Notat Byggeprogram Skolen ved Søerne, Filippavej

Relaterede dokumenter
5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolebakken 5, 8990 Fårup

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Optagelse på en skole i Frederiksberg Kommune når, bopælskommunen er en anden end Frederiksberg:

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc

Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

11. HOBROVEJENS SKOLE

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

HADSUNDVEJENS SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding

23. PARKSKOLEN. Skolen i dag. I forbindelse med tidligere fysisk udviklingsplan fra 2006 er der gennemført

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

12. MUNKEVÆNGETS SKOLE

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Gydevej 3, 8870 Langå

NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat):

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolegade 4, 8900 Randers

Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4 SPOR

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens boldspilbaner.

13. KORSHØJSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers

Informationsmøde om byggeri på Skolen på Grundtvigsvej. Torsdag den 4. januar 2018

4. blicherskolen. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår Haldvej 6, 8981 Spentrup

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skanderborggade 65, 8900 Randers

22. VESTER VAMDRUP SKOLE

Dagsorden. 1. Vision for Kirkebjerg (ny) Skole. - Identitet. - Et barns rejse på Kirkebjerg skole - én skole for alle. - Tidsplan m.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner.

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

Transkript:

Notat Byggeprogram Skolen ved Søerne, Filippavej På Undervisningsudvalgets møde mandag den 21. februar blev der rejst en række spørgsmål til byggeprogrammet, som her søges besvaret: Udgangspunktet Skoleforliget anfører, at der skal etableres en ekstra-kapacitet på 7-10 klasselokaler, hvilket i byggeprogrammet anføres til krav om 8 lokaler, idet disse er nødvendige i forhold til kommunens samlede kapacitetsudfordring. Lokalerne etableres på Skolen ved Søerne, Filippavej. Udvidelsen vil betyde, at skoledistriktet for Skolen ved Søerne udvides, og at skolen optager flere elever end pt. og dermed får kapacitet til en fuld 4-sporet skole. Elevfordelingen vil dog ikke nødvendigvis være fire spor hele vejen op, idet der typisk vil være flere klasser i bunden og færre i toppen. Samtænkning af klub Filippa og Skolens bygninger: Klub Filippa har et bebygget areal på 217 m2 og et samlet erhvervsareal på 651 m2 fordelt på 3 etager. To lokaler har en størrelse der muliggør klasseundervisning. Det drejer sig om køkken-alrummet i stueetagen (gennemgangsrum til stort set alle aktiviteter i huset) og et aktivitets-/værkstedslokale på 1. sal. Skoleafdelingen og FKE undersøgte i 2010, hvad en renovering af Klub Filippa til undervisningsbrug ville koste, og den anslåede pris for ombygning af ca. 200 m2 var ifølge FKE 3,5 mio. kr.. Prisniveauet skyldes bl.a. at en renovering vil kræve overholdelse af nyeste bygningsreglement, herunder ventilationsanlæg som pt. ikke er indlagt men er et krav ved ombygning til undervisningsbrug. Det er vurderingen i byggeudvalget, at det giver mere mening at investere i en forbedring af de fysiske rammer på selve skolen end ved at ændre på klubbens lokaler, som uden ombygning stadig kan anvendes til projekter, gruppearbejde m.v. Klubberne på Frederiksberg lægger stor vægt på, at de har egen identitet og også i fysisk udtryk adskiller sig fra skolehverdagen. Det understøttes endvidere af, der i diskussionerne om den nye skole (Grundtvigsvej) var konsensus om, at der ikke skulle samtænkes lokaler mellem skole og klub, idet det var vigtigt at klubberne havde egne lokaler. Lokalerne i klub Filippa anvendes allerede til skolebrug om formiddagen i forbindelse med projektforløb, gruppearbejde m.v., ligesom klubben også anvender skolens faciliteter. Klub Filippa har børn i huset fra kl. 12-17 og har normalt ca. 130 børn i huset dagligt. Personalet ankommer fra 1-2 timer før børnene. Fra 12-14 er der gennemsnitligt ca. 70 børn og fra 14-17 gennemsnitligt ca. 130. I perioden fra 1. maj forøges dette med 90 børn. Filippavej som selvstændig enhed med pedel, administration, depoter og lokaler Skolen ved Søerne får samme normering til administration og tekniske funktioner som de øvrige skoler. Der gives altså ikke ekstra ressourcer, selvom man er fordelt på flere matrikler. Den konkrete fysiske placering af medarbejderne varierer, men det anses for nødvendigt og praktisk, at der er såvel sekretær som pedel på begge matrikler, selvom de altså har funktioner begge steder. Der er ikke oprettet ekstra-arbejdspladser i den anledning, idet der blot er tale om, at arbejdspladserne er fordelt mellem de to matrikler. Depotrum på skolerne indrettes konkret i forhold til de opbevaringsbehov, de forskellige fag har. En række fag findes udelukkende i udskolingen, og de har derfor depot på Filippavej, mens andre kun findes i indskolingen og derfor har depot på Niels Ebbesens Vej. Depotrum på skolen som helhed fungerer fælles, men materialer skal nødvendigvis være tilgængelige nær undervisningslokalerne.

Afstanden fra Filippavej til Niels Ebbesens Vej betyder, at det ikke er praktisk muligt i vid udstrækning at skemalægge på tværs indenfor den samme dag, idet transporten fra matrikel til matrikel vil tage tid fra undervisningen. Byggeri versus ombygning Byggeprogrammet lægger op til, at forslagsstillerne skal komme med de bedst mulige løsningsforslag. Det kan være ved ombygning, tilbygning eller kombinationer. Det angives, at der er mulighed for en tilbygning på ca. 1000 m2, men det er ikke et krav. Jf. afsnit 5.10 i byggeprogrammet er det op til forslagsstillerne, om der disponeres med en fritliggende ny bygning eller en tilbygning. Jf. afsnit 6, s. 19, er det op til forslagsstiller om eksisterende lokaler ombygges, omdisponeres eller om lokalerne nyetableres. Ovenstående betyder, at forslagsstillerne helt naturligt vil kigge på den samlede lokaleudnyttelse på Filippavej, for at kunne lave forslag indenfor den økonomiske ramme såvel som de planmæssige forhold. Herunder evt. redisponering af fx nuværende lærerrum. Det vil være muligt at lægge større vægt på, at der skal arbejdes for at nybygge mindst muligt til fordel for at ombygge i eksisterende bygning, men det kan betyde en mindre optimal løsning totalt set. Lokalestørrelse, fleksibilitet og normering Byggeprogrammet stiller krav om, at lokalerne skal kunne rumme 28 elever, hvilket er standarden for lokaler på Frederiksberg. Dels fordi det giver fleksibilitet i forhold til anvendelsen (store og små klasser og klassetrin kan alle være i lokalet hvilket muliggør en pædagogisk baseret skemalægning), dels fordi evt. mindre udskolingsklasser typisk fylder mere grundet elevernes fysiske størrelse og adfærd. En reducering i klassestørrelse fra 28 til 24 vil i byggeprogrammet medføre, at der skal være 4x6 m3 luft mindre i lokalet jf. nedenstående: Rumindholdskrav til klasse med 28 elever: 6 m3 pr. pr. elev. Minimumshøjde i basislokaler er 2,5 m i h.t bygningsreglement BR10. Jo lavere loftshøjde desto større arealkrav. Ved 28 elever (168 m3) og rumhøjde 2,5 m er arealkravet 67,5 m. Ved 28 elever og rumhøjde 2,6 m er arealkravet 64,6 m Ved 28 elever og rumhøjde 2,7 m er arealkravet 62,2 m Ved 28 elever og rumhøjde 2,8 m er arealkravet 60,0 m Ved 24 elever(144 m3) og rumhøjde 2,5 m er arealkravet 57,6 m Ved 24 elever og rumhøjde 2,8 m er arealkravet 51,4 m Rumindholdskravene omfatter også læreren, så reelt er der i ovenstående tal tale om fx klasse på 27 elever + 1 lærer = 28 personer osv. Skolerne på Frederiksberg får ressourcer udmeldt udfra standardklassestørrelser på 24 elever, idet nogle klasser er lidt mindre og nogle lidt større. Klasser slås sammen så snart der er mulighed herfor. På skolerne er klassekvotienterne i gennemsnit på 22,2 elever, men dette dækker over en del udsving. Det er den enkelte skole og skolebestyrelse der træffer den konkrete afgørelse om klassesammenlægninger, idet der ressourcemæssigt meldes ud i forhold til en optimal klassedannelse (dvs. at der lægges op til klassesammenlægninger når det er muligt). I vedlagte bilag er angivet klassekvotienter for hver skole pr. 5.9.2010. I forhold til Skolen ved Søerne bemærkes det, at der ved årsskiftet 2010-2011 skete en klassesammenlægning på 3. klassetrin. Byggeprogrammet lægger op til, at der skal laves forslag der giver mulighed for fleksible rumløsninger, jf. programmet afsnit 4.2:

- Skolen får stor rumvariation, og at der indtænkes muligheder for undervisning i større og mindre grupper samt opholdsmulighed i frikvartererne. - Lokalerne disponeres så fleksibelt, at der opstår mulighed for integrering af nye og varierede undervisningsformer. Ved en udvidelse af skolen vil der være et stigende pres på faglokalerne. Langt størsteparten af dette behov opfyldes ved byggeprogrammets krav om, at tre af basis-klasselokalerne skal indrettes således, at de også kan anvendes som faglokaler. Dette vil være en kraftig forbedring i forhold til eksisterende situation. Det bemærkes i øvrigt, at en række faglokale-fag godt ind imellem kan afvikles i almindelige klasselokaler, hvilket er praksis nu på såvel Skolen ved Søerne som andre skoler. Herefter resterer der en udfordring ang. de fag, hvor der er helt særlige behov som idræt, musik, sløjd og håndarbejde (fysik-behovene opfyldes i byggeprogrammet). Idræt er en generel udfordring for alle kommunens skoler som håndteres i samarbejde med Kulturog Fritid. Skolens nuværende musiklokale er lille og ikke særlig godt, og skolen vil meget gerne have en forbedring på området. Dette fremgår som et ønske i byggeprogrammet men er ikke et krav jf. skoleforliget. Sløjd og håndarbejde kan muligvis blive en udfordring på sigt (om ca. 5 år), men da fagene muligvis ændres helt til fx faget materiel design (som i læreruddannelsen hár erstattet sløjd og håndarbejde), vil det på nuværende tidspunkt ikke være hensigtsmæssig at udvide faglokalekapaciteten i disse fag. Lærerværelse Skolen ved Søerne vil forventeligt blive 4-sporet i indskolingen, 4 sporet på mellemtrinnet og 3-sporet i udskolingen. Der må derfor forventes at være et totalt antal lærere på ca. 60-70 (+ pædagoger). Filippavej vil huse lidt over halvdelen.. Personalet har krav på et personalerum med egne toiletter. I byggeprogrammet lægges der op til, at der skal være et personalerum til 35 medarbejdere, således at alle kan samles. Et lokale af tilsvarende størrelse findes på Niels Ebbesens Vej. På kommunens øvrige skoler disponeres der med et lærerværelse der kan rumme samtlige medarbejdere, mens det altså på Skolen ved Søerne deles i to mindre i stedet. Det er op til forslagsstillerne om det nuværende meget store personalerum på Filippavej inddrages til undervisningsformål. Samlingsrum vs. aula på Niels Ebbesens Vej Skolen ved Søerne har et meget udtalt ønske om at få etableret et stort lokale på Filippavej, hvor flest mulige kan samles til fx morgensang, juleafslutninger, projektfremlæggelser m.v. Det er et prioriteret ønske i byggeprogrammet men ikke et krav. Et sådant areal vil endvidere kunne bruges til frikvarterer (grundet de meget begrænsede udearealer) og ikke mindst til undervisning for større forsamlinger (fx flere klasser af gangen, filmforevisning m.v.). Byggeudvalgets håb er, at forslagsstillerne kan komme med forslag der giver mulighed for at udnytte fx gangarealer til ovenstående funktion. Evt. i kombination med foldevægge til/mellem lokaler. Adgangsveje til naboer Der lægges i byggeprogrammet (afsnit 5.2. og 5.3.) vægt på, at uanset løsning skal adgangsforholdene for naboerne bevares. Forslagsstillerne skal hermed lave forslag der kan fungere uafhængigt af, om vejen inddrages som fx stillevej eller ej.

Byggemuligheder I byggeprogrammet er der lagt op til en tilbygning/ombygning på Filippavej der opfylder skoleforliget. Det er ikke konkret undersøgt, om der kan bygges yderligere. Men set i lyset af den høje bebyggelsesprocent vil en yderligere udvidelse være problematisk. Ikke mindst i forhold til udearealer. Udvalget spurgte til et evt. tidligere eksisterende forslag om yderligere udnyttelse af tagareal Filippavej. Eneste eksisterende model herfor er så vidt vides i forvaltning og på skolen et gammelt projektforslag fra en gruppe elever på skolen, som sammen med en lærer lavede et projektforløb i matematik, hvor man opmålte, beregnede osv. Der er ikke mulighed for en sådan anvendelse af tagetagen, da arealet er for alt for lille og med alt for skrå vægge.

Bilag: Klassekvotienter pr. 5.9.2010 Klassekvotienter 5/9-2010 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Normalkl. kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient Børnehavekl. 5 126 25,2 3 74 24,7 3 78 26,0 1. klasse 4 79 19,8 4 96 24,0 4 93 23,3 2. klasse 3 67 22,3 4 91 22,8 4 89 22,3 3. klasse 4 92 23,0 3 71 23,7 4 96 24,0 4. klasse 3 59 19,7 3 67 22,3 3 72 24,0 5. klasse 3 59 19,7 3 65 21,7 3 64 21,3 6. klasse 3 61 20,3 3 72 24,0 4 94 23,5 7. klasse 3 62 20,7 3 63 21,0 3 61 20,3 8. klasse 3 67 22,3 3 52 17,3 3 58 19,3 9. klasse 3 63 21,0 3 64 21,3 3 59 19,7 10. klasse 2010 34 735 21,6 32 715 22,3 34 764 22,5 Klassekvotienter 5/9-2010 Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Normalkl. kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient Børnehavekl. 4 97 24,3 5 121 24,2 1. klasse 3 68 22,7 4 93 23,3 2. klasse 2 43 21,5 4 98 24,5 3. klasse 3 55 18,3 3 77 25,7 4. klasse 3 58 19,3 4 91 22,8 5. klasse 3 58 19,3 3 72 24,0 6. klasse 2 44 22,0 3 75 25,0 7. klasse 2 42 21,0 3 67 22,3 8. klasse 2 29 14,5 3 69 23,0 9. klasse 2 40 20,0 3 64 21,3 10. klasse 2010 26 534 20,5 35 827 23,6 Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen Skolen ved Søerne Normalkl. kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient

Børnehavekl. 4 99 24,8 4 90 22,5 4 96 24,0 1. klasse 4 89 22,3 4 77 19,3 3 71 23,7 2. klasse 4 81 20,3 4 80 20,0 3 72 24,0 3. klasse 3 66 22,0 3 73 24,3 4 92 23,0 4. klasse 3 75 25,0 3 65 21,7 5 107 21,4 5. klasse 3 69 23,0 3 64 21,3 4 75 18,8 6. klasse 3 62 20,7 3 73 24,3 3 71 23,7 7. klasse 2 55 27,5 2 47 23,5 3 54 18,0 8. klasse 2 49 24,5 3 64 21,3 2 35 17,5 9. klasse 2 46 23,0 3 60 20,0 2 34 17,0 10. klasse 2010 30 691 23,0 32 693 21,7 33 707 21,4 Tre Falke Skolen Frederiksberg Kommune I alt 05/09 2010 Normalkl. kl. el. Kvotient kl. el. Kvotient Børnehavekl. 32 781 24,4 1. klasse 30 666 22,2 2. klasse 28 621 22,2 3. klasse 27 622 23,0 4. klasse 27 594 22,0 5. klasse 25 526 21,0 6. klasse 24 552 23,0 7. klasse 2 44 22,0 23 495 21,5 8. klasse 2 51 25,5 23 474 20,6 9. klasse 2 42 21,0 23 472 20,5 10. klasse 6 149 24,8 6 149 24,8 2010 12 286 23,8 268 5952 22,2