Certificateuddannelse i systemisk ledelse og organisationsudvikling



Relaterede dokumenter
Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

Systemisk lederuddannelse

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Systemisk projektlederuddannelse

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Go Morgenmøde Onboarding

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

PROJEKTLEDELSE OG KOORDINERING

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Din ambition. Samfundets fremtid.

Bestyrelsesuddannelse. Få den nyeste viden om fremtidens bestyrelsesarbejde

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Ledelse i praksis - MBK A/S

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

Executive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Master i. international virksomhedskommunikation

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Teori U - Uddannelsen

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Den klassiske Mini MBA fra IME

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Giv kunderne mere værdi med lean.

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Vejledning i valg af coachuddannelse

Transkript:

Certificateuddannelse i systemisk ledelse og organisationsudvikling Forandringsledelse kræver fokus, involvering og tydelighed. Lær kunsten at lede og skabe resultater sammen med andre, både når det drejer sig om at lede møder eller store strategiske processer. Bliv en dygtigere procesfacilitator, hvor du får det bedste ud af deltagernes kompetencer, ideer og erfaringer. Lær at håndtere mange forskellige interessenter, samtidig med at du fastholder et skarpt fokus på opgaven. Gør dine kollegaer og medarbejdere til strategisk kompetente bidragydere til gavn for den opgave, din organisation er sat i verden for. Med denne kompetencegivende etårige universitetsuddannelse, hvor du kan opnå en Certificate i Systemisk ledelse og organisationsudvikling, bliver du i stand til at lede komplekse processer på en strategisk kompetent og involverende måde. Uddannelsen har stor teoretisk tyngde, samtidig med at vi vedholdende insisterer på at skabe sammenhæng og værdi i praksis. Det er den eneste Certificateuddannelse, der konsekvent er designet ud fra en systemisk tænkning koblet til ledelses- og organisationsudvikling. Du får således en dansk funderet og internationalt orienteret uddannelse med en ambition om at professionalisere, træne og videreudvikle din ledelses- og konsulentfaglige praksis på en organisatorisk værdiskabende måde. Uddannelsen er et resultatet af et internationalt samarbejde mellem MacMann Berg og Nyenrode Business University i Holland, som er et af verdens førende universiteter i forhold til at udvikle ledelsestalenter. Uddannelsen foregår primært i Danmark, og er langt overvejende på dansk. Studieophold på Nyenrode Business University i Holland er inkluderet i prisen. Det andet studieår er under akkreditering og vi forventer at kunne udbyde det til september 2013, så du med Certificateuddannelsen kan supplere med yderligere et år, og dermed opnå en Executive Mastergrad in Relational Leadership and Organisational Development fra en af Europas førende Business Schools. Uddannelsens opbygning FØRSTE STUDIEÅR Certificategrad 30 ECTS-point MacMann Bergs 12- dages systemiske lederog konsulentuddannelse + syv moduler heraf et i Holland ANDET STUDIEÅR Executive Mastergrad 30 ECTS-point 10 moduler heraf to i Holland. Under akkreditering forventet start september 2013

Uddannelsen består af et første studieår (Certificate), plus et forventet andet studieår (Executive Master) som er under akkreditering. Hvert studieår giver 30 ECTS-point 1. Har du en anden tilsvarende systemisk lederuddannelse af mindst 12 dages varighed, kan du få denne realkompetencevurderet. Kontakt os for at høre mere. Formål, udbytte og effekt Uddannelsen er på en gang en professionel uddannelse og et personligt dannelsesforløb. Ambitionen er at gøre dig til en bedre og mere effektfuld leder og konsulent. Derfor insisterer vi undervejs på at skabe maksimal merværdi for dig og din organisation ved, at vi: Gør mission, vision, mål og strategier til levende og værdiskabende begreber i din virksomheds praksis Inddrager din egen praksis i undervisningen for at arbejde eksemplarisk med de teorier og metoder, vi anvender og udvikler Træner dig i at opnå den bedste mulige sammenhæng mellem hensigten med det, du siger og gør, og det resultat, du opnår Kvalificerer dig til at kunne håndtere komplekse organisatoriske processer med mange interessenter og positioner Træner dig i at arbejde med kommunikation og strategiprocesser, så du kan sætte medarbejdernes ressourcer og potentialer maksimalt i spil i forhold til den opgave, som organisationen er sat i verden for Tager afsæt i dine egne personlige og organisatoriske læringsmål og træner det, du med fordel kan blive dygtigere til Bruger en systemisk grundlagstænkning til at udvikle og kvalificere andre interessante og udbredte strategiværktøjer Sætter dig i stand til at tænke ud af boksen, så du kan skabe nye innovative løsninger på kendte problemer. Målgruppen Uddannelsen er målrettet dig, der arbejder med at udvikle din organisations forretning og potentiale. Du kan for eksempel være leder, mellemleder, personalechef, organisationskonsulent eller ansat i en HR-funktion. Forløbet forudsætter, at du er i job, så du kan opnå den maksimale kobling mellem teori og praksis. Se Optagelseskriterier. Uddannelsens opbygning og forløb Læringsmæssigt er uddannelsen designet omkring tre læringsrum: Holdet Netværksgruppen Din egen organisation 1 ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er en europæisk vedtaget standard til at sammenligne og eventuelt meritoverføre uddannelseselementer fra en videregående uddannelse til en anden. Når MacMann Berg har mulighed for at udbyde godkendte og kompetencegivende uddannelser med ECTS-point, skyldes det et universitetssamarbejde med Nyenrode Business University i Holland. Side 2 af 7

Vi anvender de tre læringsrum aktivt undervejs for at give dig den maksimale træning og kobling mellem uddannelsen og din egen organisatoriske praksis. Da uddannelsen bygger på en konstruktionistisk anerkendende tænkning og praksis, vil vi tilsvarende arbejde eksemplarisk med vores undervisning og vores tanker om læring, udvikling og ledelse. Vi har en systemisk, anerkendende og relationel praksis, hvor vi tager afsæt i dine forudsætninger, udfordringer og praksis. Første studieår består af: 11 undervisningsdage fordelt på syv moduler, heraf et i Holland Seks netværksdage (litteraturstudier og praksistræning med medstuderende) Certificateuddannelsen forudsætter, at du er i gang med MacMann Bergs systemiske lederog konsulentuddannelse eller allerede har gennemført den eller en tilsvarende uddannelse. Se Optagelseskriterier. På uddannelsen vil du møde en række at de centrale systemiske bidragydere fx i form af Humberto Maturana, Gregory Bateson, Rom Harré, Kenneth Gergen, Ludwig Wittgenstein, Karl Tomm, Niklas Luhmann, Axel Honneth, Kevin Barge, Danielle Zandee, David Cooperrider, Barnett Pearce, Otto Scharmer og MacMann Berg. Andet studieår som er under akkreditering forventes at bestå af: 17 undervisningsdage fordelt på 10 moduler, heraf to moduler i Holland Otte netværksdage Det andet studieår vil bygge på de seneste landvindinger inden for ledelse, læring, kompleksitetsteori, innovation og strategiarbejde, hvor vi samtidig insisterer på at koble teorien med praksis og træning. Foruden de klassiske systemiske inspirationskilder trækker vi desuden på Ralph Stacey, Henry Mintzberg, Karl Weick, Jody Gittell, Elmer Steensen og Gary Hamel. Beskrivelsen af det andet studieår forventes at være klar ultimo 2012. Opgaver og eksaminer På det første studieår skal du skrive tre skriftlige opgaver og lave en mundtlig præsentation: PRACTICAL PAPER opgave med afsæt i egen praksis (3.500 ord) januar 2014 PRESENTATION mundtlig præsentation (30 minutter) forår 2014 THEORETICAL PAPER opgave med afsæt i udvalgte teorier (3.500 ord) maj 2014 REFLEXIVE PAPER refleksion over din læring på studieåret (1.500 ord) juni 2014 Du kan skrive dine skriftlige opgaver på dansk eller engelsk. Skriver du på dansk, skal du lave et fyldigt summary/referat på engelsk. Ved studiestart får du en studiehåndbog med yderligere information. Mindre justeringer kan forekomme. Side 3 af 7

Optagelseskriterier På det første Certificate-år kan du blive optaget, når følgende fire kriterier er opfyldt: 1. Du arbejder som leder eller konsulent eller har tilsvarende arbejdsfunktion så du har en praksis til at træne i. 2. Du har minimum en bachelorgrad eller et tilsvarende uddannelsesniveau. 3. Du har gennemført eller er i gang med MacMann Bergs 12-dages leder- og konsulentuddannelse eller har tilsvarende uddannelse fra anden udbyder. Kontakt os. 4. Før uddannelsesstart skal du have en individuel snak med en af underviserne, så vi sammen kan vurdere, om uddannelsen matcher din baggrund og dine ambitioner. Optagelseskravene er en del af Nyenrode og MacMann Bergs sikring af uddannelsens faglige niveau og kvalitet. Er du i tvivl om dine optagelsesmuligheder, er du velkommen til at kontakte os og få en nærmere snak og vurdering. Modulernes indhold Modul 1 Introduktion og kobling mellem uddannelse og egen praksisudvikling Hvordan kan du bedst forbinde uddannelsen og udviklingen af din egen organisation og ledelse? Erfaringsmæssigt vil et tidligt fokus på uddannelsen give et større udbytte og være med til at sikre, at du når i mål. På modulet vil du skulle arbejde med din egen optagethed, og hvordan du kan opnå den bedste synergi mellem uddannelsens produktionskrav, din organisation og egne ambitioner. Modul 2 Ledelse og organisationsudvikling skiftende paradigmer gennem 100 år Hvordan kan vi forstå ledelse og organisationsudvikling. På modulet vil vi tage afsæt i, hvordan forskellige trends og paradigmer har påvirket vores tænkning, og hvordan vi arbejder med ledelse, læring, udvikling og forandring. Fra det store overblik zoomer vi ind på det relationelle konstruktionistiske paradigme. Danielle Zandee fra Nyenrode Business University er ekstern underviser. Modul 3 Anerkendelse og social konstruktionisme Hvad betyder anerkendelse? Hvordan kan du gøre anerkendende ledelse? Kan det være anerkendende at fyre en medarbejder? På skuldrene af Hegel, Honneth, Gergen og Cooperrider vil vi arbejde med anerkendelse i teori og praksis. Med fokus på både den organisatoriske og den individuelle anerkendelse vil vi udfordre det ensidige fokus på det positive, der er fulgt med en stor del af anerkendelsestænkningen. Med afsæt i Oliver & Barge vil vi kaste lys på vigtigheden af at anerkende og møde kritikken og skyggesiderne. Modul 4 Bæredygtig organisationsudvikling forskning in action (Holland) Modulet foregår i Holland. Vi fokuserer på bæredygtighed og ledelse. Og hvordan vi kan forstå og arbejde med forskning indenfor en konstruktionistisk erkendelsesramme i form af aktionsforskning som en praksisforankret systematisk forskningstilgang. Vi dykker dybere ned i AI og generative processer, og kobler det til den enkeltes opgaveskrivning. Professor Danielle Zandee fra Nyenrode Business University er ekstern underviser. Modul 5 Nysgerrighed og uærbødighed som forudsætninger for forandring Hvor nysgerrig er du reelt? Ville du gerne have dig selv som chef? På modulet vil vi arbejde med nysgerrighed og uærbødighed som basale forudsætninger for forandringer. Inspireret af blandt andet Cecchin fra Milanoskolen og CMM-modellen fra Pearce & Cronen vil vi arbejde med, hvordan du kan udfordre din egen ledelse og give retning til din organisation. Modul 6 Metarefleksivitet og innovation Hvordan udvikle din egen praksis? Hvordan skabe og lede innovation? Refleksivitet og metarefleksivitet vil være et gennemgående tema på modulet og vil blive anvendt i forhold til Side 4 af 7

din egen praksisudvikling. Inspireret af blandt andet Barge, Harré, Luhmann og Scharmer vil vi arbejde med, hvordan du kan udvikle en stærk og effektfuld relationel ledelse, der innovativt er rettet fremad mod i morgen. Modul 7 Ledelse, magt og etik Som leder har du magt. Spørgsmålet er, hvordan du gør den produktiv på en etisk ansvarlig måde? Inspireret at Foucault vil vi arbejde med magtbegrebet, som et relationelt grundvilkår, der altid er tilstede mellem mennesker. I en organisatorisk kontekst handler det om, hvordan vi kan arbejde magtreflekteret og på den måde gøre magten produktiv, så den positionerer medarbejdere og kollegaer som kompetente strategiske bidragydere. Undervisere På det første studieår er uddannelsesleder Thomas Johansen gennemgående underviser og vejleder. Se www.macmannberg.dk. Derudover trækker vi på professorer og undervisere fra Nyenrode Business University, heriblandt professor Danielle Zandee og dygtige kollegaer fra MacMann Berg. Internationale samarbejdspartnere Nyenrode Business University og TAOS Institute MacMann Berg har udviklet denne Certificateuddannelse i et tæt samarbejde med Nyenrode Business University i Holland og TAOS Institute i USA. Nyenrode startede som et ledertalent-udviklingsprogram på initiativ af de store hollandske koncerner KLM, AKZO Nobel, Unilever, Shell og Philips. For 25 år siden fik Nyenrode universitetsstatus og er i dag en af de førende blandt alle verdens universiteter og Business Schools i forhold til udvikling af ledertalenter 2. TAOS Institute er et globalt netværk af forskere og praktikere, som arbejder ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang til verden med en ambition om at udvikle bedre ledelse og praksis generelt. MacMann Berg er via personlige relationer associeret medlem af TAOS, som på den måde er med til at understrege uddannelsens internationale dimension. Pris Certificate-uddannelsen koster 69.000 kr. (momsfri) Beløbet inkluderer undervisning, bøger og øvrige undervisningsmaterialer, fælles og individuel vejledning i forbindelse med opgave- og specialeskrivning, universitetsafgift samt ophold og forplejning på Nyenrode Business University. Dine rejseudgifter til universitetet i Holland er det eneste, der ikke er inkluderet i prisen. Undervisningsmateriale Du får bøger, mapper og cd med undervisningsmateriale udleveret ved studieårets start. 2 Alle verdens universiteter bliver ranket i forhold til en række kriterier som fx antallet af publicerede artikler i førende forskningstidsskrifter og en effekt af uddannelsen ift. dens studerendes videre karriere. Rankingen foretages blandt andet af Financial Times Ranking for European Business Schools. Her havde Nyenrode i 2008 en total placering som nr. 28 ud af top- 65 listen over verdens bedste Business Schools. Inden for Executive MBA-programmer blev Nyenrode i 2009 ranket som nr. 1 i verden inden for talent- og karriereudvikling af ledere. Side 5 af 7

Tilmelding Du kan tilmelde dig MacMann Bergs Certificateuddannelse via www.macmannberg.dk under Tilmeld. TILMELDING: AFMELDING: Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet Tilmeldingen er først endeligt registreret, når vi har modtaget din betaling Tilmeldingen er som udgangspunkt bindende Indtil otte uger før uddannelsens start refunderer vi det fulde beløb Indtil seks uger før uddannelsens start refunderer vi det halve beløb Mindre end seks uger før uddannelsens start refunderer vi ikke betalingen NB. Vi forbeholder os ret til at aflyse uddannelsen, hvis der er under 12 deltagere. Datoer for Certificateuddannelsen 2013-2014 (Aarhus) Modul 1: 17. september 2013, kl. 10-17 18. september 2013, kl. 9-16 Netværksmøde: 8. oktober 2013 Modul 2: 22. oktober 2013, kl. 10-17 Netværksmøde: 26. november 2013 Modul 3: 4. december 2013, kl. 10-17 5. december 2013, kl. 9-16 Netværksmøde: 16. januar 2014 Modul 4: 28. januar 2014, kl. 17 til 30. januar 2014, kl. 15 (internationalt modul i Holland) Netværksmøde: 6. februar 2014 Modul 5: 26. februar 2014, kl. 10-17 Netværksmøde: 1. april 2014 Modul 6: 9. april 2014, kl. 10-17 10. april 2014, kl. 9-16 Netværksmøde: 30. april 2014 Modul 7: 8. maj 2014, kl. 10-17 Side 6 af 7

Yderligere oplysninger MacMann Berg www.macmannberg.dk adm@macmannberg.dk AARHUS: KØBENHAVN: Karetmagergaarden Graven 25 B Nyhavn 43 A, 3. sal 8000 Aarhus C 1051 København K 86 76 13 44 70 26 82 42 Side 7 af 7