SIP-Social Interaktions Pen

IT-UNIVERSITETET SIP-Social Interaktions Pen Introduktion til interaktionsdesign, E2011 Skrevet af: Sara Elgaard Jensen 19-12-2011 07-07-1991 selj@itu.dk Kursusansvarlig: Mogens Jacobsen Gruppe 7: Jens Anton Forchhammer Yasmin Semlali Christian Aslan Asgård Askjær Mads Wejnold Jørgensen Thomas Charles Rohleder Antal indslag: 18.064 Portfolio: http://saraelgaard.dk/wp-content/uploads/2011/09/biid-sip-selj.pdf Visuelt materiale: http://saraelgaard.dk/bilag-introduction-til-interaction-design/

Indhold Abstract... 2 Problemformulering... 3 Konceptpræsentation... 3 Forløbet... 3 Empiri... 3 Når man designer til ældre... 6 De løbende ideer... 7 Målgruppe... 7 Det endelige design... 7 Designprocessen... 8 Sketching af produkt... 8 Hvordan virker teknikken... 9 Perspektivering... 9 Litteraturliste... 10 Bilag på blog... 10 Side 1 af 10

Abstract This paper is about the process I have been through during this assignment. It will contain a lot of my reflections of how it has been for me from we were placed in groups to the final product and how we ended up with it. It will describe the theories, methods and design process we went through. How we gathered information and got inspired. The product is called SIP Social Interaktions Pen (Social Interaction Pen). The purpose for it is to gather elderly people in a library with a pre-chosen topic. The pen is a part of choosing the topic and then you will be able to add yourself to the nearest library with that topic. You can highlight an article if it has a specific symbol and then choose where you want to discuss it. The only thing the elder has to own is the pen, and the paper which it is in connection with. Keywords: Elderly interaction, sketching, idea generation, SIP, meeting place. Side 2 af 10

Problemformulering Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt i hverdagslivet bevare og forstærke social interaktion blandt ældre (60+), således at den ældre oplever øget livskvalitet? Dette er den opgivne problemformulering vi har fået og skal arbejde ud fra. Vi ved på nuværende tidspunkt at emnet omhandler ældre og deres interaktion. Konceptpræsentation Formålet med den sociale interaktions pen, er at få samlet en gruppe af ældre om en fælles interesse. På denne måde kan de møde nye mennesker, og har som udgangspunkt et emner at diskutere. Produktet er med til at bryde isen imellem dem, og på den måde skabe en interaktion mellem hinanden. En forudsætning for alt dette er at den ældre vil eje pennen. Det er muligt for den ældre via pennen at skabe en projektion af et kort over de nærmeste biblioteker. Der kan den ældre se hvor og hvor mange der har tilmeldt sig det emne den ældre har overstreget i avisen. Pennen har et samarbejde men en enkelt avis, og i den er der 5-10 artikler der kan have et symbol af pennen. Dette betyder at den artikel kan overstreges og er et af dagens emner på de forskellige biblioteker. Forløbet Figur 1-Symbolet i avisen Empiri Da det at sidde sammen om et bord ikke kunne gives os hvad vi skulle bruge, måtte vi ud og finde et miljø hvor ældre trives. På denne måde kunne vi få et bedre indblik i deres interaktion med hinanden og efter lidt tid fandt vi ældrecentret på Peder Lykke Vej. Her mødte vi vores informant (72 år), som vi brugte som sparringspartner resten af forløbet. Vi lærte gennem vores informant, Inge (efternavn undlades grundet offentlig tilgang til opgaven), at det at have selskab kan have en stor betydning. Iflg. gæsteforelæsning af Pernille Mortensen fra Københavns ældrestab, vil der i fremtiden komme flere friske ældre. Dette er jo en god nyhed og kan gøre at mange af de ideer man har til en mulighed, siden gruppen af mobile ældre dermed vil stige. Der hvor vi samlede den mest brugbare empiri var under en etnografisk undersøgelse. Der fik vi et indblik i en gruppe ældres hverdag og hvordan de holdte den sociale bar højt. Side 3 af 10

Etnografisksundersøgelse: Vi lavede en fotoobservation da vi kom ud på Peder Lykke Centret. Her havde de alt fra hygge/ spise rum, patchwork, motionsrum til et hjernecenter. Vi valgte at bruge de naturlige omgivelser da dette ifølge Blomberg teksten siger at ethnographic studies always include gathering information in the settings in which the activites of interest normally occur.. Vi så flere ældre der hverken var glade og hyggede sig. Vi så også at trods de fysiske aktiviteter centret kunne byde på såsom motionsrum og wii spil, var flere af de ældre ikke så mobile igen. Vores informant fortalte også at hun trænede to gange om ugen, men kom derned hverdag også bare for hyggens skyld. Under besøget begyndte vi også at tvivle på om vi var det rigtige sted. Vi havde som udgangspunkt tænkt på at besøge et plejehjem, men var bange for at der Figur 2 - Hygge i Centret muligheden for at den ældre var for svag, eller led kraftigt af en form for demens/ gigt eller andet der ville gøre den ældre til en ustabil informant. På ældrecentret til gengæld efter vi mødte Inge, blev vi bange for om vi nu havde fat i en for frisk gruppe af ældre. Inges dag Som en del af undervisningsforløbet skulle vi lave en planche med Informantens dag. Dette gik ud på at mødes med vores informant og snakke med hende om, hvad hun brugte en typisk dag til. Dette var også god information til os, som vi kunne bruge senere hen til at vide hvor hendes besvær lå. Den dag hun beskrev, var en hvor hun trænede og hvordan hun brugte sin dag i centret. Hun cyklede når hun handlede, og det var om formiddagen inden alle andre havde fri. Pointen med dette var også at finde ud af højde og lavpunkterne i løbet af hendes dag. Hendes højdepunkt var at kunne komme over og socialisere i centret mens lavpunkterne var økonomibaseret da alt hendes pension gik til husleje. Her fandt vi så ud af at vores produkt ikke skal koste for meget og den skal kunne samle ældre til en social interaktion. Vi fik også bekræftet at det er netop den sociale interaktion der kan være med til at øge livskvaliteten hos ældre. Personas/ scenarier For bedre at kunne se hvordan vores produkt ville fungere, lavede vi en video 1 hvor vores persona, Edgar, skulle benytte sig af den. Hele denne persona ide var en god hjælp for os. Det at vi egentlig skabte vores egen person, som havde de skavanker vi ønskede, var en god hjælp til at have i mente når der kom en diskussion op. Til denne persona kunne man opstille et scenarie, og i dette tilfælde var det at Edgar der er en meget genert mand gerne ville optræde med at spille klaver. Her er konflikten så mellem generthed og 1 Findes i bilag på bloggen Side 4 af 10

det at ønske at turde optræde. Kort sagt som Lene Nielsen (2011) beskriver persona som noget der kan bruges til at simulere en proces til at skabe nye produkter Når man arbejder med personas tager man brugerens maske på, så man i hele processen med at skabe nye produkter kan forstå brugeren og brugerens behov.. Affinitetsdiagram Vi lavede et affinitetsdiagram pga. at denne metode ville hjælpe os med at finde flere og nye ideer. Med denne metode ville det være her og nu ideer der kom frem, og det rent impulsive. Metoden udførte vi ved at hvert gruppemedlem fik et stykke papir hvorpå de kunne nedskrive et ord/ tanke/ lave en skitse af hvad de havde på hjertet. Derefter gik papiret videre til den næste i gruppen som derefter skulle gøre det samme igen, dog med udgangspunkt i det de lige havde modtaget. Sketch Prototype Figur 3-Buxton Efter at have kigget på denne model, kom vi frem til at vi nu havde en prototype. Vi havde nu et produkt som vi mente var det vi ville. Nu ville vi så gerne finde ud af hvad det er den kan. Hvad betyder pilene? Hvor skal projektoren være? Alle disse spørgsmål (quesitions) blev besvaret (answer), og dette er ifølge figuren det der er med til at lade den gå fra sketch til prototype. Side 5 af 10

Wizard of Oz Faking Hvorfor jeg vil have dette afsnit med, er pga. en video 2 vi lavede. Den er ikke 100 % troværdig til Wizard og Oz ideen, men tæt nok på til at jeg vil kunne argumentere for hvorfor. I videoen har vi brugt vores persona, Edgar, som der bruger vores produkt. Produktet er kun et artefakt og dermed kan den intet. Som Buxton (2007) beskriver det the Wizard of Oz Techniques involves making a working system, where the person using it is unaware that some or all of the system s functions are actually being performed by a human operator, hidden somewhere behind the screen. Her er det gruppen der menneskene bag teknikken på den made, at det er os som styre projektionen og siden artefaktet ikke virker, så styre vi også lyde og timing. På denne måde kan vi opnå at illustrerer hvordan vores ide skal udformes og virke i virkeligheden. Det er en måde at vise hvordan vi ønsker at produktet bruges, hvilken hensigt det er meningen at bruge den til og oplevelsen man får med den. Ekspertpanel Da der blev afholdt ekspertpanel, fik vi noget meget brugbar kritik. De nævnte blandt andet at de kunne blive meget svært at samle en ordentlig mænge mennesker til at diskutere et fast emne hver dag. Det kan være de vil diskuterer hvert deres emne og dermed vil fremødet være begrænset. Et andet problem kunne gå hen og blive rettigheder. Vi har forsøgt at løse dette problem ved at sige at vores artefakt kun er tilknyttet en avis. Derefter skal der være et symbol ud fra en udvalgt tekst så man ved at denne artikel er det muligt at diskuterer den givne dag. Når man designer til ældre Efter vi havde fået stillet opgaven, var den første tanke hvordan designer man til ældre?. Vi havde hørt til forelæsningen omkring hvordan det kunne være skidt at designe ned til de ældre, da det kunne få dem til at føle sig mindre/ dummere end de var. Andre ting som skulle tages i betragtning var også de ældres mobilitet. De ville ikke gavne nogle at lave et produkt der enten udfordrede deres syn eller hørelse drastisk da disse er nedsættelser som oftest fremkommer da det kommer med alderen og ikke er sygdomsrelateret. Et andet, og typisk omtalt, emne kunne være teknologien. Der findes en del ældre som lider af teknofobi. På vores besøg hos et ældrecenter på Peder Lykkes vej lærte vi at de ældre er bange for at ødelægge noget. Det med at der er kommet touch screen kan skræmme dem i den forstand, at de ikke er vant til at måtte røre skærmene og er derfor bange for at de bliver ødelagt. Vi måtte derfor komme på en ide der ikke krævede for meget interaktion med det fremmede. 2 Samme som nævnt ved Edgar Side 6 af 10

De løbende ideer Som noget af det første vi kom op med var, hvordan man kunne udnytte den viden en ældre besad. De kan jo have små guldkorn unge og andre voksne eller ældre kunne have gavn af. Derfor snakkede vi om et videns center hvor det skulle være muligt for ældre at lave opslag med deres viden og unge der så kunne bede om hjælp. Det kunne være alt fra at lærer at lappe cyklen til en pensioneret dommer man ville snakke jura med. En anden ide vi troede ville blive den endelige var hvad vi kaldte et talerør. Det startede dog ud som et spil. Det ville have været en cylinder hvori der var en lille skærm, nogle højtalere og en mikrofon. Man skulle med denne kunne have en quiz hvor man selv kunne tilføje spørgsmål. Derefter blev det til en salgs telefon man kunne slå til og fra. Her tænkte vi også på hvis nu en ældre falder og ikke kan kommer op og ikke har en telefon eller lignende i nærheden, så ville talerøret være tændt og den ældre ville bare skulle tale/ råbe mod den og alle i nærheden der havde deres tændt og sluttet til den ældres ville dermed modtage opkaldet med det samme. Den blev dog for komplekst til at vi ikke selv kunne følge med til sidst så derfor blev den droppet. Begge disse var begge på et lille koncept niveau og som en sketch. Målgruppe Da der i starten ikke var sat anden begrænsning for målgruppen end at det skulle være til ældre 60+ var dette udgangspunktet. Da vi løbende fandt ud af via vores empiri og samtaler med ældre, at der findes mange undergrupper, måtte vi se nærmere på det. Der var både de mobile ældre som er i stand til at bevæge sig rundt selv, dem der skal have transport hjælp og dem som sjældent kommer udenfor et plejehjem. Men som processen skred frem endte vi ud med at lave et produkt til de mobile ældre, hvor der ville kunne justeres så den blev tilpasset de mindre mobile ligeså. Det endelige design Det endelige design har nogle krav. For det første skal det ikke være fremmed for de ældre. Ved at vælge noget de er komfortable med, kan det lede til en hurtigere interaktion. Vi har derfor lavet en atifakt der ligner både en overstregningstusch og en fjernbetjening. Det at overstrege eller highlighte, er noget som alle kender til og pga formen har vi også noget affordance ind over. Det er til at se på produktet hvordan det benyttes. Når man så kommer til projektor delen, så er der et lille joystik og nogle pile i forskellige retninger. Dette er også meget simplet og let at håndtere. Side 7 af 10

Designprocessen Figur 4-Expand and reduce Denne model kan beskrive meget kort hvordan og hvad vi har været igennem. Vi har startet med et udgangspunkt, værende problemformuleringen. Derefter har vi udvidet vores horisont inden for emnet og kommet med ideer, videreudvikling af ideer og brugt metoder til at finde nye. Da vi nåede et vist punkt, begyndte vi at skulle sorterer ud og udvælge de væsentligste faktorer der er brugbare. Derefter skulle der yderligere grænses ind indtil vi stod med et produkt/ en artefakt som kunne have en brugbar funktion. Sketching af produkt Da vi skulle til at skitsere vores produkt lavede vi samtidigt et lille scenarie/ tegning for at få en bedre illustration. Det at kunne lave en skitse af vores produkt er en stor hjælp til at bedre forstå den, men også forstå hinandens tanker. En skitse er også praktisk i den forstand, at den kan ændres, blive tilføjet noget og kasseret uden problemer. Side 8 af 10

Hvordan virker teknikken Da løsningen ikke måtte være skærmbaseret har vi valgt en A3 størrelse projektor/ hologram løsning. På denne måde kommer der et billede op, men den har så kun det billede hvori man kan klikke mellem de forskellige emner og ikke skal bruge touch. Som nævnt bruges der et joystik på artefaktet til at styre hvad der sker på skærmen. På dette billede kan man se de valgmuligheder som der findes ved at bruge joystikket. Som med alt andet er dette også meget simpelt og lige til. Højre og venstre er at skifte mellem punkter, op og ned er zoom ind og ud og til sidst er enter på midten. Denne vil måske være den eneste som man lige skal finde ud af at den kan trykkes ned. Men det kan eventuelt kendes fra gear stangen i en bil. Figur 5-Joystik styring Når man læser en artikel der er mærket med symbolet kan man overstrege teksten. Dette er noget man er vant til efter at highlighte en tekst man læser for nemt at kunne finde tilbage. Så vil pennen vibrer så man ved at den har registreret teksten. Derefter får man projektionsbilledet op vil der være en her-er-du prik og et kort over det område man står i, ligesom en GPS. Der kommer så de nærmeste biblioteker i området frem og man kan vælge mellem dem. I bunden af projektionsbilledet vil der være en rød bar med en tekst der fortæller man ikke er tilmeldt noget sted. Når man klikker enter vil markeringen omkring biblioteket blive grøn, og baren i bunden vil blive grøn hvor der står hvor man er tilmeldt og hvad til. Der vil også være en rød afmeld knap. Farverne rød og grøn er valgt på baggrund af at man er vant til at rød betyder nej/ stop/ forbudt, mens grøn betyder gå/ ja/ aktiveret. Da nogle er farveblinde kan det muligvis skabe problemer mht. om man kan se hvad der er aktivt og ej. Dette er så løst ved at der er tekst under det hele så man kan læse sig frem. Perspektivering I hele dette forløb har en masse udviklet sig. Man kan været kommet på en ide der var god, men lige så snart man begyndte at skitsere hvordan den skulle udfoldes kunne den falde til jorden. De metoder og den proces vi har været igennem beskriver Remko van der Lugt (2005) meget godt med Idea generation techniques, like brainstorming, are commonly applied by designers as a means to come up with original design ideas. (..) the primary mode of expressing ideas is in written language (..) ideas are listed on a flipchart (..) extensive use of sketching when generation ideas.. Her beskrives det meget godt hvordan skitsen har en omfattende rolle i hele idegeneraliserings processen. Hvordan vi har fundet på en ide, skabt den via en skitse, set at det nok ikke gik/ tilføje nogle ting. Side 9 af 10

Rapporten her er ikke bygget på generaliseringer, men på de oplysninger som vi fik efter at have besøgt Ældrecentret på Peder Lykkes vej og efter at have snakket med vores informant. Der er dog nogle af generaliseringerne som bliver bekræftet mere eller mindre, men dem er der så også taget højde for i produktet. Som nævnt tidligere er målgruppen sat til at være ældre 60+. Vi har i vores forløb fokuseret på mobile ældre 60+ og designet til dem. Da jeg mener at denne løsning også vil kunne gælde de mindre/ ikke mobile ældre, ser jeg gerne også denne løsning som lokal. Det kan være at et plejehjem har et internt system, muligvis med mulighed for at andre udefra kan komme til. På denne måde kan alle være med, og når produktet i sig selv ville kunne bruges således også, hvorfor så ikke gøre det. En overvejelse man kan tænke over er, om projektionen skal være i fyldefarver eller om den skal være halv gennemsigtig. Ved den fyld farve vil man let kunne se hvad der foregår på skærmen, men hvis man er ude i bybilledet vil dette skabe en mur for andre mennesker. Den kan trækkes længere ud og måske i sidste ende komme ud til de unge. Det kan være en måde at samle en studiegruppe eller lignende. Litteraturliste Buxton, Bill. 2007. Sketching User Experiences getting the design right and the right design. San Francisco: Morgan Kaufmann. Dourish, P. 2004. Where the action is. Cambridge: MIT Press. Lugt, R van der. 2005. How sketching can affect the idea generation process in Design group meetings, design studies, vol. 26, issue 2. Delft. Nielsen, L. 2010. Personas. Århus Universitetsforlag: Århus. Bloomberg, J. Burrell, M., and Guest, G. 2003. An ethnographic approach to design in the Human- Computer Interaction Handbook. Mahwah: NJ. Pp. 966-968. Bilag på blog http://saraelgaard.dk/bilag-introduction-til-interaction-design/ Side 10 af 10