Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Kornbladlus i vinterhvede Lars Monrad Hansen April 23
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Erkendtlighed... 4 Sammendrag... 5 Indledning... 6 Kornbladlusens biologi... 9 Kornbladlusens migration til markerne... 9 Migrationsmodel... 1 Sammenhæng mellem pct. og antal kornbladlus... 13 Forsøg år 2-22... 13 Populationsmodel for udviklingen af kornbladlus i vinterhvede... 15 Skadetærskelmodel for kornbladlus i vinterhvede... 19 Beregning af den økonomiske skadetærskel... 19 Verificering af den økonomiske skadetærskel... 2 Test af skadetærskelmodel på landsforsøgene... 21 Afsluttende bemærkninger på testen... 23 Reducerede doseringer... 24 Reducerede doseringer... 25 Forsøg udført i DjF-regi 1985-1997... 25 Forsøg udført i LR-regi 1998-22... 26 Strategi for anvendelse af reducerede doseringer... 26 Forekomst af snyltehvepse... 28 Forsøg år 2... 28 Forsøg år 21... 28 Forsøg år 21... 29 Forsøg år 22... 29 Sammenligning til nuværende skadetærskler... 3 Planteværn online... 31 2
Forord I hele verden findes der i alt ca. 4 bladlusarter - i Danmark alene omkring 4. Bladlus har tilpasset sig til at leve af plantesaft, især den sukkerholdige saft i ledningsstrengenes sirør. De enkelte arter har i større eller mindre grad tilpasset sig ganske bestemte plantearter, hvilket har gjort mange bladlusarter meget specialiserede. Bladlusene har navnlig i de tempererede klimaområder opnået succes som plantesugere på grund af deres evne til hurtigt opformering ved jomfrufødsel, deres tilpasning til årstidernes skiften, deres evne til at spredes vidst omkring, dels som passivt luftplankton og dels som aktive opsøgere af passende værtplanter. Der findes i det nordlige Europa stort set bladlusarter der er specialiseret til de fleste hjemmehørende plantearter. Derfor også vores dyrkede afgrøder og således også vinterhvede, hvor den dominerende bladlusart er kornbladlus (Sitobion avenae). Kornbladlus forekommer i et eller andet omfang hvert år i vinterhvedemarkerne. I nogle år i så store mængder at der er et udbredt bekæmpelsesbehov, men selv i de år hvor forekomsten er lille vil der være marker, som har et behov for bekæmpelse på grund af lokal stor opformering. For bedre at kunne håndtere disse problemer er der i tidens løb blevet udarbejdet nogle vejledende bekæmpelsestærskler, som er lagt ind i først Pc-planteværn og nu Planteværn-online. Disse skadetærskler er efter min opfattelse for upræcise og vil generelt set give anledning til et unødvendigt overforbrug af insekticider. Formålet med nærværende rapport er at beskrive et beslutningsstøttesystem som mere præcist kan afgøre behovet for bekæmpelse med en minimum af indsats. De enkelte modeller vil blive publiceret efterfølgende. Der udkommer i foråret 23 en Grøn Viden om emnet. Nærværende rapport kan i sin helhed findes på hjemmesiden: http://www.agrsci.dk/plb/lmh/index_uk.shtml Lars Monrad Hansen Flakkebjerg april 23 3
Erkendtlighed Der skal ydes en tak til Direktoratet for FødevareErhverv som via forskningsprogrammet Pesticidhandlingsplan II har bidraget med væsentlig finansiel støtte til udviklingen af dette beslutningsstøttesystem. Der skal endvidere ydes en tak til Landskontoret for Planteavl samt de landøkonomiske foreninger, der har testet modellerne. Det drejer sig om: Sjællandske Familielandbrug, Fensmark Skælskøregnens Landboforening, Skælskør Sorø-Slagelse Landboforening, Slagelse Sjællandske Familielandbrug, Roskilde Salling Landboforening, Skive Bornholmske Husmandsforeninger, Rønne Bornholms Landøkonomiske Forening, Aakirkeby Verstfyns Landbocenter, Aarup Sydhavsøernes Landboforening, Nykøbing Endelig skal der rettes en stor tak til laboranterne Lena Christensen og Ursula Althoff, som sammen med flere studerende har forestået de omfattende bladlustællinger i forsøgene ved Forskningscenter Flakkebjerg; og sidst men ikke mindst en tak til teknikerne Uffe V. Schiøtt, Helmer Jensen og Henrik Jørgensen som har anlagt og høstet forsøgene. 4
Sammendrag Der findes i det nordlige Europa stort set bladlusarter der er specialiseret til de fleste hjemmehørende plantearter. Derfor også vinterhvede, hvor den dominerende bladlusart er kornbladlus (Sitobion avenae). I de seneste 1-15 år har vi som gennemsnit haft forholdsvis kraftige bladlusangreb omkring hvert 3 de år - senest i 22. Selv i år med mange bladlus, vil der altid være marker, som ikke får væsentlige angreb og omvendt. Det er derfor vigtigt at kunne finde de marker som har et bekæmpelsesbehov, så kun den absolut nødvendige kemiske bekæmpelse foretages. Det er imidlertid muligt at nedsætte behandlingsindekset på to måder som supplerer hinanden. Dels ved at anvende omtalte beslutningssystem til tidlig men behovsbestemt bekæmpelse og dels ved at anvende reducerede doseringer ved bekæmpelse. Kornbladlusen lever kun på græsser, hvorfra den om foråret koloniserer vinterhvedemarkerne. Til bestemmelse af dette tidspunkt er der konstrueret en migrationsmodel, som på baggrund af temperaturen i april og maj, samt nedbøren i maj allerede 1 juni kan give en prognose på tidspunktet for begyndende opformering af kornbladlusen i marken. Omkring 7-1 dage efter at migrationsmodellen har fastsat begyndende opformering foretages en opgørelse af bladlus i den enkelte mark. Dette gøres ved at konstatere hvor mange ud af 5 strå, der er bladlus på. Dette tal kan nu nemt omregnes til pct. strå med bladlus. Da der er en direkte sammenhæng mellem pct. strå med bladlus og antal bladlus pr. strå kan det faktiske angreb nu bestemmes og anvendes i de videre beregninger i beslutningsstøttesystemet. I lang de fleste år vil denne ene registrering af bladlus være tilstrækkelig for beslutningsstøttesystemet til at vurdere bekæmpelsesbehov mod bladlus. Når angrebet i den enkelte mark er bestemt kan populationsmodellen på baggrund af temperaturprognoser forudsige bladlusangrebets forløb. Da modellen opdateres online dagligt, vil den normalt allerede nogle få dage efter registreringen af bladlus kunne give besked om det bliver aktuelt at bekæmpe bladlus i den pågældende mark det pågældende år. En skadetærskelmodel er beskrevet, som angiver at kornbladlusens skade på vinterhveden udgør ca. 1.25 kg/bladlusdag pr. ha. Modellen er verificeret på forsøg fra Forskningscenter Flakkebjerg. Endvidere er forskellige insekticider testet ved forskellige behandlingsindeks (BI). Forsøgene viser at BI=.5 er helt tilstrækkelig, når bekæmpelsen bliver foretage på det rette tidspunkt. I nogle tilfælde er også BI=.25 tilstrækkelig, hvis blot effekten ikke skal holde i 3 uger. I 3-års forsøg ved forskningscenter Flakkebjerg er registreret forekomst af snyltehvepse og entomofage svampe. I år 2 var snyltehvepsene årsag til bladlusenes populationssammenbrud, i år 21 var der ingen bladlus og i år 22 var både snyltehvepse og entomofage svampe delvist årsag til sammenbruddet. Skadetærskelmodellen er sammenlignet med de nuværende skadetærskler, og det kan konkluderes, at der er både penge og behandlingsindeks at spare ved at anvende modellen. Beslutningsstøttesystemet er endvidere beskrevet i sin helhed. 5
Indledning Hvede hører til blandt Danmarks ældste kulturplanter og har været dyrket her i landet i omkring 5 år. Man kunne derfor tro, at der blandt de insekter som lever på og i hveden var indtruffet en naturlig balance, hvor ingen insekter blev totalt dominerende med de uheldige følger det får. Dette er imidlertid ingenlunde tilfældet og væsentlige årsager er menneskelig indblanding, som til tider har været temmelig drastisk. Chr. Stapel s har i en artikel i Tidsskrift for Landøkonomi fra 1967 vedrørende insekter og skadedyr i kornafgrøder forsøgt at lave en skønsmæssig vurdering af bladlusangrebenes relative udbredelse. Datamaterialet er primært indberetninger fra Planteavlskonsulenter til oplysningstjenesten i det daværende Statens Plantepatologiske Forsøg. I 1-året fra 191 til 192 var der kraftige bladlusangreb i 8 af årene. Herefter fulgte en lang periode på ca. 35 år, hvor bladlus kun var et problem hvert femte år. Fra 1955 og frem til 1966 så man så igen store bladlusforekomster på nær et par enkelte år. Stapel har ikke nogen forklaring på forekomsten i begyndelsen af århundredet, men mener at kulturtekniske foranstaltninger har en væsentlig betydning for forekomsten midt i århundredet. Af væsentlige kulturtekniske foranstaltninger som kan skyldes flere kornbladlus, nævnes øget vinterhvedeareal, stigende anvendelse af kunstgødning og tiltagende kemisk bekæmpelse. Et øget areal med vinterhvede giver alt andet lige en større opformering af kornbladlus om sommeren og dermed også flere æg om vinteren. Kornbladluspopulationerne bliver generelt øget i antal og udbredelse. Set ud fra kornbladlusens ernæringskrav bliver plantesaften fra vinterhvede mere nærende med øget anvendelse af kunstgødning, idet plantesaftens sammensætning af de nødvendige aminosyrer optimeres. Endelig kan nævnes at en øget kemiske bekæmpelse slår mange bladlus ihjel men også mange nyttedyr, som før i tiden i lange perioder holdt bladluspopulationerne i skak. Fra slutningen af 5 erne og 3 år frem øgedes arealet med vinterhvede fra lidt under 1. ha til omkring 6.. Det var da også i denne periode man igen begyndte at se kraftige bladlusangreb (se ovenfor). Kraftige angreb så man igen mange gange i 7 erne og 8 erne, hvorefter angrebene igen begyndte at aftage - sandsynligvis i direkte sammenhæng med et lavere kunstgødningsforbrug. I de seneste 1-15 år har vi som gennemsnit haft forholdsvis kraftige bladlusangreb omkring hvert 3 de år - senest i 22. Nu forholder det sig imidlertid således, at selv i år med mange bladlus, vil der altid være marker, som ikke får væsentlige angreb og selv i år med meget få bladlus vil der være marker som får kraftige an- 6
greb. Det er derfor vigtigt at kunne finde de marker som har et bekæmpelsesbehov, så kun den absolut nødvendige kemiske bekæmpelse foretages. Allerede Chr. Stapel havde bemærket at bladlusangrebene var stærkest i det østlige Danmark. Også i dag ser vi en stigende forekomst af bladlus når vi bevæger os fra vest mod øst. Analyserer man data fra Planteavlskonsulenterenes registreringsnet finder man at bekæmpelsesbehovet for kornbladlus i vinterhvede ligger i størrelsesordenen næsten dobbelt så højt på Sjælland og Øerne i forhold til Vestjylland. Hvis vi betragter vinterhvedearealets fordeling i Danmark ser vi at ca. 11% af det totale areal er dyrket med vinterhvede. Fordelingen landet over er forholdsvis jævn. En årsag til dette kunne være temperaturerne i de betydende måneder april-juni. Her finder vi at normaltemperaturen for både april og maj ligger ca..5 C højere på Sjælland og Øerne i forhold til Vestjylland, og for juni måned er det omkring 1 C. Det betyder at en bladluspopulation i første halvdel af juni måned som gennemsnit vil vokse 4% mere i det østlige Danmark i forhold til Vest- og Nordjylland. Temperaturen i forbindelse med migration til vinterhveden først i juni skal mindst være 16 C i nogle sammenhængende timer. Det er der størst sandsynlighed for at den mest er i Østdanmark. En anden væsentlig faktor i forbindelse med udflyvningen er vinden. Bladlusenes flyveaktivitet reduceres med øget vindstyrke. I både maj og juni måned ligger den gennemsnitlige vindhastighed i Vest- og Nordjylland højere end i det østlige Danmark. Også flyvning mellem markerne i vækstsæsonens løb hæmmes mere i vest end i øst både på grund af temperatur og vind. Alt i alt må man sige, at der er mange gode forklaringer på, at der forekommer flest kornbladlus i det østlige Danmark i forhold til det vestlige. Behandlingsindekset af insekticider i vinterhvede har i de seneste år ligget mellem.1 og.4 med ca..2-.3 som gennemsnit. År 22 som ikke indgår i disse tal må det dog antages at ligge en del højere end.4. Nogle planteavlere foretager forsikringssprøjtninger mod bladlus som regel sammen med en svampesprøjtning. På den måde slipper planteavleren både for at tælle bladlus og måske køre en ekstra gang. Bladlusbekæmpelse har imidlertid i mange tilfælde vist sig ikke at kunne betale sig - og så er det dyrt på behandlingsindekset. Det er imidlertid muligt at nedsætte behandlingsindekset. Det kan gøres på to måder, som supplerer hinanden. Nemlig ved Anvende omtalte beslutningssystem til tidlig men behovsbestemt bekæmpelse Anvende reducerede doseringer ved bekæmpelse 7
Beslutningsstøttesystemet består af: 1. Udflyvningsmodel til bestemmelse af begyndende opformering i marken. 2. Estimeringsmodel tilæ bestemmelse af antal bladlus i marken. 3. Populationsmodel til bestemmelse af populationsudviklingen i den enkelte mark 4. Skadetærskelmodel til bestemmelse af hvornår den økonomiske skadetærskel overskrides. 8
Kornbladlusens biologi Kornbladlusen lever kun på græsser. I Danmark er den holocyklisk, hvilket vil sige, at den overvintrer som æg. På sydligere breddegrader er det mest normalt, at den overvintrer som voksen, hvilket giver problemer af en helt anden størrelsesorden, end vi ser det i Danmark, hvad angår kornbladlusens efterårspopulation og smitte med havrerødsot. Æggene lægges om efteråret på forskellige græsser bl.a. vinterhvede, hvor de sidder vinteren over og kan tåle lave temperaturer igennem en længere periode. Om foråret klækkes æggene, og 1. generation kornbladlus, som består af uvingede hunner, kommer frem. Dette sker typisk i sidste halvdel af april. Disse hunner føder uden befrugtning levende unger. Herefter følger et par generationer, hvorefter de fleste kornbladlus på græsserne er fløjet til primært vinterhvedemarkerne. I løbet af sommeren vil kornbladlusen opformere og sprede sig på korn og græs. Om efteråret dannes der både hanner og hunner. Efter parring lægger hunnerne æg, hvorefter de voksne dør, og livscyklus er sluttet. Kornbladlusens migration til markerne Kornbladlusen overvintrer som nævnt på græsser, som også er dens vintervært. Æggene klækkes omkring 15-2 april, og der følger nu 3 generationer af bladlus på vinterværten. Tidspunktet for vingedannelse er afgørende for udflyvningstidspunktet. I nogle tilfælde sker hovedudflyvningen fra 2. generation, hvor de fleste individer er vingede, i andre tilfælde dannes der næsten ingen vingede individer i 2. generation, hvorfor udflyvningen først sker i 3. generation, hvor alle individer er vingede. Vingedannelsen initieres bl.a. af antallet af bladlus på de enkelte planter. Er der mange 1. generations bladlus, vil de hele tiden rører hinanden (crowding), hvilket forårsager at en stor del af 2. generations bladlus bliver vingede. De kan så flyve væk til mere optimale lokaliteter, som f.eks. vinterhvedemarkerne, hvor der ikke er så meget trængsel og mere mad. Også faktorer som lys og temperatur samt græssernes indholdsstoffer indgår i en kompleks sammenhæng i forbindelse med vingedannelsen. Imidlertid er det ikke kun antallet af klækkede æg der afgør antallet af bladlus. Temperatur, nedbør, prædatorer, entomofage svampe osv. har også en stor betydning for populationsudviklingen. Derfor kan mange klækkede æg godt resultere i forholdsvis få bladlus, hvis prædatorer som specielt rovtæger men også mariehøns er talrige og aktive. Prædatorer og entomofage svampe er som bladlusene afhængig af temperatur og nedbør, så man kan opstille en migrationsmodel, som på baggrund af temperatur og nedbør forudsiger kornbladlusens indflyvning til vinterhvedemarkerne. 9
Det forholder sig imidlertid således at kornbladlusene ikke kan findes i vinterhvedemarkerne umiddelbart efter de har forladt vinterværten. Der skal først gå et stykke tid (1-2 uger), hvor de skal have afbrændt noget flyveenergi, hvilket er en genetisk tilpasning der sikrer at bladlusene spredes over store afstande. En model som forudsiger tidspunkt for ankomst til markerne er derfor at foretrække, i forhold til en model som forudsiger udflyvning fra vinterværten. hvileperiode længere flyveperiode landingsperiode Etablering Græsser Vinterhvede Fig. 1. Kornbladlusens udflyvning fra græsarealer til vinterhvedemarkerne Migrationsmodel Migrationsmodellen giver en prognose på begyndende opformering af bladlus. Modellen er udviklet på baggrund af 6 års data i perioden 1991-22. I årene 1993-1996 samt 1998-1999 har der ikke været udført forsøg, hvor bladlusene er blevet registreret tilstrækkelig præcist. Mange forskellige input af daggrader og nedbør har været forsøgt i forbindelse med konstruktion af modellen, men en forholdsvis simpel model med kun fire faktorer har vist sig at have størst fitness til de aktuelle data (tabel 1). Det har endvidere været forsøgt at opbygge modellen således, at den tog hensyn til regionale forskelle, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre. Meteorologiske stationer placeret tæt ved kysten viser typisk andre temperaturer end stationer placeret inde i landet. Efter milde vintre viser de et højere antal daggrader og efter kolde vintre det modsatte. Mængden af nedbør kan være noget tilfældig lige omkring stationen. Disse forhold samtidig med at bladlusene måske kommer langvejs fra altså fra en helt anden meteorologisk station, gør at Danmark er for lille et område til at kunne lave lokale migrationsprognoser. 1
Betydende faktorer i modellen er antallet af daggrader i april og maj samt mm nedbør i maj. Daggrader er udregnet med en basistemperatur på 3 C. Daggrader og nedbør er udregnet som gennemsnit fra meteorologiske station placeret ved Abed, Askov, Flakkebjerg, Tylstrup og Årslev. Tidspunktet for begyndende opformering er beregnet som et gennemsnit ud fra registreringer i forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg, forsøg udført af de landøkonomiske foreninger samt fra registreringsnettet. Tabel 1. Parametre og værdier der indgår i migrationsmodellen Betegnelse Parameter værdi SE Intercept 84.6 6.9 P <.7 Daggrader i april Apr T -.8.3 P <.144 Daggrader i maj Maj T -.18.2 P <.16 Nedbør i maj Maj N -.16.6 P <.114 Hvis tidspunktet for etableret opformering i vinterhvedemarkerne angives som antal dage efter 1 juni (D), kan modellen udtrykkes som: D = 84.6 -.8 Apr T.18 Maj T.16 Maj N ; r=.99; F= 47.; p<.2. Variationen på D ligger omkring 2%, hvilket i praksis vil sige, at man kan bestemme bladlusenes begyndende opformeringstidspunkt i marken inden for 1 uge. En udregning af estimerede værdier (tabel 2) giver en gennemsnitlig numerisk afvigelse på.8 dag. Tabel 2. Målte og beregnede værdier for migrationsmodellen År Antal dage efter 15 maj Målt Beregnet Afvigelse 1991 38 37.8 -.2 1992 18 16.2-1.8 1997 3 29.9 -.1 2 12 12.3.3 21 24 26.2 2.2 22 1 9.7 -.3 Modellen er konstrueret på empiriske data og målte og beregnede værdier ligger meget tæt i de år, som indgår i modellen. Variationen i kornbladlusens opformeringstidspunkt har været fra 12 juni til omkring 8 juli. De meteorologiske data har også været meget varierende. Min og max værdier for daggrader i april og maj har været 69 og 155 henholdsvis 171 og 38. De tilsvarende værdier for mm regn i april og maj har været 22 og 49 henholdsvis 2 og 73. På baggrund af den variation i inputdata, som indgår i modelkonstruktionen, er det endog meget sandsynligt at modellen også passer på andre år. Modellen er konstrueret på en sådan måde, at bladlusene som udgangspunkt kommer meget sent til markerne. Jo varmere det bliver jo hurtigere vil de komme 11
på grund af den hurtigere udvikling. Nedbør vil også fremskynde deres ankomst. Det skyldes sandsynligvis at megen nedbør reducerer prædationen fra tæger, mariehøns mv. mens bladlusene stadig fortsætter deres udvikling. Denne sammenhæng er sandsynligvis ikke lineær for unormalt store regnmængder, som falder på kort tid. Modellen er begrænset i min/max-værdierne hvad angår nedbør. Hvis nedbøren for april måned måles til over 49 mm sættes den til 49 mm og tilsvarende for maj, hvis nedbøren måles til over 73 mm. 12
Sammenhæng mellem pct. og antal kornbladlus For at beslutningsstøttesystemet kan fungere optimalt er det nødvendigt med en enkel registreringsmetode. Optælling af pct. strå med bladlus er forholdsvis hurtig og enkel. Da der er en sammenhæng mellem pct. strå med bladlus og antal bladlus pr. strå kan systemet på baggrund af oplysning om pct. strå med bladlus udregne den faktiske forekomst af bladlus. Forsøg år 2-22 I år 2-22 blev der udført fem forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg. I hver af de 5 ubehandlede parceller blev der to gange om ugen optalt antal kornbladlus pr. strå fra primo juni til medio juli. Langt de fleste af bladlusene var kornbladlus og der blev kun registreret meget få havre- og græsbladlus. Når der forekommer 1% strå med bladlus vil antallet af bladlus pr. strå ofte fortsat stige og sammenhængen gælder ikke mere. Den sammenhæng, som her er interessant, er imidlertid den, som foregår i populationsopbygningsperioden fra indflyvning i marken til populationen topper. Til bestemmelse af sammenhængen mellem pct. strå med kornbladlus og antal kornbladlus pr. strå er derfor kun anvendt data, hvor pct. strå med kornbladlus er mindre end 1. Kornbladlus 1 Pct. strå med bladlus 8 6 4 2 5 1 15 2 25 3 35 4 Antal bladlus pr. strå Fig. 2. Sammenhæng mellem pct. strå med kornbladlus og antal kornbladlus pr. strå. Forsøg 2-22 13
Ligningen for kurven bliver: Y = 27.5 X.43, hvor Y= pct. strå med bladlus og X = antal bladlus pr. strå. r =.94; df = 135; F = 997. Standar error på 27.5 er 1.1 og på.43 er den.2. Sammenhængen er udregnet og opstillet i tabel 3. Tabel 3. sammenhæng mellem pct. strå med bladlus og antal bladlus pr. strå. Pct. strå med Antal bladlus Range Pct. strå med Antal bladlus Range bladlus pr. strå bladlus pr. strå 1.1.1.1 6 6.3 5.4 7.5 2.5.4 -.5 7 9. 7.6 1.9 3 1.2 1.1-1.4 8 12.4 1.3 15.1 4 2.4 2.2-2.8 9 16.3 13.5 2.2 5 4.1 3.6-4.8 1 > 2.9 >17.1 På baggrund af ovenstående vil man med forholdsvis stor sikkerhed kunne omregne fra pct. strå med bladlus til antal bladlus per strå og vise versa. Spørgsmålet er så, hvor mange strå man skal undersøge for med tilstrækkelig sikkerhed at kunne bestemme forekomsten. Det kan man ikke svare helt entydigt på, men har man en mark rimelig ensartet hvad angår bladlusangreb er det tilstrækkeligt at undersøge 5 strå. Er marken meget stor og noget uensartet bør dette nok gøres 2-3 steder. Til sammenligning er vist sammenhængen for havrebladlus i vårbyg, som den er angivet i: Hansen, L. M. (22). Bladlusmodeller. Havrebladlus i vårbyg. Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg, pp. 39. Havrebladlus Y = 28.5 X.44 Kornbladlus Y = 27.5 X.43 Som det ses, ligger ligningerne meget tæt på hinanden. % 14
Populationsmodel for udviklingen af kornbladlus i vinterhvede En bladluspopulation følger den almindelige ligning for populationsudvikling: N T = N e r m T Hvor N er populationen til tiden og N T populationen til tiden T. T er tiden udregnet som daggrader (DD), hvilket er summen af den daglige middeltemperatur angivet som C med en udviklingstemperatur på 3 C. Eksempelvis vil to dage med en gennemsnitstemperatur på 2 C give i alt 34 DD. Kornbladlusens vækstrate r m kan nemmest måles i laboratorie- og væksthusforsøg, hvor temperaturen kan holdes konstant. Vækstrater målt på denne måde har imidlertid vist sig ikke at kunne anvendes i marken, da forholdene her er så meget anderledes end under beskyttede forhold. Da bladlusudviklingen er ekstrem afhængig af temperaturen vil vækstrater målt under samme forhold, men ved forskellige temperaturer i teorien være ens, hvis de udtrykkes i DD. Dette har i praksis også vist sig at være tilfældet. Forholdene i laboratorium og væksthus er som nævnt ikke de samme som i marken. Alene lysforholdene vil påvirke plantens vækst som igen vil ændre fødekvaliteten og dermed bladlusens vækstrate. Eksempelvis har vækstraten for ferskenbladlus vist sig at øges med ca. 5% hvis lysmængden fordobles fra 4 lux til 8 lux. Til sammenligning kan nævnes at stærk sollys typisk ligger i områder 1 lux mens gråvejr ligger omkring 2 lux. Det er derfor meget vanskeligt at sammenligne resultater fra planter dyrket under så forskellige vækstforhold. En anden faktor som også er meget betydende er indflydelse af polyfage prædatorer som rovbiller, løbebiller og edderkopper. De æder om foråret en del af bladlusene, hvilket betyder, at bladluspopulationerne ikke udvikler sig lige så hurtigt, som de ellers ville gøre. Den bedste mulighed for at finde en praktisk anvendelig vækstrate (r m -værdi) er ved at måle den i marken. Her er temperaturen ikke konstant, men blot man kender de daglige middeltemperaturer kan man beregne det aktuelle antal daggrader (DD). På den måde kan man bestemme r m når man kender antallet af bladlus før og efter den pågældende periode. Man måler altså her en funktionel r m -værdi, som indeholder en generel prædation fra polyfage prædatorer. Det har vi gjort på Forskningscenter Flakkebjerg, hvor bladlusudviklingen er blevet målt i forsøg over en 3-årig periode. Ca. 2 gange om ugen blev bladlusforekomsten bestemt som antal kornbladlus/strå i i alt 5 forsøg med 5 gentagelser. Til bestemmelse af vækstraten blev anvendt data fra alle 3 år fra bladluspopulationen var etableret i marken, til lige før den nåede sit maksimum i alt 2-3 uger. Fra den lokale meteorologiske station blev dagligt målt temperatur og nedbør. Vækstraten blev målt til: r m =.112 ±.38 bladlus pr. bladlus pr. DD 15
I alle 3 år forekom der nogen nedbør i perioden, og i 22 blev der målt helt op til 25 mm på et enkelt døgn. Det var derfor nærliggende at undersøge nedbørens indflydelse på populationsudviklingen. Resultatet var, at der ikke var nogen statistisk sammenhæng mellem den målte populationsudvikling og nedbøren selv ikke ved de forholdsvise store nedbørsmængder. Variationen på den målte r m -værdi skyldes dels en naturlig variation i materialet, men også en variation som skyldes at hvedeplanterne i løbet af vækstsæsonen har haft lidt forskellig næringsværdi for kornbladlusen, som igen har reageret med en lille ændring i vækstraten. Imidlertid vil et forskelligt prædatortryk de enkelte år også kunne bidrage til variationen. Populationsudviklingen antages udelukkende at styres af temperaturen. Det er forudsat, at der forekommer et generelt prædatortryk i marken, hvilket er indbygget i den anvendte vækstrate. Det betyder også, at hvis der af forskellige årsager ikke er ret mange af disse nyttedyr i marken eksempelvis på grund af en meget tidlig pyrethroidbehandling, så bliver vækstraten højere end her angivet. Omvendt vil den blive lavere hvis marken er lille og befinder sig i et mere topografisk varieret område med mange hegn osv. end man normalt ser i agerlandskabet. Ændringen skønnes dog ikke at blive så stor, at det vil påvirke populationsfremskrivningen væsentligt og dermed heller ikke en prognose om overskridelse af den økonomiske skadetærskel. I fig. 3 er vist udviklingen af kornbladlus i år 2 ved Forskningscenter Flakkebjerg på baggrund af den målte vækstrate og den faktiske udvikling. Som det fremgår overestimerer modellen bladlusudviklingen. Dette skyldes, at modellen ikke kan forudsige, hvornår bladluspopulationen begynder at bryde sammen, hvilket så småt begynder at ske allerede d. 3 juni og accelererer kraftigt d. 8 juli. 6 5 Bladlus pr. strå 4 3 2 Model Målt 1 8-6 18-6 28-6 8-7 18-7 Fig. 3 Udviklingen af kornbladlus i år 2. Målte og beregnede værdier. 16
Migrationsmodellen forudsagde begyndende opformering omkring 12 juni. Venter vi herefter en uge med at bestemme forekomsten af bladlus, bestemmes den til.7 bladlus/strå d. 2 juni. Det totale antal bladlusdage fra begyndende opformering og ca. 4 uger frem estimerer modellen til 37, hvilket er langt under den økonomiske skadetærskel. Modellen vil således fraråde en bekæmpelse i det aktuelle tilfælde, hvilket også passer med de målte forekomster af bladlus, hvor det totale antal bladlusdage bliver på ca. 25. I år 21 registreres begyndende opformering i forsøgene omkring 24 juni. Da der normalt ikke sker den store populationsudvikling den første uge efter ankomst til marken, anvender vi bladlusoptællingen d. 27 juni som grundlag for beregning af den videre populationsudvikling. Modellen estimere meget præcist forløbet, og skadetærskelen bliver langt fra overskredet, idet det totale antal bladlusdage beløber sig til under 1. Vi kunne også have ventet og anvendt optællingen d. 5 juli. 1,4 1,2 Antal bladlus pr. strå 1,,8,6,4,2 model målt, 18-6 23-6 28-6 3-7 8-7 13-7 Fig. 4. Udviklingen af kornbladlus i år 21. Målte og beregnede værdier. I år 22 fik vi et meget kraftigt angreb af bladlus. Bladlusene ankom til marken omkring 1 juni. Hvis man 6 dage efter 16 juni bestemmer forekomsten af bladlus og fremskriver populationen herfra fås et forløb som er vist i fig. 5. Frem til omkring d. 24 juni er populationsfremskrivningen rimelig præcis, hvorefter modellen overestimer igen på grund af at bladluspopulationen er begyndt at bryde sammen. Det har imidlertid ingen praktisk betydning, da modellen allerede d. 16 juni, hvor antallet af bladlusdage kun var 25, kunne forudsige at en bekæmpelse blev nødvendig. Det totale antal bladlusdage i ubehandlet blev på over 3 bladlusdage. Når migrationsmodellen har fastsat en dato for begyndende populationsopbygning i vinterhvedemarken, ventes i 7-1 dage med optælling af bladlus. En pålidelig vejrprognose vil i løbet af højst 1 uge fra optælling nogen gange med det samme - kunne give besked om bekæmpelse eller ikke. Der vil selvfølgelig være enkelte situationer, hvor populationsfremskrivningen konkludere, at angrebet kommer til at 17
ligge lige omkring skadetærskelen. På grund af den usikkerhed der er på estimeringen, kan det i de tilfælde være nødvendigt med endnu en optælling. Én optælling er imidlertid normalt tilstrækkelig. 3 25 2 15 model målt 1 5 8-6 13-6 18-6 23-6 28-6 3-7 8-7 Fig. 5. Udviklingen af kornbladlus i år 22. Målte og beregnede værdier. Det er også af stor betydning ikke at få bekæmpet for tidligt, da markens nyttedyr i mange tilfælde kan holde bladluspopulationen nede. Effekten fra nyttedyrene får man netop med ved ikke at opgøre forekomsten af bladlus før godt en uge efter tidspunktet for begyndende opformering. Tabel 4. Angrebsgrad og dato for begyndende opformering År Angrebsstyrke Begyndende opformering 2 Svagt-middel 12 juni 21 Meget svagt 24 juni 22 Meget kraftigt 1 juni Tabel 4 viser begyndende opformering og angrebsgrad i de tre år. Som det fremgår betyder en meget sen migration også at sandsynligheden for et kraftigt angreb er lille. Derimod kan en tidlig migration ikke sættes lig med et kraftigt angreb, da hele forløbet er afhængig af hvor varmt eller koldt det bliver. Generelt kan man sige, at ved så kraftige bladlusangreb, som visse marker var udsat for i 22 behøver man ikke noget beslutningsstøttesystem til at vurdere bekæmpelsesbehovet. Systemet har sin force ved middel angreb. Her vil altid være marker, som kommer over skadetærskelen, men også mange som ikke gør det. 18
Skadetærskelmodel for kornbladlus i vinterhvede I perioden 1985 1997 blev der i regi af Danmarks JordbrugsForskning udført i alt 45 forsøg med henblik på anerkendelse af insekticider til bekæmpelse af kornbladlus i vinterhvede. Data fra disse forsøg danner grundlag for udvikling af skadetærskelmodellen. 18 Udbyttetab (hkg/ha) 15 12 9 6 3 2 4 6 8 1 Bladlusdage Fig. 6. Sammenhæng mellem udbyttetab og antal bladlusdage Antallet af bladlusdage udregnes som antallet af bladlus pr. strå multipliceret med de dage de har været der. Hvis Y er udbyttetabet og A antallet af bladlusdage kan modellen udtrykkes: Y = 1.25 A (r=.89; p<.1; DF=12; SE=.6) Det kan konstateres, at kornbladlusen gør samme skade på vinterhvede, som havrebladlusen på vårbyg ( Hansen, L. M. Bladlusmodeller. Havrebladlus i vårbyg. Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, 22). Beregning af den økonomiske skadetærskel Den økonomiske skadetærskel beregnes ud fra insekticidpris, udbringningsomkostninger og salgspris for vinterhveden. 19
Tabel 5. Priser for 22 som grundlag for skadetærskelberegninger Insekticidpris i kr/ha 6 I Udbringningsomkostninger i kr/ha 6 O Salgspris for vinterhvede i kr/hkg 8 P Den økonomiske skadetærskel kan herefter udtrykkes som antal bladlusdage der skal til før det kan betale sig at bekæmpe. Den økonomiske skadetærskel (bladlusdage) = 1 I + O 1.25 P Med værdierne i tabel 5 giver det en økonomisk skadetærskel på 12 ± 6 bladlusdage. Verificering af den økonomiske skadetærskel Ved Danmarks JordbrugsForskning har der i årene 2-22 været udført i alt 5 forsøg med henblik på verificering af den økonomiske skadetærskel. Forsøgsplan: Ubehandlet Bekæmpelse ved.1 bladlus pr. strå Bekæmpelse efter model Parcelstørrelse 5 m 2 med 5 gentagelser. I år 2 og 21 blev der talt bladlus op som antal bladlus/strå to gange om ugen og i år 22 kun 1 gang om ugen. Tabel 6. Resultater fra vinterhvedeforsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg Alle udbytter er pr. ha. År Behandling Bladlusdage Udbytte Bladlusdage Udbyttetab hkg omregnet Hkg Ubehandlet 2.1 bladlus 25 Ikke høstet Mangler Model 21 Ubehandlet.1 bladlus 1 Ikke høstet Mangler Model Ubehandlet 338 61.1 283 24 22.1 bladlus 55 67.5 6.4 Model 134 63.5 2.4 Som det fremgår af tabel 6, blev der kun høstet udbytter i år 23. Trods de store udbytteforskelle, var der ikke signifikans. En væsentlig årsag til dette, kan skyldes, at den ene tredjedel af forsøget var stærkt befængt med ukrudt. Det har derfor ingen mening, at begynde at udregne udbyttetab pr. bladlusdag. 2
Test af skadetærskelmodel på landsforsøgene I årene 1999-21 har der i regi af Landskontoret for Planteavl været udført bekæmpelsesforsøg mod bladlus i vinterhvede efter følgende forsøgsplan: Tabel 7. Led Bekæmpelse ved Middel Dosis 1 Ingen 2 5% angrebne strå Mavrik.1 kg 3 5% angrebne strå Mavrik.5 kg 4 4% angrebne strå Mavrik.1 kg 5 4% angrebne strå Mavrik.5 kg 6 8% angrebne strå Mavrik.1 kg 7 8% angrebne strå Mavrik.5 kg 8 Pc-planteværn Mavrik Pc-planteværn 9 Model Mavrik Pc-planteværn I led 2-7 blev der bekæmpet ved de angivne procentsatser, og i led 8 når Pcplanteværn gav besked. I led 9 registrerede den pågældende forsøgsansvarlige angrebet af bladlus opgjort som pct. angrebne planter. Resultatet blev indsendt til Forskningscenter Flakkebjerg, hvor bladlusmodellen udregnede angrebsudviklingen på baggrund af den meteorologiske 5-døgnsprognose, hvorefter den gav besked om, hvornår en evt. økonomisk skadetærskel kunne forventes overskredet. Skete dette ikke inden for en uge, blev der registreret igen ugen efter. Da det drejer sig om forsøg, registreres der ca. 1 gang ugentligt, selv om det i mange tilfælde sagtens kunne lade sig gøre, at der gik længere tid imellem. Ligeledes prøvede vi at komme så tæt på den økonomiske skadetærskel som muligt, for bedre at kunne afprøve modellen, hvor man normalt ville bekæmpe, i det øjeblik man forudså, at den økonomiske skadetærskel ville blive overskredet. I det følgende behandles kun ubehandlet, led hvor fuld dosis insekticid blev anvendt og modelledet altså leddene 1, 2, 4, 6 og 9. Led med halv dosis behandles i kapitlet med reducerede doseringer. Ved udregning af bladlusdage er anvendt formlen Y = 27.5 X.43, hvor Y= pct. strå med bladlus og X = antal bladlus pr. strå (nævnt tidligere). I forbindelse med resultatopgørelsen er det vigtigt, at få bladlustrykket i de enkelte led frem. Led 2 sprøjtes ved 5% angrebne planter med fuld dosis Pirimor G. Dette led må formodes at blive holdt næsten fri for bladlus, hvorfor dette led anvendes som reference i forhold til de øvrige led. Der har ikke været problemer med kornbladbillen eller øvrige skadedyr. Alle mængdeangivelser er pr. ha. År 21 blev der anlagt 4 forsøg. Modellen anbefalede bekæmpelse i 2 af forsøgene. 21
I forsøg 1 kom der et kraftigt angreb med 1% angrebne strå. Modellen forudsagde overskridelse af den økonomiske skadetærskel, hvorfor der blev bekæmpet med.11 kg Mavrik d. 6 juli. Dette betød, at bladlustrykket i led 9 kun blev på 81 bladlusdage. Tabel 8. År 21 - forsøg 1. Udbytter i hkg/ha Led Bladlusdage Udbytte Udbyttetab 1 26 8, 2, 2 82,, 4 54 79,8 2,2 6 81 77,6 4,4 9 81 76,2 5,8 Som det fremgår, ser de ikke signifikante resultater noget mystiske ud. Eksempelvis giver den ubehandlede parcel 3.8 hkg mere end de sent behandlede parceller. I forsøg 2 kom der ligeledes et kraftigt angreb på 1% angrebne strå. Da vi forsøgte at sprøjte i led 9 så tæt på skadetærskelen som muligt, betød dette at angrebet nåede lidt over. På sprøjtetidspunktet optælles med ca. 2 bladlusdage pr. dag Tabel 9. År 21 - forsøg 2. Udbytter i hkg/ha Led Bladlusdage Udbytte Udbyttetab 1 31 57,8 2,6 2 6,4, 4 6 6,8 -,4 6 94 61,7-1,3 9 155 62,7-2,3 Også forsøg 2 giver et noget uforståeligt resultat. Man får således 2.3 ikke signifikante hkg for at vente på at bladlusangrebet har nået 155 bladlusdage. År 2 blev der anlagt 7 forsøg. De anvendte doseringer var her.2 og.1 kg. Modellen anbefalede bekæmpelse i 4 af forsøgene, men der blev kun bekæmpet i 3 forsøg (5-7). Tabel 1. År 2 - forsøg 1-4. Udbytter i hkg/ha Forsøg Led Bladlusdage Udbytte Udbyttetab 1 2 11.9 2.3 1 2 14.2 1 1 68. -2.5 2 3 4 2 65.5 1 19 74.9 5.5 2 1 8.4 4 17 74.2 6.2 1 2 4 13 22 66.5 66.2 65.5 -.3.7 22
Som det ses er resultaterne meget varierende (tabel 1). I forsøg 3 koster det ca. 6 signifikante hk/ha for en bladlusforekomst på 2 bladlusdage, mens man i forsøg 4 får.3 usignifikante hkg/ha ved at vente med at sprøjte, til angrebet har nået 13 bladlusdage. For de tre forsøg, hvor der blev sprøjtet, er resultaterne vist i tabel 11. I forsøg 5 giver led 6, som behandles 5 dage senere end led 9 en ikke signifikant gevinst på 1.4 hkg. Et lidt højere angreb i ubehandlet giver et yderligere tab på 6.4 hkg. Tabel 11. År 2 - forsøg 5-7. Udbytter i hkg/ha Forsøg Led Bladlusdage Udbytte Udbyttetab 5 1 2 4 6 9 17 87 15 121 77.9 87.4 88. 84.3 82.9 9.5 -.6 3.1 4.5 6 1 2 4 6 7 9 117 27 62 62 62 118. 121.3 121.7 12.6 12.6 118.9 3.3 -.4.7.7 2.4 7 1 2 4 6 7 9 165 27 64 64 64 95.5 97.8 99.6 98.8 97.9 1. 2.3-1.8-1. -.1-2.2 I forsøg 6 blev led 6, 7 og 9 sprøjtet på samme tidspunkt. Led 7 og 9 med samme dosis. Alligevel giver det en udbytteforskel på 1.7 hkg/ha. I forsøg 7 koste 165 bladlusdage i den ubehandlede 2.3 hkg, mens man ifor 64 bladlusdage får 2.2 hkg i forhold til leddet uden angreb. Afsluttende bemærkninger på testen Det kan være svært at validere efter markforsøg på grund af den meget store variation i forsøgsudbytterne. Tidligere forsøg med bladlusbekæmpelse har vist, at der i nogle forsøg opnås store merudbytter for en insekticidbehandling selv uden skadedyr i forsøget (fig. 6). Disse merudbytter må naturligvis tilskrives andre årsager. Regneteknisk set gøres dette ved at lade modelkurven, som beskriver skadetærskelen, gå gennem punktet,. Den ikke helt urimelige antagelse vi her gør os er, 23
at man ikke får merudbytter ved bekæmpelse af bladlus som ikke er der. Dette kan imidlertid ikke gøres i disse enkeltforsøg. Man kan konkludere, at med den variation der i de to år har været i landsforsøgene, har det ikke været muligt at validere modellen.? 24
Reducerede doseringer Af anerkendte insekticider til bekæmpelse af kornbladlus i vinterhvede anvendes i dag næsten udelukkende Lambda-Cyhalothrin (Karate ) med normaldoseringen.3 kg/ha, pirimicarb (Pirimor ) med normaldoseringen.25 kg/ha, Alpha- Cypermethrin (Fastac ) med normaldoseringen.25 l/ha, og Tau-Fluvalinat (Mavrik ) med normaldoseringen.2 l/ha. Normaldoseringen svarer til behandlingsindeks = 1.. Hvis man anvender normaldoseringen til bekæmpelse af bladlus i vinterhvede vil behandlingsindekset derfor tælles op med 1. for den pågældende mark. Det er imidlertid kun yderst sjældent om overhovedet - at man behøver at gå helt op på normaldoseringen for at få en effektiv bekæmpelse. Dette betyder at behandlingsindeks kan holdes et godt stykke under 1., hvad angår insekticider. Forsøg udført i DjF-regi 1985-1997 Til grundlag for beregningerne er lagt afprøvningsforsøg ved DjF fra 1985-1998, hvor udbytterne anvendes som testfaktor. Alle insekticider er udbragt ved bladlusangreb på ca. 1% angrebne strå. Det er således ikke alene et spørgsmål om at teste effektivitet på udbringningstidspunktet, men også varigheden af insekticidbehandlingen. For sammenlignelighedens skyld er udbytterne opgjort som procent af ubehandlet, da udbytteniveauerne kan være forskellige de enkelte forsøg og år imellem. Man skal imidlertid være meget varsom med at anvende tallene som et effektivitetsmål midlerne imellem, da midlerne i mange sammenhænge ikke har været testet i samme forsøg. Tabel 12. Sammenligning af effektiviteten af nedsat behandlingsindex i Djf-forsøg 1985-1997. N = antal forsøg Middel Behandlings Bladlusforekomst i bladlusdage indeks 1 > 1 Rel. udb. N Rel. udb. N Fastac 1. 11.3 6 17.3 4.5 14.7 1 13.4 1 Karate 1. 1.2 1 17.3 6.5 12.8 2 16.6 8 1. 11.9 6 14.7 2 Mavrik.75 18.3 6 11.7 2.5 15.2 6 11.4 2 1.2 11. 3 15.4 8 Pirimor 1. 12.2 7 15. 6.5 1.4 4 - - Der blev ikke fundet signifikans de enkelte behandlingsindeks imellem. Hvis vi betragter mindre bladlusforekomster op til den økonomiske skadetærskel på ca. 1 bladlusdage alt efter den anvendte dosis fremgår det af tabel 12, at 25
der ikke er forskel på det anvendte indeks. Ved større angrebsgrader fra 1 til over 5 bladlusdage gør den samme sammenhæng sig gældende, selv om der er tendenser til ganske små ikke signifikante udbyttetab. Forsøg udført i LR-regi 1998-22 Forsøgene i tabel 13 er forsøg udført som forsøg i regi af Landbrugets Rådgivningscenter og publiceret i Oversigt over Landsforsøgene 1998-22. For overskuelighedens skyld er der foretaget en sammenkøring af nogle af resultaterne inden for det enkelte år. Tabel 13. Sammenligning af effektiviteten af nedsat behandlingsindex i LRforsøg 1998-22. N = antal forsøg Middel Behandlings 22 21 Indeks mange bladlus få bladlus 1998-2 Rel. udb. N Rel. udb. N Rel. udb. N.5 15.8 6 - - - - Fastac.24 14.5 6 - - - -.12 12.9 6 - - - - 1. - - - 14.2 29 Mavrik.5 12.2 1 12.1 11 13.9 29.35 - - 1.5 3 13.1 17.25 12.6 1 11.6 11 13.4 12.13 15.7 6 11.9 8 - - Karate.67 - - - - 13.7 12.33 14.6 6 1. 8 13. 12.17 13.2 6 11.4 8 - -.8 - - - - 12.9 12 Pirimor.4 - - 11.1 8 13.1 12.2 - - 11.7 8 12.8 12.1 - - 11.1 8 - - * angiver signifikans inden for det samme middel Hvis man betragter resultaterne fra 1998-2 (tabel 13), ses det at der er tendens til svage ikke signifikante reduktioner, når index reduceres. Lidt mere nuancerede oplysninger får man fra forsøgene i år 21 og 22. I år 21 hvor der kun var meget få bladlus var laveste dosis tilstrækkelig i alle tilfælde. I år 22, hvor der var mange bladlus ses en signifikant effekt for højeste dosis Fastac og nogenlunde ens effekter for Mavrik og Karate. Strategi for anvendelse af reducerede doseringer Hvis vi sammenholder resultaterne fra tabel 12 og 13 kan vi se, at halv dosis generelt set er tilstrækkelig til bekæmpelse af bladlusene, og i mange tilfælde kan kvart dosis også gøre det. 26
Ifølge beslutningsstøttesystemet (se senere) tilstræbes det at foretage en bladlusbekæmpelse så snart den økonomiske skadetærskel har udsigt til at blive overskredet. Derfor vil bladlusbekæmpelsen næsten altid blive foretaget ved forholdsvis få bladlus pr. strå. Til dette er kvart dosis tilstrækkelig. Det man yderligere skal vurdere på bekæmpelsestidspunktet er, hvor længe vinterhveden skal beskyttes. Her vil meget tidlige sprøjtninger kræve halv dosis og sene kvart dosis. Fuld dosis bør man stort set ikke anvende. 27
Forekomst af snyltehvepse Det forholder sig normalt således, at forskellige arter af snyltehvepse ankommer til markerne i løbet af sommeren, hvor de parasiterer bladlusene. Populationen af bladlus vil herefter bryde sammen evt. også stærkt påvirket af entomofage svampe. Problemet er imidlertid, at både snyltehvepse og entomofage svampe først begynder at virke, når bladlusene har nået en forholdsvis stor populationsstørrelse, og det meste af skaden er sket. I årene 2, 21 og 22, hvor der har været udført forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg, har vi optalt antallet af mumier (døde parasiterede bladlus), med henblik på at finde en systematik i angreb og udvikling. Forsøg år 2 Der er udført 2 forsøg med en gennemsnitlig maksimal forekomst af bladlus på ca. 3 pr. strå d. 6 juli. Antallet af mumier nåede op på gennemsnitligt.2 pr. strå den 11 juni. Der var ikke statistisk forskel på de to forsøg. Det synes ikke af så meget, hvilket det heller ikke er. Imidlertid kan man ikke regne med at de mumier man finder også er dem som har været der. Mange vil falde til jorden. Det registreringen derfor kan bruges til er at bestemme tidspunktet for parasiteringens begyndelse og dens forløb. Her ses næsten identisk forløbende kurver blot parallelforskudt. Der kan således ikke være tvivl om, at snyltehvepsene har en væsentlig andel i populationsnedbrydningen, som begyndte i begyndelsen af juli. 3,25 Bladlus pr. strå 2 1,2,15,1,5 14-5 24-5 3-6 13-6 23-6 3-7 13-7 23-7 Dato Bladlus Mumier Fig. 14. Populationsudvikling af kornbladlus og snyltehvepse. Forsøg 2. 28
Forsøg år 21 Også her blev udført 2 forsøg. Imidlertid kom der stort set ingen bladlus i forsøgene. Den maksimale gennemsnitlige forekomst var ca 1 bladlus pr. strå d. 11 juli. Ganske få mumier blev registreret.. Forsøg år 22 Der er udført 1 forsøg med en maksimal forekomst af bladlus på 2 pr. strå d. 26 juni. Antallet af mumier nåede op på.5 pr. strå også den 2 juli. Parasiteringen har i år 22 været ganske lille det samme har forekomsten af entomofage svampe. Bladlus pr. strå 25 2 15 1 5,6,5,4,3,2,1 29-5 3-6 8-6 13-6 18-6 23-6 28-6 3-7 8-7 Dato Bladlus Mumier Ent. svampe Fig. 15. Populationsudvikling af kornbladlus, snyltehvepse og entomofage svampe. Forsøg 22. 29
Sammenligning til nuværende skadetærskler De for tiden anvendte skadetærskler er vist i tabel 14. Tabel 14. Nuværende skadetærskler til bekæmpelse af bladlus i vinterhvede Angreb Vækststadium Pct. strå med bladlus Antal bladlus/strå Tidligt 31-4 > 4 > 2 41-5 > 3 > 1 51-6 > 4 > 2 Sent 61-75 > 5 > 4 Bekæmper man eksempelvis ved 4% strå med bladlus er bladlusangrebet typisk på 4-5 bladlusdage. I en del tilfælde vil det naturligvis udvikle sig, men i mange tilfælde sker det ikke. Man bør derfor vente med en bekæmpelse til modellen beregner en skadetærskeloverskridelse. Dette vil typisk ske efter højst en uge, hvor angrebet så er på omkring 5 bladlusdage. Udbyttetabet i den forløbne uge er på ca..5 hkg/ha, hvilket er en del under skadetærskelen - alt efter den dosis man anvender. Man kan sige, at for i en del tilfælde at spare en bekæmpelse som koster 8-12 kr/ha må man være villig til at satse et udbyttetab for omkring 4 kr/ha. Hvis blot man ikke behøver at sprøjte et sted mellem 33-5% af gangene balancerer regnskabet. Efter mit skøn vil det være mindst halvdelen af de gange, hvor en bekæmpelse bliver udløst af de nuværende skadetærskler, at det beskrevne system ikke vil udløse en bekæmpelse. Samme betragtninger kan man lægge til grund for skadetærsklerne ved de senere vækststadier. Sandsynligheden for at den økonomiske skadetærskel bliver overskredet her er imidlertid langt større, da bladlusangrebet er kraftigere. Dette har beslutningssystemet imidlertid taget højde for. Som en sidegevinst får man ud over nogle penge også et bedre behandlingsindeks, hvilket vel også er af betydning i disse tider. Som det fremgår, er de priser som anvendes til skadetærskelberegningerne de absolut minimale. Hvis eksempelvis maskinstationstakster bliver lagt til grund, bliver det nogle helt andre og højere skadetærskler vi taler om. Beslutningsstøttesystemet er imidlertid konstrueret på en sådan måde, at man kan lægge lige akkurat de priser og dermed også de skadetærskler ind som passer til ens mark. 3
Planteværn online Senest 1 juni er indlæst årets danske middelværdier for daglig døgnmiddel temperaturer ( C) i perioden 1 april 31 maj, og daglig nedbør (mm) i maj. 1 juni udregnes tidspunkt for kornbladlusens begyndende opformering i marken ved hjælp af migrationsmodellen: D = 84.6 -.8 Apr T -.18 Maj T.16 Maj N ; hvor D er antal dage efter 1 juni, Apr T er antal daggrader i april og Maj T antal daggrader i maj. Maj N er nedbøren i maj. Nedbøren kan ikke overstige 73 mm. Antallet af daggrader udregnes som daglig middel - 3 C summeret op over perioden. Fra 1 juni indlæses dagligt lokale døgnmiddeltemperaturer 3 C. Fra 1 juni indlæses dagligt lokale vejrprognoser som døgnmiddeltemperaturer 3 C. Prognosen må gerne gå 7-1 dage frem. Måske kunne man lade 5. dages temperaturprognose være gældende videre frem endnu nogle dage. På dagen D sættes bladlusangrebet til.1 bladlus/strå. Populationsmodellen N T = N e.112 T, hvor N T = antal bladlus/strå til tiden T regnet i daggrader og N er antallet af bladlus nu eksempelvis.1 bladlus/strå. Populationsmodellen kører 7-1 dage frem. Den dag antallet af bladlus overstiger 5 bladlus/strå sættes til registreringsdag. Nås tallet 5 ikke sætte registreringsdagen til D +1 På Dagen D +? registrerer avleren pct strå med bladlus. Dette omregnes til antal bladlus/strå efter følgende formel: Y = 27.5 X.43, hvor Y= pct. strå med bladlus og X = antal bladlus pr. strå. Herefter regnes bladlusforekomsten baglæns ved hjælp af populationsmodellen og aktuelle temperaturer; og forlæns ved hjælp af temperaturprognosen. Herefter kan antallet af bladlusdage indtil nu udregnes men også det fremtidige antal (7 til 1 dage frem) på baggrund af temperaturprognosen. For hver dag der går, udregnes forekomsten på baggrund af den faktisk forekomne temperatur, mens der lægges endnu en dag til prognosen. Hvis man kan lægge en meget langtidsprognose ind med de usikkerheder det giver - kan det fulde forløb udregnes og illustreres i en kurve, idet man begynder at afvikle bladluspopulationen efter D+21 dage. Afviklingen foregår over 14 dage hvis snyltehvepse er årsagen og 7 dage hvis entomofage svampe er årsagen (se senere) Samtidig eller før med indtastning af bladlusforekomst har avleren indtastet oplysninger til beregning af skadetærskelen efter følgende ligning: 1 I + O Den økonomiske skadetærskel (bladlusdage) =, hvor I er insekticidpris/ha, O er udbringningsomkostninger/ha og P er pris på 1.25 P vinterhvede/hkg. 31