DRG NYT Februar 2012. I dette nummer: 1. 95 millioner kroner klar til iværksættere i Syddanmark. 2. Flere og flere klager hæmmer kommuner og regioner

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Håber på gevinst til klyngen

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

I N V I T A T I O N Health & Rehab Messe den september 2014 i Bella Center

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

VÆKST BAROMETER. Virksomheder er kampklare i februar 2012

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Løsninger til fremtidens landbrug

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Til: Forretningsudvalget. FU temadrøftelse om ressourcepolitikken Fakta om og Udbud og Indkøb.

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

REFERAT Mission. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt. demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser

Erhvervsudviklingsstrategi

Formandens beretning juni 2015

Evaluering af kommunalreformen Hermed høringssvar fra FOA Fag og Arbejde på evaluering af kommunalreformen

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20.

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Kan ministeren bekræfte, at selv om han i pressemeddelelsen. til fremtidens skattevæsen (den 31. august

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

DRG Nyt September 2011

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

nyhedsbrev Stomiprojekt - Med borgeren i centrum Analysekonklusioner side 2 Opstart af udbud side 4 Vidste du side 5

én branche én stemme

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

Viden viser vej til vækst

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Socialdirektørkredsen 12. August 2014

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold:

TALEPAPIR. Samrådsspørgsmål CS og CT

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

[Det talte ord gælder]

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

Apps potentialet set fra kommunerne

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

Telemedicin / digital velfærd

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Transkript:

I dette nummer: 1. 95 millioner kroner klar til iværksættere i Syddanmark 2. Flere og flere klager hæmmer kommuner og regioner i udbud En ny fond med 95 millioner kroner er klar til at investere i iværksættere inden for velfærdsteknologi. Copenhagen Bio Science Park (COBIS) og iværksættermiljøet Symbion skal være med til at løse opgaven. 3. Kommuner og Regioner kræver nytænkning af klagesystem 4. HIT messen fusionerer med Health & Rehab Scandinavia 5. Fælles sønderjysk depot for hjælpemidler 6. Venter otte måneder på en el-scooter 7. Minister: Jeg vil skabe mere vækst! 8. Kommunerne har godt styr på bevilling af praktisk hjælp 9. INFO til Rehab-Gruppen: Invitation til samarbejde indenfor velfærdsteknologi 10. Medico-selskaber skal give udstyr væk 11. Partnerskab giver store besparelser i ældreplejen 12. Svar fra Socialministeren 13. Jysk kommune få knap en million tilbage fra virksomhed 14. Lettere adgang for medicinsk udstyr i Tyskland 15. Artikel fra MedWatch med næstformand i brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe: Prispres tvinger rehab til konsolidering og effektivisering 16. Social- og integrationsministeren har modtaget Ældrekommissionens rapport 17. Omkostninger ved udbud er højere end nødvendigt 1. 95 millioner kr. klar til iværksættere i Syddanmark Medico & Rehab: Er du iværksætter i Region Syddanmark, arbejder du inden for velfærdsteknologi, og har du behov for kapital? Fonden for Syddansk Vækstfremme har 95 friske millioner kroner og er klar til de første henvendelser i løbet af marts. Det oplyser Vækstfonden i et nyhedsbrev, hvori det også hedder, at op til 250 arbejdspladser, 12 investeringer i iværksættertalenter og 30 lån til virksomheder og projekter i regionens yderområder er målsætningen for de kommende fem år. Det er Fonden for Syddansk Vækstfremme, der står fonden med 95 mio. kr. i ryggen. Fonden skal investere i velfærdsteknologiske iværksættervirksomheder i Region Syddanmark samt yde lån til mindre og mellemstore virksomheder i udkantsområderne i regionen, hedder det i nyhedsbrevet, hvor det også fremgår, at Fonden for Syddansk Vækstfremme netop har valgt, hvem der skal løse opgaven: Det er et konsortium bestående af Forskerparkerne COBIS og Symbion i samarbejde med Accelerace Management. Den nye fond bliver lanceret under navnet Welfare Tech Invest Syddanmark. Der etableres et sekretariat med to forretningsadresser i Syddanmark: En hovedadresse i Vojens, hvor der indgås et kontorfællesskab med Vækstfonden og et ekstra kontor i Forskerparken i Odense, hvor der vil være et tæt samarbejde med Syddansk Teknologisk Innovation. 2. Flere og flere klager hæmmer kommuner og regioner i udbud Stadigt flere klager og et ufleksibelt og langsommeligt klagenævn for udbud gør, at mere end otte ud af ti kommuner og regioner oplever, det er blevet mere besværligt og ressourcetungt at lave udbud i de seneste år. Det viser ny Momentum-undersøgelse, skriver KL. Samtidig hæmmer bekymringen for en klagesag skabelsen af de mest innovative løsninger. Antallet af klager fra virksomheder til Klagenævnet for Udbud er næsten femdoblet fra 2006 til 2011. Samtidig Februar 2012 Side 1

viser en opgørelse fra DI, at andelen af udbudssager, der ender i en klagesag, er mere end tredoblet fra 2006 til 2010. Udbud af opgaver til private leverandører skal hjælpe til bedre, nemmere og billigere løsninger, men på trods vurderer mere end otte ud af ti af de danske kommuner og regioner i en ny Momentum-undersøgelse, at det er blevet mere besværligt at udbyde opgaver som følge af et stigende antal klagesager, og at de bruger stadig flere ressourcer på at forebygge klager fra tilbudsgivere, som ikke får ordren, skriver KL. 3. Kommuner og Regioner kræver nytænkning af klagesystem Pressemeddelelse fra KL: Klagesystemet i udbudssager medfører spild af tid og ressourcer. Regeringens serviceeftersyn må derfor ikke bare ende med småjusteringer, fastslår KL og Danske Regioner Kommuner og regioner er mildest talt ikke imponerede over, hvordan klagesystemet for udbud er skruet sammen. Som en ny Momentum-undersøgelse viser, oplever et massivt flertal af kommuner og regioner, at et stigende antal klagesager har gjort det mere besværligt og ressourcekrævende at sende opgaver i udbud. De glæder sig derfor også over, at regeringen har bebudet, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan forenkle klagesystemet. Målet er, at det bliver mere tidssvarende, smidigt og effektivt. Både KL og Danske Regioner slår dog fast, at det er altafgørende, at regeringens serviceeftersyn ikke blot ender med småjusteringer af de nuværende regler, men at der også kigges på eventuelle alternativer til det nuværende system.»som det er i dag, er klagesystemet til skade for udviklingen af samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Det medvirker hvert år til et stort samfundsmæssigt ressourcespild, da kommunerne ofte vælger en forsigtig tilgang til udbuddet for at sikre sig mod klager i stedet for at sikre den mest innovative løsning. Der er derfor brug for at nytænke klagesystemet,«siger Jan Trøjborg, formand for KL og til daglig borgmester i Horsens Kommune. Hos Danske Regioner er næstformand Carl Holst, til daglig formand for Region Syddanmark, heller ikke i tvivl om, at klagesagerne står i vejen for en bedre udnyttelse af udbuddene.»der skal selvfølgelig være mulighed for, at kommuner og regioner stilles til ansvar, når der begås forsætlige og grove fejl i forbindelse med udbud. Praksis omkring klagesystemet har dog udviklet sig til, at der fokuseres mere og mere på juridiske spidsfindigheder, hvilket blandt andet bremser den nødvendige dialog mellem den offentlige udbyder og markedet. Sammen med de alt for bureaukratiske regler for EU-udbud er klagesystemet den største barriere for bedre offentlige udbud. Der er derfor behov for gennemgribende forandringer,«siger Carl Holst. 4. HIT messen fusionerer med Health & Rehab Scandinavia I mellem Socialstyrelsen og Dansk Rehab Gruppe er det aftalt, at Dansk Rehab Gruppe overtager messedelen fra HiT messen, og at den integreres i Health& Rehab Scandinavia messen i Bella centeret. I forlængelse heraf vil der blive lavet en fælles udmelding til de potentielle udstillere fra HiT messen om denne ændring, hvor de samtidig får af vide, hvordan de kommer med i den nye kontekst. På sigt er det parternes mål, at vi vil lave aftaler om at kombinere messer fra DRG med faglige konferencer fra Socialstyrelsen, hvilket ikke er muligt i år, p.g.a. Styrelsens personalesituation. Samtidig er det aftalt at Socialstyrelsen skal have en stand på messen, hvor de orienterer om den nye sammenlagte enhed i styrelsen: Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, forkortet ViHS. 5. Fælles sønderjysk depot for hjælpemidler Pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune: Haderslev og Sønderborg Kommuner går nu sammen om at drive et fælles depot for de mange tusinde kommunale hjælpemidler, kommunernes borgere benytter. Februar 2012 Side 2

Samarbejdet er det første resultat af et analysearbejde, de fire sønderjyske kommuner - Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa - har gennemført på hjælpemiddelområdet. Arbejdet blev sat i gang for at undersøge, om et samarbejde kunne være en økonomisk og praktisk fordel. De to kommuner bruger tilsammen små 30 mio. kr. på køb af hjælpemidler og drift af depoter. Den udgift forventer Haderslev og Sønderborg Kommuner at kunne nedbringe ved et samarbejde og herunder ved at benytte hinandens hjælpemidler og ekspertiser. - Jeg er meget glad for, at dette første skridt til et øget samarbejde mellem de sønderjyske kommuner nu kan tages, siger Markvard Hovmøller (A), formand for Udvalget for Ældre og Handicappede i Haderslev Kommune. - Det er mit håb, at samarbejdet kan udbygges til gavn for især de mange borgere, der er afhængige af at kunne få tildelt et hjælpemiddel, der kan gøre hverdagen nemmere for dem. På sigt vil det også være muligt at udbygge samarbejdet med Aabenraa og Tønder Kommuner, siger han. Markvard Hovmøller oplyser, at der bliver etableret et mellemdepot i Haderslev, hvorfra medarbejdere fra Haderslev Kommune vil køre ud med hjælpemidlerne til de mange borgere. Her vil mindre reparationer af hjælpemidler også kunne udføres. Også i Sønderborg Kommune udtrykker formanden for Socialudvalget, Jørgen Jørgensen (F), glæde over det kommende samarbejde: Jeg er meget glad for, at vi på denne måde kan løse en vigtig kommunal opgave i fællesskab, siger han. Samarbejdet betyder, at Sønderborg Kommune også kommer til at huse Haderslev Kommunes hjælpemidler og til at stå for koordineringen af brugen af de mange hjælpemidler til de to kommuner. Samarbejdet betyder, at der fra 1. september kan bringes hjælpemidler ud hver dag i Haderslev Kommune, og ikke som nu kun to dage om ugen i den østlige del og to dage i den vestlige del af kommunen. Yderligere oplysninger om samarbejdet kan fås hos: Chefkonsulent Willi Weber, Haderslev Kommune tlf. 2442 9359 6. Venter otte måneder på en el-scooter I Nyborg Kommune må gangbesværede og andre med behov for hjælpemidler vente stadig længere på at få afgjort deres ansøgninger. I sager hvor borgeren eksempelvis ansøger om en elscooter eller cykel kan der gå op til otte måneder, før kommunen går i gang med behandlingen af ansøgningen. Det skriver DR p 4 Fyn på baggrund af et notat fra socialudvalget i kommunen. Søger borgeren f.eks. en rollator, går der i gennemsnit 6 måneder før kommunen begynder at behandle ansøgningen. Kommunens egen standard siger, at sagerne med rollatorer skal være afgjort inden for to måneder. 7. Minister: Jeg vil skabe mere vækst! Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) vil satse på fem fokusområder, de kommende år. Hør hvilke her: http://um.dk/ 8. Kommunerne har godt styr på bevilling af praktisk hjælp Pressemeddelelse fra Ankestyrelsen: En ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne er gode til at træffe afgørelser i sager om tildeling af praktisk hjælp til borgere i aldersgruppen 18-65 år. God kommunal sagsbehandling - men for få informationer til borgerne Ankestyrelsen har undersøgt i alt 169 sager fra 17 kommuner. 86 procent af afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis på området, hvorimod 14 procent ville blive ændret eller hjemvist, hvis de var påklaget til styrelsen. Undersøgelsen viser, at kommunerne har foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsevne i 96 procent af sagerne. Der er dog også områder, hvor kommunerne kan forbedre sig. Dette gælder især i forhold til at oplyse borgeren Februar 2012 Side 3

om kontaktperson, erstatningshjælp og fleksibel hjemmehjælp. Der er således ikke oplyst om erstatningshjælp og fleksibel hjemmehjælp i over halvdelen af sagerne, mens det ikke er oplyst, hvem der er borgerens kontaktperson i en tredjedel af sagerne. Det er meget positivt, at kommunerne har så godt styr på sagsbehandlingen på dette område, siger ankechef Anette Hummelshøj. Men kommunerne bør sikre, at alle relevante oplysninger tilgår borgeren sammen med afgørelsen om praktisk hjælp. Det er også i kommunernes interesse at give korrekt og let overskuelig information til borgerne, pointerer Anette Hummelshøj. Ensartet metode kan påvirke sagsbehandlingen positivt Flere af kommunerne anvender en ensartet metode i forbindelse med vurderingen af borgerens funktionsniveau. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingen, i de sager hvor der er brugt en ensartet metode, generelt bliver vurderet til at være bedre, end i de sager hvor der ikke benyttes en metode. Dette gælder i særlig grad i forhold til vurderingen af, om kravene til begrundelsen i afgørelsen er opfyldt, i hvilket omfang sagen er oplyst, om det er vurderet hvorvidt borgeren har brug for andre former for hjælp samt om der er taget stilling til om hjælpen er midlertidig eller varig. Vi kan anbefale, at kommunerne benytter en ensartet metode ved vurderingen af funktionsniveauet, idet det er med til at sikre en mere ensartet afgørelsespraksis overfor borgeren, siger ankechef Anette Hummelshøj. 9. INFO til Rehab-Gruppen: Invitation til samarbejde indenfor velfærdsteknologi VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, lærere, pædagoger, sygeplejersker, designteknologer og karakteranimatorer og har derudover en lang række aktiviteter inden for videreuddannelse, kompetenceudvikling, innovation og ny viden. VIA er Danmarks 3. største uddannelsesinstitution med 17.000 studerende, 2.100 medarbejdere, 18 Videncentre og 35 videre gående uddannelser. Velfærdsteknologi er et særligt indsatsområde for VIA UC og vi opfordrer derfor interesserede virksomheder i RE- HAB gruppen til at tage kontakt, idet vi tilbyder: VIA UNIVERSITY COLLEGE INVITERER TIL SAMARBEJDE INDENFOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Viden om brugerdrevet innovation og hvordan kommende brugere kan inddrages i udviklingen af nye produkter. Praksisnær teknologisk, sundhedsfaglig viden til udvikling af nye produkter og serviceydelser Viden om nye internationale markeder og bæredygtige forretningsmodeller Laboratoriefaciliteter og den nyeste viden og teknologi til udvikling af prototyper VIA UC er Danmarks største professionshøjskole og uddanner bl.a. diplomingeniører (maskin-, IKT og eksport), fysio- og ergoterapeuter samt professionsbachelorer med speciale indenfor internationalt salg, markedsføring og værdikædeoptimering. Vi kan tilbyde vejledning og rådgivning enten på konsulentbasis eller ved sammen at afsøge regionale og nationalt finansierede projektmuligheder. Der er også mulighed for at samarbejde med studerende i forbindelse med deres studieprojekter eller få en studerende i praktik. For yderligere information kontakt Sr. Projektleder Lars Mønsted Nielsen på tlf. 87554019 eller via mail på lni@viauc.dk 10. Medico-selskaber skal give udstyr væk Danske medicovirksomheder skal være med på at forære deres produkter til sygehuse og plejehjem. Til gengæld får virksomhederne besparelsen indtil udstyret er betalt af, lyder forslaget fra ministeren. Tjen penge på det udstyr, der er givet væk. Nogenlunde sådan lyder forslaget fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Hun vil have de danske virksomheder til at give deres produkter til landets kommuner og regioner, for så til gengæld at få den besparelse institutionen Februar 2012 Side 4

opnår ved at bruge produktet. Det sker efter flere danske virksomheder har klaget over, at det er blevet sværere at bruge det danske marked som referencemarked. Det skriver Medwatch. Medicoindustrien kunne eksempelvis gå ind og sige: Vi stiller alle de her hjælpemidler til rådighed, I vil opleve, at jeres vikarbudgetter falder drastisk, men den besparelse vil I ikke selv få, den får vi de næste år, indtil den her investering er afskrevet, siger Pia Olsen Dyhr til MedWatch. At være på hjemmebane er vigtigt for virksomheder, når de skal tiltrække potentielle udenlandske købere. Virksomhederne vil nemlig gerne se produkterne i funktionen før de investerer. Besparelser i det offentlige de seneste år, har dog bremset kommuner og regioner i investeringer til nyt udstyr. Prisen har på grund af krisen haft en mere afgørende rolle end innovation. Det er en af grundene til, at Pia Olsen Dyhr tror på, at virksomhederne vil tage i mod tilbuddet. Firmaet Guldmann A/S i Aarhus leverede loftslifte. Elektrisk eleverbare bade-, toilet- og plejestole kom fra firmaet Borringia A/S, med økonomisk støtte fra ABT-Fonden oplevede kommunerne, at der blev meget mere tid til pleje, når maskinerne tog over. De nye værktøjer blev testet med målet om at organisere arbejdet mere effektivt. I kombination med grundig personale-uddannelse skabte det de gode resultater 12. Svar fra Socialministeren Kære Tommy Jensen og Leif Lytken Tak for jeres henvendelse af 30. december 2011, hvor I udtrykker bekymring for de foreslåede ændringer i forhold til Hjælpemiddelinstituttet (HMI). Ændringerne i Social- og Integrationsministeriet, herunder HMI, er en udmøntning af finansloven for 2012 om effektiv administration i staten. På baggrund af initiativet har Social- og Integrationsministeriet udarbejdet en handlingsplan med effektiviserings- og prioriteringsinitiativer, som realiserer de planlagte driftsbesparelser fra 2012. Samlet set bidrager effektiviserings- og prioriteringsinitiativerne til at sikre realisering af følgende generelle driftsbesparelser på finansloven for 2012: 1. BoligJobplan fra maj 2011 (fokusering af statens administration med en besparelse på ca. 2,5 pct. i 2012 stigende til ca. 5 pct. årligt fra 2013). 11. Partnerskab giver store besparelser i ældreplejen Nye hjælpemidler og arbejdsmetoder har givet store gevinster i ældreplejen. Det viser projekter i Odense, Aarhus og Slagelse. 859 fuldtidsstillinger. Så meget tid kan der frigøres ved hjælp af nye hjælpemidler og arbejdsmetoder, det viser projekter i tre forskellige kommuner, skriver NyhedsInformation. Det er Odense, Aarhus og Slagelse kommune, der i samarbejde med to danske hjælpemiddelproducenter og ABT-Fonden har skabt de gode resultater ved hjælp af velfærdsteknologi. 2. Genopretningsaftalen fra maj 2010 (ekstraordinær besparelse, der fuldt indfaset er på ca. 1,8 pct. årligt fra 2013). 3. Omprioriteringsbidrag (årlig driftsrammereduktion på 2 pct.). Udover de generelle driftsbesparelser skal Social- og Integrationsministeriets institutioner realisere en række specifikke driftsbesparelser som eksempelvis konsulentbesparelser og indkøbsbesparelser samt tilpasse til faldende indtægter. Som følge af den økonomiske situation har det været nødvendigt at gennemføre driftsbesparelser ved at foretage en prioritering med fokus på at undgå overlap i opgavevaretagen og sikre de bedst mulige faglige synergier. Februar 2012 Side 5

Jeg er helt enig med jer i, at det fortsat er utroligt vigtigt, at HMI s kompetencer anvendes i forhold til at udvikle og formidle viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Den nye sammenlagte enhed i Socialstyrelsen, bestående af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri og HMI, vil fortsat samarbejde med Dansk Rehab Gruppe og andre i hjælpemiddelbranchen om arbejdskraftbesparende teknologier og andre relevante emner i forlængelse af det samarbejde, der hidtil har været i regi af HMI. Endelig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for mig at sikre tilstrækkelig viden og de rette tilbud på det specialiserede område. Vi skal fastholde den højt specialiserede viden. Regeringen vil gennemføre en evaluering af kommunalreformen. I den forbindelse vil der blive sat særlig fokus på det specialiserede socialområde. Regeringen vil desuden gennemføre en socialreform, som skal være med til at sikre, at de rigtig mange ressourcer, der anvendes på området, anvendes bedst muligt med fokus på resultaterne af indsatsen og på, at alle ikke har brug for den samme indsats. Med venlig hilsen Karen Hækkerup 13. Jysk kommune få knap en million tilbage fra virksomhed Vejle Kommune kan se frem til en check på 879.000 kroner fra det sjællandske firma Zealand Care. De har krævet for meget i leje for hjælpemidler, har voldgiften fastslået. Firmaet Zealand Care har ifølge voldgiften opkrævet for meget i leje for hjælpemidler til ældre og handicappede i en aftale fra 2003. Derfor kan Vejle kommune passere start og inkassere 879.000 kroner, skriver Vejle Amts Folkeblad. Tilbage i 2003 var det Egtved og Børkop kommune, der indgik aftalen, men den fulgte med over i den nye storkommune i 2007. I den nye sammenlagte kommune undrede man sig over aftalen. Det gjorde de ret i. Lejen var nemlig sat for højt. Firmaet beregnede lejen ud fra en standardpris på anskaffelsen af hjælpemidlet i stedet for den rabatpris, som Zealand Care i virkeligheden betalte. Selvom Vejle kommune havde forlangt 1,6 millioner retur af det samlede lejebeløb på 7,6 millioner, mente voldgiftsretten at 879.000 kroner inklusiv renter var passende. Kommunen skal dog selv betale sagsomkostninger, og derfor smager sejren ikke så sødt. - Jeg glæder mig over, at vi fik ret, men jeg mener beløbet er lidt for lavt, siger chefjurist Steen Jørgensen fra Vejle Kommune til bladet. Når udgifterne er betalt er der cirka en halv million kroner til kommunekassen. 14. Lettere adgang for medicinsk udstyr i Tyskland Ny tysk lovgivning skal gøre det lettere for virksomheder at få innovativt medicinsk udstyr på markedet. Men som noget nyt indføres en afprøvningsfase. Forsyningsstrukturloven. Det fornemme navn har en ny tysk lovgivning på sundhedsområdet fået. Den vil gøre det nemmere for virksomheder at levere innovative behandlingsmetoder og medicinteknologiske produkter til det tyske sundhedssystem, skriver MedWatch. Det har tidligere været forholdsvist besværligt og langsomligt, at komme igennem med nye innovative produkter på det tyske marked. Ofte har adgangen været begrænset til et vist antal specialklinikker. Den nye procedure indeholder dog en afprøvningsfase, som flere hospitaler og praktiserende speciallæge kan deltage i. Det vil sige, at sundhedssystaemet fremover kun vil betale for metoder, som har en added benefit i forhold til eksisterende terapioptioner. Februar 2012 Side 6

15. Artikel fra MedWatch med næstformand i brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe: Prispres tvinger rehab til konsolidering og effektivisering Medico & Rehab: Mange danske rehab-virksomheder konfronteres nu med en virkelighed, hvor de er pressede til at søge samarbejder eller fusioner. Ansvaret for effektivisering og konsolidering ligger hos branchen selv, siger brancheforeningen men politikerne skal også gøre op med sig selv, om de vil undvære de nye intelligente hjælpemidler. Af Henrik Tüchsen Offentliggjort 30.01.12 kl. 07:45 Sådan lyder den utvetydige konklusion fra næstformand i brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe, Per Buus, der bl.a. står bag en analyse af branchen. Til daglig er han administrerende direktør i VELA (Vermund Larsen A/S). VELA udvikler, producerer og markedsfører løsninger til det siddende menneske. Baggrunden for budskabet er en udvikling, hvor de offentlige kundegrupper er gået fra 272 kommuner til snart 12 centrale indkøbssamarbejder. Hvor fokus i udbudsrunder primært er på prisen, hvor kommunerne har fået styr på logistikken og derfor kan skære ned på indkøb, og hvor appetitten på genbrug er steget i takt med, at budgetterne falder. Der er ingen tvivl om, og vi de kommende år vil blive presset til at gå sammen i salgsmæssige fællesskaber, så produktudbuddet bliver bredere. Det vil afføde tættere samarbejder, og dermed åbner man også op for en form for konsolidering fremadrettet, og det er helt nødvendigt, siger Per Buus. Udlandet fremme med pungen Han henviser også til, at især udenlandsk ejede virksomheder i Danmark er mere offensive end hidtil i forhold til at spotte potentielle opkøbsemner. Ifølge branchekilder er revisions- og konsulentkoncernen BDO langt fra alene i corporate finance branchen om at øjne forretningsmuligheder i rehab af samme årsag - også flere storbanker har branchen og potentialet for at gøre gode forretninger i kikkerten. En anden faktor, der kan fremme konsolidering er, at langt størstedelen af virksomhederne er etableret for over 20 år siden. Det gør, at flere virksomheder kan stå over for et generationsskifte, konkluderer Gert Jørgensen. Per Buus er enig i, at ganske mange virksomheder kan være modne til generationsskifter, og han fornemmer klart, at der er grøde i branchen : Folk i branchen taler om det, og der kommer formentlig en del fusioner og opkøb de kommende år. Der sker også i øjeblikket det, at kapitalfonde køber store virksomheder, og når de har gjort det, leder de efter mindre firmaer, der kan komplementere deres produkter, gøre dem mere attraktive og skabe vækst. Derfor er de små, innovative virksomheder interessante for de stærke koncerner. Det store dilemma Når hjemmemarkedet er presset, er løsningen for virksomhederne at søge ud på eksportmarkederne, og brancheorganisationen arbejder også intenst på dette med bl.a. stor rejseaktivitet og Nordeuropas største branchemesse Health & Rehab Scandinavia, der finder sted hvert andet år. I 2012 er det i maj måned i Bella Center. Dilemmaet for en del selskaber er imidlertid, at det kan være svært at trænge igennem på udebane eller bibeholde sin position, hvis man ikke er en spiller på hjemmebanen. Og det kan, påpeger Per Buus, være vanskeligt at komme ind på det danske marked, når indkøbene skæres ned til 12 centrale indkøbsfællesskaber, når kommunernes terapeuter ikke har tid til at være en del af selskabernes opsøgende salgsarbejde, og når udbudsmateriale-besvarelsen er så ressourcekrævende, at de små selskaber har svært ved at overkomme det. Eget ansvar Per Buus erkender dog, at det er branchens eget ansvar at sikre den nødvendige, forbedrede effektivitet og konsolidering. Blandt andet ved at søge ind i nye forretningsområder, som VELA gør. Selvfølgelig er det branchens eget ansvar. Jeg har dog den bøn, det budskab til kommunerne, at hvis de ikke forstår, at branchen tjener for lidt til at udvikle de nye Februar 2012 Side 7

smarte løsninger, så gør de både os og samfundet en bjørnetjeneste. Derfor skal prisen længere ned på prioriteringslisten, når der er udbud, fremhæver han, og på spørgsmålet om, hvorvidt han ser en mulig politisk holdningsændring, tilføjer han: Politikerne vil gerne have en masse nye innovative produkter, der kan danne rammen om gode eksportløsninger. Men budskabet til kommunerne, der jo er den udførende kraft, er spar, spar, spar. Planer om investeringer Og netop politikerne på Christiansborg har et stort ansvar, mener brancheforeningen. Både i den tidligere og nuværende regerings erhvervspolitiske oplæg er velfærdsteknologiske løsninger inden for bl.a. sundhed et område, hvor Danmark skal udnytte de globale potentialer, som der er. Det skal forstås sådan, at selskaberne skal være smarte og udtænke løsninger, som f.eks. kan reducere dårlige arbejdsprocesser og dermed forbedre arbejdsmiljøet. Når vi lægger til, at vi kan gøre personer med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne, opnås fordelagtige situationer for alle parter. Det er oplagt, at regeringen også her har et ansvar for at gennemføre en politik, som gør, at Danmark og hele rehab-industrien får førertrøjen på globalt. Prispres og konkurrence er sundt, men i det her tilfælde er det i decideret modstrid med for stor fokusering på pris frem for kvalitet og funktion, siger han. Ældrekommissionen blev nedsat i januar 2011 med henblik på at komme med en række anbefalinger til hvordan man kan tilrettelægge livet og arbejdet på landets plejehjem, så de ældres livskvalitet og selvbestemmelse bedst muligt understøttes. LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem I rapporten kommer kommissionen med 43 anbefalinger indenfor områderne: Overgangen til livet på plejehjem, et sundt og aktivt ældreliv, den daglige pleje, mennesker omkring beboeren, den frivillige indsats, den sundhedsfaglige indsats og den bedste afslutning på livet. Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup siger: Ældrekommissionens rapport er et væsentligt bidrag til debatten om, hvordan vores ældre borgere kan få det bedst mulige liv, når de bor på plejehjem. Der er mange helt konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde med at give beboerne mere selvbestemmelse og større livskvalitet. Regeringen vil nu se nærmere på rapporten og drøfte den med relevante parter. Vi har derfor besluttet at sende rapporten i en bred høring. Efterfølgende vil vi komme med forslag til, hvordan de 40 mio. kr., der er afsat med satspuljen for 2012, til opfølgning på Ældrekommissi nens arbejde, skal anvendes. Læs hele Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem 16. Social- og integrationsministeren har modtaget Ældrekommissionens rapport Pressemeddelelse fra Social- og Integrationsministeriet: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har i dag på Ældrekommissionens pressemøde fået overrakt kommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem med 43 anbefalinger til, hvordan man kan styrke ældre plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. 17. Omkostninger ved udbud er højere end nødvendigt I mange tilfælde er omkostningerne ved udbud højere end de burde være. Det viser en analyse fra Udbudsrådet, skriver SCM.dk. En bedre tilrettelæggelse af udbuddene kan give både myndighederne og virksomhederne besparelser i omkostningerne. Samtidig viser analysen, at selvom der er omkostninger ved at udbyde opgaver for myndighederne, kan det stadig betale sig. Februar 2012 Side 8

Myndighederne vurderer, i langt størsteparten af de udbud, som indgår i analysen, at gevinsten har været større end omkostningerne. Der er gevinster for både virksomheder og myndigheder ved at nedbringe transaktionsomkostningerne ved udbud. En krone sparet, er en krone tjent. Derfor er der behov for at både myndigheder og virksomheder arbejder sammen for at nedbringe omkostningerne., siger Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet til sitet Udbudsrådet har lavet en vejledning med en række konkrete punkter. Se den her: http://www.udbudsraadet.dk/ Henvendelser vedr. DRG Nyt: ll@rehabgroup.dk eller tlf. 32 54 24 25 Februar 2012 Side 9