Klima og miljø i Nykredit 2012 - og vejen frem mod 2020



Relaterede dokumenter
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Klima- og miljøregnskab 2013

Klima- og miljøregnskab 2015

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Energi Fondens Sommerskole

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Klima og miljø i Nykredit. Konference om Dansk Mikrokraftvarme, Bella Sky Comwell 23. september 2014

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor

Kommunens grønne regnskab 2011

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Klima- og miljøregnskab i tal 2015

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Handlingsplan for Hillerød Kommune

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Kommunens grønne regnskab 2012

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Grønt regnskab kort udgave.

Ejendoms- og Arealudvalget

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Handlingsplan for Hillerød Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Miljørapportering 2010

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Energikonference den 1. december 2015

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Transkript:

Klima og miljø i Nykredit 2012 - og vejen frem mod 2020

Indhold Klima og miljø i Nykredit 2012... 3 2011-målet: Nykredits klima- og miljøarbejde indtil nu... 4 Klima- og miljøstrategi frem mod 2020... 5 Nykredits interne klimatiltag... 6 Nykredits klimatiltag i forhold til vores kunder... 8 Miljø i Nykredit... 10 -regnskab for 2011... 11 2 Redaktion: Klima og Miljø v/tom Saxlund Grafisk tilærettelæggelse: Arne Stensgaard Berg

Klima og miljø i Nykredit 2012 Klima- og miljøudfordringerne er blevet en væsentlig del af samfundets dagsorden. I Nykredit har vi fulgt arbejdet med Folketingets Energiaftale 2020, herunder planerne for i de kommende år, at skifte Danmarks energiforsyning fra fossilt brændstof til øget anvendelse af vedvarende energi. Energiaftalen lægger også op til at bygningers energiforbrug skal sænkes gennem energieffektiviseringer. Bygningsmassen vil derfor skulle bidrage væsentlig både når det gælder besparelser i virksomheder og private ejendomme. Med Nykredits ca. 45% markedsandel på realkreditmarkedet vil de fremtidige tiltag på bygningsområdet have stor indvirkning både på Nykredits forretning og vores kunders økonomi. Herudover ønsker Nykredit at understøtte de løsninger samfundet har brug for for at løfte de udfordringer vi står overfor i de kommende år. Nykredit har derfor valgt at undersøge Energiaftale 2020's betydning for vores kunders og for vores eget energiforbrug. Koncerndirektionen nedsatte derfor i foråret 2012 et Koncernudvalg, Klima- og miljø, med repræsentanter fra alle områder i organisationen. Udvalget har brugt tiden indtil nu til at arbejde med en klima- og miljøstrategi for årene frem mod 2020. Strategien bygger på en kombination af reduktioner internt og gradvis udvikling af forretningskoncepter, der understøtter samfundets omstilling til mere bæredygtige løsninger. 3 Vi ved, at arbejdet med klima- og miljøområdet er komplekst. En væsentlig del af strategien er derfor den retning, der er lagt, og som vil blive udformet til konkrete klima- og miljøprojekter, efterhånden som erfaringer og datagrundlag bliver udvidet, og nye muligheder åbner sig. Rigtig god læsning Bente Overgaard Koncerndirektør

2011-målet: Nykredits klima- og miljøarbejde indtil nu I Nykredit besluttede vi i 2009 at reducere vores -udledning med 10% inden udgangen af 2011 i forhold til niveauet i 2008. Målet var et absolut mål, der indeholdt en naturlig organisk vækst. Nykredit nåede 2011-målet. Som beskrevet i Nykredits klima- og miljøregnskabet for 2010 har vi indsamlet de faktiske forbrugstal for 2011, og tallene er revideret af ekstern part i 2012. Revisionen viser en reduktion af -udledningen på 10,7%, og dermed en anelse mere end målsætningen. De reviderede forbrugstal og opgørelsen af -udledning for 2011 præsenteres i skemaform bagerst i denne publikation. Vejen til 10% reduktion af -udledningen Nedenstående illustration viser, hvorledes Nykredits -udledning har udviklet sig siden 2008 og frem til de verificerede tal for 2011. Illustrationen viser, hvordan det at arbejde med reduktion af -udledninger kræver en konstant og alsidig indsats for at minimere Nykredits -aftryk. Det absolutte mål blev sat i en tid, hvor mange organisatoriske ændringer rullede ind over Nykredit. Ændringer som blandt andet krævede en del rejseaktivitet mellem Nykredits lokationer, og som derfor bidrog til en stigning i -udledningen fra transport. Når målet alligevel blev nået, skyldes det implementeringen af en række forskellige tiltag, som har haft en positiv effekt på især elforbruget til driften af bygninger og IT, herunder: Etablering af et driftscenter, der overvåger og i de fleste tilfælde også styrer el- og varmeforbruget i Nykredits bygninger. Virtualisering af servere, så mange små fysiske servere samles på få store. Udskiftning af traditionelle lyskilder til LED belysning i alle Nykredits bygninger, hvor det har været hensigtsmæssigt. Da 2011-målet blev formuleret i 2009 valgte vi at starte med fokus på egne udledninger. Gennem arbejdet har vi fået en række erfaringer, og vi er nu klar til det næste skridt at tænke klimaog miljø ind som en naturlig del af forretningssiden. Med opnåelsen af 2011-målet har den største opgave i 2012 været udviklingen af en ny Klima- og miljøstrategi frem mod 2020. På de følgende sider, præsenteres hovedpunkterne i den nye klima- og miljøstrategi og de første konkrete tiltag som følge af strategien. 4 15.000 14.500 14.000 Tons 25 175 446 3 = fald = stigning 13.500 13.000 2.120 12.500 13.768 12.000 11.500 12.296 11.000 Total 2008 fra varme fra transport i bil fra transport med fly fra transport med tog fra el Total 2011

Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Danmark står sammen med resten af verden overfor en række udfordringer på klima- og miljøområdet. I Energiaftale 2020 har et bredt folketingsflertal besluttet at imødekomme disse udfordringer ved en grundlæggende ændring af Danmarks ressourceforbrug, herunder energirenoveringer i bygningsmassen. Nykredit ønsker at bidrage til omstillingen til et grønnere Danmark, og derfor lagde vi i 2012 en ny Klima- og miljøstrategi frem mod 2020. Strategien understøtter Energiaftale 2020 med udgangspunkt i både Nykredits forretning og en ændring af egen adfærd. 1. Internt vil Nykredit begrænse virksomhedens ressourceafhængighed ved at energieffektivisere vores eget forbrug. Det vil ske ved en kombination af egne reduktioner af energiforbruget og en omlægning af energiforbrug til egne vedvarende energianlæg. Endelig vil vi arbejde på at nedbringe -udledningen fra transport. 2. På kundeområdet vil Nykredit dels via egne initiativer og dels via samarbejder med nøgleaktører på området inkludere klimaog miljøområdet som en naturlig del af organisationen. Rådgivningen og viden om klima- og miljøparametre vil blive styrket, og klima- og miljøområdet vil spille en større rolle i værdiansættelser. De to ovennævnte områder i strategien vil i de kommende år udmønte sig i konkrete initiativer og projekter, som vil blive præsenteret i Nykredits klimaregnskaber og på nykredit.dk frem mod 2020. De følgende sider beskriver de første trin i denne proces. Målet med det interne arbejde er en absolut reduktion af Nykredits samlede -udledning med 65% ved udgangen af 2020 inklusiv det bidrag, der kommer fra Energiaftale 2020. 5 Klima- og miljøudvalg For at forankre klima- og miljøarbejdet i Nykredit og sikre en udvikling, der inkluderer og tager hensyn til et bredt udsnit af forretningen, blev der i april 2012 nedsat et koncernudvalg for klima- og miljøområdet. Koncerndirektør Bente Overgaard er formand for udvalget, der har repræsentanter fra: Kundeenheder, Kredit, HR, FM, Asset Management og Markets. Udvalget mødes 4 gange årligt. Udvalgets første opgave har været udviklingen af den nye Klima- og miljøstrategi frem mod 2020, som vil danne grundlaget for fremtidige tiltag.

Nykredits interne klimatiltag For at nå målet om at reducere Nykredits samlede -udledning med i alt 65% inden udgangen af 2020 er det nødvendigt med opsætning af yderligere interne målsætninger. Det vil ske ved at fokusere på to centrale områder: Grøn energi og Transport. Gennem en række større og mindre projekter vil de to områder bidrage til det samlede reduktionsmål. Transportområdet vil bidrage med 8% og Grøn energi i form af energieffektivisering og omstilling til vedvarende energikilder vil reducere udledningen med 32%. Endelig vil bidraget fra Energiaftale 2020 udgøre omkring 25% reduktion af Nykredits samlede -udledning i forhold til niveauet i 2012. Vejen til målet om 65% reduktioner i forhold til 2012 70% 60% 50% 8% Andel fra transporttiltag Andel fra egne effektiviseringer Andel fra Energiplan 2020 Grøn energi Det største bidrag vil komme fra egne effektiviseringer, der reducerer forbruget af el- og varme via ny teknik indenfor it- og bygningsdrift, arbejde med klimaskærm af bygninger (fx isolering) samt medarbejderadfærd. Herudover vil vi arbejde med en omlægning af energikilder til nye vedvarende energianlæg, der producerer strøm direkte til Nykredit (fx solcelleanlæg). Målsætningen er, at disse tiltag vil medføre en energieffektivisering på 40% (målt i MWh) af Nykredits energiforbrug inden 2020. Målt i svarer det til 32% af Nykredits samlede -udledning i 2012. Målsætningen er absolut. Lavere udledning fra transport Klima- og Miljøstrategi frem mod 2020 har som mål for transportområdet at reducere Nykredits -udledning med 30% i forhold til niveauet i 2012. Reduktionen svarer til 8% af Nykredits samlede -udledning. Nykredits tiltag vil fokusere på to områder: 6 40% 30% 20% 10% 0% 32% 25% Mindre persontransport Transporten af personer søges reduceret ved at opdatere koncernens rejsepolitik, herunder undersøge mulighederne for at ændre den måde, hvorpå Nykredits medarbejdere benytter transport i arbejdssammenhæng. Der vil i de kommende år blive arbejdet med at øge brugen af alternativer til rejser som eksem pelvis virtuelle møder. Der vil også blive udarbejdet medarbejderkampagner/ materiale, der skaber opmærksomhed omkring alterna tiver til fysisk transport. Forandringer i transportmønsteret Forruden at arbejde med alternativer til medarbejdernes transport er der også behov for i de kommende år at introducere nye transportmuligheder. El-biler vil få en større plads i servicedriften, og vi vil gradvist udskifte en del af vores bilflåde med mere energivenlige bilmodeller.

Målrettet energieffektivisering I vores centrale driftscenter vil vi fremadrettet arbejde videre med at optimere driftstider og løsninger til den enkelte bygning. Til at identificere hvilke projekter, der vil give den største effekt nu og her, vil vi: 1. Benytte energinøgletal til at benchmarke vores bygninger. 2. Finde forklaringerne i samarbejde med vores klimapartner, SE Big Blue. 3. Udbedre bygningernes klimaskærm, teknik mm., hvor det er nødvendigt. Målet med denne øvelse er, at vi igennem en årrække vil gennemgå alle vores bygninger, således at drift og renoveringer inkluderer klima og miljø som et væsentlig parameter. 1 3 2 Grønt medarbejderfokus Nykredits medarbejdere har en central rolle i forhold til at sikre, at klima- og miljøstrategien bliver nået. Medarbejderinvolvering og adfærd vil derfor være i fokus i arbejdet med strategiens målsætninger. I flere år har der været fokus på gode grønne vaner i det daglige arbejde blandt Nykredits medarbejdere. Her er der bl.a. blevet opfordret til at printe duplex, holde videomøder og rydde op på pc ens drev. Det har medvirket til at skabe en god medarbejderadfærd og holde løbende fokus på Nykredits klima- og miljøpåvirkninger. Med lanceringen af den nye strategi, vil dette arbejde blive intensiveret og udbygget. Der vil bl.a. blive søsat interne adfærdskampagner og uddannelse, der vil øge medarbejdernes involvering og indsats. Et korps af frivillige interne Nykredit klimaambassadører vil medvirke til at sikre lokal forankring, når nye tiltag, kampagner og aktiviteter implementeres. 7 Solceller på tagene De kommende år vil der blive placeret solcelleanlæg på 3-4 udvalgte hovedlokationer i Nykredit. Anlæggene vil producere energi direkte til Nykredit og dermed bidrage til at begrænse vores -udledning. At have solceller på tagene af hovedlokationerne er ikke noget nyt for Nykredit. Siden Krystallen i 2011 blev færdigbygget, har vi produceret over 187.000 kwh og dermed sparet klimaet for udledning af mere end 80 tons. Det er derfor oplagt for Nykredit at arbejde videre med de erfaringer, som vi allerede har gjort os i forbindelse med at have alternative energikilder til at supplere strømforbruget. Foto: Ture Andersen

Nykredits klimatiltag i forhold til kunderne På kundesiden vil klima- og miljøområdet gradvist blive integreret som en naturlig del af forretningen. Rådgivningen og viden om klima- og miljøparametre vil blive styrket. Arbejdet med dette område er komplekst og vil omfatte en række nye understøttende tiltag samt nye måder at arbejde på. Derfor går vi ind på området med en bevidsthed om, at det er en trinvis proces. De enkelte tiltag vil således udvikle sig efterhånden som muligheder og behov opstår, og vil have forskelligt fokus i de enkelte dele af forretningen. Eksempelvis: Vindmøllefinansiering i CIB/Storkunder Den danske energiaftale vil over de næste mange år føre til yderligere investeringer i vedvarende energi til forsyning af el. På baggrund af denne samfundspolitiske udvikling vil Nykredit aktivt engagere sig i området omkring vindmøllefinansiering og intensivere sin indsats yderligere på dette område. Det vil bl.a. ske ved at indtænke havvindmøller som muligt finansieringsområde. CIB/Storkunder ønsker at styrke samarbejdet med forsyningsvirksomheder. Retail vil arbejde med at gøre det enkelt for kunden at tænke klima- og miljø- faktorer ind ved fx boligrenoveringer. Asset Management øger fokus på virksomheder, der bidrager til at afhjælpe klima- og miljøudfordringerne. De efterfølgende cases beskriver de første skridt i dette arbejde. 8 Partnerskaber I arbejdet med den nye Klima- og miljøstrategi vil Nykredit indgå i relationer lokalt og nationalt for at kunne rådgive og tage beslutninger på baggrund af den nyeste viden på området. Bl.a. vil forsyningsselskaberne være centrale for Nykredits arbejde med at bidrage til Energiaftale 2020. Der vil både blive indgået inhouse-partnerskaber og kundepartnerskaber. Ved udgangen af 2012 har Nykredit valgt at indgå et klimapartnerskab med SE's klimaenhed, SE Big Blue.

Nykredit og boligejerne - Retail Med en markedsandel på ca. 45% af långivningen i bygningsmassen er Nykredit bevidst om ændringer i bygningssegmentet både i forhold til belåning, driftsøkonomi og den enkelte kundes daglige økonomi. Stigende energipriser, grønne afgifter og skatter betyder, at vores kunder oplever forhøjede omkostninger på eksempelvis boligøkonomi. Det er både i kundernes og vores interesse at sikre en robust boligøkonomi. En øget og intensiveret dialog med vores kunder om klima- og energirelaterede overvejelser er derfor et naturligt skridt for Nykredit. For at kunne imødekomme en øget efterspørgsel fra kunderne og for fortsat at kunne yde en kompetent og langsigtet rådgivning, vil vi indarbejde klima og miljø i uddannelsesprogrammer til vores medarbejdere. Klima- og Miljø i Nykredit Invest Nykredit Invest etablerede i 2011 aktieafdelingen Klima og Miljø. Hensigten med aktieafdelingen er at opnå gode afkast gennem bæredygtige og miljørigtige investeringer. Investeringerne er koncentreret inden for 3 grupper: 1. Bæredygtighed (vand, miljø og affaldshåndtering) udgør kernen af porteføljen med ca. 44%. Det er selskaber, som typisk er mindre følsomme for udsving i økonomien og med meget robuste forretningsmodeller. 2. Energiforsyning og produktion (intelligent forsyning, vedvarende energi, energieffektivitet) udgør 32% af porteføljen. Fokus er på energieffektivitet, hvor der findes mange meget oplagte løsninger med korte tilbagebetalingstider. Dertil kommer underleverandører eller forsyningsselskaber inden for vedvarende energi. 3. Grøn transport og industriprocesser (nye energivenlige transport- og brændstofformer samt ressourcevenlige produktionsprocesser) udgør 24% af porteføljen. Her er fokus på underleverandører med stærke produkter, godt salg og bred kundegruppe. Derved undgår porteføljen at blive afhængig af bestemte teknologiers succes. Aktieafdelingen, Klima og Miljø, investerer langsigtet. Allerede ved udgangen af 2012 viser afdelingen dog et godt absolut afkast, og et afkast, der er højere end gennemsnittet for sammenlignelige afdelinger - og med lavere risiko i investeringerne. Miljø 25% Affald 9% Vedv. energi 15% Porteføljens sektorsammensætning Vand 10% Energieffekt. 17% Grøn transport Intelligent 11% ind. løsn. Emission 7% 6% 9 Klima- og miljø's betydning for ejendommes omsættelighed Nykredit tror, at energirenoverede ejendomme vil være attraktive fremover og at ejendommes energistandard på sigt vil få betydning for værdiansættelsen. På den baggrund har vi øget fokus på indsamling af klimaog energidata, som eksempelvis energimærkning af ejendomme.

Miljø i Nykredit I Nykredit arbejder vi med miljøområdet ved at samarbejde med andre indkøbere og have fokus på vores eget affald. Læs mere i de to cases nedenfor. Virksomhedsnetværk med fokus på miljø Sammen med fem andre danske virksomheder indmeldte Nykredit sig i 2012 i et nyt virksomhedsnetværk, der skal fremme bæredygtige indkøb. Miljømærkning Danmark er initiativtager til netværket ved navn: Vi køber miljømærket Et netværk for indkøb med omtanke. Gennem medlemskabet forventer Nykredit at lære af de andre virksomheders erfaringer på området samt udveksle idéer med Miljømærkning Danmark om miljømærkning af nye områder eller produkter. Affaldshåndtering i alle lokationer 10 I 2012 indførte Nykredit en ny og mere miljøvenlig måde at sortere affald i alle Nykredits Centre. Systemet skåner miljøet ved bl.a. at optimere sortering og genanvendelse samt begrænse antallet af afhentninger, og har fungeret i Hovedsædet siden slutningen af 2010. At affaldssystemet nu er implementeret i samtlige bygninger, betyder et langt bedre overblik over affaldstyper og -mængder og forventes at resultere i en højere genanvendelsesprocent og økonomiske besparelser.

-regnskab for 2011 Hovedsædet+ stabshuse Centre Datterselskaber JN data ** Total Koncern Nykredit fakta Antal bygninger 7 67 3 1 78 Heraf lejemål 3 53 2 0 58 Opvarmet areal, m 2 82.207 62.032 4.492 2.766 151.497 Antal ansatte, totalt 3.013 1.539 155 115 4.822 Antal fuldtidsansatte (FTE) 2.470 1.423 153 113 4.159 Forbrugsdata Elforbrug (MWh) 7.525 6.438 363 2.826 17.152 Opvarmning (MWh) 5.513 5.404 287 105 11.309 Opvarmning - Graddage koorigeret (MWh)* 6.794 6.660 354 129 13.938 Vandforbrug (m 3 ) 30.741 13.132 1.121 750 45.743 Total energiforbrug (MWh) 14.319 13.098 717 2.956 31.090 KPI er Opvarmet areal pr. medarbejder (m 2 ) 33 44 29 24 36 Elforbrug pr. medarbejder (kwh) 3.047 4.524 2.376 25.012 4.124 Elforbrug pr. kvadratmeter (kwh) 92 104 81 1.022 113 Varmeforbrug pr. medarbejder (kwh) 2.751 4.680 2.313 1.145 3.351 Varmeforbrug pr. kvadratmeter (kwh) 83 107 79 47 92 Vandforbrug pr. medarbejder (liter) 12.446 9.228 7.325 6.637 10.999 Vandforbrug pr. kvadratmeter (liter) 374 212 249 271 302 Samlet energiforbrug pr. medarbejder (kwh) 5.797 9.204 4.689 26.158 7.475 Samlet energiforbrug pr. kvadratmeter (kwh) 174 211 160 1.069 205 Transport Firma/bruttokontraktbiler, diesel (km) 317.457-349.995 31.439 698.890 Firma/bruttokontraktbiler, benzin (km) 743.362 - - 3.280.684 4.024.046 Transport egne bil (km) 1.677.892 4.090.831 539.935 210.210 6.518.868 Taxakørsel (km) - - 3.125 14.675 506.968 Tog (km) - - 22.817 193.232 1.846.485 Fly (km) - - 31.560 274.741 6.357.915 -udledninger, i alt Elforbrug (ton) 3.198 2.736 154 1.201 7.290 Varmeforbrug (ton) 711 830 50 26 1.618 Flyrejser (ton) - - - - 1.409 Togrejser (ton) - - - - 50 Firma/brutto-kontraktbiler (ton) - - 58 547 779 Kørsel i egne biler (ton) 277 675 89 35 1.076 Taxakørsel (ton) - - 0,5 2 75 Transport totalt (ton) - - - - 3.389 Samlet -udledning (ton) 12.296 -udledninger pr medarbejder (tons/fte) 2,96 11 * Dataopgørelsen er baseret på graddagekorriget varmeforbrug, svarende til et normalår. ** Energiforbruget hos JN Data er indregnet med en andel på 30%, idet Nykredit har beslaglagt ca. 30% af driften. Antal kilometer og udledning fra transport for JN Data er baseret på den fordeling som også anvendes til udgiftsfordelingen. *** Det opvarmede areal er steget i forhold til opgørelsen i klima- og miljøregnskabet for 2010. Dette skyldes dels at Nykredit har taget en ny bygning i brug i 2011 og at opgørelsesmetoden for opvarmet areal er gået over til standarden B311.

Nykredit Kalvebod Brygge 1-3 1780 København nykredit.dk 541 340/Jannerup Offset A/S 5555.6469 0113 Nykredit