Den sociale kaffekande

Transkript

1 Den sociale kaffekande Konceptet der vil fremme det sociale Sammen startede vi på opgaven, sammen undersøgte vi, sammen kom vi på idéen, sammen designede vi, sammen fuldførte vi konceptet, sammen lavede vi den sociale kaffekande. Introduktion til Interaktionsdesign, efterår 2010 Heidar Al-Zaidi ( haza) Gruppe 10 Antal tegn: Link til e-portfolio: Link til refleksionsrapport: Link til visuelt materiale:

2 Abstract My motivation for writing this paper is manifested in the curiosity to find out how you can design a coffeepot that through experience and technology can inspire and give the seniors the opportunity to experience interaction in a new way with each other, by being a member at the elderly centre where this concept will be. This paper discusses the design process we as a group have been through trying to get an idea for this. By conducting an observation, a qualitative interview with an elderly informant and using relevant theory and methods we have found a viable concept. The concept is called den sociale kaffekande and gives the seniors the opportunity to get interact in a new way, by having a saucer from being a member at the elderly centre they will always have the opportunity to be invite through it for a cup of coffee, when the coffeepot gets filled up.

3 Indholdsfortegnelse 1. Konceptpræsentation Problemformulering Målgruppe Informationsindsamling Observation Informant Idefasen & designprocessen Re-design Nye idéer Nyt design Væk med skærm Sketching og fysisk gestaltning Den sociale kaffekande Konklusion Perspektivering... 8 Litteraturliste... 9

4 1. Konceptpræsentation Formålet med den sociale kaffekande er at fremme interaktionen mellem de ældre. Der er ikke fokus på den egentlig interaktionssituation, men mere omkring at give de ældre muligheden for at være sammen med ligesindede, og derved styrke det sociale sammenværd. En forudsætning for at denne interaktion kan finde sted er, at den ældre i forvejen er tilknyttet i et ældrecenter, hvor den sociale kaffekande vil befinde sig. Her får den ældre udleveret en speciel underkop. Når der bliver hældt kaffe i den sociale kaffekande i ældrecenteret, udsendes en invitation til de ældre. Et grønt lys vil lyse på den sociale kaffekande, for at indikere at der er blevet sendt invitationer ud til medlemmerne. Denne invitation kommer til udtryk ved at underkoppen lyser rødt, ringer og udsender en duft af kaffe. Den ældre acceptere invitationen ved at placere en vilkårlig kop ovenpå underkoppen, som derefter vil lyse grønt, for at vise at man nu har accepteret invitationen. Ved at sende ud til alle medlemmer, kan den ældre, med stort sikkerhed, regne med at andre ligesindede vil dukke op til en kop kaffe. I ældrecenteret er det muligt at se, hvor mange der har accepteret invitationen på den sociale kaffekande, og derved kan de lave kaffe til det korrekte antal Problemformulering Igennem vores designproces, har vi formuleret følgende problemformulering: Hvordan kan vi med interaktionsdesign udvikle et koncept, der med udgangspunkt i hverdagslivet gør det lettere for ældre (60+) at mødes med andre ældre, og derved styrke den sociale interaktion? 1. 3 Målgruppe Gennem vores informationsindsamling er vi kommet frem til, at vores koncept den sociale kaffekande henvender sig til den ældre målgruppe (60+), der ønsker social sammenværd og nye bekendtskaber i området. Denne gruppe af ældre, er allerede tilknyttet til et ældrecenter, hvor invitationer til aktiviteter og arrangementer allerede er en del af deres hverdag. I følge vores informant er der mange ældre, som ikke kommer ud til arrangementerne der bliver holdt af ældrecenteret eller plejehjemmet, hvis de ikke kender nogle af deltagerne i forvejen eller kan huske det aftalte tidspunkt. Dette er derfor deres chance for at komme ud til samlingspunktet og komme i kontakt med ligesindede. Side 1 af 9

5 2. Informationsindsamling Vi er nået frem til dette koncept på baggrund af en opgave, vi blev stillet: Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt I hverdagslivet bevare og forstærke social interaktion blandt ældre (60+), således at den ældre oplever øget livskvalitet? At designe til den ældre målgruppe lyder ikke særligt attraktivt, for nye tilkommende designer. At designe til en markant anderledes målgruppe, end dem man er vant til at omgås og arbejde med til hverdagen, gøre denne opgave mere udfordrende, samt vil denne opgave give et nyt billede af segmentet, de ældre, for hvem er disse ældre? Når man tænker på ældre mennesker, får man hurtigt en stereotype i tankerne, at det er en person, der er meget gammel, kedeligt, og er modstander for nye teknologier. Men er det nu rigtigt? For når man tænker over det, så har dagens ældre oplevet meget når det kommer indenfor teknologi. De har nemlig været en del af den største digitale revolution, og har den mest livserfaring med teknologien (Östlund, 2005). For at forstå, hvilke behov og begrænsninger, et designkoncept skal adressere, og hvilken kontekst, det skal indgå i, har vi fortaget os etnografiske undersøgelser af form af en observation af de ældre, for at danne os et overblik, hvem de er, og lavet et kvalitativt interview med vores informant. Etnografiske undersøgelser går ud på, at se personerne gennem deres aktiviteter og dagligdag (Blomberg, 2003). Undersøgelserne er med til at skabe et billede af, hvem de er, og med til at give et bedre forståelse omkring deres dagligdag. 2.1 Observation Først foretog vi en observation af de ældre, blandt andet i Fisketorvet storecenteret og ude i offentligheden, hvor vi havde fire spørgsmål i bagtankerne, da vi observerede dem. De fire spørgsmål var: - Hvem er de ældre? - Hvordan ser ældres hverdag ud? - Hvad er ældre sammen om? - Er ældre enlige og/eller ensomme? Vi skulle indsamle så meget informationer, vi kunne få ud fra at observere de ældre, deres hverdag, sociale liv, vaner m.m. Vi fotograferede de ældre i Figur 1 En situation der muliggjorde sociale møder vs. forhindrede sociale møer forskellige situationer, der kunne påvise de ældre i en situation der muliggjorde sociale møder, eller en situation der forhindrede sociale møder. På denne måde fik vi en bedre idé, hvilken slags hverdag de ældre gennemgik, og Side 2 af 9

6 hvordan vores koncept skulle indgå i deres hverdag. Observationsmetoden gav os et fint første blik ind i de ældres verden (fig. 1), men ikke muligheden for at dykke særligt meget ned i deres liv og tanker. Observation, er som at kigge ind i et vindue over til naboen, men det er ikke nok til at fortælle os, hvad hun/han tænker. 2.2 Informant Som næste led i vores proces etablerede vi kontakt til en informant fra vores målgruppe, som vi ville interviewe for at få mere viden og inspiration. Vores informant, Ingrid Pedersen, er en pensioneret, hjemmeboende kvinde på 79 år. Ingrid er en meget speciel kvinde, som man ikke ville symboliserer med ældre kvinder. Hun har altid været en aktiv kvinde, også selvom hun er godt op i alderen. Hun sørger altid for, at hun har noget aktivt at lave, så hun ikke sidder derhjemme og får dårlig samvittighed med sig selv. Hun går meget op i sin sundhed, og træner mindst en gang om ugen. Det er hovedsageligt stavganggymnastik og almindelig gymnastik hun dyrker. Ingrid har hverken had eller er modstander overfor nyere teknologi. Hun bruger ofte sin bærbare computer, som hun har haft i ca. 2 år., til det basale (internettet, office-pakken osv.), og til at skrive e- mails til sin kusine i USA. Hun er stadig ny i at anvende en computer, og føler at det godt kan være svært at anvende, men hun går stærkt ind for at man ikke giver op, og at man skal følge med teknologien. Hun ejer også en mobiltelefon, og har været med i mobil bølgen i ca. 9 år, som hun bruger flittigt til at ringe og sms er fra. Det eneste irriterende ved teknologiens udvikling for Ingrid er, at man ikke kan komme igennem til noget, uden at have en computer med internet til at få mere information, der står ikke adresser mere (Interview med Ingrid, 6/ ). Ingrid kender flere kvinder omkring hendes alder, som langt fra er lige så aktive som hende, på trods af, at deres krop bliver svagere, og de godt ved, at det er en god idé at holde sig i gang og dyrke motion. Hun er meget socialt, og deltager aktivt i fælles aktiviteter der bliver tilbudt af kommunen, da fælles aktiviteter og social sammenværd betyder meget for hende. Hun formoder også at senior kvinder er bedre til at socialisere sig end mænd. Samtidigt kunne hun fortælle os, hvor vigtigt hendes kalender Figur 2- Ingrid Pedersens gode dag er, til at kunne organisere sig og Side 3 af 9

7 huske på aftaler. Interview med Ingrid var mere fyldestgørende end vores observation. Godt nok er Ingrid et meget aktiv og socialt menneske, og som sådan ikke oplagt del af vores målgruppe. Til gengæld gav hun os et godt indblik i mange af de begrænsninger, ældre mennesker lever med, og også idéer om, hvordan man kan motivere dem til at engagere sig til at være mere sociale aktive. For at vi i gruppen kunne danne os et billede af Ingrids gode dag, lavede vi en A2 poster (fig. 2), der beskrev de ting hun holdte af at lave. Det gav os et billede, hvad der betød meget for vores informant, og var med til at give os idéer til, hvem vi designede for og hvordan vores koncept kunne passe ind i hendes gode dag. 3. Idefasen & designprocessen Efter at have fået denne nye information holdt vi nu en brainstorm, hvor vi udarbejdede et mindmap over vores idéer og den empiri, vi var kommet i besiddelse af. Af konkrete idéer fik vi ikke mange af, det skyldes sandsynligvis, at Ingrid er et meget aktivt menneske, både mentalt, fysisk og socialt og derfor ikke har så mange uopfyldte behov. Men vi observerede under interviewet, at en af de svære situationer de ældre har, er at finde ud af hvilke arrangementer, aktiviteter eller andre tilbud der nu var tilgængelig. Vi havde på dette tidspunkt uddraget to hovedpunkter fra vores interview med Ingrid, som vi ville arbejde med: 1. Der kan være tvivl blandt ældre hvornår der overholdes arrangementer, 2. og at kaffe er et hyggeligt samlingspunkt. Til at starte med ville vi meget visionært lave et design, der kunne hjælpe ældre til at finde frem til hvornår aktiviteter og arrangementer skulle afholdes på den gældende kommune. Derfor udarbejdede vi, ud fra vores mindmap og empiri, en vision for vores designkoncept. Denne indeholdt overvejelser mht. hvilken hverdagskontekst, målgruppe og problemstilling, vi havde i tankerne til vores første koncept. Under vores designproces, blev vi nød til at skifte fokus fra vores første koncept, som var den den digitale opslagstavle (fig. 3). Designets første koncept, Figur 3 - Den digitale opslagstavle, vores første koncept var at fokusere på de ældres tvivl om hvor der blev afholdt aktiviteter henne. Vi fokuserede på at lave en virtuel opslagstavle, der kunne fungere som en kalender, se tilgængelige aktiviteter samt inviterer andre fra ens netværk til et nyt arrangement. Side 4 af 9

8 Re-design Efter vores første præsentation af den digitale opslagstavle, fik vi feedback fra undervisere og medstuderende - og kritik var der nok af. Allerførst var konceptet ikke innovativt nok, da der allerede fandtes mange eksisterende produkter der kan udføre det samme (ipad, computer m.m.), og for det andet indebar designet også en skærm, hvilket ikke var tangible design. Vi blev derfor nød til at foretage os en 180 drejning, og gå tilbage til idéstadiet. People on a design team must be as happy to be wrong as right. ( ) better to learn something new than to be right (Buxton, s. 147) Selvom vi brugte megen tid på det første koncept, så lærte vi noget nyt, selvom vi blev nød til at starte forfra. Vi var dog enige i gruppen, at de to hovedpunkter vi havde fra vores informant interview, stadig var relevante for vores idé proces og skærme, skulle vi se bort fra. 3.2 Nye idéer Nyt design Efter feedback og kritik fra vores første præsentation, kom vi hurtigt frem til, at kaffen skulle være grundlaget for den sociale interaktion mellem de ældre. Vi startede med at finde på masser af idéer, men man blev også nød til at gå på kompromis i designgruppen, og fravælge flere idéer end man fik. Design is compromise (Buxton 2007, s 149) Det nye designkoncept var nu den sociale kaffekande, og det startede med at være et privat produkt. Vores oprindelige beskrivelse af designet var: Den sociale kaffekande gør det nemt at invitere folk fra sit netværk på kaffe. Når kaffekanden bliver fyldt, bliver personerne i det valgte netværk inviteret på kaffe. De inviterede får besked på deres fastnet telefon, hvor en diode lyser samt en kaffeduft udsendes. Den inviterede skal derefter trykke 1 hvis de ønsker at deltage, og 2 hvis de ikke ønsker at deltage. Men der var stadig mange tvivlsomme spørgsmål omkring designet: Hvordan skulle den fungere? Hvordan fik man kodet ens netværk ind? Hvorfor er telefonen med? Kunne alt det lade sig gøre, uden at de ældre skulle komme kontakt med en skærm? For at kunne vide, om vores modtager vil forstå konceptet, blev vi nød til at danne os nogle fiktive personas (Nielsen, 2010). Personas er et godt redskab at bruge, når det kommer til at danne sig et overblik, hvem ens modtager er, og hvordan de ville reagere over ting og sager. Ved at bruge vores personas i vores designproces, blev vi enige i gruppen, at der var brug for mere indsnævring af designet, før vi kunne præsentere det igen. Her følger vi Buxtons tragt model (fig. 4), der viser denne konstante idégenerering og udvælgelse, der kendetegnede vores designproces. Side 5 af 9

9 Figur 4 Buxtons tragt model, 2007, s Væk med skærm For ikke at lave den samme fejl som sidst, måtte vi fokusere os på tangible design og affordance. Designet skulle være et direkte fysisk interface den ældre kan anvende (Dourish, 2004), og designet skulle være så enkelt og simpelt, at den ville falde den ældre naturligt at bruge. Vi gør brug af affordance, således at produktet som den ældre har, ikke kræver nogen form for tekniske instruktioner. Vi sørgede for at indsnævrer os således, at vi flyttede den sociale kaffekande, fra at være en del af privathjemmet, til at være en del af offentligheden, så den ældre kun var modtageren. I stedet for at taste 1 eller 2 på telefonen, for at acceptere en invitation, skal den ældre blot placere en kaffekop på en underkop for at acceptere invitationen. Vi blev nød til under designprocessen, at dræbe mange af vores idéer, så konceptet fremstå enkelt og brugervenligt. 3.4 Sketching og fysisk gestaltning Vores fysiske gestaltning, var allerede genstande der fandtes, og krævede ikke mange former af skitser til at danne os et billede af konceptet. For at illustrerer vores koncept, brugte vi Buxtons metode Sketch as Manual Photocopy (Buxton 2007, s. 278). Vi tog et billede af en vores kaffekande og underkop, og dannede os en skitse af dens funktioner (fig. 5). Side 6 af 9

10 Figur 5 - Den sociale kaffekane, med underkop Til vores fysisk gestaltning brugte vi de samme genstande, som vi tog billeder af. For at danne et realistisk billede af produktet, klistrede vi forskellige artikler på genstanden, således at det gav et indtryk af, hvordan det ville se ud i virkeligheden, men ikke dens tekniske funktioner. For at få de tekniske funktioner, dannede vi os et fysisk sketching af produktet (Fig. 6 & 7), som vi brugte til vores endelig præsentation af konceptet. Vi havde nemlig ikke udstyret til at kunne fremstille en kaffekande, med alt det tekniske, og valgte derfor at implementerer de tekniske funktionerne i en film, så det kunne give et realistisk indblik af vores design. I vores præsentation, præsenterede vi vores produkt i aktion, i form af powerpoint præsentation og af en video scenarie(youtube), med hvor persona Bøje. Figur 6 - Fysisk sketching af den sociale kaffekande Figur 7 - Fysisk sketching af underkop 4. Den sociale kaffekande Som beskrevet i konceptpræsentationen, så er den sociale kaffekande ikke en del af den ældres private eje, men det er deres udleveret underkop. Igennem vores designproces, har vi sørget for, at indsnævre os så godt, at produktet kan tilpasses sig den ældres hverdag. Grunden til at underkoppen både lyser, ringer og dufter, er med i tanken om, at nogle ældre kan have fysiske begrænsninger, i form af svækket sanser. Ved at tilføje lige præcis de tre funktioner, sørger vi for, at den ældre har muligheden for at reagere, når der bliver sendt invitation til en kop kaffe. Side 7 af 9

11 Når der kommer en invitation fra den sociale kaffekande, vil underkoppen starte med at ringe og dufte de første 20 sekunder, hvorefter den vil lyse rødt i 10 minutter. Hvis der ikke blive reageret indenfor de 10 minutter, vil invitationen bortfalde. 5. Konklusion Vi har igennem vores empiri, som vi har opnået på baggrund af vores observation og interview, fundet på et koncept, hvor man som ældre kan blive inviteret til en kop ved at være tilknyttet til et ældre center, hvor konceptet kan befinde sig i, og dermed give de ældre, muligheden for at interagere socialt med andre ældre. Fra at starte med et helt andet koncept til at foretage sig en 180 drejning og ende med dette koncept, har virkelig udfordret os både i tid og kreativitet. Det har lært os, at idéer er med til at skabe et design, et produkt, selvom at ikke alle idéer er gode og brugbare, så har de været med til at udvikle konceptet. Idéerne har været med til at lære os noget nyt. Vi har gennem vores arbejdsproces blevet bekræftet i, hvordan teorien kan bruges i praksis. Ved at udarbejde skitser og prototype har vi erfaret, at disse er gode til at konkretisere sine egne idéer, samt at illustrere disse idéer for andre. 6. Perspektivering Der er garanteret masse aspekter af den sociale kaffekande, der ikke er blevet tænkt videre på og dokumenteret. Det er hovedsageligt de tekniske aspekter, man vil sætte spørgsmålstegn ved. Derudover har den sociale kaffekande en række muligheder, det ville være relevant at arbejde videre på: Som en af de kommentar, der blev givet til vores sidste præsentation af konceptet over for et ekspertpanel, var, at den sociale kaffekande kunne implementeres til et plejehjem, hvor alle beboerne kunne få en underkop, der bemærkede sig selv, hver gang der var kaffe i stuen. Dette kunne gøre personalets arbejde meget lettere. Her kunne man få den implementeret, og konceptet ville ikke kræve den store designændring for at tilpasse sig et plejehjem, men det vil nok fjerne den tanke vi har med den sociale kaffekande. Vores koncept er at fremme det sociale, og ikke gøre arbejdet lettere. En kritik vi fik fra ekspertpanelet var, at underkoppen måske krævede for meget fokus og opmærksomhed i hjemmet, og at man måske skulle ændre genstanden, til noget der hang på en væg. Men at ændre genstanden til noget andet alternativ, vil måske fjerne vores vinkel i at gøre produktet tangible, og få os tilbage til skærm. Side 8 af 9

12 Litteraturliste Bøger: Blomberg, J., Burrell, M., and Guest, G., An ethnographic approach to design. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Ass. Buxton, B., Sketching User Experiences getting the design right and the right design. San Francisco: Morgan Kaufman Dourish, P., Where the Action Is The Foundations of Embodied Interaction. Cambridge: MIT Press. Östlund, B., Design Paradigms and Misunderstood Technology: The Case of Old Users. In B. Jæger: DJØF. Side 9 af 9