Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Geografisk information har voksende betydning for fællesoffentlig digitalisering 4 Geografiske informationer i nye sammenhænge 6 Strategier for bedre service til borgere og virksomheder 10 TEMA: Grundlaget for en god digital forvaltning 12 Mere enkel adgang til data 15 Hvor fører den digitale udvikling os hen? 17 Titel: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011. Redegørelse Udgiver: Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Tekst: Udarbejdet af Kort & Matrikelstyrelsen Design: Bysted Foto: Colourbox. Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Udgivelsesår: 2012 Oplag: 1500 2 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Ministerens forord Geografisk information spiller en stadig større rolle i danskernes hverdag. Både bilen, mobiltelefonen og sportsuret ved præcis, hvor de befinder sig og hvor langt, de har bevæget sig. På samme måde bliver geografiske data også mere og mere uundværlige og værdifulde for den offentlige og den private sektor både i løsningen af opgaver og i udviklingen af nye løsninger. Helt aktuelt står vi lige nu over for en stor opgave med klimatilpasning. Den ekstreme regn, der ramte Danmark den 2. juli 2011, har sat præcis, geografisk information i høj kurs. Kommuner, regioner og stat er helt afhængige af detaljerede højdedata og højdemodeller i vores fælles arbejde med at sikre veje, bygninger, natur og miljø mod oversvømmelser i fremtiden. Her i redegørelsen kan du fx læse om Greve kommune, som allerede er godt i gang med at bruge geografisk information til at sikre sig mod fremtidens klima. Efterspørgslen efter geografisk information stiger hvert år. Det kan vi bl.a. mærke i Miljøministeriet: Vores tjenester besvarede 621 millioner forespørgsler om geografisk information via internettet i 2011. Det svarer til en stigning på cirka 70 % i forhold til året før. I 2012 forventer vi, at antallet af forespørgsler runder en milliard. Den store efterspørgsel skyldes bl.a., at de aktuelle krav om øget effektivisering typisk løses ved hjælp af digitalisering. Samtidig forventer vi også en højere grad af mobilitet, og det stiller krav til adgang til opdateret geografisk information i flere og flere digitale løsninger. Geografisk information skaber med andre ord værdi i mange forskellige sammenhænge. Det er blevet et middel til effektivisering og vækst i det digitale samfund, og potentialet er stadig stort på en række områder som fx sundhed, landbrug, beredskab, miljø, transport og ejendomsforvaltning. Derfor bliver arbejdet med geografisk information en meget vigtig opgave i de kommende år ikke mindst i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, som fokuserer på at etablere fælles geografiske grunddata og gøre dem nemme at dele og få fat i. Opgaven med at sikre kvaliteten i data og gøre dem let tilgængelige ligger hos det offentlige. Dette arbejde åbner samtidigt for flere og bedre muligheder for, at den private sektor kan udvikle digitale løsninger til borgere, virksomheder og myndigheder og sikre den fortsatte udvikling af det digitale velfærdssamfund. Jeg håber, du her i redegørelsen vil finde mere inspiration til det videre arbejde med geografisk information i den digitale forvaltning. Maj 2012 Ida Auken Miljøminister Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 3
Geografisk information har voksende betydning for fællesoffentlig digitalisering Geografisk information indgår i en stadig større del af de digitale løsninger, der baserer sig på den fællesoffentlige infrastruktur: Beredskabsindsatsen, miljøinitiativer, klimatilpasning, trafikplanlægning og informationer til borgerne. I 2011 blev arbejdet med infrastruktur for geografisk information således en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på at etablere et fælles datagrundlag og på, at data skal genbruges. Geografisk information udgør en vigtig del af dette fælles grundlag og bidrager til at skabe sammenhæng på tværs. Dermed er geografisk information for alvor ved at blive en integreret del af digital forvaltning. Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information vil få en væsentlig rolle i styringsstrukturen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitaliseringsstrategien blev offentliggjort af den daværende regering og KL og Danske Regioner forud for folketingsvalget i efteråret 2011, og efter valget tiltrådte den nye regering strategien som grundlag for det videre arbejde med digitalisering af den offentlige sektor. Der er således bred enighed om indholdet. De retninger, som strategien udstikker, har således en solid forankring både på det statslige, regionale og kommunale niveau. Infrastruktur for geografisk information er betegnelsen for de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data. Global Spatial Data Infrastructure Association, GSDI Cookbook, 2009 Fælleskomponenter, der udvikles i forskellige samarbejder, bliver brugt af både offentlige myndigheder og private virksomheder. Eksempelvis bliver den fælles løsning Geodata-info.dk anvendt af Danmarks Miljøportal, og kommunerne planlægger at benytte Geodata-info.dk i fælleskommunale løsninger. Samarbejde om fællesoffentlig infrastruktur for geografisk information giver effektivitet og resultater. Denne redegørelse giver et overblik over vigtige tiltag og aktiviteter i 2011 for at udvikle den fælles infrastruktur og udbrede anvendelsen. Den indeholder også et tema-afsnit, som mere detaljeret giver et indblik i nogle af de væsentlige elementer, der udgør grundlaget for en god digital forvaltning, ligesom der er en særlig omtale af perspektiver, der forventes at få en afgørende indflydelse på udviklingen i de kommende år. Pejlemærker for udviklingen af infrastrukturen for geografisk information: Implementering af målsætningerne i lov om infrastruktur for geografisk information Ingen barrierer for offentlige myndigheders anvendelse af infrastrukturen for geografisk information Infrastrukturen for geografisk information er en del af offentlige myndigheders opgaveløsning Tværoffentligt samarbejde om at udvikle og vedligeholde infrastrukturen for geografisk information. 4 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Væsentlige milepæle i 2011 I 2011 er der indgået flere samarbejdsaftaler som led i implementeringen af den nationale infrastruktur i Danmark og igangsat en række aktiviteter: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev vedtaget af den daværende regering i juni 2011 og bekræftet af den nye regering i november 2011. Implementerings program for grunddata er sat i gang, og geografisk information udgør et væsentligt element. Styringsstrukturen er forenklet, og Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information er styrket, bl.a. ved at Servicefælles skabet for Geodata er nedlagt og aktiviteterne herfra overflyttet til udvalget. Der er udført et tværministerielt projekt, der anbefaler en fælles infrastruktur for maritim geografisk information (MSDI). Der er udarbejdet en handlingsplan for Miljøministeriets digitaliseringsstrategi, der bl.a. skal sikre udvikling af ministeriets miljøfaglige geodata. Geodataforum for Beredskab har igangsat arbejdet. I FOTdanmark-samarbejdet er der ved udgangen af 2011 etableret data, der samlet dækker 75 % af landet. Fælleskommunalt Geodatasamarbejde (FKG) har indgået aftale med tre private virksomheder om et fælles geodatamodel-projekt. Der er gennemført EU-høring af dataspecifikationer for INSPIRE-direktivets bilag 2 og 3 temaer. Der er udarbejdet nationale retningslinjer for EU s adgang til INSPIRE-data og tjenester. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 5
Geografiske informationer i nye sammenhænge Geografisk information anvendes og skaber værdi for os alle i mange sammenhænge. Ofte ved vi det ikke, fordi geografien ligger gemt bag forskellige løsninger, der i stigende grad bruges af myndigheder, virksomheder og borgere. Kortforsyningen er distributionsplatform for Kort & Matrikelstyrelsens geografiske information. Kortforsyningen er en af de mest benyttede tjenester i Danmark og et væsentligt element i opbygningen af en fælles infrastruktur for geografisk information. Brugen af Kortforsyningen stiger kraftigt, og antallet af forespørgsler er steget kraftigt hvert år gennem en årrække. Både den offentlige og den private sektor benytter Kortforsyningens tjenester som en naturlig del af deres løsninger. I efteråret 2011 blev områder i København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner brugt til VM i landevejscykling, og derfor var en del af kommunernes gader og vejstrækninger lukket for al biltrafik i forskellige perioder. Det betød, at rigtig mange havde brug for detaljeret information om, hvilke veje, der var lukkede og hvornår. Efterspørgslen efter kort, som indeholdt disse informationer, var så stor, at Kortforsyningen alene til dette brug besvarede cirka fem millioner forespørgsler via internettet i løbet af cykel-vm s sidste fire dage. Det svarer i gennemsnit til cirka 15 forespørgsler i sekundet. FORBRUG PÅ KORTFORSYNINGEN OPGJORT ESTIMERET 1050 ANTAL FORESPØRGSLER I MILLIONER 23 44 64 106 245 368 621 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 ÅR Geografisk information bruges i mange andre sammenhænge. Enkelte beskrives kort i de følgende eksempler. 6 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 7
eksempel Digitale modeller hjælper kommunerne i forbindelse med skybrud Kommunerne bruger digitale modeller for at sikre sig mod fremtidens oversvømmelser og regnskyl. Flere voldsomme regnskyl og flere oversvømmelser. Vejret bliver mere ekstremt, og det kan komme til at koste dyrt i kommunerne. Med terrænmodellen, der er en del af Danmarks Højdemodel, kan kommunerne og andre aktører lave sårbarhedskort, så de kan se, hvilke veje, rørledninger eller bebyggelser, der er i risiko for at blive oversvømmet af store mængder regn. En af de kommuner, der for alvor har mærket til oversvømmelserne, er Greve Kommune, der i juli 2007 blev ramt af de værste oversvømmelser i mange år. Derfor var kommunen nødt til at gå ind og kigge på de komplekse sammenhænge mellem grundvand og vandløb. I den proces har højdemodellen vist sig som et uvurderligt værktøj, der kan bruges til at sige noget om fremtidige oversvømmelser. Det, vi kan bruge højdemodellen til, er at lave vurderinger af, hvor vandet løber hen, når det er faldet. På den baggrund kan vi udarbejde sårbarhedskort, som fortæller os, hvor vi skal være ekstra opmærksomme, forklarer civilingeniør og hydrauliker i Greve Kommune, Birgit Paludan. Kan bruges til klimatilpasning Vi har i de seneste år flere gange oplevet heftig sommernedbør i Danmark. Fremadrettet står verden over for nogle store generelle klimaforandringer. Vi ved, at vi får mere regnvand, og vi ved, at vi får vandstandsstigning i havene. Derfor kan vi bruge højdemodellen i arbejdet med at klimatilpasse alle kommunens områder og derefter udarbejde en liste, hvor man område for område gennemgår alle data. Så kan man lave en masterplan for kommunen for de næste år, forklarer Birgit Paludan og tilføjer, at højdemodellen samtidig vil indgå som led i implementeringen af EU s oversvømmelsesdirektiv. 8 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 9
eksempel Offentlig høring af vand- og naturplaner når helt ud til borgerne Med Miljøministeriets digitale høringsportal er alle aspekter af den offentlige høring blevet lettere og sagsbehandlingen mere effektiv. Miljøministeriets høringsportal er et webbaseret sagsbehandlingssystem, der sikrer fuldstændigt digitaliserede arbejdsgange fra høringspart til sagsbehandler. Høringsparterne kan afgive høringssvar med udgangspunkt i et digitalt kort; det giver mulighed for en hurtig og effektiv koordinering i sagsbehandlingen. I forbindelse med gennemførelse af offentlig høring af vand- og naturplanerne i 2011 har Naturstyrelsen benyttet sig af Miljøministeriets høringsportal. I første omgang blev 5.800 høringssvar behandlet, og i den afsluttende høring blev der behandlet 1.700 høringssvar på én uge, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen Peter Kaarup og fortsætter: I begge tilfælde har den digitale løsning været helt central for den store opgave med behandling af svarene fra høringerne. Uden anvendelse af høringsportalen kunne disse opgaver ikke have været løst indenfor den afsatte tid. Stedet som indgang til høring og sagsbehandling Materialet, der danner grundlag for offentlige høringer i Miljøministeriet, er ofte rapporter og planer, som beskriver komplekse sammenhænge. Et vandløb kan f.eks. indgå mange steder i forskellige sammenhænge, og det kræver, at både høringsparterne og sagsbehandlerne får en effektiv og standardiseret adgang til informationen. På et digitalt kort er det muligt at udtrykke de komplekse sammenhænge på en enkel og tilgængelig måde for alle. Meget af informationen og de påtænkte indsatser er knyttet til stedet og vises på kort via internettet. Det giver høringsparten en effektiv indgang til at undersøge konsekvenserne for eksempelvis den enkeltes egen ejendom. Det er en stor fordel, at høringsparten starter sin besvarelse fra et kort, for det betyder, at besvarelsen er knyttet til eksempelvis en specifik del af et vandløb, forklarer Jesper Nørgaard Andersen, som har arbejdet med Miljøministeriets høringsportal, og fortsætter: Det giver mulighed for hurtigt og automatisk at indhente de ekstra nødvendige informationer, som er afgørende for at kunne behandle mange høringssvar inden for en kort tidsfrist. Åbenhed og offentlig tilgængelighed Alle høringssvar er offentligt tilgængelige, så interessenter både kan se sit eget bidrag og andres høringssvar. Det er god borgerservice og det understøtter øget demokratisering i høringsfasen, hvor alle aspekter af den offentlige høring er åbne for borgere og virksomheder, forklarer Jesper Nørgaard Andersen. 10 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 11
eksempel Det Centrale Bigårds Register hjælper til at sikre biernes sundhed NaturErhvervstyrelsen har søsat et online-register for biavlere, så landets biinspektører hurtigere kan bekæmpe biernes sygdomme. KRATLUND PLANTAGE God bestøvning er en forudsætning for en god planteavl i Danmark, og honningbien er den vigtigste bestøver af dyrkede afgrøder og vilde planter. Derfor er et af indsatsområderne i Grøn Vækst-aftalen at sikre honningbiens sundhed og udbredelse. På den baggrund lancerede Natur Erhvervstyrelsen i sommer et online-register for biavlere, der skal gøre det nemmere for landets biavlere at sætte ind over for bl.a. sygdom. Registeret gør i høj grad brug af geografisk information i form af et digitalt topografisk kortgrundlag. Og netop geografisk information kombineret med den faglige viden om bien, som biinspektørerne har, er det essentielle ved Det Centrale BigårdsRegister. Det nye system er en betydelig forbedring i forhold til det papirbaserede system, vi bruger i dag. Fremover bliver det lettere for vores biinspektører at have det forkromede overblik, når der er sygdom i en bigård, så de på den måde kan dæmme op for, at sygdommene spreder sig til de nærliggende bigårde, forklarer projektleder Birgitte Lund fra NaturErhvervstyrelsen. Registeret betyder, at det er muligt for biinspektørerne at lave et detaljeret kort, så de f.eks. kan oprette en tre kilometers karantænezone rundt om en sygdomsramt bigård. På den måde kan de hurtigt udsende et varsel til andre bigårde, som kan tjekke, om de også er ramt. God bestøvning gavner landbruget Det er frivilligt, om biavlerne vil tilmelde sig Det Centrale BigårdsRegister. Det sker via NemID og så kan den enkelte biavler oprette og registrere sig som ejer af en eller flere bigårde og samtidig markere den geografiske placering på et landkort. Samtidig kan det nye register øge værdien af bestøvningen i fremtiden. En af fordelene ved registret er, at vi i fremtiden kan få et bedre overblik over, hvor i landet der kan være mangel på bestøvning. Med informationerne fra systemet kan vi nemlig se, hvor stort et område bierne dækker, og på den måde give biavlerne mulighed for at flytte deres bier hen til områder, hvor deres bestøvning er til større gavn for landbruget, siger Birgitte Lund. Aarhus Universitet har for nylig anslået, at den økonomiske værdi af honningbiens bestøvningsarbejde ligger på omkring en milliard kroner om året. Blåhøj Sandknatterne STIGBJER 12 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Drantum G PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 13
Strategier for bedre service til borgere og virksomheder Den offentlige sektor har i 2011 vedtaget en række strategier, hvori geografisk information indgår. De skal give en bedre forvaltning og en højere service til borgere og virksomheder. Geografisk information har for alvor fået en plads på den digitale dagsorden. Effektiviseringer via digitalisering er et væsentligt krav til den offentlige sektor. En række nye strategier peger på fordelene ved at anvende geografisk information målrettet og professionelt. Principper danner fælles grundlag God og effektiv forvaltning forudsætter let og uhindret adgang til information om den aktuelle problemstilling. Det kan en national infrastruktur for geografisk information være med til at sikre. Den understøtter nemlig digitaliseringen af den offentlige sektor på en omkostningseffektiv måde, fordi de principper, der er udgangspunkt for udviklingen af infrastruktur for geografisk information, ikke kun er anvendelige på geografisk information. De kan også bruges som et generelt grundlag for et styrket samarbejde på tværs af de offentlige myndigheder, når det handler om at bruge og udvikle offentlige datasamlinger og den tilhørende digitale infrastruktur. Arbejdet med strategierne Regeringen, kommunerne og regionerne ønsker med Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 2015 at sætte endnu mere fart på digitaliseringen for at forny den offentlige sektor. Parterne har således sat sig det ambitiøse mål, at digitale selvbetjeningsløsninger i 2015 skal være det naturlige førstevalg, når danskerne bestiller pas, vælger vuggestueplads, søger om SU eller en byggetilladelse. Det er strategiens mål, at alle offentlige myndigheder skal bruge de relevante fælles løsninger. Her spiller geografisk information og den tilhørende infrastruktur en væsentlig rolle. 14 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
I 2010 vedtog Kommunernes Landsforening Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2010-2015. Strategien sætter mål for, hvordan borgere og virksomheder kan og skal opleve øget nytte af de digitaliseringstiltag, som kommunerne i fællesskab har investeret i. I 2011 er der fokuseret på at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og videreudvikle fælles løsninger. Miljøministeriet formulerede i 2010 Digitaliseringsstrategi 2010-2014 som en sammenhængende ramme for ministeriets digitale forvaltning. I 2011 er der udarbejdet en handlings plan, der bl.a. skal sikre et mere effektivt, struktureret og sammenhængende arbejde med udvikling af ministeriets miljøfaglige geodata. Der forventes betydelige gevinster ved at basere sig på en fælles infrastruktur, genbrug af data og anvendelse af fælleskomponenter. I 2011 har en tværministeriel arbejdsgruppe udført et forprojekt, der anbefaler at udvikle en strategi for en fælles infrastruktur for maritim geografisk information (MSDI). Målsætningen er, at denne skal danne grundlag for fremtidens forvaltning og planlægning på det maritime område. Alle ovennævnte strategier udmærker sig ved at have professionel anvendelse af geografisk information som et middel. Der er strategisk fokus på sammenhæng, ensartethed og forenkling, så geografisk information i endnu højere grad finder flere anvendelser i samfundet. DATA SKAL KUN INDSAMLES ÉN GANG DATA SKAL VEDLIGE- HOLDES, HVOR DET GØRES MEST EFFEKTIVT DET SKAL VÆRE LET AT FÅ OVERBLIK OVER, HVILKE DATA OG NETTJENESTER DER FINDES INFRASTRUKTUR-PRINCIPPERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION BYGGER PÅ DISSE FEM PRINCIPPER, DER ILLUSTRERES VED INFRASTRUKTUR DATA SKAL KUNNE ANVENDES SAMMEN, UANSET HVOR DE KOMMER FRA DER SKAL VÆRE GODE BETINGELSER, DERSIKRER, AT DATA KAN BLIVE BRUGT AF MANGE I MANGE SAMMENHÆNGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 15
tema Grundlaget for en god digital forvaltning Det er anerkendt, at geografisk information er et væsentligt udgangspunkt for en god og effektiv digital forvaltning. Nu arbejdes der med at fastlægge præcis hvilke informationer, der skal anvendes. Mulighederne for at sammensætte geografisk information på tværs af myndigheder har stor betydning for kvaliteten i den daglige forvaltning. Det er med til at skabe et helhedsbillede af, hvad der foregår på en given lokalitet. Det betyder, at myndighederne ikke hver især skal indsamle informationer i forbindelse med planlægningsaktiviteter eller behandlingen af enkeltsager. De vil i stedet kunne finde informationerne via forskellige digitale løsninger. På denne måde effektiviserer den enkelte myndighed sin egen forvaltning og tværgående myndighedsopgaver. Stedet som indgang til digital forvaltning Den geografiske dimension giver bl.a. informationer større værdi ved: Planlægningsopgaver, f.eks. i forbindelse med naturbeskyttelse og fredning. Operative indsatser, f.eks. ved færdselsulykker, miljøulykker og vejr- eller sikkerhedstrusler. Hvad nu hvis-analyser i mange forskellige typer forvaltning, såsom inden for sikkerhed, beredskab, klimaændringer, projektering og planlægning. Geografisk information vil ofte danne en form for referenceramme eller fungere som et grundlag, der kan udbygges med yderligere data. Data skal genanvendes I den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der særligt fokus på at genanvende data. Offentlige myndigheder registrerer en lang række data om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje mm., og en lille, men meget vigtig del af disse oplysninger, bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Disse grunddata er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt, for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for hele samfundets effektivitet. Det bliver derfor obligatorisk at registrere og anvende disse grunddata i henhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 16 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
-015-016 -7015 61c -017 16c -019 Klimatilpasning Vand respekterer ikke administrative grænser, og det er derfor afgørende, at stat, regioner og kommuner benytter et fælles datagrundlag i arbejdet med at sikre vores bygninger, miljø og natur mod oversvømmelser. Med FOT får kommuner, regioner og stat fælles data om bl.a. vandløb og søer, hvilket er væsentlige grunddata i arbejdet med klimatilpasning. Højdedata er også en vigtig del af de geografiske grunddata i kommuner, regioner og stat. De er bl.a. centrale til vurdering af, hvor der fremover vil være størst risiko for oversvømmelser, f.eks. efter ekstrem regn. Højdemodel Uhre Bundgårde Der arbejdes på, at Danmarks Højdemodel bliver et fælles grundlag for højdedata for både staten og kommunerne. I 2007 erhvervede hele staten brugsrettigheder, og nu har næsten alle kommuner anskaffet sig rettigheder til brug af Danmarks Højdemodel. Højdemodellen består af en terrænmodel, der indeholder højdedata for det grundlæggende terræn, og en overflademodel, som indeholder højdedata, der inkluderer vegetation, bygninger, anlæg mv. 13t 12a 8h 64 5a 13a 15f 6a 15d 7a 12u 15e 15i 17d -7026-029 1ap 34b 34d 33b 1ak 4c -7014 4e 4ap 2a 55b 18a 63-7034 -003-018 4a 4d 18g 1dq 32e Matrikelkortet angiver beliggenheden af landets cirka 2,5 millioner individuelle grunde. De enkelte grunde identificeres 29a 6,00m 65 gennem matrikelnummeret, som er angivet på matrikelkortet. Matrikelkortet fastlægger ejendommes beliggenhed og udstrækning, og det indgår i løsning af forvaltningsopgaver både internt i den offentlige sektor og i forhold til virksomheder og borgere. Matrikelkortet er en vigtig del af de geografiske grunddata i kommunernes og statens arbejde med bl.a. planlægning i det åbne land og byer. F.eks. er matrikelkortet en integreret del af regionernes system til registrering af jordforurening (DKjord), som blev færdigt i 2011. Matrikelkort 3,77m 7,00m 5,00m 55d 5,00m 5,00m 61d 61b Markvej 3,77m Landkort Staten og kommunerne samarbejder om at etablere et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag (FOT) målrettet digital forvaltning. Ved udgangen af 2011 dækker FOT-data 75 % af landet svarende til 82 kommuner. FOT-data benyttes til forvaltningsopgaver i både staten og kommunerne. Planen er, at Danmark er fuldt kortlagt med udgangen af 2012. FOT skal danne udgangspunkt for tværoffentlige samarbejder, f.eks. i udviklingen af systemer til trafikal planlægning eller digitalisering af arbejdsgangene i byggesagsbehandlingen. KRATLUND PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 17
tema Principperne for grunddata er helt i tråd med de grundlæggende infrastrukturprincipper: Grunddata er den offentlige sektors fælles forvaltningsgrundlag. Grunddata skal effektivt opdateres ét sted og kunne anvendes af alle. Grunddata skal være af høj kvalitet og have klare kvalitetsmål. Grunddata skal være både veldefinerede og veldokumenterede. Grunddata skal distribueres effektivt og pålideligt. Udpegede grunddata i 2011 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udpeger grunddata inden for forskellige områder, som blandt andet omfatter: Landkortlægning, veje og ejendomsdannelse. Ejendomme, boliger, bygninger og adressedannelse. Personers identitet, bopæl, familieforhold og opholdsgrundlag. Virksomheder og deres betroede personer. Borgernes indkomst, formue og relation til arbejdsmarkedet. Grunddata skal standardiseres for at skabe sammenhæng og mulighed for at dele informationer på tværs af myndighederne. Derfor anvendes anerkendte specifikationer herunder EU s INSPIRE-direktiv som udgangspunkt for standardiseringen. Arbejdet med at beskrive, standardisere og distribuere grunddata trækker i vid udstrækning på erfaringer fra geodataområdet. I alt er der udpeget 19 geografiske temaer, som er væsentlige for den offentlige forvaltning, og som tager udgangspunkt i de data, der allerede er omfattet af lov om infrastruktur for geografisk information. På den måde kommer investeringerne foretaget i forbindelse med implementeringen af loven i endnu højere grad til nytte i den nationale digitale forvaltning. De geografiske data, der betragtes som fælles grunddata er bl.a. grunde, stednavne, vejnet, vandløb, søer og landets administrative inddeling i kommuner, sogne, retskredse, m.fl.. I 2011 er der igangsat projekter, der skal øge kvaliteten af grunddata på områderne landinddeling, vejdata, vandløbsdata, stednavne og stedbestemte ejendomme. For borgere og virksomheder er der flere gevinster ved, at myndighederne anvender geografiske grunddata: De bidrager til en mere ensartet forvaltning af det danske samfund. Oplysninger, der allerede er kendte i den offentlige sektor, kan genanvendes i selvbetjeningsløsninger. De kan bidrage til større åbenhed i myndighedsforvaltningen og dermed til en større demokratisk gennemsigtighed. I den private sektor kan de bruges til at skabe nye forretningsområder f.eks. forbedrede navigationssystemer, de kan effektivisere logistiske processer og målrette virksomhedernes markedsføring. 18 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 19
Mere enkel adgang til data Borgere, virksomheder og myndigheder har fået nye muligheder for at finde og anvende geografisk information. Der er opbygget flere digitale tjenester, som letter forvaltningen på tværs af myndigheder f.eks. på miljøområdet. De offentlige myndigheder benyttede i 2011 i vid udstrækning de allerede etablerede elementer i infrastrukturen for geografisk information, hvilket har medført en mere omkostningseffektiv forvaltning. Brug af fælles løsninger Et af de bærende elementer i en omkostningseffektiv forvaltning er etablering og anvendelse af fælleskomponenter såsom Vis Stedet og Vis Kort samt Geodata-info.dk. Geodata-info.dk gør det muligt at søge efter geodatasæt og geodatatjenester. Geodata-info.dk udgør desuden den danske søgetjeneste i henhold til INSPIRE-direktivet. Danmarks Miljøportal har besluttet at gøre alle metadata i portalen tilgængelige via Geodata-info.dk. Danmarks Miljøportal anvender på denne måde den funktionalitet til redigering og visning af data, der allerede er finansieret og udviklet i forbindelse med implementering af lov om infrastruktur for geografisk information. Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. På www.miljoeportal.dk kan borgere og professionelle miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. Geodata-info.dk indeholder beskrivelser af geodatasæt og geodatatjenester, både for de, der er omfattet af INSPIRE-direktivet, og for andre. Beskrivelserne oprettes og vedligeholdes af de enkelte dataansvarlige, som for størstedelens vedkommende er offentlige myndigheder. Alle dataansvarlige opfordres til at publicere geodatasæt og geodatatjenester på Geodata-info.dk. De dataansvarlige har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. Det er gratis at bruge Geodatainfo.dk. Danmarks Arealinformation drives af Danmarks Miljøportal og tilbyder via www. miljoeportal.dk et bredt udvalg af miljødata. Det drejer sig om data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. Danmarks Miljøportal har i 2011 gennemført et udbud med henblik på modernisering af Danmarks Arealinformation. Danmarks Miljøportal drives i samarbejde mellem kommunerne, regionerne og Miljøministeriet. 20 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
Sandknatterne Uhre I det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG) er der i 2011 indgået rammeaftale med tre private virksomheder om levering af standardiserede, internetbaserede forvaltningssystemer. Aftalen indeholder bl.a. implementering af en fælleskommunal geodatamodel. Målet er, at alle danske kommuner skal anvende denne fælles model ultimo 2014, hvilket ligeledes forventes at forenkle forvaltningen og medføre en række effektiviseringer. EU-direktivet INSPIRE skal etablere en fælles infrastruktur for geografisk information i Europa. Målet er, at geografisk information let og hurtigt kan anvendes på tværs af sektorer både lokalt, nationalt og på europæisk niveau. Drantum Store Langkær KRATLUND PLANTAGE Det kræver samarbejde på mange fronter at implementere flere og nye digitale tjenester. Et eksempel er medlemmerne af Geodataforum for Beredskab, som via forpligtende aftaler samarbejder om at opbygge et fælles geografisk grundlag til beredskabsopgaver. Geodataforum for Beredskab har til formål at give alle beredskabsaktører både private og offentlige let adgang til de nødvendige geografiske informationer før, under og efter en beredskabssituation. Geodataforum for Beredskab er etableret med medlemmer STIGBJERG PLANTAGEfra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Politiet, Foreningen af Kommunale beredskabschefer, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen samt Kort & Matrikelstyrelsen. Direktivet udmøntes i Danmark via lov om infrastruktur for geografisk information. De data, som er omfattet af loven, skal gøres alment tilgængelige via standardiseret søgning, visning, download og transformation. Loven omfatter offentlige myndigheders digitale, geografiske data såsom veje, vandløb, højder og adresser. Disse data er karakteriseret ved at have særlig betydning for planlægning, administration og overvågning af miljørelaterede forhold. Tilpasning af styringsstruktur Servicefællesskabet for Geodata blev nedlagt i 2011, og dele af fællesskabets opgaver er overgået til Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information. Udvalget skal fortsætte det fællesoffentlige arbejde med at udnytte geografisk information effektivt. Udvalget forudsættes at få en styrende rolle i arbejdet med geografiske grunddata i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. HYVILDSANDE PLANTAGE Blåhøj Implementering af INSPIRE-direktivet I Danmark skrider implementeringen af INSPIREdirektivet planmæssigt frem. Det betyder, at offentlige myndigheder får et fælles grundlag i deres daglige arbejde ved hjælp af nye standardiserede tjenester. I 2011 er der skabt adgang til data via standardiserede søge- og visningstjenester, som er omfattet af en række krav om servicekvalitet. Der er ligeledes udarbejdet retningslinjer for EU s adgang til geodatasæt og geodatatjenester, der er omfattet Trekroner af direktivet. Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information er nedsat af miljøministeren i 2010. Udvalget skal bistå miljøministeren og indstille initiativer, som fremmer infrastrukturen for geografisk information. En af de væsentlige opgaver er at sikre sammenhæng mellem infrastrukturinitiativer i henhold til loven og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Store Vorslunde Hallundbæk I 2011 har der også været en høring af INSPIRE s dataspecifikationer for bilag 2 og 3 temaer. Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information har koordineret det danske høringssvar til EU-kommissionen. Øgelund STENAGER PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 21
Hvor fører den digitale udvikling os hen? Teknologien bidrager i stigende grad til at indfri kravene om en effektiv digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Geografisk information er det område, hvor der længst og mest målrettet er blevet arbejdet med at stille informationer til rådighed for borgere og myndigheder i et digitalt, serviceorienteret miljø. Erfaringerne fra f.eks. Kort & Matrikelstyrelsens Kortforsyning giver et værdifuldt afsæt for arbejdet med distribution af grunddata og med samarbejde mellem myndigheder om at gøre geografisk information tilgængelig. Dette gælder ikke mindst for positionsbestemmelse via satellitter og crowd sourcing-teknikker til indmelding af data både for borgere og myndigheder. I de kommende år giver det hidtil ukendte muligheder for at arbejde sammen om at forbedre det geografiske informationsgrundlag. Et aktivt samarbejde rummer mange muligheder for forbedring af datagrundlaget både når det handler om at ajourføre og udbygge grunddata og sektorspecifikke fagdata. Samarbejde med den private sektor Private leverandører spiller en vigtig og naturlig rolle i nyttiggørelsen af infrastrukturen for geografisk information. For at udnytte potentialet optimalt skal der være en klar og aftalt arbejds deling mellem offentlige og private aktører. Offentlige data fra forskellige kilder skal automatisk kunne sammenstilles på en enkel, sikker og standardiseret måde i en alment tilgængelig it-løsning. Kort forsyningen og Danmarks Arealinformation spiller allerede væsentlige roller som adgange til et bredt udsnit af geografiske informationer. Geodata-tjenester som en service i skyen Der sker i disse år en kraftig udvikling på it-området, hvor både it-infrastruktur, platforme og software udbydes som services i skyen (cloud-computing). Denne udvikling kan med fordel nyttiggøres i den løbende udbygning af infrastrukturen for geografisk information. Mange udbydere af tjenester udnytter allerede i dag skyens it-infrastruktur til egne løsninger. Flere af de eksisterende, internationale aktører inden for geografisk information tilbyder nu også platforme i skyen, hvor kunden direkte kan udstille geodata som geografiske tjenester efter internationalt anerkendte standarder. ESRI og Google er førende leverandører af henholdsvis GIS-software og af egne korttjenester. Begge leverandører tilbyder nu også hver en platform, der fungerer som vært for geodata-tjenester, der udstiller de data, kunden selv lægger op. Google driver platformen på egen it-infrastruktur, mens ESRI benytter en it-infrastruktur, der leveres af Amazon. 22 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011
De løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder, tager udgangspunkt i konkrete behov. Så jo mere det lykkes at fjerne de tekniske og økonomiske barrierer for at integrere geografisk information i mainstream it-løsninger, jo nærmere kommer vi de politiske målsætninger om effektiv digital kommunikation. Derfor skal udviklingsmiljøerne for infrastruktur for geografisk information løbende tilpasse sig den generelle it-udvikling. I Danmark specificerer den offentlige sektor databehovet, sikrer datakvaliteten og sørger for, at de tilvejebragte data er let tilgængelige. På dette grundlag udvikler de private virksomheder de tekniske løsninger, der skal til, for at infrastrukturen for geografisk information bliver anvendt i offentlige myndigheders digitale forvaltning. Den private sektor spiller derfor en central rolle, når der skal udvikles digitale løsninger målrettet borgere, virksomheder og myndigheder. Web 2.0 udviklingsmiljø for geografisk information En af de stærkeste trends lige nu er udviklingen af stadig flere mobile enheder, som kender deres position og kan kommunikere trådløst via internettet. Det være sig telefoner, gps-enheder, tablet-computere og andet. Web 2.0 er blevet en fællesbetegnelse for det miljø, der skal understøttes også af infrastrukturen for geografisk information. Web 2.0 miljøer opererer med arkitekturer og metoder, der tillader effektiv kommunikation over internettet både for stationære og for mobile enheder. REST (REpresentational State Transfer) arkitekturer har vundet stor udbredelse på dette område. IT- og Telestyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen) har med Geo servicen geo.oiorest.dk etableret et eksempel på, hvordan geodata kan udstilles med brug af REST. Standardiseringsorganisationen Open Geospatial Consortium (OGC) er i gang med at fastlægge en international standard for, hvordan REST skal bruges på det geografiske område. Standarden forventes klar indenfor det kommende år og vil danne grundlag for en bredere implementering i den nationale infrastruktur for geografisk information, herunder i fælleskomponentenvis Stedet. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 23
Rentemestervej 8 DK - 2400 København NV Tlf. (+45) 72 54 50 00 Fax. (+45) 38 88 99 10 www.kms.dk kms@kms.dk