarer til godt 5 pct. af det samlede personaleforbrug på området. Arbejdsministeriets fald i personaleforbrug skyldes hovedsageligt en nedgang i antal årsværk på AMU-centrene. Undervisnings- og Skatteministeriet har haft en nedgang i personaleforbruget på henholdsvis 137 og 117 årsværk. Indenrigsministeriet og Justitsministeriet har haft de største stigninger i personaleforbruget på henholdsvis 325 og 265 årsværk. En stigning på mere end 250 årsværk i Dansk Røde Kors' personaleforbrug er hovedårsagen til stigningen i personaleforbruget i Indenrigsministeriet. I Justitsministeriet har Politi og Anklagemyndighederne haft den største stigning i personaleforbruget. Den procentvise stigning i personaleforbruget inden for henholdsvis Indenrigsministeriet og Justitsministeriet er 10,4 pct. og 1,3 pct. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem.

8 Statens personaleforbrug Tabel 1.1.1 Statens årsværksforbrug 1996-2000 korrigeret for ressortomlægninger 1996 1997 1998 1999 2000 5. Statsministeriet 109 105 99 102 105 6. Udenrigsministeriet 1.550 1.568 1.544 1.500 1.558 7. Finansministeriet 715 708 735 760 779 8. Økonomiministeriet 824 852 868 875 875 9. Skatteministeriet 5.993 6.043 5.953 5.981 5.865 11. Justitsministeriet 20.488 20.340 20.333 20.545 20.809 12. Forsvarsministeriet 28.597 28.618 28.663 28.209 27.265 13. Indenrigsministeriet 5.087 4.011 3.454 3.102 3.426 14. By- og Boligministeriet 1.814 1.782 1.790 1.800 1.399 15. Socialministeriet 1.299 1.333 1.309 1.271 1.381 16. Sundhedsministeriet 1.701 1.744 1.852 1.904 1.912 17. Arbejdsministeriet 7.133 7.282 7.277 7.170 6.797 19. Forskningsministeriet 17.349 18.017 18.590 19.240 19.831 20. Undervisningsministeriet 22.636 23.448 24.869 25.055 24.294 21. Kulturministeriet 3.968 4.119 4.261 4.553 4.557 22. Kirkeministeriet 50 56 55 55 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.404 3.445 3.379 3.268 3.273 24. Fødevareministeriet 4.527 4.673 4.754 4.922 5.410 26. Erhvervsministeriet 1.610 1.627 1.650 1.656 1.610 28. Trafikministeriet 18.497 17.773 17.269 6.838 6.739 I alt 147.350 147.545 148.700 138.806 137.937

Statens personaleforbrug 9 Tabel 1.1.2 Statens årsværksforbrug 1996-2000 korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser 1996 1997 1998 1999 2000 5. Statsministeriet 109 105 99 102 105 6. Udenrigsministeriet 1.550 1.568 1.544 1.500 1.558 7. Finansministeriet 715 708 735 760 779 8. Økonomiministeriet 824 852 868 875 875 9. Skatteministeriet 5.993 6.043 5.953 5.981 5.865 11. Justitsministeriet 20.488 20.340 20.333 20.545 20.809 12. Forsvarsministeriet 28.597 28.618 28.663 28.209 27.265 13. Indenrigsministeriet 5.087 4.051 3.454 3.102 3.426 14. By- og Boligministeriet 1.439 1.407 1.415 1.425 1.399 15. Socialministeriet 1.299 1.333 1.309 1.271 1.381 16. Sundhedsministeriet 1.701 1.744 1.852 1.904 1.912 17. Arbejdsministeriet 7.133 7.282 7.277 7.170 6.797 19. Forskningsministeriet 17.349 18.017 18.590 19.240 19.831 20. Undervisningsministeriet 22.636 23.448 24.869 25.055 24.294 21. Kulturministeriet 3.968 4.119 4.261 4.553 4.557 22. Kirkeministeriet 50 56 55 55 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.404 3.445 3.379 3.268 3.273 24. Fødevareministeriet 5.053 5.200 5.280 5.448 5.410 26. Erhvervsministeriet 1.610 1.627 1.650 1.656 1.610 28. Trafikministeriet 7.232 7.021 6.868 6.838 6.739 I alt 136.237 136.983 138.452 138.957 137.937

10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Tabel 1.2 beskriver udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer for hvert ministerium samt for staten i alt. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38-39 er afdelingschef- og direktørniveau, lønrammerne 40-42 er departementschefniveau. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Udviklingen i antallet i de øverste lønrammer hidrører dels fra omklassificeringer og dels fra oprettelse af nye stillinger. Som del af overenskomstresultatet sker der løbende omklassificeringer, både gruppevise og individuelle. Omklassificeres en stilling fra lr. 36 til lr. 37, er der således ikke tale om et stigende antal stillinger. På Forsvarets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. Væksten i Forskningsministeriets tal har baggrund i en tidligere bevilget forøgelse af antallet af professorer. Fra 1996 til 2000 er antallet af årsværk i de øverste lønrammer steget med 13 pct. Stigningen fra 1999 til 2000 udgør kun godt 1 pct. af den samlede stigning. De sidste par år har stigningen i statens samlede årsværksforbrug i de øverste lønrammer været betydelig lavere end tendensen har været tidligere. Både fra 1998 til 1999 og fra 1999 til 2000 har stigningerne været på under 2 pct., hvorimod stigningen fra 1996 til 1997 var på 3,5 pct. og fra 1997 til 1998 på 5,6 pct. Forskningsministeriets årsværksforbrug i de øverste lønrammer i år 2000 udgør mere end 25 pct. af statens samlede årsværksforbrug i disse lønrammer. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.

Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme 37-42 med aktivitetskorrektion Lønramme 1996 1997 1998 1999 2000 5. Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligmin. 15. Socialministeriet 37 8 8 8 9 8 38 4 2 2 2 2 39 6 5 4 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 19 15 15 16 15 37 119 113 114 109 117 38 43 41 44 40 42 39 1 1 1 3 3 40-42 9 11 11 10 11 I alt 172 166 170 162 173 37 30 32 35 36 40 38 6 6 6 4 4 39 8 9 9 9 9 40-42 1 1 1 1 1 I alt 46 48 50 50 53 37 43 44 42 42 40 38 11 12 11 11 11 39 2 3 2 2 2 40-42 2 2 2 2 2 I alt 58 60 57 57 55 37 60 63 72 76 98 38 47 46 45 46 46 39 3 4 4 4 4 40-42 4 4 4 4 3 I alt 113 116 126 129 151 37 217 226 228 209 214 38 243 226 238 261 259 39 89 120 109 111 120 40-42 26 27 28 28 29 I alt 575 600 602 609 622 37 283 313 396 398 399 38 125 123 123 125 132 39 22 22 22 23 23 40-42 4 4 5 5 5 I alt 434 462 545 551 559 37 72 76 87 83 82 38 13 15 17 15 15 39 19 19 17 15 16 40-42 3 2 4 4 3 I alt 107 112 124 117 116 37 30 28 29 29 29 38 10 10 8 8 9 39 4 4 4 4 3 40-42 2 2 2 2 2 I alt 46 44 43 42 43 37 47 49 54 54 53 38 18 17 17 16 16 39 2 2 2 3 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 67 69 73 74 74

12 Statens personaleforbrug Lønramme 1996 1997 1998 1999 2000 16. Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsmin. 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energimin. 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt 37 123 111 114 113 116 38 8 11 9 8 7 39 3 4 3 3 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 136 127 126 125 128 37 79 81 88 83 79 38 24 30 30 28 30 39 6 4 3 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 110 115 123 116 114 37 672 711 735 811 827 38 205 225 245 251 245 39 12 11 11 12 13 40-42 3 3 2 2 2 I alt 892 950 993 1076 1086 37 237 230 239 231 233 38 49 49 55 56 55 39 3 3 4 5 5 40-42 1 1 1 1 1 I alt 290 283 299 293 294 37 75 75 77 85 83 38 12 12 12 14 12 39 4 4 3 3 2 40-42 2 2 2 2 2 I alt 93 93 94 103 100 37 3 3 3 3 3 38 0 0 1 1 1 39 12 12 12 12 12 40-42 1 1 1 1 1 I alt 16 16 17 17 17 37 113 118 154 135 126 38 18 19 19 18 21 39 5 6 7 7 6 40-42 1 1 1 1 1 I alt 137 143 180 161 155 37 141 161 154 157 158 38 27 27 27 31 32 39 9 7 6 7 7 40-42 2 2 2 2 2 I alt 178 197 188 196 199 37 65 63 66 66 62 38 17 18 18 17 17 39 7 7 7 7 7 40-42 1 1 1 1 1 I alt 90 89 93 91 87 37 56 61 59 59 62 38 16 15 16 17 17 39 14 14 14 14 13 40-42 1 1 1 1 1 I alt 87 90 91 91 92 37 2473 2566 2753 2786 2827 38 896 902 941 969 973 39 231 260 243 250 260 40-42 67 69 72 71 72 I alt 3667 3796 4009 4074 4131

Statens personaleforbrug 13 1.3 Udviklingen i over- og merarbejde Figur 1.3.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1999 og 2000 I 2000 blev der i staten udbetalt 789,4 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde. Det svarer til 1,7 pct. af den totale lønsum. Efter et fald i over- og merarbejde i perioden fra 1996-1998, har der i 1999 og nu også i 2000 været en stigning inden for staten. Stigningen i 2000 i udbetalt over- og merarbejde er på 12 pct. i forhold til 1999. Denne stigning svarer til, at staten i år 2000 udbetalte 83 mio. kr. mere til over- og merarbejde end i 1999 og 137 mio. kr. mere end i 1998. Tabel 1.3 viser forskelle i forbruget af over- og merarbejde i forhold til den samlede lønsum de enkelte ministerier imellem. Hovedparten af ministerierne har haft en mindre stigning i forbruget af over- og merarbejde i forhold til 1999, mens kun fire ministerier har haft et fald. De fire ministerier med faldende overog merarbejde i procent af lønsummen er: Finans-, Indenrigs-, Fødevare- og Kirkeministeriet. Oplysningerne i tabel 1.3 er baseret på Statens Løninformationssystem.

14 Statens personaleforbrug Tabel 1.3 Over- og merarbejde 1996-2000 i procent af lønsummen 1996 Pct. 1997 Pct. 1998 Pct. 1999 Pct. 2000 Pct. 5. Statsministeriet 6,4 3,9 4,1 4,0 5,1 6. Udenrigsministeriet 3,1 2,2 1,8 2,4 2,4 7. Finansministeriet 3,0 2,7 2,6 3,3 2,7 8. Økonomiministeriet 1,5 0,5 0,4 0,6 0,8 9. Skatteministeriet 0,6 0,7 0,6 0,6 0,7 11. Justitsministeriet 0,9 1,6 1,6 0,9 1,4 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,5 0,5 0,5 0,7 13. Indenrigsministeriet 1,9 0,4 0,5 1,5 1,3 14. By- og Boligministeriet 1,6 1,2 1,6 1,9 2,4 15. Socialministeriet 1,4 0,6 0,6 0,6 1,0 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,5 0,5 0,5 0,8 17. Arbejdsministeriet 1,9 1,6 0,8 1,4 1,4 19. Forskningsministeriet 1,0 0,8 0,2 0,3 0,3 20. Undervisningsministeriet 3,1 2,6 3,2 4,4 4,7 21. Kulturministeriet 0,9 0,5 0,4 0,7 0,7 22. Kirkeministeriet 2,3 1,4 0,6 1,0 0,9 23. Miljø- og Energiministeriet 1,7 0,9 0,9 1,4 1,5 24. Fødevareministeriet 1,8 1,2 1,3 1,3 1,1 26. Erhvervsministeriet 4,3 1,9 1,3 2,7 2,7 28. Trafikministeriet 2,9 2,3 2,6 2,6 2,6 I alt 1,9 1,6 1,4 1,6 1,7

Statens personaleforbrug 15 1.4 Fordeling på køn og alder Tabel 1.4 viser den procentvise kønsfordeling på lønrammer. I 2000 var 38 pct. af de statsansatte kvinder. Dette er en lille stigning i forhold til 1999, hvor kvinderne udgjorde 37 pct. Dette tal dækker over store forskelle de forskellige lønrammer imellem. Eksempelvis udgør kvinderne 39 pct. af alle ansatte i lønrammerne under 35, men kun 13 pct. af de ansatte i de øvre lønrammer 38-42. Tendensen er, at jo højere lønramme jo lavere er kvindeandelen. Redegørelsen for statens personaleforbrug 1999 indeholdt et afsnit om lønstatistik opdelt på mænd og kvinder. Sigtet var at afdække, om der forekom kønsbestemte lønforskelle. Tallene gav ikke belæg for at tale om kønsbestemte lønforskelle blandt statsansatte. I år er afsnittet udeladt, fordi Økonomistyrelsens lønstatistikker for statsansatte nu findes opdelt på mænd og kvinder (findes på Økonomistyrelsens hjemmeside www.oes.dk). Figur 1.4 viser fordelingen af de statsansatte på køn og alder fordelt på ministerium samt staten i alt. Den alders- og kønsmæssige sammensætning varierer meget ministerierne imellem. I Forsvarsministeriet og Trafikministeriet er der ansat langt flere mænd end kvinder, mens Socialministeriet og Sundhedsministeriet har en overvægt af kvinder. I staten som helhed er der ansat flere mænd end kvinder. Aldersfordelingen i Skatteministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet bærer præg af, at der er flere yngre end ældre medarbejdere. I Undervisningsministeriet og Kulturministeriet udgør de ældre den største del af de ansatte. Tabel 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk. Bevillingslønramme Køn 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 < 35 35-36 37 38-42 I alt Mænd 64 63 63 62 61 Kvinder 36 37 37 38 39 Mænd 80 78 77 75 74 Kvinder 20 22 23 25 26 Mænd 85 84 84 83 83 Kvinder 15 16 16 17 17 Mænd 90 89 88 88 87 Kvinder 10 11 12 12 13 Mænd 65 64 64 63 62 Kvinder 35 36 36 37 38

16 Statens personaleforbrug Figur 1.4 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet By- og Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

Statens personaleforbrug 17 1.5 Det rummelige arbejdsmarked Sigtet er, at det statslige arbejdsmarked skal være mere rummeligt. Målgruppen for det rummelige arbejdsmarked er personer med nedsat arbejdsevne, førtidspensionister samt personer med længerevarende ledighed. Det rummelige arbejdsmarked består af forskellige ordninger, som skal gøre det lettere for personer fra målgruppen at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tabel 1.5 vises statens samlede beskæftigelse inden for det rummelige arbejdsmarked, samt en opdeling på de forskellige områder. Endvidere er disse oplysninger opdelt på ministerier. Efterfølgende viser tabel 1.5.1 og 1.5.2 henholdsvis fordelingen af ansatte i fleksjob fordelt på personalekategorier og køn, samt den aldersmæssige fordeling. Fleksjobordningen er den mest benyttede, her var ansat 1.021 personer i november 2000. Antallet af ansatte under fleksjobordningen er næsten tredoblet fra 1999 til 2000. Af tabel 1.5.1 fremgår det, at 43 pct. af samtlige personer i fleksjobordningen er ansat som kontormedarbejdere. Af disse 43 pct. er 65 pct. kvinder, dvs., at den største gruppe i fleksjob er kvindelige kontoransatte. Tabel 1.5.2 viser, at hovedparten af de ansatte i fleksjob er mellem 40 og 59 år. Fordelt på køn fremgår det, at der er flest kvinder ansat i fleksjob i alderen 40 til 49 år, mens mændene hovedsageligt findes i aldersgruppen 50-59 år. Oplysningerne er baseret på data fra socialt kapitel, samt Statens Løninformationssystem. Post Danmark er ikke medtaget i tabel 1.5.1 og 1.5.2, da deres indberetninger ikke foreligger på individniveau. Af tabel 1.5 fremgår det, at statens samlede antal ansatte på socialt kapitel i november 2000 er 3.029 personer. Der svarer til en stigning på godt 4 pct. i forhold til 1999. Ansatte inden for det sociale kapitel udgør 1,8 pct. af det samlede antal årsværk i staten i 2000, hvilket er uforandret i forhold til det foregående år. Ministerierne imellem er der stor forskel på andelen af ansatte på socialt kapitel. Kulturministeriet og Arbejdsministeriet skiller sig positivt ud, da over 4 pct. er ansat under det sociale kapitel. Puljejobordningen er blevet ophævet, i stedet er der etableret en toårig forsøgsordning, som hedder Servicejob. Servicejob har som formål at få ældre langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

18 Statens personaleforbrug Tabel 1.5 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 2000 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk 2000 I alt Præmieringsordninger Servicejob Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt 196 1024 211 411 139 910 55 114 47 4 3111 171.580 1,8 5. Statsministeriet 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 108 0,9 6. Udenrigsministeriet 2 9 0 0 0 2 0 0 0 0 13 1.569 0,8 7. Finansministeriet 0 10 1 0 0 1 0 0 1 0 13 781 1,7 8. Økonomiministeriet 2 6 1 0 0 0 0 0 0 0 9 876 1,0 9. Skatteministeriet 8 31 7 1 0 14 0 0 0 0 61 5.876 1,0 11. Justitsministeriet 40 161 41 0 20 87 5 0 2 0 356 21.055 1,7 12. Forsvarsministeriet 10 31 3 4 23 64 1 5 0 0 141 27.331 0,5 13. Indenrigsministeriet 4 24 7 0 0 12 0 1 2 0 50 3.445 1,5 14. By- og Boligministeriet 0 14 2 0 0 4 0 1 1 0 22 1.414 1,6 15. Socialministeriet 7 29 6 3 1 3 0 1 1 0 49 1.386 3,5 16. Sundhedsministeriet 0 10 1 6 0 7 0 1 0 0 25 1.918 1,3 17. Arbejdsministeriet 3 70 14 2 0 156 8 11 18 3 285 6.851 4,2 19. Forskningsministeriet 16 91 27 0 0 105 0 21 2 0 262 19.552 1,3 20. Undervisningsministeriet 31 163 34 0 2 143 8 30 9 1 421 25.540 1,6 21. Kulturministeriet 12 43 24 0 0 100 1 22 5 0 207 4.576 4,5 22. Kirkeministeriet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 55 0,0 23. Miljø- og Energimin. 1 15 1 0 0 23 0 5 1 0 46 3.281 1,4 24. Fødevareministeriet 2 43 5 0 4 30 0 2 0 0 86 5.451 1,6 26. Erhvervsministeriet 0 8 1 1 1 8 0 1 1 0 21 1.636 1,3 28. Trafikministeriet 4 28 6 0 1 8 0 0 4 0 51 6.885 0,7 88. Uden for Finanslov 54 237 28 394 87 145 32 13 0 0 992 31.993 3,1 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog 14 48 6 90 63 88 0 13 0 0 322 7.826 4,1 - Kofoeds Skole Fond 16 3 19 0 0 44 0 0 0 0 82.... - Post Danmark 24 186 5 304 24 13 32 0 0 0 588 24.167 2,4

Statens personaleforbrug 19 Tabel 1.5.1 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori (ekskl. Post Danmark), 2000 Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 4,8 3,2 4,1 34 Kontorpersonale 22,6 64,7 43,0 360 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,7 14,6 7,4 62 Faglærte arbejdere 6,2 0,5 3,5 29 Ikke-faglærte arbejdere 21,7 2,0 12,2 102 Øvrige 43,9 15,1 30,0 251 I alt 100,0 100,0 100,0 838 Tabel 1.5.2 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder (ekskl. Post Danmark), 2000 Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 6,2 6,4 6,3 53 30-39 år 16,2 22,7 19,3 162 40-49 år 27,5 39,8 33,4 280 50-59 år 44,6 30,1 37,6 315 Over 59 år 5,5 1,0 3,3 28 I alt 100,0 100,0 100,0 838

20

Fravær i staten 21 2. Fravær i staten Det gennemsnitlige sygefravær i staten er 7,4 dage pr. ansat, hvilket er uændret i forhold til 1999. Det er fortsat kvinderne, der tegner sig for den største del af sygefraværet, ligesom sygefraværet stiger, jo ældre man bliver. Der er store variationer i sygefraværet fra branche til branche og fra ministerium til ministerium. Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for områder, som får anvist løn via Statens Centrale Lønsystemer, dvs. alle større institutioner i staten, herunder Rigspolitiet, Forsvaret og Banestyrelsen. Både heltids- og deltidsansatte indgår i fraværsstatistikken. Et mindre antal institutioner er på grund af fejl eller mangler i den kvartalsvise indberetning ikke inkluderet i datagrundlaget. Antal ansatte opgøres som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Antal ansatte på årsbasis udregnes efter hvor mange kvartaler hver person har været ansat. Hvis en person kun har været ansat et kvartal, vil vedkommende kun tælle med som 0,25 ansat. Personer, der har været ansat i to kvartaler, tæller med som 0,5 ansat, og personer, der har været ansat i 3 og 4 kvartaler, tæller med som henholdsvis 0,75 og 1 ansat. Sygefraværet er opgjort inkl. arbejdsskade, herudover skelnes mellem fravær som følge af barns 1. sygedag, barsel, adoption samt, som noget nyt fra 2000, særlige feriefridage. Statistikken er baseret på tal fra årene 1997 til 2000 fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i statistikken. Det drejer sig fx om timelønnede, ph.d.-studerende og værnepligtige (Se bilag 1). Metode Sygefraværet opgøres med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage samt søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der fx ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage.

22 Fravær i staten 2.1 Samlet fravær Figur 2.1.1 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage fordelt på mænd og kvinder. Figuren illustrerer, at kvinderne tegner sig for størstedelen af sygefraværsdagene. I 2000 havde de kvindelige ansatte i staten i gennemsnit 8,7 fraværsdage på grund af sygdom inklusiv arbejdsskade. Til sammenligning havde mændene i gennemsnit 6,5 fraværsdage. Hvis sygefraværet inklusiv barns 1. sygedag og barsel og adoption inddrages, øges forskellen mellem mænd og kvinders antal fraværsdage. Hvor forskellen mellem egen sygdom inkl. arbejdsskade var på 2,2 fraværsdage, stiger tallet til 5,4, hvilket betyder, at statsansatte kvinder i 2000 gennemsnitligt havde 5,4 flere fraværsdage end deres mandlige kolleger. Figur 2.1.1 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. arbejdsskade for mænd og kvinder, 1997-2000 Figur 2.1.2 Mænd og kvinders fravær inkl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 2000

Fravær i staten 23 Tabel 2.1 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 Mænd Sygefravær 7,2 6,9 6,5 6,5 + barns 1. sygedag 7,4 7,2 6,8 6,8 + barsel og adoption 7,7 7,5 7,1 7,2 Kvinder Sygefravær 9,1 8,8 8,6 8,7 + barns 1. sygedag 9,6 9,3 9,2 9,3 + barsel og adoption 12,9 12,5 12,4 12,6 I alt Sygefravær 7,9 7,6 7,4 7,4 + barns 1. sygedag 8,3 8,0 7,7 7,8 + barsel og adoption 9,7 9,4 9,3 9,4

24 Fravær i staten 2.2 Fravær som følge af sygdom Det svage fald i sygefravær inkl. arbejdsskade, som har præget udviklingen de seneste år, er stagneret. De ansatte i staten havde i 2000, som i 1999, i gennemsnit 7,4 dages sygefravær. Figur 2.2 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, 1997-2000 Tabel 2.2 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat 1997 149.959 1.188.367 7,9 1998 147.585 1.128.549 7,6 1999 138.576 1.020.823 7,4 2000 138.893 1.031.662 7,4

Fravær i staten 25 2.3 Fravær som følge af barns 1. sygedag Tabel 2.3 viser fraværsdage som følge af barns første sygedag fordelt på køn. I gennemsnit var kvinderne i 2000 fraværende 0,5 dage på grund af barns første sygedag, hvor mændenes fravær lå på 0,3. Fravær som følge af barns første sygedag var samlet i 2000 53.069 dage fordelt på 138.893 ansatte, dette svarer til 0,4 fraværsdag pr. ansat. Tabel 2.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte 1997 0,2 21.446 92.542 0,5 29.319 57.418 0,3 50.765 149.959 1998 0,3 23.825 90.300 0,5 31.450 57.285 0,4 55.275 147.585 1999 0,3 21.467 82.532 0,5 30.095 56.044 0,4 51.562 138.576 2000 0,3 21.726 81.641 0,5 31.343 57.252 0,4 53.069 138.893 2.4 Fravær som følge af barsel og adoption Tallene i tabel 2.4 viser, at der er sket en stigning i mændenes antal fraværsdage som følge af barsel og adoption. Mændenes antal fraværsdage var i 2000 2.151 dage, hvor de i 1999 var på 1.876 dage. Faldet i det samlede antal mænd skyldes at DSB er udgået af statistikken. Tabel 2.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte 1997 2.066 11 92.542 1.538 10 57.418 1998 1.957 25 90.300 1.495 18 57.285 1999 1.876 18 82.532 1.423 21 56.044 2000 2.151 25 81.641 1.506 20 57.252

26 Fravær i staten 2.5 Fravær som følge af særlige feriefridage Finansministeriet og centralorganisationerne indgik i 1999 en aftale om særlige feriefridage, som indebærer at der i perioden 1999-2002 gradvis indføres tre særlige feriefridage om året. Med udgangen af 1999 kan der maksimalt være optjent 1 særlig feriefridag, og i kalenderåret 2000 kan der maksimalt være opsparet 2 særlige feriefridage. I 2001 og derefter opspares årligt 3 særlige feriefridage. Reglerne for afvikling af særlige feriefridage aftales i vidt omfang lokalt, hvorfor det er vanskeligt at sige hvor mange feriefridage, der skal afholdes i 2000 og hvor mange, der kan overføres til året efter. Ikke-afviklede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse efter afviklingsfristens udløb, ligesom opsparede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse i forbindelse med fratræden. Mulighederne for kontant godtgørelse gør det vanskeligt at vurdere, hvor mange særlige feriefridage, der opspares til den følgende afviklingsperiode, og hvor mange, der udbetales kontant. I tabel 2.5 ses, at der i gennemsnit er afholdt 0,3 særlige feriefridage i 2000 pr. ansat. Kvinderne udnytter tilsyneladende muligheden mere end mændene, da kvinderne afholder forholdsmæssigt flere særlige feriefridage end mændene gør. I alt er der i 2000 blevet afholdt godt 42.000 særlige feriefridage. Tabel 2.5 Fraværsdage som følge af særlige feriefridage, 2000 År Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte 2000 0,2 20.137 81.641 0,4 22.742 57.252 0,3 42.879 138.893

Fravær i staten 27 2.6 Sygefravær fordelt på branche Figur 2.6 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på brancher, 2000 En opgørelse af sygefraværet fordelt på fire brancher inden for staten viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i de forskellige brancher. Politi og forsvar tegner sig for det højeste antal fraværsdage pr. ansat. Undervisning og forskning har et lavt antal fraværsdage pr. ansat, blandt andet på grund af de særlige arbejdsvilkår der gælder for ansatte på universiteter, der gør det lettere at arbejde hjemme i forbindelse med let sygdom. Tabel 2.6 Sygefraværet incl. arbejdsskade fordelt på branche, 2000 Branche Fraværsdage pr. ansat, 2000 Antal ansatte, 2000 Administration 8,2 45.503 Forsvar 8,8 28.237 Politi 8,7 13.613 Undervisning og forskning 5,7 51.540

28 Fravær i staten 2.7 Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Figur 2.7 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodens varighed, 2000 Hovedparten af de statsansattes sygedage i 2000 falder i perioderne 2-3 og 4-10 dage jf. figur 2.7. Sygeperioder med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 50 pct. af de samlede sygedage jf. tabel 2.7. Den samme tendens gør sig gældende, hvis tallene opdeles på mænd og kvinder. Tabel 2.7 Sygefraværsdagene inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct. 11-30 dage 31-120 dage > 120 dage I alt Mænd 1997 8,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100,0 1998 8,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100,0 1999 8,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100,0 2000 9,1 22,9 27,3 12,7 15,1 12,9 100,0 Kvinder 1997 11,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100,0 1998 11,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100,0 1999 11,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100,0 2000 11,8 25,0 25,1 12,8 15,5 9,8 100,0 I alt 1997 10,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100,0 1998 9,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100,0 1999 10,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100,0 2000 10,5 23,9 26,2 12,7 15,3 11,4 100,0

Fravær i staten 29 2.8 Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Figur 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn, 2000 Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. 61 pct. af kvinderne har haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er 47 pct. Denne fordeling er konstant over perioden 1997-2000. Tabel 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct. 1997 1998 1999 2000 Mænd 1-3 dage 47,4 47,9 47,2 47,2 4-10 dage 22,3 21,6 21,6 20,0 11-30 dage 3,7 3,8 3,4 3,4 31-120 dage 1,2 1,2 1,2 1,3 > 120 dage 0,4 0,7 1,0 1,1 Kvinder 1-3 dage 62,2 61,6 60,8 61,3 4-10 dage 27,2 25,8 26,4 24,8 11-30 dage 4,6 4,7 4,4 4,5 31-120 dage 1,7 1,9 1,8 1,9 > 120 dage 0,8 1,3 1,8 1,9 I alt 1-3 dage 53,0 53,2 52,7 53,0 4-10 dage 24,2 23,2 23,5 22,0 11-30 dage 4,1 4,1 3,8 3,9 31-120 dage 1,4 1,5 1,4 1,5 > 120 dage 0,3 0,5 0,7 0,8

30 Fravær i staten 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Det gennemsnitlige sygefravær stiger, jo ældre man bliver. Undtagelsen er dog aldersgruppen over 59 år, hvor det samlede fravær er lavere end i aldersgruppen af 50-59 årige. Tabel 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Alder Gennemsnitligt antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 Mænd Under 20 år 3,3 2,9 2,0 2,0 20-29 år 5,9 5,6 5,3 5,1 30-39 år 6,8 6,5 6,0 6,0 40-49 år 7,1 7,0 6,5 6,5 50-59 år 8,4 8,0 7,5 7,6 Over 59 år 7,5 7,4 7,3 7,5 Kvinder Under 20 år 5,0 3,5 2,7 2,2 20-29 år 7,8 7,6 7,6 7,3 30-39 år 9,8 9,5 9,2 9,1 40-49 år 8,8 8,4 8,4 8,8 50-59 år 9,8 9,3 9,2 9,2 Over 59 år 8,6 8,4 8,3 8,8 I alt Under 20 år 4,2 3,2 2,3 2,1 20-29 år 6,7 6,5 6,3 6,1 30-39 år 8,0 7,8 7,4 7,4 40-49 år 7,7 7,5 7,3 7,4 50-59 år 8,9 8,5 8,1 8,2 Over 59 år 7,9 7,7 7,6 7,9

Fravær i staten 31 2.10 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Figur 2.10 Sygefravær inkl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori, 2000 Sygefraværet er i høj grad afhængigt af personalekategori. Blandt det akademiske personale er sygefraværet i 2000 gennemsnitlig på 4,3 dage, mens gennemsnittet for rengørings- og køkkenpersonale er 11,8 dage jf. tabel 2.10. Figur 2.10 illustrerer fraværet fordelt på køn inden for personalekategorierne. Det fremgår, at kvinderne inden for alle personalekategorierne tegner sig for en større del af fraværet end mændene. Tabel 2.10 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitligt antal dage pr. ansat 1997 1998 1999 2000 Mænd Akademisk personale 3,2 3,2 3,3 3,4 Kontorpersonale 6,5 6,0 5,9 5,9 Rengørings- og køkkenpersonale 6,7 6,2 6,6 6,0 Faglærte arbejdere 7,7 7,0 7,3 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,6 7,7 7,2 7,2 Øvrige 8,2 7,9 7,4 7,5 Kvinder Akademisk personale 5,5 5,3 5,4 5,7 Kontorpersonale 9,4 9,3 9,3 9,2 Rengørings- og køkkenpersonale 12,3 11,4 11,7 12,6 Faglærte arbejdere 6,1 8,6 6,4 8,1 Ikke-faglærte arbejdere 4,7 5,6 4,1 7,9 Øvrige 9,7 9,4 9,1 9,1 I alt Akademisk personale 4,0 4,0 4,1 4,3 Kontorpersonale 8,9 8,7 8,6 8,6 Rengørings- og køkkenpersonale 11,6 10,8 11,1 11,8 Faglærte arbejdere 7,6 7,0 7,2 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,3 7,5 6,8 7,3 Øvrige 8,5 8,3 7,8 7,9

32 Fravær i staten 2.11 Fravær fordelt på ministerier Figur 2.11 Sygefravær opgjort pr. ministerium, 2000 I tabel 2.11 ses de forskellige fraværstyper opgjort på ministerier. Fordelingen af sygefravær på de enkelte ministerier er illustreret i figur 2.11. Af figuren fremgår det, at der er store forskelle i antallet af fraværsdage de enkelte ministerier imellem. By- og Boligministeriets ansatte har det højeste gennemsnit med 10,7 sygefraværsdage i 2000. Dette skal dog ses i forhold til det foregående år, idet By- og Boligministeriets ansatte her i snit havde 12 fraværsdage, således er der sket et fald i fraværet inden for Byog Boligministeriet. Forskningsministeriet har det mindste gennemsnitlige antal fraværsdage på 4,9 dage pr. ansat, hvilket ifølge undersøgelser fra tidligere år skyldes, at ansatte på universiteter ikke har tilstedeværelsespligt og dermed ikke har samme behov for sygemeldinger som på andre områder.

Fravær i staten 33 Tabel 2.11 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Sygefravær 1999 Gennemsnitligt antal dage Sygefravær 2000 Barns 1. sygedag 2000 Særlige feriefridage 2000 Antal perioder Barselsorlov 2000 Adoption 2000 Ansatte 2000 5 Statsministeriet 8,7 8,0 0,5 0,4 8 0 74 6 Udenrigsministeriet 4,7 5,2 0,3 0,0 68 1 1.503 7 Finansministeriet 7,7 7,7 0,6 0,6 21 0 759 8Økonomiministeriet 7,0 7,5 0,8 0,5 40 0 914 9 Skatteministeriet 7,2 7,2 0,6 0,8 154 1 6.128 11 Justitsministeriet 9,3 9,3 0,4 0,4 814 16 20.386 12 Forsvarsministeriet 8,9 8,8 0,3 0,0 761 0 28.419 13 Indenrigsministeriet 7,2 7,2 0,4 0,3 144 1 4.340 14 By- og Boligministeriet 12,0 10,7 0,6 0,4 39 1 1.420 15 Socialministeriet 6,8 6,5 0,5 0,2 29 1 1.802 16 Sundhedsministeriet 8,2 9,1 0,6 0,2 52 0 2.012 17 Arbejdsministeriet 7,7 7,8 0,5 0,6 145 1 6.669 19 Forskningsministeriet 4,8 4,9 0,3 0,2 482 5 19.412 20 Undervisningsministeriet 5,3 6,0 0,3 0,5 356 7 24.458 21 Kulturministeriet 6,5 6,4 0,3 0,4 78 3 4.859 22 Kirkeministeriet 8,9 9,8 0,2 0,3 1 0 57 23 Miljø- og Energimin. 5,4 6,1 0,7 0,4 96 1 2.588 24 Fødevareministeriet 8,1 7,9 0,5 0,4 146 3 5.285 26 Erhvervsministeriet 7,3 7,5 0,6 0,3 38 2 1.598 28 Trafikministeriet 8,5 9,0 0,4 0,4 185 2 6.213 Staten i alt 7,4 7,4 0,4 0,3 3.657 45 138.893

34 Fravær i staten 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Mellem de enkelte ministerier er der stor forskel på andelen af ansatte uden fravær. Forskningsministeriet og Kulturministeriet har den største andel af ansatte uden fravær, andelen er henholdsvis 55 pct. og 46 pct. Økonomiministeriet og Statsministeriet har de mindste andele af ansatte uden fravær på henholdsvis 25 og 26 pct. jf. tabel 2.12. Tabel 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5 Statsministeriet 32,0 24,2 26,9 8,0 6 Udenrigsministeriet 54,1 32,2 44,3 5,2 7 Finansministeriet 44,0 21,6 30,9 7,7 8Økonomiministeriet 31,4 18,7 25,2 7,5 9 Skatteministeriet 37,0 21,4 27,4 7,2 11 Justitsministeriet 32,4 25,6 30,0 9,3 12 Forsvarsministeriet 42,7 28,1 39,9 8,8 13 Indenrigsministeriet 52,5 35,8 42,6 7,2 14 By- og Boligministeriet 33,7 20,2 27,7 10,7 15 Socialministeriet 50,0 43,4 45,6 6,5 16 Sundhedsministeriet 36,2 24,0 27,9 9,1 17 Arbejdsministeriet 41,3 24,9 32,2 7,8 19 Forskningsministeriet 65,2 44,4 55,2 4,9 20 Undervisningsministeriet 52,0 39,5 45,9 6,0 21 Kulturministeriet 52,5 39,5 46,2 6,4 22 Kirkeministeriet 34,3 20,7 27,0 9,8 23 Miljø- og Energiministeriet 43,3 21,4 33,3 6,1 24 Fødevareministeriet 43,7 23,4 33,4 7,9 26 Erhvervsministeriet 44,2 20,9 32,9 7,5 28 Trafikministeriet 31,6 22,0 29,1 9,0 Staten i alt 44,9 32,4 39,8 7,4

Udvalgte nøgletal 35 3. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit præsenteres udvalgte nøgletal om personaleforbrug, løn, personaleomsætning og fravær for hovedkonti med mindst ti årsværk. Oplysninger om løn og personaleforbrug er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens oplysninger om fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme 37-42. Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag, både til tjenestemænd og overenskomstansatte samt over/merarbejde. Over/merarbejde er opgjort i procent af den samlede lønsum. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1999 til 1. juni 2000. Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Antal ansatte på socialt kapitel er opgjort i 4. kvartal 2000. Oplysningerne stammer fra Statens Løninformationssystem, Finansministeriets Personaleomsætningsstatistik, Finansministeriets Sygefraværsstatistik samt statistik for socialt kapitel.

36 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 2000 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 05.11.01. Departementet 81 14,5 434.996 05.12.03. Rigsombudsmanden i Grønland 13 16,0 313.979 05.12.51. Rigsombudsmanden på Færøerne 12 8,6 367.216 06.11.01. Udenrigstjenesten 1.555 11,1 370.985 07.11.01. Departementet 213 12,2 404.033 07.12.01. Økonomistyrelsen 277 5,1 369.035 07.12.11. Finansstyrelsen 282 4,7 320.041 08.11.01. Departementet 77 13,3 411.322 08.11.11. Det Økonomiske Råd 18 16,3 394.258 08.21.01. Finanstilsynet 166 8,7 379.785 08.31.01. Danmarks Statistik 613 4,4 333.275 09.11.01. Departementet 150 14,3 414.659 09.11.02. Landsskatteretten 84 14,4 430.651 09.21.01. Told og Skat 5.631 2,1 332.218 11.11.01. Departementet 199 8,9 408.998 11.11.11. Civilretsdirektoratet 78 5,9 346.083 11.11.21. Erstatningsnævnet 10 0,0 331.273 11.11.61. Registertilsynet 26 7,8 362.497 11.23.01. Politiet og anklagemyndigheden m.v. 13.674 1,4 328.816 11.31.01. Direktoratet 155 6,0 344.330 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed 3.959 0,7 279.281 11.41.01. Domstolsstyrelsen 74 6,3 379.708 11.41.02. Retterne 2.608 13,9 326.131 11.41.04. Procesbevillingsnævnet 12 9,5 457.181 12.11.01. Departementet 176 9,5 372.689 12.11.03. Forsvarsministeriet, regnskabssekretariatet 38 2,6 312.375 12.21.01. Forsvarskommandoen 25.542 2,0 297.008 12.21.03. Hjemmeværnet 905 3,0 372.162 12.25.11. Forsvarets Bygningstjeneste 177 3,4 362.134 12.25.21. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 41 2,4 327.659 12.31.01. Farvandsvæsenet 367 1,4 331.581 12.39.19. Forsvarsministeriets særstatusområder 19 0,0 301.550 13.11.01. Departementet 220 9,3 366.268 13.11.02. CPR-administrationen 21 4,8 367.025 13.11.03. Militærnægteradministrationen 17 6,1 312.923 13.11.15. Udlændingestyrelsen 325 4,7 319.145 13.12.01. Statsamterne 747 6,5 331.710 13.21.01. Redningsberedskabet 753 3,3 291.605 13.21.11. Beredskabs-Forbundet 19 4,3 328.226 13.31.03. Dansk Røde Kors 1.317 0,3 295.526

Udvalgte nøgletal 37 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2000 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 6,2 41 17 7,5 8,3 8,0 5,2 26,9 1 1,7 34..................... 0,0 43 34.................. 2,4 44 12 3,4 7,5 5,2 3,7 44,1 11 4,4 37 22 3,6 8,1 5,5 3,1 41,2 3 2,7 41 10 2,7 12,6 8,0 5,2 33,0 4 1,0 45 8 5,0 10,2 8,9 8,2 21,7 6 1,2 36 18 2,4 6,3 3,9 3,1 45,1... 1,8 38 29.................. 0,6 38 16 2,8 7,8 5,8 5,3 25,9... 0,8 42 9 6,9 9,9 8,4 7,6 22,8 6 3,0 42 12 2,5 4,8 3,7 3,5 38,9... 0,1 42 12 4,2 3,4 3,7 3,7 35,1 2 0,7 43 9 6,1 8,2 7,4 5,5 27,0 59 5,0 36 17 3,2 10,8 7,9 5,9 33,2 1 2,0 36 21 3,8 10,2 9,0 6,0 27,7... 0,3 40 31 0,0 4,4 3,9 3,9 63,9... 3,5 48 24 1,8 8,7 7,2 7,2 27,3... 1,3 43 5 8,0 10,8 8,7 5,8 28,5 199 3,6 42 8 6,7 10,6 9,2 7,4 21,8 8 2,1 42 9 12,8 15,6 13,9 7,2 29,0 65 3,3 39 23............... 1 0,3 44 9 4,3 6,7 6,2 4,2 39,0 62 3,2 33 48.................. 1,4 38 13 9,4 13,1 11,3 4,0 35,6... 0,7 46 8 5,7 26,7 18,5 9,6 21,7... 0,7 38 11 7,8 13,3 8,7 4,9 39,6 80 0,7 44 14 7,9 10,7 9,0 5,1 37,3 29 0,6 46 12 4,7 7,5 5,7 3,5 42,0 6 0,9 44 7 2,8 10,0 7,0 6,2 30,7... 1,0 45 6 13,4 12,7 13,3 2,6 60,0 3 0,0 47 0 0,2 0,9 0,4 0,4 91,9... 1,6 36 15 6,6 7,1 6,9 5,4 30,4 1 1,1 47 0 3,7 7,6 6,4 6,4 13,2... 0,0 50 0.................. 2,4 36 24 5,1 9,0 7,8 6,4 21,2 1 0,4 45 13 7,1 9,3 8,8 5,4 31,8 23 0,3 38 16 5,3 8,7 6,7 5,0 44,0 21 1,1 41 36 1,3 5,5 3,8 3,8 29,7... 2,1 42 20 5,1 8,0 6,8 6,1 51,3 2

38 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 13.39.07. Nævnet for Etnisk Ligestilling 8 0,0 339.209 14.11.01. Departementet 198 9,3 378.242 14.53.01. Elektricitetsrådet 50 2,0 390.996 14.54.01. Danmarks Gasmateriel Prøvning 22 4,5 381.316 14.61.01. Kort- og Matrikelstyrelsen 511 2,2 333.949 14.71.01. Slots- og Ejendomsstyrelsen 500 1,1 301.990 14.81.01. Statens Byggeforskningsinstitut 113 4,8 402.929 15.11.01. Departementet 197 8,2 387.682 15.11.21. Den Sociale Ankestyrelse 208 6,7 358.505 15.11.28. Den Sociale Sikringsstyrelse 182 5,3 318.540 15.11.50. Arbejdsskadestyrelsen 274 7,4 334.253 15.13.01. Socialforskningsinstituttet 187 3,0 301.474 15.13.03. Formidlingscentre 65 0,0 331.784 15.13.04. Center for frivilligt socialt arbejde 14 0,0 300.545 15.64.01. Statens Øjenklinik 20 14,9 345.003 15.64.04. Center for Ligebehandling af Handicappede 14 7,4 330.017 15.64.06. Center for Små Handicapgrupper 17 0,0 323.446 15.64.11. Døvefilm Video 17 0,0 298.589 15.64.31. John F. Kennedy instituttet 60 5,0 316.726 15.72.02. Kofoeds Skole 81 1,2 283.989 16.11.01. Departementet 157 8,4 365.054 16.11.11. Sundhedsstyrelsen 200 5,6 381.183 16.11.16. Lægemiddelstyrelsen 223 5,5 373.261 16.11.21. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 39 5,1 397.625 16.11.25. Patientskadeankenævnet 16 6,3 567.649 16.11.31. Embedslægerne m.v. 86 56,5 431.368 16.33.01. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 49 4,1 359.176 16.35.01. Statens Serum Institut 1.114 3,3 306.287 16.51.03. Evalueringscenter for sygehuse 11 0,0 468.313 17.11.01. Departementet 176 7,4 391.320 17.19.25. Arbejdsmarkedets Ankenævn 33 8,3 409.883 17.21.01. Arbejdstilsynet 677 4,1 351.186 17.21.02. Arbejdsmiljøinstituttet 146 4,7 355.421 17.22.10. Arbejdsmiljørådets Service Center 31 0,6 372.419 17.31.01. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 179 6,7 349.700 17.41.01. Arbejdsmarkedsstyrelsen 270 6,0 376.474 17.41.61. Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning 35 0,0 314.012 17.42.14. Tilskud til fællesudgifter på AMU-området 2.720 0,7 290.333 17.42.51. Træningsskolen for unge 101 1,0 303.420 17.42.52. Forsøg med voksen-tamu 16 0,0 342.401

Udvalgte nøgletal 39 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2000 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0,0 39 67 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3,9 42 11 7,4 8,8 8,2 6,8 19,7 3 2,4 46 13 3,7 4,0 3,8 3,8 46,5... 1,5 47 9 7,0 11,5 8,8 8,2 23,3... 1,2 44 14 5,9 11,2 8,1 6,3 24,3 5 3,6 44 43 14,3 19,0 16,2 10,0 32,4 13 0,6 47 13 4,2 7,3 5,5 5,1 28,5 1 1,4 45 13 5,3 7,2 6,3 6,0 26,1 10 0,9 43 10 12,6 13,4 13,2 7,2 22,6 7 0,7 42 12 11,2 10,4 10,6 8,9 18,9 12 1,5 38 19 5,6 9,3 8,3 6,9 24,8 10 0,6 43 16 1,0 1,4 1,3 1,1 86,2 2 1,0 43 10 2,5 5,0 4,3 4,3 40,8... 0,0 39 17 5,6 5,0 5,1 5,1 15,4... 1,0 49 4 3,4 6,8 6,0 4,5 30,2... 0,0 40 25 4,0 10,6 8,8 8,8 24,6... 0,0 39 20 13,6 6,0 8,4 8,4 15,4... 0,0 44 0 1,0 2,3 1,5 1,5 39,4... 0,1 44 12 4,6 13,7 12,5 5,0 29,0... 0,3 47 16 7,6 11,9 9,7 7,5 31,4 3 1,6 38 19 3,3 7,0 5,5 5,6 26,4... 0,4 44 23 8,9 9,6 9,4 5,9 28,1 1 0,9 41 20 3,7 8,1 6,7 5,6 29,0 2 0,3 40 49 6,9 6,8 6,8 6,5 58,0 3 0,7 33 15 0,0 2,3 2,0 2,0 62,3... 0,1 50 15 4,8 4,8 4,8 2,8 49,6 2 1,4 43 18 3,2 12,9 9,8 4,6 28,3... 0,7 41 16 9,0 11,5 10,7 7,6 23,0 10 1,3 42 0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2,6 40 15 4,1 6,5 5,6 5,5 28,4 1 6,2 42 14 13,6 7,2 9,0 7,3 17,9... 0,4 45 12 6,2 10,0 8,1 6,0 24,9 13 0,2 42 7 8,4 8,9 8,7 6,8 26,4 1 0,3 47 0 5,7 8,0 6,5 6,5 5,3... 1,2 40 13 8,2 7,7 7,8 6,8 20,6 5 1,3 44 13 6,1 11,1 9,0 7,8 19,1 5 1,2 44 7 15,5 10,2 12,0 9,1 18,0 2 1,9 45 21 4,7 7,0 5,7 3,8 48,3 59 0,0 44 14 4,6 6,4 5,3 5,3 38,3 1 0,0 43 13 5,9 7,6 6,4 6,4 5,4...

40 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr. 17.45.01. Den statslige arbejdsformidling 2.395 0,6 288.621 19.11.01. Departementets afdelinger 162 9,0 413.371 19.22.01. Københavns Universitet 5.024 5,1 342.125 19.22.05. Aarhus Universitet 2.992 6,4 345.859 19.22.11. Syddansk Universitet 1.827 5,7 337.684 19.22.15. Roskilde Universitetscenter 782 6,2 348.914 19.22.17. Aalborg Universitet 1.590 6,3 358.719 19.23.01. Handelshøjskolen i København 982 6,9 354.216 19.23.11. Handelshøjskolen i Århus 476 6,2 349.755 19.24.01. Danmarks Tekniske Universitet 2.268 5,4 352.992 19.24.05. Danmarks Farmaceutiske Højskole 345 4,4 327.490 19.24.09. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1.512 5,5 322.309 19.24.13. IT-højskolen 64 3,0 374.526 19.26.02. Forskerakademi- og uddannelse 92 0,0 291.410 19.26.03. Rektorkollegiets sekretariat 11 0,0 352.218 19.31.01. Byggedirektoratet 52 7,8 362.632 19.41.01. Forskningsstyrelsen 83 4,5 345.504 19.51.01. Forskningscenter Risø 802 1,8 370.953 19.55.01. Dansk Rumforskningsinstitut 48 2,1 394.253 19.55.03. Dansk Polarcenter 28 3,6 335.804 19.55.09. Center for Sprogteknologi 31 3,2 341.562 19.55.11. Center for Menneskerettigheder 65 1,5 338.861 19.55.15. Center for Freds- og Konfliktforskning 18 5,6 350.682 19.55.35. Analyseinstitut for Forskning 19 5,2 321.249 19.61.01. Telestyrelsen 157 5,5 377.713 19.61.05. Telebrugernævnet og Teleklagenævnet 10 0,0 420.389 19.77.01. Statens Information 57 2,1 323.827 19.77.03. Det Administrative Bibliotek 11 0,0 289.106 20.11.01. Undervisningsministeriet 696 5,6 367.556 20.11.11. SUstyrelsen 144 4,5 308.639 20.21.01. Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver 48 0,0 275.687 20.29.03. Statens pædagogiske Forsøgscenter 28 3,6 372.243 20.31.01. Erhvervsuddannelser 17.138 0,8 337.823 20.42.01. HF-kurser ved seminarierne 20 0,0 342.563 20.42.51. Sorø Akademis Skole 74 1,3 355.403 20.61.01. Tilskud til videregående uddannelser 3.270 1,4 345.348 20.61.11. Studenterrådgivningen 30 0,0 322.864 20.62.03. Lærerseminarier 402 1,1 369.897 20.62.05. Pædagogseminarier 142 1,7 333.333 20.62.11. Ingeniørhøjskoler 739 1,3 372.102

Udvalgte nøgletal 41 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt. 2000 Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 1,1 44 14 7,7 10,9 9,8 7,5 21,6 193 2,5 41 17 4,6 7,1 6,0 5,8 32,3... 0,1 45 13 4,2 9,1 6,8 4,6 48,3 60 0,2 43 16 1,4 3,6 2,5 2,0 71,1 31 0,1 43 14 2,2 4,0 3,1 2,3 62,2 37 0,1 44 11 2,5 8,1 5,2 3,1 58,9 15 0,2 41 12 2,5 6,4 4,2 2,4 63,7 14 0,7 42 19 2,9 6,4 4,7 3,1 57,1 18 0,2 45 10 3,0 5,0 4,0 0,8 80,4 4 0,2 42 16 3,4 6,5 4,5 4,0 45,7 34 0,2 39 16 0,9 4,3 3,0 2,8 52,2 3 0,2 40 20 5,6 8,9 7,4 6,9 40,1 27 1,3 36 0 0,4 3,1 1,3 1,3 64,0... 0,0 31 12.................. 2,9 45 16 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3,0 46 14 3,2 6,2 4,8 4,8 45,5 1 0,6 42 15 4,8 7,1 6,5 6,1 31,4 1 0,6 45 12 6,2 10,6 7,6 7,5 29,3 6 0,6 45 15 5,4 7,4 5,8 5,3 34,5 1 1,2 42 22 2,9 9,6 6,2 6,2 48,2 4 0,7 40 0 9,1 7,5 7,9 7,9 23,1... 0,2 40 25 2,8 11,9 8,7 3,3 62,9... 0,0 44 6 0,7 6,3 2,6 2,6 60,0 1 0,9 35 0 0,6 0,6 0,6 0,6 85,2... 0,4 42 18 4,8 10,1 7,3 6,1 21,2 2 0,0 39 29 1,5 14,7 9,4 9,4 25,0... 0,8 40 21............... 2 0,6 43 20 1,4 6,8 4,3 4,3 44,2... 2,9 45 9 4,0 9,5 7,1 5,7 34,2 11 1,0 42 18 8,5 15,5 13,4 9,0 14,7 2 0,0 56..................... 0,7 49 4 5,2 1,3 3,0 1,2 79,3... 6,1 44 11 5,3 7,2 6,2 3,7 45,6 275 0,8 48 20 0,5 1,9 1,2 1,2 53,3... 1,1 48 4 5,9 18,2 12,3 4,2 24,6 3 1,7 46 12 4,1 5,6 4,9 3,2 48,1 70 0,0 45 13 6,2 5,0 5,1 5,1 14,8 1 2,5 48 11 13,7 4,1 7,7 2,1 81,6 3 1,5 44 11 3,5 7,2 6,1 3,6 45,5 6 0,7 48 10 3,3 5,2 3,9 2,9 53,5 10