Skriftlighed rettearbejde er der en sammenhæng?

Af Jacob Gadegaard Cand.negot fra SDU, underviser på 15. år på TietgenSkolen i Odense i engelsk, afsætning og kulturforståelse. Sidder i eksamenskommissionen i faget afsætning og har været med i forsøget om udvikling af opgaver til skriftlig eksamen med adgang til internettet. Er projektleder på en del it-udviklingsprojekter og holder desuden interaktive oplæg/foredrag for lærerkollegier, hvor fokus er på ny skriftlighed, web2-inddragelse i undervisningen, integration af IT i Cooperative learning og på at undgå at Facebook/Internetadgang ødelægger undervisningen, men i stedet inddrages konstruktivt. Skriftlighed rettearbejde er der en sammenhæng? Om IT, web2, ny skriftlighed, undervisningsforsøg, opgaveretning, lærerfrustrationer, nye måder at gøre tingene på og nødvendigheden af pludselig at etablere et firma. (I denne artikel omtaler jeg en del web-services, men der kan jo ikke placeres links i bladet. Derfor er der ét link nederst i artiklen. Tast det ind i din browser på den side du kommer til, kan du finde links til alle de sider jeg omtaler, ligesom jeg placerer links til nogen af de delte dokumenter og andet mine elever bruger eller har brugt. Kik os gerne over skulderen, men en del af dem er stadig aktive, så lad venligst være med at skrive noget. Kun se ikke røre! Please! Endelig placerer jeg et link til et discussion board om indholdet af denne artikel der modtager jeg gerne respons, diskuterer og svarer på spørgsmål om artiklens indhold) Artiklen handler primært om opgaveretning, men jeg tager en lidt lang omvej omkring forskellige emner med relation til arbejdet med elevernes skriftlighed. Der er derfor også en række forslag til at arbejde med det, vi ender med at sidde og rette. Dette er en personlig beretning, som udspringer af mine erfaringer som engelsklærer på Tietgen Handelsgymnasium i Odense. Opgaveretning foregår stadig, som da jeg gik i gymnasiet midt i 80 erne. Eneste forskel er, at eleverne ikke afleverer håndskrift mere, men et print af deres opgave, eller hvor det er avanceret elektronisk. Meget få retter digitalt. På min skole annoncerede ledelsen for cirka halvandet år siden, at vi fra august 2011 skal rette ALT elektronisk. Slut med den røde tusch og ulæselige kragetæer. Det satte gang i en del tanker om (ny) skriftlighed, rettearbejdet og værdien af det. Indtil nu Langt de fleste retter stadig i hånden. Rigtig mange har deres helt eget idiosynkratiske system numre, symboler, henvisinger som altid har fungeret rigtig godt i al fald for læreren. Men eleverne skal håndtere forskellige læreres forskellige systemer, og udsættes også for lærerskifte. På hvor mange skoler har de enkelte faggrupper sammen udviklet en rettenøgle, som så også anvendes af alle og over tid, så eleverne oplever konsistens og klarhed i det, de får tilbage, så de derved for alvor får mulighed for at lære af rettelserne? Er der nogen skoler hvor fremmedsprogene sammen har udviklet en rettenøgle? Ikke nogen af de steder, hvor jeg har spurgt heller ikke på min egen skole. ANGLO FILES September 2011 101

Vi gider ikke rettearbejdet Jeg har endnu til gode at møde en gymnasielærer, som kan lide at rette skriftlige opgaver. Når sproglærere og andre taler om rettearbejdet, er det snarere en kollektiv klagesang. Udsagn som: Jeg hader det jeg ender altid med at sidde med det natten inden de skal have det tilbage en uge for sent. Det kommer til at koste mit ægteskab. Det er så frustrerende at rette de samme fejl i 3.g som i 1.g hvorfor lærer de ikke af mine rettelser? De kikker bare på karakteren, og det er det. Halvdelen af det jeg retter er copy paste fra studieportalen jeg ved bare ikke hvilken halvdel og de lærer intet af rettelser til noget de ikke selv har skrevet. Udsagn som ovenstående viser med al uønskelig tydelighed, at opgaveretning ikke er en disciplin ret mange oplever fungerer særlig godt. Hvis det også viser noget om den motivation med hvilken vi griber den røde tusch, har det jo nok også en afsmittende virkning på det, der kommer ud af det og det er ærgerligt for den skriftlige karakter tæller jo lige så meget som den mundtlige. Bør det medføre, at jeg udover elevtiden skal anvende halvdelen af undervisningstiden på skriftlighed? For det gør jeg ikke. Men jeg tror på, håber på, at der sker en vis overførsel fra det skriftlige til det mundtlige og omvendt; måske et naivt håb. Hidtil havde min undervisning i skriftlighed været fokuseret på gennemgang af grammatiske regler og øvelser i disse, og så en masse skriftlige afleveringer, som skulle træne dem i de forskellige genrer, give dem mulighed for at træne deres grammatik og forholde sig til de emner, der blev arbejdet med i undervisningen. Men i bund og grund var det skriftlige og det mundtlige ret adskilt. Og de har da klaret sig rimeligt ved eksamen, men der har hele tiden været en sten i skoen jeg synes, at de burde kunne mere. Alt for mange viste, at der vedbliver at være meget få huller i deres uvidenhed. (Det skyldes sikkert også manglende formidlingsevner hos deres lærer) Computeren har sneget sig ind i klasselokalet og med den har vilkåret for undervisning ændret sig radikalt. Det er den største ændring i skoleverdenen siden opfindelsen af kridtet. Alle mine elever er online. Hele tiden! Medmindre jeg tvinger dem til at lukke ned. Det gør det meget sværere at fastholde interessen. Facebook, msn, youtube, etc. er for langt de fleste noget mere interessant end grammatik, litteratur eller amerikanske samfundsforhold. Samtidig har nettet øget mulighederne for plagiat til det uoverskuelige. Copy paste det kan de! Der har nærmest udviklet sig en copy paste kultur. Copy paste generationen er forbavsende gode til at snyde Urkund og lignende systemer. Det øger ikke ligefrem fornøjelsen ved rettearbejdet. Alt sammen meget frustrerende for velmenende lærere. (Jeg kan også huske for nogle år siden at have læst en omtale af noget forskning, som desværre viste, at vores retteindsats stort set intet flytter hos eleverne, men jeg kan ikke huske hvor.) Nye takter Samtidig med udmeldingen om det kommende ophør af manuel opgaveretning fik jeg mulighed for at komme med i et UVM forsøg om IT-anvendelse i de gymnasiale uddannelser under professor Helle Mathiasen fra Århus Universitet med en ny 1.g klasse i engelsk. (Læs mere på uvm s hjemmeside der ligger et link til det via linket sidst i artiklen) De ændrede præmisser for undervisning og deltagelsen i dette forsøg var en oplagt mulighed for at prøve at gøre tingene på en ny måde. I det konkrete forsøg jeg er med i, er fokus på at bevæge sig væk fra den lærer- og lærebogsstyrede undervisning, på anvendelse af web2 redskaber og IT generelt og på anvendelse af CLprincipperne. (Der afholdes afslutningskonference om disse forsøg 28. november i Århus, hvor der er mulighed for at høre mere) Ny skriftlighed Skriftlighed Ny skriftlighed var der nogen der begyndte at snakke om, men hvad er forskellen? Det tog i al fald mig et stykke tid at se det nye, 102 ANGLO FILES September 2011

og der er sikkert meget jeg ikke har fanget endnu. Den vigtigste 10-øre faldt, da jeg indså, at skriftlighed er andet og mere end elevtid, men derimod noget, der skal arbejdes med i alle fag også dem uden elevtid og at jeg skulle til at tænke skriftlighed som redskab til læring generelt og ikke som noget, der primært handlede om at forberede eleverne til skriftlig eksamen, ligesom det gik op for mig, at bare fordi eleverne har skrevet noget, så behøver det ikke at betyde, at jeg skal rette det det kan bruges i læringssammenhæng på mange andre måder. Det førte til, at jeg begyndte at arbejde meget med det jeg kalder den lille skriftlighed. At få eleverne til at skrive lidt, ofte, i alle timer, og i næsten alle sammenhænge. Her er en række eksempler: Hurtigskrivningsøvelser Fx starter en lektion altid med en hurtigskrivningsøvelse på typisk 3 minutter. Eleverne ved, at når jeg kommer, skal de være klar med et worddokument på computeren, eller et stykke papir (de fleste vælger computeren). Det første jeg gør, når timen starter, er så at skrive et ord, en påstand eller et spørgsmål på tavlen fx the death penalty, the first past the post, adjectives, teens are lazy noget som har relation til det vi i øvrigt skal arbejde med den dag. Så startes det elektroniske timeglas, og de skal nu skrive uden pauser i de tre minutter. De skal ikke gå alt for meget op i stavning eller grammatik. Det handler om at producere tekst mest muligt noget man så evt. kan rette til senere. Mens de skriver, starter jeg pc en op, fører protokol og andet praktisk, som for ofte tidligere førte til læringsmæssig spildtid for eleverne. Når de tre minutter er gået, kan det være, at jeg beder nogle få om at læse deres op for klassen, beder dem læse for de andre i deres gruppe (de sidder i grupper på 4), beder dem finde deres bedste sætning og læse den, eller noget helt fjerde det, de har produceret her, bliver på en eller anden måde anvendt i dagens lektion. Det er en god motivation for at få skrevet noget så kommer de ikke tomhændede til et eller andet gruppebaseret. Teksten skal altid gemmes, og de bliver bedt om at tælle hvor mange ord de fik skrevet. Det motiverer dem også de vil gerne slå sig selv og de andre. I hurtigskrivning er kvantitet godt. Jeg anvender også ofte sådanne hurtigskrivningsøvelser i løbet af timerne meget ofte til noget opsummerende. Vi har snakket et emne igennem skriv dit resume af det vigtigste på tre minutter, læs din sidemands resume, snak om det i to minutter og stjæl det fra den anden, du selv kan bruge. Det kan også være ift. noget mere holdningspræget eller som opstartsøvelser inden et gruppearbejde igen, så kommer de ikke tomhændede til gruppen, men har noget at bidrage med. Og de får skrevet lidt, og finder efterhånden ud af at de faktisk kan producere ganske meget tekst på kort tid. Så forsvinder noget af angsten for den blanke side. Alt skrives naturligvis på engelsk. Class summary Et andet eksempel på den lille skriftlighed er class summaries. Eleverne ved, at jeg ved timens afslutning trækker lod mellem dem med et digitalt selector tool. Den heldige har ansvaret for samme dag at skrive et kort resume af dagens lektion (emner, kilder, arbejdsformer, vigtigste pointer, andet) og lektierne til næste gang. Dette postes i et af klassens discussion boards. Dette discussion board abonnerer de alle på og de får dermed et resume af dagens lektion og lektierne til næste gang. Det skal naturligvis også skrives på engelsk. (Mails fra eleverne der ikke er skrevet på engelsk besvares med et: Sorry please write to me in English ). Alle elever kommer til at skrive ca. 3 sådanne class summaries i løbet af et skoleår og de får hver en times elevtid godskrevet for det. Mange gange vælger jeg at rette det og sende det tilbage til eleven, eller vi fejlretter det i fællesskab på klassen. Den lille skriftlighed med nye it-redskaber I forsøget på at trække den lille skriftlighed ud af dem anvender jeg en del web 2 værktøjer. Det er eleverne, især drengene, ret begejstrede for. Jeg vil her kort præsentere to af de værktøjer, jeg har fået mest ud af og så give et par eksempler på anvendelsen: ANGLO FILES September 2011 103

Back channel med todaysmeet.com Back channel service hvor man meget enkelt kan lave en slags chatrooms, hvor der kan skrives korte beskeder på max 140 anslag. Uundværligt når eleverne laver gruppearbejde, især hvis de ikke lige er i klassen de kan stille opklarende spørgsmål, eller how much time do we have?, eller could you come and help us, please, men også et fremragende redskab til linkdeling, til at få deres kommentarer og spørgsmål samlet op ved gennemgang af stof/præsentationer/youtube klip, etc. ligesom de meget enkelt selv kan lave rum og bruge dem i gruppen. To regler skal dog håndhæves hårdt for at det fungerer, og der skal sikkert tales med store bogstaver en enkelt gang: 1. Man skriver kun i eget navn. 2. Lad være med at skrive pjat det kan de gøre andre steder. I sprogundervisning skriver de naturligvis kun på fremmedsproget. Lav et rum der følger klassen i faget i et år af gangen. Redskabet er gratis og kræver ingen registrering. Et eksempel: Jeg introducerede britisk politik med et klip fra youtube fra Underhuset på fire minutter på projektoren. De så det to gange. Anden gang fik de til opgave sideløbende at kommentere det de så i Todaysmeet. De måtte stille spørgsmål, kommentere, svare på de andres kommentarer og spørgsmål. I den efterfølgende diskussion tog vi så udgangspunkt i disse spørgsmål og kommentarer. Der kom ca. 75. En sprugte fx Why is there a judge? om the Speaker, en anden: Why do they stand up and sit down all the time?, eller Why are they so noicy?. Alt sammen glimrende at tage udgangspunkt i i forhold til en snak om britisk politik og politisk tradition. Delte dokumenter med typewith.me Fælles online tekstdokument, hvor op til 16 kan skrive på samme tid så mange er det dog ikke en god ide af have på, men perfekt til mindre grupper. Læreren kan læse med og i kraft af farver se, hvem der har bidraget med hvad, ligesom der er en genial historik-slider og en fiks chatfunktion ved siden af dokumentet. Anvendelsesmulighederne er uendelige. (Google Docs kan naturligvis mere af det samme, men er lidt mere kringlet at anvende.) Husk gør det til en regel at de hver gang, de har skrevet noget i det delte dokument tager en sikkerhedskopi Ctrl A-Ctrl C over i et Word dokument. Det er sket, at der er forsvundet noget dog meget sjældent. Det er også gratis og kræver ingen registrering, ligesom de selv kan lave alle de sider de har lyst til og dele dem med hinanden. Jeg bruger det fx når der undervises i grammatik, hvor jeg som grundbog har anvendt beta-udgaven af Systimes Questions and Answers. Hver gruppe på fire deler et typewith.me-dokument, og det følger dem hele vejen. Et nyt emne starter typisk med tavlegennemgang fra min side og de ser også ofte nogle af de små, udmærkede grammatikfilm fra Studieportalen. De tager fælles noter til dette én formulerer regler, én anden skriver eksempler, en tredje gemmer links ind i dokumentet og den sidste hjælper med alt det andet. De øvelser, de får for, løses kollektivt. Alle svar skrives ind i det delte dokument. Ved gennemgang på klassen kan jeg så hoppe mellem dokumenterne og de kan skrive deres rettelser og kommentarer ind sideløbende og ikke mindst jeg kan sidde og følge deres arbejde, mens det sker, eventuelt blande mig. Jeg har testet adskillige andre web2 værktøjer. Hvis du følger linket i slutningen af artiklen, kan du finde flere links og en omtale af disse værktøjer. Discussion boards Jeg bruger discussion boards på mange måder på min skole de discussion boards der er integreret i Sharepoint, men der findes mange glimrende gratistjenester på nettet, fx kan de fleste blog-tjenester anvendes på denne måde. Et eksempel: I februar skrev jeg nogle let provokerende påstande om national identitet, mulitikulturalisme, flag og lignende. Alle bidrager ikke alle lige meget men der er indtil videre kommet knapt 100 indlæg fra dem i denne diskussion. Alt på engelsk. Den store skriftlighed eller den gamle skriftlighed, findes naturligvis stadig og her er der sket færre forandringer om 104 ANGLO FILES September 2011

dog nogle. Jeg bruger i langt større omfang end tidligere par-afleveringer, gruppeopgaver, præsentationer lavet i andet end powerpoint, starti-klassen, feed forward, genafleveringer og forskellige former for processkrivning, men den største ændring er sket i tilgangen til opgaveretning. Men inden jeg kommer til det et lille eksempel på en ny måde at gøre det på. Jeg hørte i foråret en BBC radiodokumentar om højrebølgen i Europa, herunder en udsendelse, hvor de besøgte Danmark. Den passede som fod i hose med det emne om multikulturalisme jeg var i gang med. Jeg fandt en engelsk blog, hvor udsendelsen blev diskuteret. Mine elever hørte udsendelsen og læste indlæg fra denne blog. Skrev så i grupper svarindlæg, som jeg rettede for det værste. Disse postede de så på denne blog og røg derefter i diskussion med de englændere, som skrev på denne blog. En sund real life experience, hvor de også fik lært noget om hvad englændere forstår ved en høftlig tone. Et godt råd til denne tilgang find en blog, hvor du kan se, at der er meget aktivitet. Og så til opgaveretningen Jeg gik i gang med at eksperimentere med de funktioner, der findes i Word, bl.a. autokorrektur, og funktionerne Indsæt kommentar og Registrer ændringer på fanen Gennemse. Det fungerer da fint, men det er tuuuunngt og meget tidskrævende, fordi det ikke er lavet med undervisere og opgaveretning for øje, så jeg gik i gang med at lede efter andre muligheder. På EMU omtales et program, der hedder Markin. Det kan egentlig en del, men det fungerer ikke integreret i Word, hvilket sænker anvendeligheden betydeligt, men afprøv det selv. En god kollega, som kan det meste med computere, fortalte, at det jeg allerede gjorde med Indsæt kommentar, kunne han da godt kode som makroer, så jeg bare skulle markere og klikke en gang, og så kunne han lave en statistik-funktion, så jeg og eleverne kunne få overblik over rettelserne. Det prøvede vi, og det fungerer. Kollegerne ville også gerne have det, og pludselig eksploderede ønskerne kan jeg ikke få en knap til det, og til det, og det, og det og det. På samme tid fik vi opfordringer som det der skulle I da tage at sælge til andre, så det er vi nu gået i gang med. Vi etablerede firmaet Easy Correct og programmerede det så det fungerer som et tilføjelseprogram i Word. Der er 20 tomme knapper, som man selv kan definere indholdet af. Herefter er det bare marker og klik, og når man er færdig trækkes en statistik over fordelingen af fejltyper, som automatisk indsættes i elevens dokument. Så gemmer man opgaven, sender den til eleverne eller lægger den der hvor de nu får opgaver tilbage, og fordi programmet trækker på funktioner i Word, kan de se det hele uden at skulle have noget installeret. Som engelsklærer var den vanskeligste øvelse at forsøge at koge antallet at fejltyper ned til 20 standarder, som alligevel kunne rumme det meste, giver eleverne lidt hjælp, men ikke for meget. (Se min egen liste via linket nederst, her har jeg også placeret eksempler på opgaver rettet med programmet oma). Ud over standardkommentarer er der mulighed for at indsætte kommentarer, som ikke er standardiserede via en enkelt knap, og man kan eksportere og importere hele knapog tekstsæt, så man kan dele i en faggruppe, lave knapper til specifikke opgaver, forskellige niveauer, etc. Responsen fra elever, som er begyndt at få opgaver rettet på denne måde tilbage, har været særdeles positiv især virker det godt, at der nu altid følges op med en eller anden form for genaflevering eller processkrivning på baggrund af den digitale opgaveretning. Faktisk tror jeg nu for første gang på at opgaveretning kan føre til at eleverne bliver bedre og det gør faktisk rettearbejdet meget mindre surt. Her er det link du skal skrive i din browsers adressefelt for at se alle de sider jeg omtaler ovenfor: http://tinyurl.com/3nf54et ANGLO FILES September 2011 105