Strategi for fællesskab og relationer i FDF

Relaterede dokumenter
Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Udviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

FDF Handlingsplan

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

Børne- og Ungepolitik

AMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Strategi for FDF i samarbejde

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

2018 UDDANNELSES POLITIK

Klog på livet FDFs handlingsplan

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Værktøj for FDF i samarbejde

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Vi vil være bedre Skolepolitik

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og Trivselspolitik 2021

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Børne- og Ungepolitik

Børn og unge former fremtiden

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Evaluering af strategikoncept

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Vision, værdier og menneskesyn

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Nordvestskolens værdigrundlag

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Værdigrundlag og pædagogiske principper

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og familiepolitikken

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Læreplan - uddrag. Målsætning

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Forord. og fritidstilbud.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Strategi for Folkeskole

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

FDF og skolereformen. et positionspapir Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Antimobbestrategi Gedved Skole

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Transkript:

Strategi for fællesskab og relationer i FDF

Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF øger fokus på fællesskab og relationer mellem børn, unge og voksne. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål. Dette er strategien for det andet af de to udviklingsmål. Strategien er udarbejdet af FDFs hovedbestyrelse med bidrag fra de kredse, der deltog i workshops på landsmødet i november 2014. Strategien indeholder en indledning med motivationen for at arbejde med fællesskab og relationer i FDF. Hvorfor er det vigtigt? Hvad er de grundlæggende tanker bag udviklingsmålet? Efter indledningen følger de to fokusområder i strategien: Fælleskab mellem børn samt relationer mellem børn og ledere. For hvert af områderne er der beskrevet, hvor FDF er lige nu inden for området, og dernæst følger handlingerne, som kredse, netværk, landsdele, udvalg, hovedbestyrelse og ansatte skal til at arbejde med. Flere af handlingerne kan opfylde flere delmål. I skemaet over delmål er en handling placeret ved det delmål, som det primært vil opfylde. Handlingerne kan der arbejdes med på flere niveauer. Kredsene kan selv bestemme hvilke handlinger, de finder relevante og spændende at inddrage i deres arbejde med at udvikle relationer og fællesskab i kredsen. Alle handlinger støttes af landsforbundet uanset hvor mange kredse, der arbejder med målet. Landsforbundet vil sikre, at der enten er ansatte eller frivillige, der kan være med til at skabe viden, udvikling og opsamling på alle handlinger. Hovedbestyrelsen har også vedtaget en plan for, hvornår tingene skal ske, hvilke specifikke ressourcer, der skal anvendes, og hvem der kommer til at udføre handlingerne. Der vil i opfølgning og kommunikation til kredse blive fortalt undervejs, hvor langt arbejdet er kommet. Denne plan er en handlingsplan, der bruges til intern styring af, hvordan vi udvikler FDF gennem arbejdet. Formål Ambition Udviklingsmål Strategier Handlingsplaner Kommissorier Retningslinier Værdigrundlag Vedtages af landsmødet Vedtages af hovedbestyrelsen Model for FDFs strategikoncept, 2014

Indhold Indledning Fællesskab mellem børn Nu-situationen De vedtagne delmål Opmærksomhed Indsatser og handlinger Relationer børn og ledere Nu-situationen De vedtagne delmål Opmærksomhed Indsatser og handlinger Implementering, opfølgning og ressourcer Udarbejdet af: FDFs hovedbestyrelse Maj 2015 Foto: Christian Nesgaard, Jesper Nord og Thomas H. Nielsen Layout: Morten Haake Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3 1564 København V FDF@FDF.dk

Strategi for fællesskab og relationer i FDF Indledning insisterer på fællesskabet i en tid, hvor store dele FDF af samfundet har individet i centrum. Mennesket er til i kraft af og dannes i fællesskabet. Det stiller krav til den måde, vi er sammen på i FDF; både børnene imellem, voksne imellem og børn og voksne imellem. Når vi skal leve op til vores formål og værdier, skal arbejdet bæres af gode relationer. FDFs landsmøde vedtog derfor, at kredse, landsdele og landsforbundet i den kommende periode øger fokus på fællesskab og relationer som noget afgørende vigtigt for FDFs udvikling. Et stærkt fællesskab bygger på tillid, åbenhed, nærvær og anerkendelse. Når vi laver sjove, spændende og udfordrende aktiviteter i FDF, handler det aldrig kun om aktiviteten men også om den måde, vi er sammen om aktiviteten på. I FDF er der altid noget, man er god til. Målet er ikke at blive til noget, men at blive til nogen, og i FDF bliver man altid til nogen sammen med andre. At gode relationer skaber et stærkt fællesskab, er ikke nyt i FDF. Det er selve FDFs berettigelse og en del af formålet at møde børn og unge, hvor de er. Derfor skal vi turde være ambitiøse og stille krav til os selv og hinanden. Vi skal turde tage snakken i lederflokken om, hvordan vi er sammen i kredsen. Hvordan taler vi til hinanden som ledere? Og hvordan taler vi til og med børnene? Formår vi at skabe et stærkt fællesskab, som er attraktivt både for erfarne og nye medlemmer? Hvordan tager vi f.eks. imod nye børn og deres forældre eller en ny leder? Relationer er også med til at gøre dannelse i FDF mere konkret. Dannelse er at lære at være menneske med alt, hvad det indebærer. Det er ikke et statisk projekt, men en konstant bevægelse. Og i den bevægelse har vi brug for relationer til hinanden. Vi tror på, at relationerne mellem børn og ledere også er med til at skabe en særlig pædagogisk praksis i FDF, hvor mødet mellem børn og voksne med noget på hjerte er afgørende. FDFs udvikling, mulighed for medlemsvækst og udfoldelse af vores formål er båret af de relationer, vi skaber. Fællesskab og relationer udvikles i høj grad lokalt i kredse og landsdele, og kredse og landsdele skal derfor arbejde med, hvordan de kan være med til at sætte emnet på dagsordenen. Strategien skal bruges til at: kende baggrunden for beslutningerne om delmålene inspirere til handlinger i kredsene lave en målrettet og fælles indsats i forbundet 4

Fællesskab mellem børn Nu-situationen Når vi i dag arbejder med fællesskab i FDF, sker det ofte uden, at vi sætter ord på det. Meget af arbejdet med fællesskab sker i måden, vi gør tingene på og er sammen på. Når lederne planlægger aktiviteter, er det med øje for, hvilke børn der er i kredsen, så alle kan være med. Mange kredse styrker fællesskabet på det enkelte klassemøde, og mange børn og unge i FDF får hen over året muligheden for at være i fællesskab på tværs af aldre. Dét giver et særligt bånd mellem store og små, der kan udnyttes positivt. Et inkluderende fællesskab er centralt i arbejdet, og der er ønske om at møde børn og unge med et anerkendende blik for, hvem de er, og hvad de kommer med. Mange ledere har dog brug for redskaber og viden til i praksis at møde børnene med en anerkendende tilgang. Der ligger meget tavs viden om fællesskab i FDF, som kan bringes bedre i spil, hvis lederne sammen sætter ord på, hvad der skaber et godt fællesskab, og hvad de kan gøre anderledes for at styrke fællesskabet mellem børnene. værktøjer i det daglige arbejde med etablere et fællesskab med plads til alle i kredsen. Den måde, vi taler sammen på i FDF, er afgørende for vores fællesskab. Voksne er rollemodeller i FDF, og måden, voksne taler sammen på, smitter af på, hvordan børnene taler med hinanden og er sammen. Flere kredse oplever, at det kan være en udfordring altid at holde en god tone mellem børnene og efterspørger konkrete værktøjer til at få en dialog om det. Man har fokus på at undgå mobning og en dårlig tone mellem børnene, men det kan være svært at vide, hvordan man får alle børn til at indgå i fællesskabet. Det kan ind i mellem være en udfordring, når børnene kommer med hver deres historier og måske indbyrdes relationer uden for FDF. Det ugentlige FDF-møde er det faste omdrejningspunkt for kredsenes arbejde med fællesskab og relationer. Kredsarbejdet er bygget op omkring nogle faste rammer og ritualer, der skaber et stabilt og forpligtende fællesskab. For at deltage i det forpligtende fællesskab stilles der i FDF også krav til børnene. Hvilke krav, der skal stilles til børnene i fællesskabet, kan i mange kredse med fordel bevidstgøres mere, end de er i dag. Fællesskabet og relationerne mellem børnene skabes og styrkes også på lejrene, der er tilbagevendende højdepunkter i stort set alle kredse. På weekend- og sæsonlejre deler man hele dage og får oplevelser sammen, der giver et stærkt og unikt fællesskab. På forbundsniveau er medlemmerne bundet sammen af en fælles identitet, der understøttes af fx forbundsskjorten, mærkesystemet og fællessang. Et møde med ledere, der vil barnet og anerkender det, som det er, gør en stor forskel for et barn. I FDF vil vi møde børn med forskellige behov med åbenhed. For nogle ledere er det er en udfordring at være anerkendende og nysgerrig på at forstå forskellige børn, så fællesskabet fx er til gavn for både barnet med et højt aktivitetsniveau, den kreative og den, der tidligere har været udsat for mobning. At håndtere en mangfoldig børnegruppe bedst muligt ligger FDF-ledere meget på sinde, så der er stor interesse for værktøjer, der løbende klæder dem godt på til kontakten med børnene. Der er allerede megen viden at hente om pædagogiske værktøjer i FDF-regi bl.a. på kurser og udgivelser, men lederne kan stadig opleve, at de mangler konkrete

Strategi for fællesskab og relationer i FDF De vedtagne delmål Landsmødet vedtog følgende delmål til fællesskab mellem børn: FDF skal være et frirum for alle. Vi vil arbejde for, at FDF opleves som et trygt frirum for alle børn og unge ved bl.a. at sætte fokus på anerkendelse og anti-mobning. Omverdenen skal forstå fællesskabets betydning. Vi vil arbejde for at udbrede vores holdning til vigtigheden af gode relationer og fællesskab for børn og unge. Opmærksomhed Følgende opmærksomhedspunkter er værd at have med i arbejdet med fællesskab mellem børn: Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer i en tid, hvor både de selv og omgivelserne stiller høje krav til dem. Foreningsdeltagelse kan være et åndeligt og socialt pusterum fra lærings-og udviklingskravene i samfundet. Børn og unge navigerer i stigende grad i en omskiftelig hverdag med skiftende relationer, og foreningsfællesskabet kan her være et vigtigt trygt og stabilt fællesskab. Forskellige typer af unge har forskellige behov for fællesskab. Hvor tryghedssøgende unge i udgangspunktet søger faste og stabile rammer for at deltage i et socialt fællesskab i en forening, søger ressourcestærke unge personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. I FDF er tidsrammen for arbejdet med børnene halvanden time om ugen plus lejre nogle gange om året, hvilket skaber muligheder og begrænsninger for fællesskabet.

Delmål FDF skal være et frirum for alle. Indsats Sætte fokus på et mobningsfrit FDF. Handling Udgivelse af sommerlejrmateriale Når bare vi hjælpes ad Udgivelse af Sille & Sigurd-bog om venskaber. Øge bevidstheden hos ledere om inkluderende fællesskaber for børn. Udvikling og implementering af et værktøj til lederne: Rundt om relationer. Omverden skal forstå fællesskabets betydning. Styrke kredsene i at kommunikere fællesskabets betydning for børn i deres omverden som en del af FDFs ambition. Julekort - kampagne, hvor alle kredse tilbydes julekort til samarbejdspartnere/venner i kirke, skole og kommune. Strategisk arbejde på at præsentere vores holdning til værdien af fælleskab. Oprettelse af tænketanke for fællesskab og relationer.

Strategi for fællesskab og relationer i FDF Relationer børn og ledere Nu-situationen At børn mødes af engagerede voksne ledere er centralt for FDFs arbejde. Lederne kommer med det, de hver især har at give, som de mennesker, de er. Det er en del af styrken ved FDF, at børn mødes af ansvarlige og engagerede voksne, der brænder for noget, og vil børnene, uden at være deres forældre eller professionelle. Man taler om en særlig pædagogisk praksis i FDF, der bl.a. er kendetegnet ved, at frivillige voksne leder børn. Ligesom med fællesskab, sætter vi sjældent ord på det særlige ved relationen mellem voksne og børn i FDF. Mange ledere i FDF vil gerne dygtiggøre sig til arbejdet med børn og unge og efterspørger konkrete pædagogiske værktøjer. Som leder kan man mangle værktøjer og inspiration til at kommunikere på en positiv og anerkendende måde, når det hele går lidt stærkt, og der skal holdes styr på en klasse. Det kan være svært at finde tid til at stoppe op og sammen reflektere over den praksis, som man har i kredsen. Det bliver måske til en runde om klasserne til ledermødet, eller en uformel snak om aftenens forløb efter et børnemøde. I kredsenes dagligdag går praktiske og driftsorienterede opgaver ofte forud for tid til at reflektere over, hvad der skaber et godt og meningsfyldt lederarbejde, og hvor der er rum for at forbedre og udvikle arbejdet. FDF har med uddannelsesåret 2014 sat fokus på uddannelse af ledere, bl.a. med de nye uddannelser Ung 1, 2 og 3 og mesterlæreforløbet, hvor nye ledere lærer af erfarne ude i kredsene. Både Ung 1, 2 og 3 og mesterlære udfordrer nye ledere til at reflektere over, hvordan den gode leder møder og arbejder med børnene. Mesterlære sætter fokus på, at den nye leder forstår børnegruppen og det enkelte barns behov og planlægger aktiviteter derefter med hjælp fra den erfarne leder. Forløbet sætter også fokus på kommunikation både mellem børn og mellem børn og voksne og giver værktøjer til refleksion over, hvordan kontakten til børnene og stemningen mellem dem var på børnemødet. Selvom der er blevet taget initiativer, der styrker lederne i deres relation til børnene, er der fortsat behov for at sikre at nye såvel som erfarne ledere vedvarende styrkes i arbejdet med relationer. Gode ledere er helt centrale i et godt FDF, hvor børn og unge trives og har lyst til at være. Glade og motiverede ledere med overskud, positivitet og en legende tilgang til aktiviteter skaber en god stemning til børnemødet. Der kan være behov for redskaber til en samtale om, hvad der motiverer eller demotiverer i lederrollen - fx for meget eller for lidt ansvar, oplevelse af at mangle ideer eller tid til planlægning eller udfordringer med fysiske eller sociale rammer. Udover selve mødet med børnene er fællesskabet med andre ledere også vigtigt for voksne i FDF. Det er motiverende at være en del af et godt lederfællesskab, hvor man har det sjovt og udvikler sig. For mange ledere er det vigtigt at kunne mødes og lære hinanden at kende uden for børnearbejdet. Et godt samarbejde og fællesskab mellem ledere på tværs af kredse er også med til at motivere og fastholde ledere. GUF og andre lederkurser er i dag en stærk platform for lederpleje og -netværk, mens samarbejdet mellem ledere i landsdelenes netværk kan udbygges og styrkes.

De vedtagne delmål Landsmødet vedtog følgende delmål til relationer børn og ledere: FDFs pædagogiske praksis skal i fokus. Vi vil styrke forståelsen og udbredelsen af FDFs pædagogiske praksis og understøtte lederne med konkrete handlemuligheder og uddannelse til at udfylde lederrollen. Ny viden om relationer og pædagogik skal inspirere os. Vi vil sætte viden om børns udvikling - og det at se og forstå børn - i spil i FDF og søge ekstern finansiering til at skabe ny viden om relationer og pædagogik i idebestemte organisationer. Opmærksomhed Følgende opmærksomhedspunkter er værd at have med i arbejdet med relationer børn og ledere: - Noget særligt og værdifuldt, som børn og unge kan hente i foreninger, er det anerkendende møde med lyttende og ansvarlige voksne, der ikke er deres forældre eller fagprofessionelle. - Børn og unge, der har følt sig marginaliserede i andre sammenhænge blomstrer op i foreninger, fordi de mødes med positive forventninger. - Børn er i dag vant til blive mødt med positiv grænsesætning bl.a. i skolen.

Strategi for fællesskab og relationer i FDF Delmål FDFs pædagogiske praksis skal i fokus. Indsats Sikre videndeling og formidling af gode historier om relationer mellem børn og voksne i FDF. Handling Landsdelsstafet, hvor der fortælles kredshistorier på sociale medier. Udvikle og udbrede dialogværktøjer til lederne til det daglige arbejde. Nye ledermødeindledninger til ledermødet. Værktøj: Rundt om relationer. Styrke fællesskaber mellem ledere, så gode relationer mellem ledere kan smitte positivt af på relationen mellem voksne og børn. Fokus, når forbundssekretærerne besøger kredsene. Udbrede ny og genopdaget viden om fællesskab og relationer i FDF. Udgivelse af artikelsamling. Ny viden om relationer og pædagogik skal inspirere os. Iværksætte et forskningsprojekt eller anden form for ekstern undersøgelse af relationer i foreninger som FDF og FDFs pædagogiske praksis. Oprettelse af tænketank for fællesskab og relationer. Skabe en lederuddannelse med fokus på den gode leder og pædagogisk oprustning. Ny kredslederuddannelse. Det skal afklares, hvad der definerer FDFs pædagogiske praksis. Tænketank beslutter hvordan deres arbejde skal formidles.

Implementering og opfølgning For at FDF udvikles gennem delmålene, skal der fokuseres på implementering og opfølgning. Gennem indsatserne skal FDF og FDFs kredse lave noget nyt, noget mere og noget bedre det betyder forandringsprocesser på mange planer. Hvis det skal lykkes at lave den kulturændring, det kan blive at sætte FDFs pædagogiske praksis i fokus og dermed styrke fællesskabet og relationerne, så skal 50 % af arbejdet bestå af implementering og opfølgning. Det betyder De nye tiltag, der bliver lavet, skal evalueres. Kredse skal inddrages mere i viden om, hvad der virker. FDF skal fokusere på hvilke egne midler og hvilke eksterne midler, der skal til for at sikre en mulig implementering. Der fortælles de gode historier om kredsenes liv og arbejde med børn og unge. FDF skal blive klogere på, hvorfor kredse og landsdele vælger at arbejde med nogle bestemte handlinger. FDF skal inddrage landsdelsledelserne langt mere i opfølgning end nu. Der kan i forbundets udvalg arbejdes mere med opfølgningsstrategier. Opfølgningen skal komme til udtryk i en kommunikation, hvor kredse kan følge udviklingen og forhåbentlig dermed motiveres gennem det fælles løft og de forskellige erfaringer, FDF gør sig. Ressourcer Hvert delmål skal have afsat ressourcer, og der vil i FDFs interne handlingsplan være en ressourcefordeling ud fra FDFs overordnede budget 2015-2016 vedtaget på FDFs landsmøde 2014. Hver handling vil blive ressourcevurderet. Ressourcer til udviklingsmålene kan både være egne midler herunder ansattes løn, frivilliges indsats, udvalgsbevillinger, aktivitetsmidler, PR-midler og eksternt finansierede midler.

Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra Relationer FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Tro FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag. Leg I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber. Samfundsengagement FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i.