Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære børn, og ja de kære forældre. Vi har mange ambitioner på vores børns vegne. Og det er ok og det er godt. Men ambitionerne skal stemme overens med der hvor vores børn er i livet. Vi taler alder, erfaringer, og påvirkninger fra verden omkring os. At skulle lære sit barn nye ting, og til og med forvente at det udvikler sig derefter, kræver at man selv er åben og har en vis forståelse for hvor barnet er. Det gælder uanset om det er at spise eller for eksempel det at skulle læse, og forstå en tekst. Det hænger faktisk meget godt sammen, altså det at skulle lære at læse, skrive og forstå med
det at skulle spise, lære mad at kende og opleve, samt forstå udviklingen i ens madrejse eller ens barns madrejse. Lad os sige at vi vælger at begrænse vores børns naturlige nysgerrighed fra de er helt små, ved at give dem speciel mad, kun lade dem opleve børnemenuer, at beslutte for dem hvad de ikke har lyst til og ikke kan lide, præger vi dem så fremadrettet til at være kræsne eller er de så selektive? Vi ved fra de uddannet eksperter at børn fra de er helt små kun kan se i sort og hvid senere ser de farver, udvikler lugtesans, og forbinder det at se og smage med resultater på deres undersøgelser og nysgerrighed. Jeg tror på gode madvaner grundlægges i barndommen og derfor er det vigtigt at dyrke sanserne. I det japanske køkken arbejder man meget med 5 elementer i alt. De er fundamentet for alle måltider: Vand, ild, træ, metal og jord sødt, salt, sur, krydret, bitter -sort som tang, hvidt som ris, rødt som gulerod, grønt som bønner, og gult som tofu. Og så er der de 5 tilberedningsmåder rå, kogt, dampet, stegt, sautere Mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen og udseendet, samt lyden af maden når den tygges, er vigtige dele af vores oplevelse af maden. Du kan skabe de bedste rammer for dine børn,- og dig selv ved at være bevidst om de 5 sanser i madlavningen, og derfra kan du skabe vidunderlige små retter der sanseligt mætter Følelsen af maden er det man oplever og mærker: hvordan du oplever maden i munden. Der skal være kontraster i maden. Konsistensen i det japanske køkken rummer fx sprødt, knasende, blødt og saftigt samme servering. Mad må gerne larme. Sprødhed fra brød, frugt og grønsager i munden, kan være med til at give lyd og liv til måltidet. Vi slubre og smasker, og når vi tygger hårde ting larmer det. Det er sanseligt og øger vores opmærksomhed på fx det at
skulle tygge mange gang for at opløse maden i munden. Som regel når maden ikke længere larmer er det klar til at sluges og bliv opløst i maven. Men det er også huggeligt og rart at lytte til sin mad. ÅÅÅHH det er sprødt det knaser eller den perfekte lyd af et stykke chokolade der knækker. Vi lytter rigtig meget til vores mad. Det er vigtigt, at maden altid er smagt til i forhold til basissmagene sødt, surt, bittert og salt. Det skaber balance. Men det kan være en god læring at teste smage ved måltidet. Fx i det japanske køkken har man ofte en neutral basis ret, og en masse smag i små skåle man kan dyppe i, eller tilsætte til sin ret. Man ser ofte at måltidet samles smagsmæssigt færdigt ved bordet. Det betyder meget om børn kan li maden, for deres udvikling. Deres sanser er ikke fuldt udviklet og derfor tager det tid at lære at spise varieret. De fleste børn bryder sig ikke om det at få serveret wokretter, gryderetter og mad der er rodet sammen. Du kan med succes servere de helt samme råvarer, og få dine børn til at spise dem når blot de på forhånden ikke er rodet sammen. Hvis du ikke er bange for sukker og kulhydrater kan du med fordel anvend lidt sukker eller honning, når du tilsmager maden. Jeg salter meget sjældent min mad men bruger i stedet for god kvalitets soja som jeg stiller på bordet. Det gør en stor smagsmæssig forskel for det samlede indtryk af oplevelsen. Når vi er spæde søger vi den søde smag fra modermælken. Det er sådan vi er indstillet. Mælken er sød fordi vi har brug for meget næring. Derfor har vi fra barnsben stadigvæk en sød trang livet igennem. Men den kan stimuleres gennem madoplevelser, og det er vigtigt at vi udfordre vores smagsløg så vi også kan spise andre fødevare end søde smage. Få din mad til at dufte, brug nøddeolier, friske grøntager og frugt. Hvis man bruger frugt fra sæsonen dufter de ofte af meget mere. Bare tænk på de danske jordbær. Man kan købe jordbær snart året rundt, men de hverken smager eller dufter af jordbær. De ser blot sådan ud. Men midt i juni sker der
noget. Man kan dufte jordbær på lang afstand, man kan se deres mørkerøde farve, og når man bider i dem niver de lidt hvorefter de efterlader en eksplosion af blød sødme. Et jordbær er en super repræsentant for de 5 sanser. Gode og lokkende dufte kommer fra madens ingredienser og tilberednings metoder. Duften eller lugten (vores lugtesans/ikke vores duftesans) når vi går forbi en bager, en frugtbod, et spisested hvor de kryddere madden, ja selv fra en fiskehandler i sommertiden hvor de skønne røget makreller afgiver en herlig umami lugt er alle med til at give os lyst, og sende signaler til genkendelse. Man kan huske lugte fra sin barndomsmåltider. Din appetit øges når noget lugter godt Vi spiser med øjnene siges der. Hvis har det med i vore bevidsthed omkring måltidet kan vi lære at se det smukke i det enkelt. Det er en forudsætning for, at selv den mest simple ret bliver spist. Arbejde med madens farver. Farverne skaber et attraktivt og spændende udseende som de fleste børn naturligt har lyst til at undersøge. al indlæring tager tid. Det er vigtigt at vi giver vores børn nogle værktøjer til det at skulle indlære. Men være tålmodig. Og frem for alt: hvorfor skal børn straffes med særlig børnetallerkner, pasta med ketchup, agurk uden skræl, brød uden skorper, mens de voksne hygger sig med gode bøffer og dejligt grønt? Måske dit barn har sagt det kan jeg ikke lide og så nægter at spise den aften? Giver du efter som voksen og smører en mad i stedet eller koger noget pasta? i sidste ende gør du både dig selv og barnet en bjørnetjeneste. For hvis man ikke griber barnets åbne sind, og behov for at blive guidet tidligt kan det være svært at ændre senere hen. Men lad nu være med at prædike at du skal spise dine grøntsager fordi det er sundt. Nej du skal bar servere grøntsager uden at begrunde. Det er en naturligt del af vores kost, og bør ikke forbindes med sund eller usund. Hvis vi bygger hele vores madeksistens op omkring det at være
sund og usund, god og dårlig samvittighed skaber vi et madmiljø for vores børn som ikke er i balance. Børn har brug for mad, for god mad og indlæring hænger sammen. Vores krop har brug for byggesten og har brug for et lager at tage af til når vi skal lære noget nyt, og til hvis vi skal kunne huske bagefter. Vi har brug for gentagelser uanset om vi prøver at lære at spise noget nyt, eller om vi prøver at lære at læse. Vi har alle mulighederne for at lære det men kun med tid og accept lykkes vi