FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp831 Resumé: Ved prøvegravningen blev der fundet 22 gruber, hvoraf enkelte blev undersøgt for at finde daterende materiale. Keramikfund daterer gruberne til ældre førromersk jernalder. Da der ikke blev fundet stolpespor i tilknytning til gruberne anses de undersøgelser der allerede er udført ved prøvegravningen at være fyldestgørende og hele det undersøgte område kan derfor frigives til videre anlægsarbejde. -. Moesgård Museum
FHM 5144 Fuglekærvej v. Kolt Bygherrerapport Indhold. Indledning.... 1 Landskab og fortidsminder... 1 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Kulturhistorisk redegørelse for undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og fremtidigt arbejde.... 4 Bilag 1: Oversigtsplan 1:1500 Arkivalske oplysninger: FHM jour.nr: 5144, Stednavn: Fuglekærvej. Kolt sogn, Ning herred, Århus Amt. Stednr. 150404. KUAS j.nr. 2009-7.24.02/FHM-0022
Indledning. På anmodning fra Århus Kommune har Moesgård Museum i perioden 27. april til 4. maj 2010 gennemført en prøvegravning på et ca. 4 ha stort areal ved Fuglekærvej, syd for Genvejen ved Kolt (se fig.1 på forsiden). Arealet er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr.831: Boligområde nord for Kolt Østervej, Hasselager-Kolt. Denne lokalplan omfatter dog et større areal end det her undersøgte. Moesgård Museum har tidligere foretaget en prøvegravning indenfor lokalplansområdet. I 2003 blev der undersøgt et areal på ca.? ha hvor der blev fundet gruber med keramik der dateres til tidlig førromersk jernalder (500-300 f. Kr.) (FHM4481 Kolt og Hasselager v. Lars Krants Larsen). Formålet med prøvegravningen var at afklare hvorvidt der var forhistoriske levn på arealet der var omfattet af museumslovens 27. Forud for prøvegravningen forelå der et budget godkendt af KUAS og bygherre på 99.721,74 kr. Korrespondancen i sagen er primært foretaget mellem museumsinspektør Poul Nissen og ingeniør Knud Haugaard, Århus Kommune, Teknik og Miljø. Planlægning og Byggeri-Byplanafd. Kalkværksvej 10. 8100 Århus C. Original dokumentation og fund opbevares på Moesgård Museum. Landskab og fortidsminder. Landskabet omkring Kolt må betegnes som et småbakket morænelandskab med mange små, tætliggende dødishuller, der både ligger som synlige fugtige lavninger og som mindre tørve- eller gytjeforekomster helt skjult under overfladen (se fig. 2). Således også på selve undersøgelsesområdet, hvor der på de centrale dele har været en mindre mose hvor man har haft tørveskær i 1800-tallet, måske helt op i første halvdel af 1900-tallet. Denne mose er dog i dag overlejret af opfyldsjord, formodentlig deponeret engang i 1970 erne. Undergrunden bestod overvejende af sandet ler. Fig. 2. Lokaliteten med den lille mose med tørvegrave centralt på området(baggrundskort HMB 1876). 1
Undersøgelsens metode og forløb. Prøvegravningen foregik ved at det øverste muldlag blev gravet af med en gravemaskine påmonteret en rabatskovl i ca. 3 m brede grøfter. Der blev udlagt en serie søgegrøfter men en indbyrdes afstand af der varierede mellem 16-20 m. Grøfternes orientering tog udgangspunkt i terrænet og var nærmest N-S på det vestligste stykke og VNV-ØSØ på det østligste stykke. Grøfternes længde varierede mellem 5 og l00 m. Kun mulden blev gravet af, for i den lyse råjord at se spor efter nedgravninger m.m. Enkelte steder, blev nogle af søgegrøfterne udvidet og en mindre flade afdækket, dels for at afklarer om der var tale om arkæologiske spor og dels for at afklarer deres karakter, så det kunne bedømmes om hvorvidt der var tale om væsentlige fortidsminder som er omfattet af Museumslovens 27. Ved prøvegravningen blev der i undersøgelsesområdets nordvestlige del fundet et område med flere gruber, mens det på det nordøstlige område også blev fundet et par enkeltliggende gruber. Da der ikke kunne iagttages fund (potteskår, flintafslag o.lign.) i toppen af disse gruber, ligesom der heller ikke blev fundet stolpehuller i tilknytning til gruberne, blev enkelte af disse udgravet ved prøvegravningen. Formålet var at få afklaret om der var tale om gruber, eller om det kunne være tale om jordfæstegrave, samt finde daterende materiale. Undersøgelsen af gruber viste at der var tale om affaldsgruber fra ældre førromersk jernalder. På de centrale dele af undersøgelsesområdet var der, som allerede omtalt, et moseområde. Dette område blev ikke prøvegravet da der her var deponeret opfyldsjord (overvejende moræneler) engang i 1970 erne. Derfor ville det være for omkostningsfuldt at trække grøfter her. Den underliggende mose synes desuden at være væsentligt forstyrret af tørvegravning i 1800-tallet. På de tidligste matrikelkort de såkaldte original 1 og 2 kort, samt de Høje Målebordskort (HMB) fra 1876 kan man se at mosen har været udnyttet til tørveskær. Derfor skønnedes mosen ikke at have nogen større videnskabelig værdi i arkæologisk henseende. Desuden blev det sydvestligste område ikke prøvegravet idet der her allerede var etableret et vandhul. Undertegnede arkæolog fulgte maskinen og rensede op med håndskovl og markerede fyldskifter. Anlægsspor og andre fyldskifter blev efterfølgende målt ind med DGPS således at alt plantegningsmaterialet foreligger som MapInfo-filer med projektionen UTM 32 (euref89). Vejret var generelt fint med tørvejr og sol. Fig. 4 Del af fin lille krukke med standring fra ældre førromersk jernalder fundet i en af gruberne. Hals og rand mangler. (Foto PN). 2
Kulturhistorisk redegørelse for undersøgelsens resultater. Ved undersøgelsen blev der fundet 22 fyldskifter der klassificeres som gruber. Af disse blev 5 delvist udgravet ved prøvegravningen. Ud fra fundene i disse tolkes gruberne som lertagningsgruber der sekundært er anvendt som affaldsgruber. Oftest ligger sådanne gruber i tilknytning til en bosættelse, men der blev altså ikke fundet spor efter bygninger på det undersøgte areal. I gruberne var der deponeret potteskår fra lerkar der kan dateres til den tidlige jernalder, dvs. ca. 500-300 f.kr. Bosættelsen i denne del af oldtiden har været spredt liggende enkeltgårde, formodentlig i et bygdelignende bebyggelsesmønster. Den enkelte gård har blot bestået af et 8-14 m langt længehus et såkaldt langhus - der kun synes at have ligget på samme sted i en kort periode, måske blot 30-50 år. Museet har relativ ofte fundet spor efter bosættelsen fra denne periode i Kolt-Hasselager området. Oftest i form af grube, men også, om end mere sjældent, stolpehuller efter husene man har boet i. På denne tid har husene været relativt spinkelt byggede. Det er kun sporene efter nedgravningen af de tagbærende stolper, der har stået i to rækker inde i selve huset, der er bevaret til i dag. Måske også et par stolpehuller hvor dørene har været i husets langsider. Da husene for det meste har ligget på de lave bakker er sporene dog ofte pløjet væk og sporene efter bosættelsen begrænser sig til gruberne der ofte findes lidt ned af bakkerne. Fig. 4. Lokaliteter med bopladsfund fra perioden sen yngre bronzealder-yngre førromersk jernalder (700-300 f. Kr.) indenfor en radius af 2,5 km af FHM5144 Fuglekærvej (rød stjerne). 3
Konklusion og fremtidigt arbejde. Ved prøvegravningen blev der fundet spor af bosættelse fra den tidlige jernalder (500-300 f. Kr.) i form af 22 gruber. De fleste gruber var koncentreret i undersøgelsesområdets nordvestlige del men med enkelte solitært liggende gruber på den nordøstlige del. De centrale dele af området blev ikke prøvegravet da der her var deponeret råjord i en mose. Kort fra 1800-tallet viser at denne mose har været udnyttet til et omfattende tørveskær og dens eventuelle videnskabelige værdi for at være ringe. Desuden blev et mindre område mod sydvest ligeledes ikke prøvegravet da det viste sig at der her allerede var etableret et vandhul hvor omgivelserne var ved at springe i skov. Resultaterne af Moesgård Museums prøvegravning giver ikke anledning til yderligere arkæologiske undersøgelser på det undersøgte areal. Det prøvegravede område frigives således til videre byggemodning. Skulle der på den resterende del af de undersøgte areal dukke enestående forhistorisk eller historisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal museet underrettes, og museet vil straks vurdere dette. En evt. udgravning skal være afsluttet indenfor 2 uger efter anmeldelse. De direkte udgifter til museets udgravninger er uden udgift for bygherre/grundejer. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf. 89 42 11 00). Poul Nissen, museumsinspektør cand.phil. 2/10 2010 Moesgård Museum 4
Bilag 1 FHM5144 Fuglekærvej - Kolt Oversigtsplan 1:1500 Opmåling IR/Tegn. PN. Moesgård Museum 5.6.2010 Dræn o.lign. Grube Fyldskifter mm Søgegrøft Undersøgelsesområde