Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn, men kun halvdelen af de udbetalte beløb. Fejlen skyldtes virksomhedens lønsystem og omfattede ca. 600 medarbejdere. De fik over seks måneder udbetalt i alt godt 500.000 kr. for meget i overarbejde. Det fejlagtige beløb fremgik med en særskilt linje på medarbejdernes lønseddel. Da virksomheden opdagede fejlen, modregnede de det for meget udbetalte i medarbejdernes løn. Modregning hvis medarbejderen er klar over fejl Arbejdsretten afgjorde, at det var i orden at modregne i lønnen, hvis den enkelte medarbejder vidste eller burde vide, at overarbejdstillægget var udbetalt ved en fejl. Kort sagt kan der modregnes, hvis medarbejderen ud fra en konkret vurdering er i ond tro. Beløbet og tidsrummet vigtigt Arbejdsretten slog fast, at der ved vurderingen af om en medarbejder var i ond tro skulle lægges vægt på: beløbets størrelse hvor lang tid de fik udbetalt forkerte beløb Det betyder, at jo højere beløb, der fejludbetales, desto større grund har medarbejderne til undren. Den samme betragtning anvendte dommeren i forhold til, hvor lang tid medarbejderne fik udbetalt det forkerte beløb. Optræder en fejludbetaling måned efter måned, bør det på et tidspunkt gå op for medarbejderen, at der er sket en fejl. I sagen afgjorde dommeren, at medarbejderen kunne være i undskyldelig uvidenhed de først 3 måneder. Derefter burde de vide, at der var tale om en fejludbetaling. Dom i begge retninger Dommeren endte med at afgøre, at virksomheden var berettiget til at modregne godt halvdelen af den forkert udbetalte løn. Den anden halvdel vurderede dommeren, at virksomheden ikke var berettiget til at modregne. Her havde medarbejderne sandsynligvis modtaget pengene i god tro. Bod på 250.000 kr. Dommeren fastsatte en bod på 250.000 kr., fordi han mente, at virksomheden havde brudt overenskomsten ved at modregne i medarbejdernes løn. Beløbet svarede til det, som dommeren vurderede, at virksomheden havde modregnet uden at være berettiget. Dommeren understregede, at hvis det havde været muligt at opgøre kravet for den enkelte medarbejder, ville virksomheden være sluppet for bod. I stedet skulle de have efterreguleret de enkelte medarbejderes løn. Dommen var i høj grad baseret på et skøn, da dommeren umuligt kunne afgøre, hvem af de 600 medarbejdere, der havde modtaget pengene i god tro. Derfor blev virksomheden frikendt for at efterregulere lønnen til medarbejderne. DI førte sagen for virksomheden. Modregning - læs mere her Side 1

Modregning i medarbejderes løn Træk medarbejderen i løn, hvis han skylder virksomheden penge. Det virker som en enkel løsning, men den skal bruges med omhu. Læs her, hvornår du kan modregne. Hvis virksomheden har penge til gode hos en medarbejder, kan de i nogen tilfælde hente deres penge ved at trække medarbejderen i løn. Frivillig aftale altid mulig Virksomheden kan for eksempel have penge til gode, hvis de har udbetalt for meget i løn, ydet et personalelån eller givet et lønforskud. Virksomheden kan altid indgå en frivillig aftale med medarbejderen om at trække ham i løn. Tvungen modregning i nogen tilfælde Hvis medarbejderen ikke vil indgå en frivillig aftale, kan virksomheden kun trække ham i løn, hvis: De penge som virksomheden har til gode, er tilknyttet ansættelsesforholdet Virksomheden kan dokumentere sit tilgodehavende Modregning af forkert udbetalt løn Hvis virksomheden har udbetalt for meget i løn ved en fejl, kan de også modregne det i medarbejderens senere løn. Det kræver dog, at medarbejderen burde have været klar over, at han fik for meget i løn. Derudover skal virksomheden også gøre medarbejderen opmærksom på fejlen, så snart de opdager den. Hjælp til overvægtige personer på arbejdspladsen Oprettet: 19-03-2010 Opdateret: 19-03-2010 Overvægtige medarbejdere skal kunne henvende sig til en nøgleperson på arbejdspladsen, hvis de vil have hjælp til at tabe sig. Det er essensen i et nyt projekt, som Sundhedsstyrelsen støtter med 1,8 millioner kroner. Ansatte får nu en ny mulighed for at få hjælp til at tabe sig på arbejdspladsen gennem den såkaldte nøglepersonsordning, som Sundhedsstyrelsen står bag. Nøgleperson skal støtte kolleger i vægttab Idéen med ordningen er, at en person på arbejdspladsen udpeges som nøgleperson, som overvægtige kollegaer kan henvende sig til, hvis de vil tabe sig eller gerne vil vide mere om muligheder og tilbud. Nøglepersonen skal være medarbejder på arbejdspladsen, men behøver ikke at have en sundhedsfaglig baggrund. Nøglepersonen skal støtte kollegaerne i at tabe sig, opbygge netværk for overvægtige kollegaer og udvikle eller formidle tilbud målrettet sine overvægtige kollegaer. Ansøgningsmuligheder Tilbuddet retter sig mod arbejdspladser, hvor en stor andel af de ansatte er overvægtige. Arbejdspladserne kan søge om støtte gennem gennem satspuljen "Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne". Midlerne skal bruges til etablering af sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter på arbejdspladsen. Ansøgningsfristen er fredag den 16. april 2010 kl. 12.00 Læs mere om ordningen her. Side 2

Rykkere for pension kan medføre bod Hvis en virksomhed indenfor en periode på 24 måneder får tilsendt fire førstegangsrykkere fra Industriens Pension, skal den betale en bod for den fjerde førstegangsrykker på 2.000 kr. Ved flere rykkere vil boden stige. Hvad kan udløse en rykker? Industriens Pension (IP) har udarbejdet retningsliner for, hvornår og hvordan virksomheden skal indberette og indbetale pension. IP rykker virksomheden bl.a. ved: For sen indberetning eller indbetaling. Normalt skal indberetning og betaling ske senest den 10. hver måned. Forkert indberetning (fx hvis der anvendes forkerte koder eller lignende). Difference opstået mellem det indberettede og indbetalte beløb. Bod ved 4 rykkere En del virksomheder har ikke overholdt betalingsfristen. CO-Industri og DI har derfor aftalt en særlig rykkerprocedure, der medfører en ensartet sanktion. Hvis en virksomhed i 4 tilfælde indenfor 24 løbende måneder har modtaget førstegangsrykkere fra IP, skal virksomheden betale en bod ved den fjerde førstegansrykker. Det er derfor vigtigt, at virksomheden kontakter IP skriftligt hvis der modtages en rykker, som man mener, er uberettiget. Ellers vil den tælle med. Falder virksomheden indenfor denne særlige rykkerprocedure, vil DI tage kontakt til virksomheden og foreslå et forlig om betaling af 2.000 kr. Hvis der ikke indgås forlig, går sagen videre og boden stiger til 3.000 kr. Flere rykkere for samme restance Hvis en virksomhed stadig ikke indbetaler eller indberetter for en lønperiode efter den første rykker, vil virksomheden modtage en 2. rykker. Hvis virksomheden alligevel ikke indbetaler eller indberetter for lønperioden, indtræder organisationerne i sagen. Hvis forseelsen ikke er undskyldelig, betales en bod. Der er stadig pligt til at indbetale det skyldige pensionsbidrag. I de næste 12 måneder efter, at organisationerne er indtrådt i sagen, vil det også udløse en bod på 2.000 kr., hvis virksomheden får en rykker fra IP. Boden stiger ved gentagelsestilfælde. For mange restancer Der har været en lang række sager om for sen indbetaling. Det er på denne baggrund, at CO-Industri og DI har indgået en aftale om, hvordan sager manglende indbetaling eller indberetning skal håndteres. Formålet er en hurtig og smidig behandling af sagerne, samt et kompromis om bodens størrelse. Læs mere i vejledning om indberetning og indbetaling til Industriens Pension Nyt lys på udenlandske medarbejdere Oprettet: 16-03-2010 Opdateret: 16-03-2010 Hvilke regler og pligter skal virksomheder, der er omfattet af Side 3

Industriens Overenskomst, overholde, når de beskæftiger udenlandske medarbejdere? DI har netop vundet en faglig voldgift, der giver svar på en række spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft. Sagen drejede sig om tre virksomheder, der alle beskæftigede tyske medarbejdere, som var omfattet af Industriens Overenskomst. Pligt til at fremlægge relevante oplysninger Forbundet krævede, at virksomheden skulle udlevere kontrakter, lønsedler og dokumentation for indbetaling af løn, når de rejste en sag om udenlandske medarbejdere. Dommeren i den faglige voldgift gav DI medhold i, at virksomheden alene skal fremlægge relevante oplysninger. Samtidig slog han fast, at det afgøres fra sag til sag, hvad der er relevant. Oplysninger fremlægges så hurtigt som muligt Forbundet mente, at de relevante oplysninger skulle udleveres omgående, så de kunne vurdere, om de skulle rejses en sag. DI fik dommerens ord for, at oplysningerne skal forelægges eller fremskaffes, så hurtigt som det praktisk kan lade sig gøre. Dermed skal de ikke nødvendigvis fremlægges på det første møde mellem parterne. Ingen pligt til at forhandle tilpasning af løn Nogle af de involverede virksomheder blev først optaget i DI efter, at forbundet havde rejst en sag. Derfor påstod forbundet, at der skulle foretages en forhandling på virksomheden om at tilpasse de udenlandske medarbejderes løn til, eventuelt med hjælp fra DI og forbundet. DI afviste, at der var en pligt til at forhandle tilpasning af lønnen og fik medhold af dommeren. Sociale omkostninger tæller med Efter opfordring fra DI slog dommeren også fast, at virksomhedens lovpligtige sociale bidrag i hjemlandet tæller med, når man afgør om medarbejderne har fået overenskomstmæssig løn i Danmark. Hvis arbejdsgiveren for eksempel skal betale 20 kr. i timen per medarbejder til sociale omkostninger i sit hjemland, tæller de 20 kr. med, når man afgør om medarbejderne får en løn, der lever op til den danske overenskomst. Transporttid er ikke arbejdstid Medarbejdernes transporttid fra deres bopæl til arbejdet tæller ikke som arbejdstid uanset om man bor i udlandet eller i Danmark. Derfor tæller den heller ikke med, når man opgør lønnen i Danmark. EU-pensioner tæller som danske Endelig afgjorde sagen, at udenlandske arbejdsmarkedspensioner tæller med, når man skal vurdere, om en medarbejder har krav på pension efter dansk overenskomst. Det betyder, at danske og arbejdsmarkedspensioner fra andre EU-lande er sidestillet, når man skal afgøre om en medarbejder har krav på pension. Dette var det eneste spørgsmål i sagen, hvor dommeren ikke gav DI ret. Krav om bod afvist Forbundet krævede, at DI skulle betale bod, fordi de var uenige i DI s fortolkning af overenskomsten. Da DI fik medhold i stort set alle punkter, afviste dommeren forbundets krav om bod. Side 4

Sommertid: betaling for manglende time Medarbejdere skal have betaling, selvom de arbejder en time mindre end normalt, når vi stiller urene en time frem ved overgangen til sommertid. Sommertiden starter den sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober. Klokken 02.00 natten mellem lørdag og søndag den 28. marts 2010 skal urene stilles en time frem. Det forkorter den effektive arbejdstid med en time for medarbejdere, som er på arbejde på dette tidspunkt. I denne forbindelse har medarbejderne krav på betaling for den time de mister, hvis arbejdstiden bliver en time kortere end normalt på grund af overgangen fra vintertid til sommertid. Praktiske oplysninger for påsken - Industriens Overenskomst Hvordan skal du håndtere arbejdstid og eventuelle tillæg til medarbejdere, der arbejder i påsken. Det kan du læse her. Reduceret arbejdstid i uge 13 og 14 Skærtorsdag, langfredag og påskedag er alle tre helligdage. Skærtorsdag den 1. april og langfredag den 2. april reducerer den ugentlige arbejdstid med 2/5. Ved almindeligt dagarbejde bliver den ugentlige arbejdstid i uge 13 derfor ikke 37 timer, men 22,2 timer. Påskedag falder mandag den 5. april og den ugentlige arbejdstid skal derfor reduceres med 1/5. Ved almindeligt dagarbejde bliver den ugentlige arbejdstid i uge 14 derfor ikke 37 timer, men 29,6 timer. Tillæg på helligdagene Ved dagarbejde eller arbejde på forskudt tid skærtorsdag, langfredag og påskedag ydes tillæg efter overenskomstens 13, stk. 5 nr. 3-68,90 kr. i timen fra normal daglig arbejdstids begyndelse til kl. 12. Derefter 103,50 kr. i timen fra kl. 12 til normal daglig arbejdstids begyndelse. Ved ordinært skifteholdsarbejde skærtorsdag, langfredag og påskedag ydes skifteholdstillæg efter overenskomstens 15: 75,85 kr. i timen. Løn og arbejdstid - læs DI's guide her Mæglingsskitse klar Forligsinstitutionen har offentliggjort den første skitse til det kommende mæglingsforslag. Indholdet i skitsen lægger sig tæt op ad DI's forlig på industriområdet og transportområdet. Forligmanden vil gøre mæglingsforslaget færdig i løbet af ugen og fremsætte det på fredag den 26. marts kl. 14.00. Indhold tæt på DI's forlig Mæglingsskitsen tager udgangspunkt i de forlig, der allerede er indgået på industriens område og på transportområdet. Skitsen indeholder blandt andet: Stigninger i timesatserne på 1,10 kr. i 2010 og 1,75 kr. i 2011 på minimallønsområdet Stigninger i timesatserne på 1,60 kr. i 2010 og 2,25 kr. i 2011 på normallønsområdet Side 5

Forhøjelse af lønsatserne for elever, lærlinge og praktikanter på 1,5 pct. i 2010 og 2 pct. i 2011 Forhøjelse af overenskomstbestemte genetillæg som fx overtidstillæg med 1,5 pct. fra 1. maj 2010 og 2 pct. fra 1. marts 2011 Nedsættelse af anciennitetskravet til pension med 7 måneder fra 2011, dog ikke til mindre end 3 måneder Løn under forældreorlov i indtil 11 uger fra 2011 på overenskomstområder, hvor der allerede er løn under graviditets-, barsel, fædre- og forældreorlov. Bestemmelser om social dumping Forsikringsydelser til elever og lærlinge Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med mindst 3 års anciennitet fra 1. maj 2010. Ingen 50 pct. regel Mæglingsskitsen indeholder intet om den såkaldte 50 pct. regel, som HK Privat kræver at få afskaffet. Formanden for HK Privat Karin Retvig har allerede meldt ud, at hun vil anbefale sine medlemmer at stemme nej til mæglingsforslaget. Læs hele mæglingsskitsen her Mæglingsforslag - læs mere her 370.000 medarbejdere omfattet af forlig DI har indgået forlig for langt de fleste af sine overenskomster. Forligene dækker nu godt 90 procent af de overenskomstdækkede medarbejdere i DI's virksomheder. I alt dækker DI's forlig godt 370.000 medarbejdere ud af de 420.000 overenskomstdækkede medarbejdere på DI's virksomheder. Mæglingsforslag samler forligene op Forligene vil blive samlet op i forligsmandens samlede mæglingsforslag. De træder ikke i kraft, før mæglingsforslaget er officielt vedtaget af både arbejdsgivere og lønmodtagere. HK og NNF tilbage De eneste større områder, hvor DI ikke har indgået forlig, er overenskomsterne med NNF Fødevareforbundet og Overenskomsten for Kontor og Lager med HK Privat og HK Handel. NNF-forhandlinger brudt sammen Forhandlingerne med NNF brød sammen den 17. marts. Derfor vil overenskomsterne sandsynligvis blive samlet op i forligsmandens mæglingsforslag. HK i forligsinstitutionen Forhandlingerne med HK foregår i øjeblikket i forligsinstitutionen. Mæglingsforslag - læs mere her Arbejdsgivere udsender 2. lockout-varsel Dansk Arbejdsgiverforening har udsendt 2. lockoutvarsel som svar på fagforbundenes varslede strejker. Lockoutvarslet er en del af almindelig procedure for overenskomstforhandlingerne. Hvis forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, der bliver vedtaget, vil lockouten ikke træde i kraft. Side 6

Lockout udelukker medarbejdere En lockout betyder, at virksomheder ikke kan lade medlemmer af forbund, der er varslet lockout imod, udføre arbejde for sig. Lockoutvarslet omfatter alle medlemmer af LOforbund, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Den enkelte virksomhed kan ikke varsle lockout. Det sker altid gennem organisationerne. Mæglingsforslag - læs mere her Konflikt - læs mere her Side 7