100 års jubilæumsskrift for Forskningscenter Årslev 2005 1
Jubilæum DJF-Årslev - hovedtræk af udviklingen gennem 100 år. Af Kaj Henriksen Oprettelsen og de første forsøg Initiativet til oprettelse af forsøgsstationen ved Årslev tog sin begyndelse allerede sidst i 1890 erne, hvor der blev rejst krav om etablering flere regionale statslige forsøgsstationer heriblandt også en på Fyn. I sommeren 1899 tog Fyns Stifts Patriotiske selskab initiativ til oprettelse af endnu en forsøgsstation i bedste overensstemmelse med professor Westermann fra Landbohøjskolen s plan, der netop foreslog, at den første forsøgsstation i serien af nye forsøgsstationer, skulle anlægges på Fyn. Allerede i september 1899 var man kommet så langt i forberedelserne, at der blev indsendt tilbud på 3 egnede ejendomme. Samtidig med disse planers fremlæggelse udtalte Statens Planteavlsudvalg sig over for Ministeriet om oprettelse af en station på Fyn, hvor forholdene med hensyn til planteavlen i forskellige henseender var afvigende fra forholdene på Sjælland og i Jylland. Her skal anføres, at de statslige forsøgsstationer Tystofte og Askov allerede var oprettet i disse områder. I de kommende år tog forhandlingerne om placeringen af forsøgsstationen på Fyn til og der var forslag om placeringer ved både Ryslinge og Marslev. Der blev også i finansårene 1901-02 og 1902-03 afsat midler på finansloven til køb af arealer til forsøgsstationen. Men først i finansåret 1905-06 blev det endelige punktum sat i de politiske overvejelser om placeringen af forsøgsstationen. Der havde været grundige sonderinger af dyrkningsjordens egnethed til forsøgsformål; der blev foretaget målinger af mulddybden, beskrivelse af overgrund og undergrund. Man indstillede på basis af disse sonderinger, at forsøgsstationen blev anlagt på et areal af 17 ha lermuldet jord ved Årslev. Samt at der skulle forpagtes 2 tilgrænsende arealer på i alt 16 ha med langt åremål og forkøbsret. Der blev søgt en bevilling på i alt 99.000 kr. til stationens oprettelse, hvoraf 27.000 kr. til indkøb af 17 ha jord, 37.500 kr. til opførelse af bygninger, 17.400 kr. til besætning, redskaber og maskiner, 6.000 kr. til instrumenter og apparater samt til forberedende bakteriologiske undersøgelser og lønning af en laboratorieassistent og 2.400 kr. årlig til aflønning af bestyreren. Bevillingen blev givet på finansloven for finansåret 1905-06, hvorefter forsøgsstationen ved Årslev oprettedes i sommeren 1905. Som forsøgsleder og bestyrer af stationen blev ansat daværende mangeårige lærer ved Dalum Landbrugsskole landbrugskandidat Niels Anton Hansen, der tidligere havde været assistent hos P. Nielsen i Tystofte. Udnævnelsen af Niels Anton Hansen var rent politisk, idet Statens Planteavlsudvalg havde indstillet en af deres egne medarbejdere, medens de samvirkende fynske Landboforeninger indstillede Niels Anton Hansen, som Ministeriet derfor valgte som leder. 2
Efter forhandlinger mellem Statens Planteavlsudvalg, De samvirkende landboforeninger i Fyens Stift og Fyens Stifts Patriotiske selskab blev man enige om at stationen burde optage følgende opgaver: Forsøg med dyrkning af handelsplanter og med frøavl, forsøg med staldgødningens tilvejebringelse, opbevaring og anvendelse og med jordens bearbejdning. Der var ikke fuld enighed om prioriteringen af arbejdsopgaverne, idet flertallet mente at handelsplanter og frøavl skulle have første prioritet, mens der ikke skulle lægges så meget vægt på forsøg med staldgødning, idet man der var godt dækket ind af forsøgsstationen ved Askov, som havde dette område som hovedarbejdsopgave. Niels Anton Hansen prioriterede derimod forsøg med staldgødning højt og det blev da også dette arbejdsområde, som Årslev blev mest kendt på i de næste 20-25 år. Der blev bygget et specielt anlæg til opbevaring af staldgødningen overdækket med et halvtag og et mindre anlæg indrettet således, at det var muligt at lagre staldgødning fra enkeltkøer igennem en hel fodringssæson. Udvalgte køer blev derefter fodret med forskellig intensitet og gødningen opsamlet separat og lagret i de overdækkede gødningskummer. Ved kemiske analyser af gødningen og måling af udbytter i markforsøg med tilført staldgødning kunne man herefter sige noget om fodringsintensitetens indflydelse på totalproduktionen af husdyrgødningen og af gødningsværdien i marken. Man skal her huske, at husdyrgødningen var den vigtigste gødningstype i det almindelige landbrug; kunstgødning var endnu dyrt at anvende og ikke almindeligt benyttet. Så forsøgene med opsamling af staldgødning var ret avancerede for den tids landbrug. Besparelser og nedlæggelse Igennem det meste af 1920 erne havde der været diskuteret besparelser inden for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og forskellige generelle nedskæringer på forsøgsstationerne var blevet gennemført. I begyndelsen af året 1927 kom der er et direktiv fra Ministeriet om at beskære forsøgsvirksomheden med 30% og denne reduktion af bevillingerne kunne ikke klares med at reducere budgetterne generelt. Det blev derfor besluttet at afhænde flere forsøgsstationer heriblandt Årslev. I begrundelsen for at lukke Årslev blev anført, at lederen af Årslev,Niels Anton Hansen, stort set havde koncentreret sig staldgødningsforsøg, som efter 22 år måtte anses for afsluttede med den konsekvens, at jorden efter en sådan behandling var mindre egnet til andre forsøg. Det var endvidere opfattelsen, at gødningsforsøgene kørte efter mere moderne principper ved Askov. Endelig havde man overført en del landbrugsforsøg til Blangstedgård, hvorved Fyn stadig havde en forsøgsstation. 3
Man indledte derefter forhandlinger med de samvirkende Landboforeninger i Fyens Stift om Årslevs afhændelse. Fra Ministeriets side var betingelserne helt klare - enten overtog foreningerne stationen, eller også skulle den sælges. I november måned 1927 indgik landboforeningerne en aftale med Statens Planteavlsudvalg om at overtage (forpagte) stationen, mod at staten gav et driftstilskud på 7.000 kr. pr. år i 2 år til afslutning af forsøgene. Genoprettelse af Årslev - nye arbejdsopgaver Stigende vanskeligheder i den internationale samhandel gjorde i løbet af 1930 erne Danmarks eksport af landbrugsprodukter og import af råvarer mere og mere problematisk. Ved krigens udbrud i 1939 reduceredes mulighederne for import af en række vigtige råstoffer stærkt for senere at ophøre for visse produkter. Dette stillede følgelig ekstra krav til landbruget om at sikre befolkningens ernæring og at medvirke ved produktionen af råvarer til industrien. Der blev derfor en øget interesse for dyrkning af såkaldte industriplanter, herunder spind- og olieplanter samt tobaksavl. Man indstillede sig på en høj grad af selvforsyning af disse produkter, og der var intet mærkværdigt i at der blev et øget pres for at få forsøgsvirksomheden til at spille en rolle i udviklingen, idet man på området industriplanter kun havde begrænsede erfaringer. Forsøg med handelsplanter var dog ingen helt ny tanke, idet allerede oprettelsen af Årslev i 1905 var gjort betinget af, at der skulle udføres sådanne forsøg. Men som tidligere nævnt ignorerede forsøgsleder Niels Anton Hansen denne beslutning til fordel for omfattende staldgødningsforsøg. I lyset af ovenstående blev der i Folketinget peget på Årslev som center for forsøg med handelsplanter med en sådan effekt, at ministeriet følte sig presset til at igangsætte forsøg med handels- og industriplanter. Forstanderne for de øvrige forsøgsstationer fandt det rimeligt at genåbne Årslev. Arbejdsopgaverne var mangfoldige, da handelsplanter var så stort et område, at der ville blive rigeligt med forsøgsopgaver, som desuden kunne suppleres med medicinal- og parfumeriplanter samt olie- og krydderplanter. Statens Planteavlsudvalg var indstillet på at støtte disse tanker og fik forhandlet en overtagelsesaftale i stand med de fynske landboforeninger. Betingelsen var blot at man fik den rigtige forstander til at lede forsøgsstationen; denne klausul skal ses i lyset af konditionerne ved udnævnelsen af den første leder af Årslev i 1905. Statens Planteavlsudvalg fik dog fuld opbakning af deres indstilling af assistent Hans Bagge ved Tystofte forsøgsstation til ny forstander ved Årslev forsøgsstation, og Hans Bagge tiltrådte som forstander fra 1. april 1939. Det var ved genoprettelsen af Årslev klart, at en forsøgsstation med opgaver inden for handels- og industriplanter ville blive noget dyrere at drive end almindelige planteavlsforsøgsstationer. Der ville blive meget håndarbejde med f.eks. plantning og høst af tobaksplanter, håndruskning af hør- og hampeplanter og manuelt arbejde med rød- 4
ning og skætning af hørren. Og der skulle investeres i nye bygninger og ombygning af eksisterende. Der blev bl.a. bygget en tørrelade til tobaksblade, indrettet en række klimarum til forskellige tørringsbehandlinger og etableret bygninger og faciliteter til rødning, skætning og videre behandling af spindplanter. Forsøgene i Årslev med landbrugsplanter 1939-1972. Forsøgene med tobaksavl blev aldrig gnisten til nogen egentlig dansk tobaksproduktion, der kunne konkurrere mod importerede sorter. En række forsøgsoversigter talte da også deres tydelige sprog om mislykkede bestræbelser, hvorfor det ikke var noget særligt bemærkelsesværdigt i, at man i 1959 efter en dårlig sæson, hvor man havde måttet pløje hele afgrøden ned, standsede forsøgsarbejdet på dette område. Den praktiske tobaksavl nåede på grund af de vanskelige importforhold under krigen et arealomfang på nogle hundrede ha. Men kvaliteten kunne som nævnt ikke måle sig med den udenlandske tobak. Forsøgene med spindplanter havde anderledes interesse i det praktiske landbrug, idet arealet med spindhør øgedes stærkt igennem besættelsesperioden. I 1941 dyrkedes således 5866 ha med spindhør imod kun 300 ha i 1938. Der blev oprettet flere nye skætterier og i 1942 var der i alt 9 hørfabrikker eller skætterier i Danmark. Forsøgene med spindplanter fortsatte helt hen til slutningen af 1960 erne, hvor den indenlandske produktion af spindgarn var blevet afløst af importerede råvarer eller færdigvarer. Der blev også gennemført forsøg med hamp, hvor taverne kunne bruges til rebslagning. En anden stor gruppe af industriplanter var olieplanterne, hvor der også i krigsårene blev gennemført de første forsøg med planter som oliehør, valmue, crambe, dodder, gul og brun sennep, raps m.fl.. De første forsøg gik blandt andet ud på at sammenligne forskellige olieplanter med hensyn til udbytte og kvalitet af den pressede olie. Arealet med olieplanter steg ligeledes under krigsårene, idet import som tidligere nævnt kunne være vanskelig. Modsat forsøgene med tobak og spindhør fortsatte forsøgene med olieplanter helt hen til landbrugsforsøgenes ophør ved Årslev i 1972. I takt med reduceringen af forsøgsomfanget i tobak og spindplanter begyndte Årslev omkring 1960 at interessere sig for forsøg med frøavl i græs og kløver. Sådanne forsøg var hidtil kun blevet gennemført sporadisk ved andre forsøgsstationer og der lå en masse problemstillinger at skulle løse for den praktiske frøavl. Danmark har et udmærket klima til frøavl; det tempererede kystklima egner sig specielt godt til avl af græsfrø. Ved landbrugsforsøgenes ophør i 1972 var frøavlsforsøg forsøgsstationens hovedopgave. 5
Forsøg med blomsterløg 1954-1987 De første forsøg med tulipaner ved Statens Planteavlsforsøg blev udført ved væksthusforsøgene i Virum i perioden 1936 til 1942. I 1954 blev blomsterløgforsøgene flyttet til Årslev, fordi der her var mulighed for frisk jord og plads til opbevaringsrum. I de første år blev forsøgene også gennemført som udstationerede forsøg på andre forsøgsstationer og i Lammefjorden. Overflytningen til Årslev var samtidig et signal om en styrkelse af forsøgsindsatsen på området. Den største konkurrent på den erhvervsmæssige front var de hollandske avlere af blomsterløg; og de blev med tiden en stadig større konkurrent til danske avlere. Det var derfor vigtigt at forsøgsindsatsen var fuldt på højde med den hollandske. Og her var virkeligt noget at sammenligne med; på et tidspunkt var der i Holland ikke mindre end 3 forsøgsstationer, der beskæftigede sig med blomsterløg. Set i dette lys var det helt naturligt, at den gamle tobakstørrelade blev erstattet af en ny bygning beregnet til blomsterløg i 1966. Den nye bygning var indrettet med store opbevaringsrum, hvor løgene kunne behandles med forskellige temperaturer alt efter om løgene skulle bruges til lægning i marken eller til drivning igennem vinteren med tilskudslys. Der var også indrettet arbejdsrum og tørringsfaciliteter til behandling af løgene efter optagningen i marken. Endelig blev der i andre bygninger indrettet mindre klimarum, som også kunne udnyttes til forsøg med blomsterløg. Forsøgene med blomsterløg blev indstillet i 1987 samtidig med forsøgslederens pensionering. Fra landbrugsstation til havebrugscenter I løbet af 1960 erne blev der en stadig større afstand mellem bevillinger og ønsker til investeringer i nyt udstyr til nye forsøgsopgaver. Hverken de ordinære eller de øremærkede forskningsbevillinger kunne tilnærmelsesvis dække de efter forsøgsvirksomhedens mening mest påtrængende opgaver og nyanskaffelser samt ajourføring af eksisterende materiel på et relativt stort antal forsøgsstationer. Et i 1966 nedsat strukturudvalg barslede i 1967 med en rapport, der pegede på nødvendigheden af at forsøgsvirksomheden i fremtiden blev samlet på nogle færre og større enheder. Prisen for en sådan udvikling var afvikling af en række forsøgsstationer; hvilke der var tale om var ikke indeholdt i strukturudvalgets rapport. Den geografiske koncentration måtte af økonomiske og forsøgsmæssige årsager forløbe over en længere tidshorisont. Men derfor kunne samarbejds- og ledelsesstrukturen udmærket ændres over en kortere periode. Strukturudvalget pegede på Årslev som center for havebrugsforsøgene, hvilket samtidig indebar en nedlæggelse af landbrugsforsøgene ved Årslev og overflytning af de faglige opgaver til andre forsøgsstationer. Der forestod imidlertid mange og lange 6
forhandlinger om detaillerne i centerdannelsen ved Årslev. Det langsigtede mål med samling af de 4 havebrugsforsøgsstationer i et center blev dog hele tiden fastholdt. Først i 1976-77 blev den nye faglige og administrative struktur for havebrugscentret vedtaget og en centerleder udpeget; det blev den tidligere forstander ved Blangstedgård Erik Poulsen, der fik til opgave at lede det nye center og få de 4 tidligere forsøgsstationer til at udvikle sig og samarbejde inden for de udstukne rammer. Men allerede inden den formelle godkendelse af havebrugscentret var sket, havde den fysiske opbygning af centret taget sin begyndelse. I 1972 blev Spangsbjerg forsøgsstation ved Esbjerg overflyttet til Årslev i de eksisterende bygninger med mindre ombygninger og nyindretninger af arbejdsrum, væksthuse og lagerrum. I 1975-77 fulgte væksthusforsøgene fra Virum med, idet der blev bygget nye væksthuse, arbejdsbygninger, personalefaciliteter og administration. Udflytningen af væksthusforsøgene fra Virum havde været planlagt igennem en halv snes år med de første planer gående ud på en udflytning til Marbjerg på Sjælland. I 1983 flyttede Blangstedgård fra Odense til Årslev i nybyggede laboratorier, lagerrum og administration og endelig flyttede Hornum ved Års i 1992 til Årslev. I forbindelse med overflytningen blev der nyindrettet kontorer og arbejdspladser i de eksisterende bygninger ved Årslev samt etableret en containerplads med tilhørende arbejdsrum. Hermed var havebrugsforskningen samlet i Årslev. Udbygningen af Årslev til et center nødvendiggjorde et større forsøgsareal for at kunne rumme især de pladskrævende forsøg med frilandsgrønsager, frugtavl og planteskoleplanter. Derfor blev der igennem 1970- og 1980 erne opkøbt jord fra naboejendommene rundt om den oprindelige forsøgsstation. Ved færdigudbygningen af Havebrugscentret var arealet udvidet fra de oprindelige 33 ha til 87 ha. Sideløbene med dannelsen af havebrugscentret skete der også en samling af andre forsøgsstationer i henholdsvis et landbrugscenter og et planteværnscenter. Faglige opgaver i havebrugscentret Med etableringen af et fagligt center var begyndelsen taget til en gradvis ændring af de faglige opgaver fra at være forsøg til belysning af praktiske problemer i dyrkningen til at være mere grundlæggende opgaveløsninger af årsagssammenhænge. Der blev helt klart skelet til universiteternes måde at søge løsninger på og ordet forskning blev gradvis knyttet mere til de faglige opgaver. En ny generation af forskere var blevet knyttet til virksomheden i 1960 erne og 1970 erne og flere forskere havde supplerende speciale som licentiater (Ph.D.). I første omgang flyttede forsøgsstationerne imidlertid deres hidtidige faglige opgaver med til Årslev. Med dannelsen af centret tog forsøgsstationerne navneforandring til institutter. De 4 forsøgsstationer blev til: 7
1. Institut for Grønsager med hovedarbejdsopgaver inden for frilandsgrønsager og jordbær. Dertil kom arbejdsområdet med forædling inden for hindbær, jordbær og flerårige grønsager. I forvejen fandtes arbejdsområdet blomsterløg ligesom instituttet var hjemsted for forsøgsvirksomhedens udviklingsværksted. 2. Institut for Væksthuskulturer med hovedarbejdsområde inden for potteplanter, snitblomster og grønsager dyrket i væksthus. Instituttet rådede over 13 væksthuse med et areal på 4800 m² og en fytotron på 630 m². 3. Institut for Frugt og Bær med hovedarbejdsopgaver inden for træfrugt og buskfrugt. Dertil kom som en integreret del af instituttet Forskningslaboratoriet for Frugtog Grøntindustri, der var blevet oprettet i 1969 som et samarbejde mellem Statens Planteavlsudvalg og Foreningen af Konservesfabrikanter i Danmark. 4. Institut for Landskabsplanter med hovedarbejdsområde inden for planteskolekulturer og læplanter. Som en del af arbejdet udførtes også forsøg med formering og produktion af frugttræer og buske. Nye tider Ovennævnte struktur og organisation af Havebrugscentret med centerledelse og 4 institutter med selvstændige forsøgs- og forskningsopgaver fortsatte stort set uændret frem til 1990, hvor den første af en række strukturændringer blev iværksat. I januar 1990 godkendte Statens Planteavlsudvalg en struktur, der brød med årtiers rene afgrøde inddeling af institutter/afdelinger. Den nye struktur blev mere tværgående end tidligere, idet der ud over fire afgrøde orienterede afdelinger blev etableret tre tværgående laboratorier. De afgrøde orienterede afdelinger havde som hidtil ansvaret for forskning og udvikling inden for de respektive fagområder. Men områderne blev mere rationelt opdelt. Forskningen på Afdeling for Grønsager omfattede nu alle grønsager, hvad enten de dyrkedes i væksthus, plasthus eller på friland. Jordbær blev flyttet til Afdeling for Frugt og Bær og forædlingsmæssigt til Laboratoriet for Forædling og Formering, der skulle tilgodese prioriterede forædlingsopgaver på tværs af afgrøder. Afdeling for Blomsterdyrkning bestod nu af det tidligere Institut for Væksthuskulturer minus væksthusgrønsager, gartneriteknik og formering. De tværfaglige laboratorier skulle beskæftige sig med forskningsdisciplinerne forædling og formering, gartneriteknik og levnedsmiddelforskning. De tre laboratorier havde foruden selvstændig forskning også serviceforpligtigelser og understøttende funktion over for de fire afgrøde orienterede afdelinger. 8
Institut for Landskabsplanter var i 1990 fortsat placeret i Hornum og befandt sig strukturmæssigt i en overgangsfase. Bestyrelsen for Statens Planteavlsforsøg besluttede, at marginaljorde, læhegn og egentlige skovtræer burde udskilles fra Havebrugscentret. Der blev derfor udarbejdet en ny faglig beskrivelse af Afdeling for Planteskolekulturer, sådan som fagområdet skulle indgå i den nye struktur i Årslev. Havebrugscentrets faciliteter i Årslev blev i efteråret 1989 betydeligt forbedret via et byggeprogram. Det drejede sig om et in vitro laboratorium og faciliteter til bestemmelse af potteplanters holdbarhed; disse faciliteter blev indrettet i stueetagen af den tidligere blomsterløgbygning. Desuden blev Laboratoriet for Gartneriteknik samlet kontormæssigt på et sted, og der blev bygget et maskinhus og indrettet et fremavlshus. Endelig blev et ældre driftslaboratorium ombygget til et rationelt indrettet laboratorium, som nu indgik i den samlede laboratorieaktivitet for levnedsmiddelforskning. Det blev endvidere planlagt, at levnedsmiddelforskningen i fremtiden også skulle omfatte kartofler og kornprodukter på forarbejdnings- og kvalitetsområdet i samarbejde med Landbrugscentret. Også i de kommende år skete der ændringer i bygningsmassen ved Årslev. I 1991-92 blev gennemført de tidligere omtalte bygningsforandringer i anledning af Hornums overflytning til Årslev. Og i 1993-94 blev den hidtidige værkstedsbygning ombygget til en proceshal og sammenbygget med den eksisterende laboratoriebygning. Herved fik Levnedsmiddelforskningen forbedrede faciliteter med hensyn til forarbejdningen (industrielle processer) af råvarer fra frugt og grønsager. Sidst i 1990 erne fik Levnedsmiddelforskningen også indrettet såkaldte sensorik faciliteter, hvor et trænet smagspanel kunne teste produkter for smag, aroma, tekstur, mm. Endelig blev der i 1997-98 foretaget en udvidelse af laboratorie- og kontorfaciliteterne til styrkelse af forskningen vedrørende råvarekvalitet. I forbindelse med udvidelsen skete der en sammenbygning med de eksisterende laboratoriefaciliteter. Hvor der i de første ca. 15 år af Havebrugscentrets eksistens kun skete mindre ændringer organisatorisk eller strukturmæssigt, blev det i 1990 erne mere almindeligt med ændringer af virksomheden. Ændringer som ofte blev begrundet med behovet for tilpasningen til udviklingen i samfundet i øvrigt og behovet for indretningen af en rationel og effektiv forskningsvirksomhed. Allerede i 1994 skete den næste strukturtilpasning af virksomheden. Centerledelserne blev afskaffet og afdelingerne fik direkte reference til Direktionen for Statens Planteavlsforsøg. Samtidig blev det besluttet at have færre afdelinger i Årslev. Afdelingerne for Frugt og Bær blev slået sammen med Afdelingen for Grønsager i en ny stor Afdeling for Frugt og Grønsager, Blomsterdyrkning og Planteskole blev lagt sammen 9
til Afdeling for Prydplanter og Laboratoriet for Levnedsmiddelforskning blev til Afdeling for Levnedsmiddelforskning. Under hver af disse 3 afdelinger blev der organisatorisk opbygget mindre forskergrupper; således fortsatte laboratorierne for gartneriteknik og forædling/formering som forskergrupper under Afdelingen for Prydplanter og der blev oprettet nye forskergrupper under Frugt og Grønsager og Levnedsmiddelforskning. I 1997 blev Statens Planteavlsforsøg organisatorisk slået sammen med Statens Husdyrsbrugsforsøg, og dannede den nye institution Danmarks JordbrugsForskning. I den forbindelse blev Havebrugscentret omdøbt til Forskningscenter Årslev og der blev igen lavet om på strukturen i Årslev. Afdelingen for Levnedsmiddelteknologi og Afdelingen for Frugt og Grønsager blev fusioneret til den ny Afdeling for Vegetabilske Fødevarer og samtidig blev driftsfunktionerne skilt ud fra forskningen i en selvstændig Afdeling for Infrastruktur. Formålet med denne adskillelse var at effektivisere og synliggøre de driftsmæssige funktioner (markdrift, I.T., bibliotek, værksteder, mm.). Denne struktur holdt sig ikke længere end til år 2000, hvor de hidtidige 3 afdelinger blev slået sammen til Afdelingen for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer med driftsafdelingen som en integreret del af afdelingen. Den seneste strukturændring skete i 2003, hvor forskergruppen for Vegetabilsk Kvalitet blev organisatorisk tilknyttet Afdelingen for Råvarekvalitet i Foulum, men fysisk og arbejdsmæssigt forblev forskergruppen i Forskningscenter Årslev. Den øvrige del af afdelingen tog samtidig navneforandring til Afdeling for Havebrugsproduktion. Som en nydannelse blev i 2003 oprettet Udviklingscenter Årslev, der er et såkaldt regionalt vækstmiljø bevilget af Videnskabsministeriet. Udviklingscenter Årslev har til formål at formidle samarbejdet mellem forsknings og undervisnings institutioner i regionen. Forskningscenter Årslev i dag: I jubilæumsåret findes der én selvstændig forskningsafdeling i Årslev, nemlig Afdelingen for Havebrugsproduktion med forskningschef Ole Callesen som leder. Afdelingen er organiseret i forskergrupperne grønsager, blomsterdyrkning og væksthusteknik og frugt, planteskoleplanter og forædling. Dertil kommer forskergruppen vegetabilsk kvalitet som ledes af forskningsleder og professor Lars Porskjær Christensen, Udviklingscenter Årslev som har John henriksen som daglig leder og driftsafdelingen som ledes af Jørgen Bille-Hansen; den sidste som en del af DJF s samlede driftsafdeling. Forskningscentret råder over 100 ha, de faste bygninger dækker 7150 m² og væksthusarealet er på 8350 m². Der er ansat 37 forskere og 56 medarbejdere, der tager sig 10
af de teknisk-administrative arbejdsopgaver. Afdelingen for Havebrugsproduktion har et budget på 49 mill. Kr., hvoraf ca. 1/3 af omsætningen hidrører fra den faste bevilling fra Fødevareministeriet. Resten af pengene kommer fra forskellige ministerier og styrelser i form af kortvarige projektbevillinger. En del penge kommer fra gartnerierhvervene, nogle fra forskningsråd og lidt fra EU. Forskningen foregår med andre ord på markedsvilkår, hvor gode ideer og løsninger sælges til offentlige myndigheder og private. Kilder Larsen, H.C. 1923. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, dens organisation og administration. En historisk oversigt 25 år efter Statens Planteavlsudvalgs nedsættelse. Tidsskr. f. Planteavl 30, 1-126. Bagge, H. og Asger Larsen 1942. Dyrkning af industriplanter. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 188s. Anon. 1961. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 1886-1961. Dansk Landbrug, 109-114. Kobberup, S.R. 1986. Statens Planteavlsforsøg 1886-1986. Folkelig støtte til statsligt initiativ. Statens Planteavlsudvalg. 167s. Wagn, O. et al. 1986. Statens Planteavlsforsøg 1886-1986. Den faglige udvikling. Statens Planteavlsudvalg. 141s. Correll, A. et al. 2002. Mission-Vision-Værdier og Strategi. Danmarks Jordbrugs- Forskning. 17s. Anon. Diverse årsberetninger fra Statens Planteavlsforsøg/Danmarks Jordbrugs- Forskning. Appendix. Udklip fra strategiplaner og lignende. Statement i 1954: Forsøg,som udføres på forsøgsstationerne, er i almindelighed anlagte på at tjene til direkte vejledning for praktikerne. Der udføres sorts- og stammeforsøg med de forskellige kulturplanter og endvidere undersøges arternes kulturforhold, gødningsbehov, planteafstand m.v.. Ved siden af disse mere almindelige spørgsmål, der er fælles for stationerne, har de enkelte stationer også mere specielle opgaver såsom forædling, opbevaringsforsøg o.s.v. De enkelte forsøg udføres som regel flere steder(på flere forsøgsstationer), og resultaterne offentliggøres først efter flere års forsøg, når den nødvendige sikkerhed skønnes opnået. Når et forsøg er afsluttet, udarbejdes der en beretning om resultaterne, der offentliggøres i forsøgsvirksomhedens Tidsskrift for Planteavl. 11
Statement i 1960 erne: Der skulle løses problemer, der var opstået i de producerende erhverv samt vise nye metoder, tilpasse og afprøve udenlandske forsøgs- og forskningsresultater. Endelig skulle der i samarbejde med erhvervene udvikles nye kulturtekniske hjælpemidler. Jordbrugets krav kunne forenklet sammenfattes til grundforskning og erhvervsforskning. Erhvervsforskningen skulle videreudvikle de resultater, der opnåedes inden for grundforskningen, samt løse en række praktisk betonede opgaver, herunder udgivelse af sortslister, kemikalieafprøvning m.v. Perspektivplan fra 1970 erne: Forsøgsvirksomheden skulle ikke alene stå i jordbrugets tjeneste, men tillige i hele samfundets tjeneste. Forureningsbekæmpelse, planteprodukternes ernæringsmæssige kvalitet som menneskeføde og beplantning og tilsåning af rekreative arealer var nye områder, der syntes naturlige for forsøgsvirksomheden at arbejde med. Statement i 1980 erne: Forsøgsarbejdet har betydning for den enkelte gartnerivirksomhed på den måde, at der ud fra forsøgsresultaterne kan gives en vejledning, som kan sætte virksomheden i stand til at dyrke planterne på en mere sikker og rationel måde. Herved styrkes virksomhedens økonomi. For samfundet har det værdi, at de danske erhvervsvirksomheder er konkurrencedygtige, og det har værdi for samfundet, at de danske gartnere kan være forsyningsdygtige med sunde og billige produkter af god kvalitet. Formål i 1995: Statens Planteavlsforsøgs formål er at udøve strategisk og anvendelsesorienteret forskning til fremme af erhvervsmæssig og miljømæssig ansvarlig planteproduktion i Danmark. Statens Planteavlsforsøgs forskning omfatter planteproduktionsprocesser og systemer i hele produktionskæden fra anvendelse af det dyrkede land til bearbejdning og udnyttelse af produkter hos aftagerne. Statens Planteavlsforsøg opretholder og udvikler et videnberedskab på planteområdet, bl.a. af hensyn til myndighedsopgaver, og udfører rekvirerede og lovbestemte afprøvnings- og udviklingsopgaver. Strategiplan 2002. Danmarks JordbrugsForskning vil udføre langsigtet basal, strategisk og anvendelsesorienteret forskning og udvikling som basis for opbygning af ny viden og udvikling af nye løsninger. Endvidere øge forskningskompetencen og udbygge det internationale engagement i forskning og udvikling gennem deltagelse i internationale projekter i samarbejde med førende forskningscentre i verden. Virksomheden skal være visionær i valget og etableringen af indsats- og fokusområder for forskningen. 12