Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Relaterede dokumenter
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

Dosis og dosisberegninger

Strålebeskyttelse helsefysik

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Dosis til øjets linse

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

Røntgenkilder lovgivning mv.

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.

Intern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Lovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.

strålingsguiden Ioniserende stråling

Selvafskærmende strålingsgeneratorer. Vejledning

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Sundhedsrisiko ved radon

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

Beredskabsstyrelsens Specialmåleholdskursus april 2016

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Sikkerhedskursus ved MBG

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) 1)

? Hvor er du? AMO ved MBG. Evakuering. Evakuering. Evakuering - samlepladsleder. Evakuering - evakueringsleder

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen?

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Retningslinje for: CBRNE Hændelser.

Marie og Pierre Curie

6WUnOHEHVN\WWHOVH. %HVN\WWHOVHPRGVWUnOLQJ VRPI OJHDIMRGWHUDSL VWUnOHXGV WWHOVHIUD SDWLHQWHULDPEXODQW EHKDQGOLQJHOOHUIUD XGVNUHYQHSDWLHQWHU

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Håndtering af uheld med radioaktive stoffer

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)

ÆNDRINGSFORSLAG

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Radiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser (hyperthyreose), NBG. Aarhus Universitetshospital > Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center

Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14

Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet.

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i PET- og Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet.

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010

Brug af strålingsgeneratorer

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Patientinformation DBCG 04-b

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

Transkript:

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark

Indhold Grundlæggende enheder i dosimetri - Absorberet dosis - Ækvivalent dosis - Effektiv dosis Strålehygiejne - Tid - Afstand - Afskærmning Beredskabsplan - Hvad skal vi forberede os på? - Hvor finder vi beredskabsplanen? - Hvad står der i den? Dekontaminering - Hvor står kasserne? - Hvad indeholder de?

Ioniserende stråling Oprindelige molekyler Ionisering Ionisering Frie radikaler Ændrede molekyler Reparation Ingen reparation eller fejlreparation Normal celle Mutant celle Død celle

Absorberet dosis Angiver absorberet energi i det bestrålede materiale Enhed: J/kg Særlige navn for absorberet dosis er gray (Gy) 1 gray = 1 Joule pr. kg (J/kg)

Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen? Fysisk Biologisk Risikovurdering Absorberet Ækvivalent Effektiv dosis dosis dosis

Ækvivalent dosis (H T ) Sievert (Sv) H T = Strålevægtningsfaktorer x Absorberet dosis (middel dosis) H T = w R D T,R

Strålevægtningsfaktorer Betegnes med w R -Enhed: Ingen Enhed (Sv/Gy) Type of radiation Energy range Radiation weighting factors w R Photons All energies 1 Electrons All energies 1 Protons > 2 MeV 5 Neutrons Alpha particles < 10 kev 10 kev-100 kev 100 kev-2 MeV 5 10 20 All energies 20

Effektiv dosis (E) E = Ækvivalent dosis x vævsvægtningsfaktor E = w T H T Bliver målt i sievert (Sv)

Vævsvægtningsfaktorer (w T ), ICRP 1991 Organ or tissue W T Gonads 0.20 (0.08) Lung 0.12 Red bone marrow 0.12 Stomach 0.12 Colon* 0.12 Thyroid 0.05 (0.04) Liver 0.05 (0.04) Oesophagus 0.05 (0.04) Breast 0.05 (0.12) Bladder 0.05 (0.04) Skin 0.01 Bone surface 0.01 Remainder 0.05 (0.12) * Colon is here taken to be synonymous with lower large intestine

Dosimetrienheder Aktivitet Materiale Biologisk væv w R Navn Aktivitet Absorberet dosis Ækvivalent dosis Strålevægtningsfaktor Vævsvægtningsfaktor Effektiv dosis Forkortelse A D w R H T w T E Enheder becquerel, Bq 1 Bq = 1 dps* gray, Gy 1 Gy = 1 J/kg Sv/Gy sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg Ingen enhed sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg *dps = disintegrations per second TLK 2013

Strålebeskyttelse mod hvad? Deterministisk akut Stokastisk (senskader) tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv ingen tærskelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader

Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte Formålet med at fastsætte dosisgrænser: 1. at forhindre forekomsten af deterministiske skader Årlig dosisgrænse 500 msv for øjenlinsen dog 20 msv * ICRP har i 2011 udsendt en statement on tissue reactions som nedsatte værdien fra tidligere 150 msv 1.6.00 Generel/SIS

Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader Årlig dosisgrænse 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end 1 msv 1.6.00 Generel/SIS

Dosisovervågning Helkropsdosis måles med TLD dosimetri elektroniske dosimetre, med alarm evt. med tidsopløsning velegnet til nyt personale eller nye arbejdsopgaver /metoder

Måling af finger- og håndledsdosis Personalet udstyres med TLD-tableter på: Spidsen af pegefinger Ring på pegefinger Armbånd På brystet

Vi skal beskytte os mod Extern stråling Intern stråling Afstand Tid Afskærmning Undgå: indtag indånding hudkontakt

Afstandskvadratloven Dosis er proportional med 1/r 2 (N.B. punktkilde) eller: Dobbelt afstand = en fjerdedel dosis 10 gange afstand = reduktion til 1% Morale: Brug pincetter og tænger!

Afstand Dosishastigheden aftager/stiger med kvadratet på afstanden (1/r 2 ) Dosishastighed til Thomas: D 0,10 m = 100 Dosishastighed til Sanne: D 0,50 m =? D 0,50 m = D 0,10 m x (R 0,10 m /R 0,50 m ) 2 = 100 x (0,10 m/0,50 m) 2 = 100 x 1/25 R 0,1 m R 0,5 m Punktkilde D 0,10 m =100 D 0,50 m = 1/25 = 4

Hold afstand!!!

30 15 9 5 Dosishastighed fra FDG-patient - målt ved injektion af 300 MBq - dosishastighed målt i µsv/h 12 34 85 208 324 10 cm 115 50 cm 52 1 m 20 2 m European Journal of Nuclear Medicine Vol. 27, No. 5, May 2000 Springer-Verlag 2000

Tid Dosis er proportional med tiden for stråleudsættelsen Det handler om planlægning... - have alt udstyret parat - vide, hvad der skal gøres - udføre arbejdet så hurtigt som forsvarligt

Afskærmning Afskærm så vidt muligt ved kilden Brug tilstrækkelig afskærmning ( tilstrækkelig = fysikeropgave?) det er godt at regne men nødvendigt at kontrolmåle Pas på ustabile opstablinger! Der findes andre risici end stråleskader!

HRRT 100 Sv/h PET3 10 Sv/h 10 Sv/h Kontor

Beredskabsplan (nukleart beredskab): Hvad skal vi forberede os på? Hvor finder vi beredskabsplanen? Hvad står der i den? Måleudstyr

Hvad skal vi forberede os på? Ulykke på A-kraftværk Beredskabsstyrelsen (og SIS) Større transportuheld? SIS (og Beredskabsstyrelsen) Terror med dirty bombs Beredskabsstyrelsen (og SIS) Uheld med lukkede kilder (ikke sandsynligt i DK)

Dirty Bomb Det er ikke en a-bombe Konventionelt sprængstof +radioaktivt materiale Psykologisk effekt større end fysisk effekt

Nukleart beredskab Indgår i den samlede beredskabsplan på linie med andre specielle beredskabshændelser Rigshospitalets Beredskabsplan 2012 Beredskabsplanen på Rigshospitalet har fire dele: Kirurgisk beredskab aktiveres ved fysisk tilskadekomst Brandsårsberedskab aktiveres ved forbrændinger eller forfrysninger Version 4. 3. januar 2012 Medicinsk beredskab aktiveres ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare). E står for eksplosivt og vil i denne beredskabsplan håndteres under det kirurgiske beredskab Det interne beredskab aktiveres ved brand, terrortrussel og betydende forsyningssvigt på Rigshospitalet

Modtagelse af bestrålet eller radioaktivt forurenet patient VED VARSLING OM ANKOMST AF STRÅLEUDSAT PERSON UNDERRETTER TRAUMECENTRETS VAGTHAVENDE LÆGE I ALLE TILFÆLDE: SIS: 44 94 37 73 (DØGNVAGT) KF: 35 45 16 74 (DAGTID PÅ HVERDAGE). Øvrige tid via telefonliste hos AMK. PATIENTEN MELDES ANKOMMER SAMTIDIGE ALVORLIGE eller LIVSTRUENDE SKADER KONTAKT KF og SIS JA! DISSE BEHANDLES STRAKS UDEN FORHOLDSREGLER ER PATIENTEN KONTAMINERET? (INSTRUKS B) ER PATIENTEN "KUN" BESTRÅLET (INSTRUKS A) Vores vigtigste opgave kan ligge her!!! INTERNT HUSK! PERSONALETS RISIKO ER MEGET LILLE. EKSTERNT

kun bestrålet - instruks A KUN BESTRÅLET : se nærmere Instruks A Man kan ikke påvise aktivitet med måle-apparatur. Patient kan umiddelbart behandles inde i hospitalet. Patienten stråler ikke på sine omgivelser, hvorfor der ikke skal tages specielle hensyn til personalet. Figur 1. kun bestrålet person.

(også) forurenet instruks B Patienten kan være internt eller eksternt forurenet. Man kan med dertil beregnet måleapparatur påvise forurening. Svært forurenede patienter bør så vidt muligt ikke komme ind på hospitalet før dekontaminering. Patienten kan eventuelt stråle på omgivelserne, hvorfor der skal tages hensyn til det personale, der tager sig af patienten. Figur 2. Radioaktivt bestrålet eller forurenet person (ekstern og intern).

Beredskabsskabet

Beredskabskufferten

Dosishastigheds-monitorer

Overfladekontaminering KF 4011, rum 1107 PET, sluse til cyklotron

Spektrum - nuklidbestemmelse

Dekontaminering D4 Kap. 14: Sikkerhed og hygiejne Dekontaminering Kap. 12: Medicoteknisk udstyr Monitorer

Dekontamineringskassens indhold

Dekontamineringskasse PET 5 og 6

Dekontamineringskasse Isotopudlevering

Dekontamineringskasse Cyklotron- og kemigang

KF 4011

KF 4114

Tak til Søren Holm The end