Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også www.dsn.dk.), men i enkelte tilfælde (f.eks. hvor der findes valgfrihed i RO), har vi nedenfor valgt en mulighed frem for andre. I øvrigt henvises til vores udgivelser: Skriv så det fænger, Skriv og bliv læst og Den lille danskhjælper. Hertil kan man også downloade Dansk Sprognævns app Sproghjælp til sin tablet eller smartphone. Den hjælper med at finde rundt i 30 klassiske retskrivningsproblemer. Anførelsestegn: Begynder: Bindestreg: Bindestreg, gruppesammensætning: Bjørnetjeneste: Cirka: Citater: Franske anførselstegn kan laves via genvej:» (genvej: alt + 175) og «(genvej: alt + 174) eller ved at vælge indsæt > symbol i Word. Man kan også bruge gåseøjen:. Vi foretrækker dog franske anførselstegn. Vi godtager ikke brugen af anførselstegn, der står forneden og foroven:. Det er tilladt ifølge Dansk Sprognævn, men samtidig er det en gammeldags praksis, som stort set er udryddet i dag. Derfor virker det på mange læsere forældet og antikvarisk at bruge. Anførselstegn bruges primært ved citater og direkte tale. Vil man fremhæve et særligt begreb/ord, vise at et ord eller en sætning er ment ironisk eller med en tvetydig mening, kan man anvende enkeltstående gåseøjne: Det hedder ikke starter, men begynder (undtagen en knallert eller en bil etc., da kun maskiner starter). Som regel skal danske ord ikke deles med en bindestreg. Det er en angelsaksisk regel. Undtagelser: Når der indgår et egennavn, f.eks. kan man både skrive Brundtland-rapporten og Brundtlandrapporten; Rio-konference og Riokonference. Når et låneord sættes sammen med et dansk ord, f.eks. backend-løsning. Når der er tale om tal sammensat med ord, f.eks. 11-årsalderen (tal op til 10 skal dog skrives med bogstaver, f.eks. syvsårsalderen). Vi bruger kun følgende mulighed: væg til væg-tæppe, træk og slip-toilet (og altså ikke væg-til-væg-tæppe, trækog-slip-toilet). En bjørnetjeneste er en tjeneste, man helst vil undvære, fordi den gør mere skade end gavn. Det er ikke en kæmpestor tjeneste. Cirka forkortes ca. Skal i enten anførselstegn eller kursiv. Aldrig begge dele på samme tid.

3 Citater, udeladelser i: En udeladelse i et citat skal angives ved [ ] eller ( ). Har du som forfatter anmærkninger til citatet, skal dette fremgå i en fodnote eller efter citatet (og altså ikke i selve citatet). Copyright-tegn: genvej: alt + 0169 = Datoer: Ved angivelse af datoer hedder det enten den 15. oktober 2004 eller blot 15. oktober 2004. brug aldrig d. 15. oktober 2004. Begynder du en sætning med en dato, skal du altid begynde med Den (f.eks. Den 15. oktober) også selvom du andre steder i teksten vælger den fra. Det vil sige: Det vil sige forkortes dvs. og absolut ikke d.v.s. eller d. v. s. Dobbeltkonfekt: Eksempel: Eksklusive: Skal undgås. Skrives fuldt ud eller forkortes med eks., aldrig ex. Skrives fuldt ud eller forkortes ekskl., aldrig ex. Etcetera: Etcetera forkortes etc. og ikke e.t.c. eller e. t. c. Egennavne: Eventuelt: Fed: Fodnote: For eksempel: Forkortelser, små eller store bogstaver: Egennavne (personnavne, stednavne) skal skrives på dansk. Det betyder, at det hedder Hamborg (og ikke Hamburg) eller Trotskij (og ikke Trotskij) m.v. En undtagelse kan dog være Vygotsky, der i det meste pædagogiske litteratur på dansk skrives Vygotsky, selvom det egentlig bør være Vygotskij. Eventuelt forkortes evt. Brug kursiv eller undtagelsesvis fed, aldrig understregning, hvis du vil fremhæve en del af teksten. Vi foretrækker kursiv. En fodnote skal altid afsluttes med punktum. Også selvom det blot er en henvisning til et værk, et website eller andet. Brug for eksempel eller f.eks.; aldrig fx. Ved forkortelser bruges normalt små bogstaver, f.eks. hedder det ngo, dvd, cd, tv, hiv, aids og it. Ved forkortelser på organisationer skrives de som regel med store bogstaver, f.eks. EU, FN, ECRI. Vi følger ikke RO, der siger, at det nu kan være valgfrit, om man bruger små eller store bogstaver.

4 Forfordele: Forrige: Fremmedord: Fremmedsprog: Følgende: Gammel versus ny stavemåde: Genitiv: Henholdsvis: Henvisning: at blive forfordelt betyder, at man har fået mindre end andre og ikke, at man har fået mere. Vær varsom med brug af forrige, da det både kan betyde sidste og det, før det sidste. F.eks. kan forrige århundrede både betyde det 20. og det 19. århundrede. Vær konsekvent med stavemåden af specielle ord og navne så den er ens gennem hele bogen. Hvis du skriver en bog til alment brug, til kortere eller mellemlange videregående uddannelser, så skal tekster på fremmedsprog (også engelsk) så vidt muligt oversættes til dansk. En fremmedsproget tekst kan forekomme i f.eks. citater, men bør så oversættes til dansk i en note. Skriver du en bog til lange videregående uddannelser eller til forskningskredse, behøver fremmedsprogede citater/tekster ikke at blive oversat. Forkort aldrig følgende. Vær konsekvent med stavemåde, uanset om du bruger ny eller gammel retskrivning. Eksempel: resurser (ny) eller ressourcer (gammel). Begge dele er korrekte, men i samme bog kan kun den ene mulighed bruges. Det er kun på engelsk, at genitiv-s skal sættes efter en apostrof, eks.: My sister s shoes/my sisters shoes. På dansk hedder det: Min søsters sko/mine søstres sko altså uden apostrof. En undtagelse er dog efter forkortelser med versaler, eks.: EU s, FN s. Er der punktum i forkortelsen, behøver du ikke sætte apostrof, f.eks. kan det hedde B.T.s forsidehistorie. Vi foretrækker dog, at der er apostrof ved genitiv efter forkortelser med versaler, så det bliver B.T. s (selvom dette er imod RO). Ender et ord på s eller z, sættes der apostrof efter ordet for at angive genitiv, f.eks. Jens. Endelse -es (f.eks. Jenses) godtages ikke. Forkort aldrig henholdsvis. Så vidt muligt henvis konkret til sider, eks. se side 34 og ikke se næste side. Eller: se side 34-36 og ikke se de følgende sider. Dette er noget, der sker i den sidste korrekturlæsning af den opsatte bog, som regel i samarbejde med redaktøren.

5 Hovedet på sømmet: Hyperlink/e-mailog webadresser: Idé: Ifølge: Indenfor/Inden for: Internettet: Italesætte: Jeg: Jo, desto: Jævnfør: Kildehenvisning: Man rammer hovedet på sømmet. Man slår ikke hovedet på sømmet eller sømmet på hovedet. Fjern hyperlink på e-mailadresser og webadresser (så de fremstår i sort skrift og uden understregning) det gøres ved at højreklikke på adressen og trykke fjern hyperlink. Idé eller ide, men kun ideen. Ifølge staves i et ord og ikke to. Og det forkortes aldrig. Indenfor = bevægelse ind i noget (Vil du komme indenfor?). Inden for = indvendig side af noget, bestemt afgrænset (Inden for psykologien ). Vi følger ikke RO, der siger, at det er valgfrit, om man bruger indenfor eller inden for. Internettet skrives med lille begyndelsesbogstav (med mindre det selvfølgelig begynder en sætning). Det hedder internettet i bestemt form, medmindre man taler om et internet, altså: Du kan findet det på internettet og ikke Du kan finde det på Internet. Undgå brug af ordet italesætte. Brug i stedet udtrykker, sætter ord på, handler om, siger, beskriver, fortæller etc., som det nu passer ind i sammenhængen. Brug ikke Her i bogen anbefales, men brug: Jeg vil anbefale. Men så igen: vær varsom med brugen af jeg det kan også blive dårlig sprog. Det hedder jo mere magt, desto større magtmisbrug eller jo mere magt, des større magtmisbrug. Det er dårligt sprog at skrive jo mere magt, jo større magtmisbrug. Jævnfør forkortes jf. og ikke jvf. eller jfr. En kildehenvisning skal enten fremgå i en fodnote eller i en parentes. Ved fodnote opstilles henvisningen således: forfatterens efternavn (hvis ingen forfatter, så titlen), udgivelsesår, s. xx. Ved parentes kan man vælge mellem følgende muligheder men husk at være konsekvent gennem bogen:

6 (efternavn udgivelsesår : sidetal) (efternavn udgivelsesår:sidetal) (efternavn udgivelsesår : s. xx) (efternavn udgivelsesår: s. xx) (efternavn udgivelsesår, s. xx) (navn årstal sidetal) (navn årstal, sidetal) Kolon: Kursiv: Kursiv/fagtermer: Kursiv/fremhævning: Linje: Linjedeling: Litteraturhenvisning: Love: Løs bagkant: Med henblik på: Med hensyn til: Med mere/med videre: Mellemrum: Stort bogstav efter kolon, hvis der er tale om en hovedsætning. Ellers skal det være med småt. Der bruges aldrig understregning. Hvis du skal fremhæve noget i teksten, så brug kun kursiv eller evt. fed. Vi foretrækker kursiv. Specielle fagtermer og -udtryk skal, første gang de nævnes, i kursiv. Kursiv bruges også til fremhævelse af enkelte ord. Det hedder linje og ikke linie. Manuskriptet/Word-dokumentet skal leveres til redaktion og layout uden tvungen linjedeling i det enkelte afsnit. Det vil sige, at du ikke selv skal beslutte, om et ord deles med bindestreg. Ligesom du ikke skal bruge enter-/ returtasten i et afsnit. Den skal kun bruges, når du begynder et nyt afsnit. Se dokumentet Frydenlunds manual for litteraturlister. Populærtitler på love skal skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks. universitetsloven, men selve lovens titel skal skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks. Lov om Manuskriptet/Word-dokumentet skal leveres til redaktion og layout med løs bagkant (venstrejustering), og altså ikke med lige marginer. Forkort aldrig med henblik på. Forkort aldrig med hensyn til. Med mere forkortes m.m. Med videre forkortes m.v. Der skal altid være mellemrum efter tegn (punktum, kolon, semikolon, komma, spørgsmål- og udråbstegn m.v.).

7 Eks.: 2. g undtaget er titler, som f.eks. cand.mag. eller adm.dir. Milliarder og millioner: Nationaliteter: Navneord: Ny versus gammel stavemåde: Og lignende: Milliarder forkortes mia. Millioner forkortes mio. Husk punktummet! Undlad forkortelsen mill., da der kan opstå tvivl om, hvorvidt der hentydes til millioner eller milliarder. Det er kun på engelsk, at sprog og nationaliter m.m. staves med stort begyndelsesbogstaver, eks.: Caucasian, Danish, English, the German language. På dansk er det altid med småt, eks.: kaukasisk/kaukasier, dansk/dansker, engelsk/englænder, det tyske sprog. Se Orddeling. Se Gammel versus ny stavemåde. Og lignende forkortes og lign. Og så videre: Og så videre forkortes osv. og absolut ikke o.s.v. eller o. s. v. Om: Skriv ikke omkring, men om, vedrørende eller med hensyn til. Omkring bruges, når man bevæger sig rundt om noget, mens om handler om noget. Opremsninger/opstillinger: Alle opstillinger skal have luft før og efter (linjeskift). Er der tale om hele sætninger i punktopstillingen, skal der også være afslutningspunktum og stort begyndelsesbogstav. Ellers skal der være lille begyndelsesbogstav, og der afsluttes ikke med punktum: 1. Xxx xxx xxxx xxx. Xxxxxx xxxx. Xxxx xxxx xxx. 2. Yyyyy yyyyy yyyy. Yyyyy yyyy. 3. Zzzzz zzz zzzzz zzzz. Zzzzz zzzz zzzzz. eller: 1. xxxxxxxxxx 2. yyyyyyyyyyy 3. zzzzzzzzzzz Orddeling: Danske sammensatte navneord skal ikke deles i to det er kun på engelsk. F.eks. hedder det vaskemaskinemodul og ikke vaske maskine modul. Du risikerer at meningen forsvinder, f.eks. er der stor forskel på mormorboller og mormor boller.

8 Ordsammensætninger: Ordstammeri: Overfor/Over for: Overskrifter/længde: Overskrifter /niveauinddeling: Overskrifter/punktum: Undgå lange ordsammensætninger. Skriv f.eks. ikke medarbejdertilfredshedsundersøgelse, men undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed. Undgå ordstammeri. Altså at et nøgleord gentages gang efter gang i teksten. Overfor = den modsatte side (huset overfor). Over for = specifikt retningsbestemt (lige over for huset) eller at være noget over for nogen (over for mine venner er jeg...). Vi følger ikke RO, der siger, at det er valgfrit, om man bruger overfor eller over for. Lav ikke for lange overskrifter (ikke over én linje og helst maksimalt en halv). Sørg for at der er en klar niveauinddeling i overskrifterne. Evt. ved at udskrive indholdsfortegnelsen, så du får et overblik. Sæt ikke punktum i overskrifter. Parentes, tegnsætning efter: Ved en parentes efter en sætning sættes punktum efter parentesen, således: Han gik sig en tur i haven (der var en gammel egetræshave). Eller: Han gik sig en tur i haven (den, der hørte til slottet). Procent: 40 % og ikke 40%. Punktstørrelse: Teksten skal have en punktstørrelse på 10-12. Under punkt 10 kan der være vanskeligheder med læsbarheden. Noter kan dog sættes med en 9-punkt. Punktum: Afslut altid en sætning med punktum (eller andet tegn:?,!). Punktum i e-mailog webadresser: På grund af: Husk altid at sætte et punktum efter en e-mail- eller webadresse, hvis denne afslutter en sætning. Der findes en del uskik med enten at udelade punktummet eller sætte et mellemrum før punktum af frygt for, at folk tror, punktummet hører med i linket. Men en sætning skal afsluttes med punktum, uanset om sætningen slutter med et link eller ej. På grund af forkortes pga. og ikke p.g.a., p. g. a., p.gr.a. eller p. gr. a.

9 På sigt: Sammensatte navneord: Selvom/selv om: Sidehenvisning: Sidste, seneste: Sigt: Skemaer, tabeller, figurer: Snak/snakke: Sprogblomst: Det hedder på kort/kortere sigt eller på langt/længere sigt. Du kan ikke blot skrive på sigt. Se Orddeling. Begge metoder kan bruges, det er lige korrekt. Husk blot at være konsekvent i den enkelte bog. Henvis til sider med et s. og ikke p. eller pp., som man gør på engelsk/latin. Ønsker du at skrive om de nys passerede år, årtier eller århundrede hedder det: de seneste år og ikke de sidste år. Se På sigt. Som regel skal skema-, tabel- og figurtekst i kursiv og stå under skemaet, tabellen eller figuren. Anden fremgangsmåde kan vælges, men skal være konsekvent gennem hele bogen. Skemaer, tabeller og figurer nummereres (sædvanligvis) fortløbende i bogen og med angivelse af, om det er en figur, en tabel eller et skema. Er der tale om større bøger (f.eks. antologier) eller en bog med mange figurer, så skal nummerering ske fortløbende for hvert kapitel. Papegøjer snakker. Mennesker taler sammen, samtaler eller taler om noget. De kan også fortælle noget m.v. Men mennesker snakker ikke. En sprogblomst er, når man siger noget fjollet/forkert, og ikke når man siger et guldkorn. Stednavne: Store eller små bogstaver: Såkaldt: Se Egennavne. Se Forkortelser, små eller store bogstaver. Ved brug af ordet såkaldt skal det efterfølgende ord ikke i citationstegn eller anførelsestegn. Det hedder: den såkaldte opfindelse, ikke: den såkaldte opfindelse. Bruger man begge dele, er der tale om dobbeltkonfekt. Tal i hundreder eller mere: 5000-8000 kr. og ikke 5-8000 kr. Det er valgfrit, om man vil skrive punktum i tal med entalstusinder, f.eks. 5000 eller 5.000. Men der skal skrives punktum, hvis der er tale om titalstusinder eller mere, f.eks. 10.000, 300.000.

10 Tal som bogstaver: Tal/brøk: Tal/procent: Tal/årstal: Tankestreg: Titel, bogens: Titler i manus: Titler, professions-: Tredje: Treledede navne: Fra et/en til og med ti skrives med bogstaver, derover som regel med tal. 1½ og ikke 1 ½, dvs. ingen mellemrum mellem tal og brøk. Se Procent. 1980 erne og ikke 80 erne. Ved angivelse af tidsperioder kan man skrive enten fra og til (fra 1980 til 1981) eller bruge bindestreg (1980-1981). Man kan ikke skrive både fra og bindestreg (fra 1980-1981). Vi godtager ikke / (1980/1981). Genvej: (alt + 0150 eller via Ctrl + på Num-lock-tastaturet). Husk ikke at forveksle tanke- og bindestreger. Bogens titel skal altid have stort begyndelsesbogstav og alle efterfølgende ord skal stå med småt. Det hedder f.eks. Pædagogisk lovsamling og ikke Pædagogisk Lovsamling. Begge dele er korrekte, men på Frydenlund skriver vi ikke alle ord i en titel med stort begyndelsesbogstav. Skal altid stå i kursiv, uanset om der er tale om titel på bog eller tidsskrift. Artikler fra aviser eller tidsskrifter kan stå i enten kursiv eller i anførselstegn. Skal i forkortelser altid stå uden mellemrum, f.eks. cand. polyt., cand.mag., scient.pol., adm.dir. etc. Det hedder tredje og ikke tredie. Alle tre led skal være med stort begyndelsesbogstav, f.eks. Den Spanske Borgerkrig. Udeladelser i citat: Se Citater, udeladelser i. Udenfor/Uden for: Udenfor = bevægelse udad (Vil du med udenfor?). Uden for = modsatte side af noget andet (Uden for huset). Vi følger ikke RO, der siger, at det er valgfrit, om man bruger uden for eller udenfor uanset sammenhæng. Udråbstegn: Pas på med at bruge for mange! Understregning: Vedrørende: Brug aldrig understregning heller ikke i overskrifter; brug i stedet kursiv eller fed. Forkort aldrig vedrørende.

11 Versaler: Vi: Webadresser, punktum: Årstal: Der bruges (kun undtagelsesvist) VERSALER/Versaler, når man ønsker at fremhæve tekst. Brug i stedet kursiv eller fed. Undgå I det følgende beskriver vi og lign., når der kun er én enkelt forfatter. Se Punktum i webadresser. Se Tal/Årstal.