Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1
Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2
Indhodsfortegnese 1. Indedning 4 2. Barnesyn, dannesessyn og æringssyn 6 3. Vision 2014 8 3.1 Hehed 0-18 årige 10 3.2 Kendetegn for de 0-9 årige 10 3.3 Kendetegn for de 9-13 årige 14 3.4 Kendetegn de 13-18 årige 16 4. Impementering 18 3
Indedning Svendborg Kommunes Formå for Dagtibud og Skoe er de værdimæssige rammer og prioriteringer, der ska føre ovene om dagtibud og fokeskoen ud i ivet. Barnesyn, dannesessyn og æringsyn er beskrevet i værdierne og visionerne. De ska fungere som pejemærker for det pædagogiske arbejde. Værdier og visioner er forpigtende for arbejdet med de 0-18 årige. Den enkete dagpeje, vuggestue, børnehave og skoe arbejder med visioner og værdier i praksis. Det arbejde ska være med ti at styrke evaueringen af praksis. Og på den måde gøre kvaitetsrapporterne og diaogmøderne meem Udvaget for Børn og Unge samt henhodsvis skoebestyreserne og forædrebestyreserne bedre og mere konstruktive. Forventninger ti forædreopgaven i barnets opvækst og æring er at forædrene giver kærighed, omsorg, normer og kutur. Forædrene ska give barnet og den unge føesesmæssig baast ti at mestre forskeige former for modstand og udfordringer. Det er også et forædreansvar at ære børn at fungere i fæesskaber. Hermed har forædrene medansvar for børnegruppernes trivse. Visionerne og værdierne udgør sammen med Den sammenhængende Børn og Unge Poitik det grundag, som vi arbejder ud fra med ae børn og unge i Svendborg Kommune. Og som ska sikre, at de udviker sig personigt, fagigt og sociat. Det overordnede må er at give ae muighed for at skabe et rigt iv og et godt arbejdsiv, så de kan udøve et aktivt medborgerskab. 4
5
2. Barnesyn, dannesessyn og æringssyn 2.1 Barnets og den unges trivse, æring og udviking Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god ti og dét vi jeg føre ud i ivet! Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge ærer hee tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspiet med barnet og den unge. De voksne fungerer som roemodeer, vejedere og undervisere. Barnet og den unge ska have muighed for at: Sanse verden Sanse sig sev Opeve verden Leve sig ind i verden Være en de af et fæesskab Ændre verden Ændre sig sev Være sig sev Identificere sig sev i verden Forstå sig sev Dannesessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anæg og potentiaer. Barnet er egende, undersøgende og initiativrigt, og dette er grundaget for æring og udviking. Barnet tiegner sig viden og erfaringer gennem eg og tiretteagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personigt, fagigt, sociat og pædagogisk, ska have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og æringen ska støttes i et aner- 6
kendende udvikingsmijø, hvor barnet og den unge biver set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får muighed for at finde eer erkende sit eget værd. Barnet får i fæesskabet muighed for at udvike sevværd og sevtiid. Det inkuderende fæesskab har en særig betydning for udvikingen af personige, fagige, sociae og interkuturee kompetencer. Trivse, æring og udviking er hinandens forudsætninger. Trivse er afhængig af gode reationer meem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i mijøer, hvor konfikter og modsætninger håndteres professionet i et samarbejde. En særig dimension for barnets og den unges sociae udviking er dannese ti at være en aktiv og ansvarig medborger. Her har dagtibud og skoer en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. 7
3. Vision 2014 Sideøbende med uddannese og som en de af uddannesen ærer børn og unge at skabe sev. De opever en mangfodighed af udbud på tværs af æstetiske områder. Børns og unges kutur er synig og en naturig de af det fysiske rum. Børn og unge udviker sig i inkuderende fæesskaber, hvor der er opmærksomhed på børns og unges forskeigheder. Børn og unge biver styrket i deres resurser og ønske om at eve det gode iv, og de får muighed for at udvike handekompetencer i sundhedsfremmende retninger. De opvoksende generationer har muighed for at tage de nødvendige titag for at sikre naturen. De går ind i de udfordringer, der igger i at være borger i en goba verden og et mutietnisk samfund. 8
Når en ung i Svendborg biver 18 år, er han/hun en aktiv og ansvarig medborger. En borger, der ved hjæp af viden, færdigheder og kompetencer tager stiing og hander i forhod ti sig sev og andre. Den unge kan samarbejde med andre, vedigehode venskaber og skabe kontakter. Fire særige kompetencer, som understøtter visionen: Kreativitet. Det vi sige at kunne få nye ideer, se nye muigheder og kombinere gamme og ny viden. Kreativitet kræver tanke virksomhed og invoverer føeserne. For de store børn og unge gæder det, at den fagige viden og de fagige færdigheder også bringes spi. Innovation. Det vi sige at bringe kreativiteten i spi. Aktiviteter, som på grundag af ny viden, udviker nye muigheder, der ved udnyttese giver en merværdi. Det betyder, at ny viden er et grundæggende eement for in novation, og at innovation er en proces. Probemøsning. Det vi sige en færdighed i at erkende, anaysere og øse probem stiinger, hvor vejen ti øsningen ikke er umiddebart tigængeig. En særig form for probemøsning er konfikthåndtering, hvor energien ved forskeighed udnyttes på en positiv måde. Samarbejde. Det vi sige en forudsætning for at skabe og vedigehode et kontakt forhod, sev i vanskeige situationer uanset meninger og anderedes kuture og socia baggrund. Samarbejde bygger på indevesesevne og respekt for andres mening. 9
3.1 hehed 0-18 år Adersgruppen 0 18 år spænder over udvikingen fra spæd ti voksen. Ud fra pædagogiske overvejeser er gruppen det op i tre faser. Fasen 0-9 år Fasen 9-13 år Fasen 13-18 år I ae faser ska barnet og den unge udover at styrke sin viden og fagige færdigheder udvike sig ti at indgå i fæesskaber, såedes at barnet og den unge kan ære. Det betyder, at de pædagogiske aktiviteter ska tiretteægges på en sådan måde, at viden og færdigheder tiegnes samtidig med, at de personige kompetencer og de fire særige kompetencer udvikes. Arbejdet med de tre faser Visionerne for de tre faser er beskrevet efter den samme disposition: Kendetegn for adersgruppen Pejemærker for arbejdet Fokusområder, som praksis ska afspeje. 3.2 Kendetegn for de 0-9 årige Det 0-9årige barn er kendetegnet ved at have en nysgerrig og egende tigang ti verden. For at behode og udfordre denne tigang ti verden er det vigtigt med en tryg base, hvor barnet føer sig sikkert tiknyttet i tætte reationer. 10
Barnets foretrukne aktivitetsform er udforskning af verden. Det sker ofte gennem eg, men også gennem forskeigt organiserede æringsrum og i mødet med kuturen. I mødet med andre børn eer voksne ærer barnet at genkende og håndtere ae menneskeivets føeser, og denne viden er grundaget for konfikthåndtering. Barnet gennemøber i denne fase mange forskeige udvikingsprocesser, som er basae for senere æring og udviking. Her er de motoriske og sprogige kompetencer særige vigtige eementer. Barnets ærestrategier udvikes kontinuerigt. 11
Pejemærker Når barnet kommer i dagpeje, vuggestue, børnehave eer skoe åbner der sig nye verdener, som det må ære at forhode sig ti. Derfor er det den sprogige, sociae og personige udviking, der er omdrejningspunkt for det enkete barn. Det sker ved identifikationer og spejinger af og i andre - børn som voksne. Når barnet går fra børnehave ti skoe ska det opeve en passende baance meem det kendte og det nye i sine omgiveser. Børn er forskeige og har i forhod ti æring og udviking forskeige behov, som ska tigodeses inden for fæesskabets rammer. Derfor ska mijøet omkring børnene være anerkendende og tryghedsskabende. Det ska være udfordrende og spændende, så deres yst ti æring, deres undren og udforskning af verden udfodes og bevares. Viden om barnets æringsstrategi ska komme barnet ti gode i dets forskeige æringsarenaer. I de pædagogiske refeksioner ska der tages hensyn ti, at børn ærer på forskeige måder. At de ska opeve yst ti at ære, og at de ska ære sammen med andre børn eer voksne. Det er de voksne, der i dagtibud og skoe ska sørge for, at der udvikes æringsmijøer, hvor barnet udfordres tipas indenfor de pædagogiske ærepaners temaer og i skoens aktiviteter og fag. Naturen og kuturen i okaområdet inddrages i æringsmijøet. 12
Derfor fokuserer praksis på: At børnene opever og ærer gennem ae sanser og med kroppen. At børns identitet og sevopfattese formes. At de fortaber sig i egen, opever og viser ivsgæde. At børn ærer sprogige kompetencer: at tae, at ytte, at æse og skrive samt forhode sig ti sproget som udtryk for opeveser og føeser. At fere sprog skaber muigheder og ressourcer. At børn indgår i mere og mere forpigtende reationer med andre børn. At børn forhander sig ind og ud af børnefæesskaber og dermed ærer og udviker de sociae koder. Det hander om at samarbejde og at finde øsninger på konfikter og probemer. At udnytte naturen og tiretteægge omgiveser, der udfordrer og opfordrer ti fysisk aktivitet, nysgerrighed, eksperimenteren og fantasifudhed som grundag for kreativitet, probemøsning og innovation. At viden om barnets udviking og ærestrategier føger med barnet gennem forøbene. 13
3.3 Kendetegn for de 9-13 årige Barnets foretrukne aktivitetsform er præget af videbegær. Barnet og den unge er undrende, egende, søgende og eksperimenterende. Disse karakteristika ska understøttes i skoen, hjemmet og fritiden. Barnet har mere specifikke interesser, smag og ivssti, som påvirkes og udvikes gennem detagese i forskeige kuturee tibud. De tiegner sig soide fagige og sociae kompetencer. I denne fase biver yst og vije ti ivsang æring og uddannese intensiveret gennem detagese i forskeige aktiviteter. De grundæggende kompetencer ti at æse, skrive, regne og bruge IT biver konsoideret og fremmedsprog biver udviket. Barnet biver understøttet i at udvike sin nysgerrighed og skabertrang i forskeige sammenhænge. Pejemærker I de pædagogiske refeksioner ska der tages hensyn ti, at børn ærer på forskeige måder. De ska opeve yst ti at ære og endeig, at de ska ære sammen med andre børn og voksne. Børnene ska ære at sortere indtryk og danne meninger og kunne begå sig i en mangfodig, kompeks og gobaiseret verden. Barnet kan nu på egen hånd detage i forskeige kuturee aktiviteter, idræt og hodsport. Svendborg Kommune ønsker, at ae børn udviker kreativitet og innovativ tankegang, så de kan bidrage ti tænkning og udviking af nye øsninger. Her er egen og mangfodigheden vigtige eementer for udvikingen. 14
Derfor fokuserer praksis på: At børnene konsoiderer de grundæggende fagige færdigheder. At børnene gennem fagig fordybese tiegner sig viden og kompetence. At børnene ærer at arbejde sevstændigt og projektorienteret med udgangspunkt i sagen sammen med andre. At naturen og kuturen inddrages både okat, nationat og gobat. At skabertrangen biver understøttet gennem muighed for kropsig udfodese og eksperimenterende virksomhed ved at finde kreative øsninger på forskeige udfordringer. At dansk som andetsprog inddrages i ae aspekter af pædagogisk praksis, hvor det er reevant. At børnene har muighed for at omsætte ny viden i nye sammen hænge. At børnene udviker yderigere kompetencer ti at håndtere konfikter. 15
3.4 Kendetegn for de 13-18 årige Denne adersgruppe er karakteriseret ved igen at være i en identitets- og sevstændighedsskabende proces, hvor de unges fokus er på overgangen ti voksenverdenen. Den proces er på samme tid meget individorienteret og gruppereateret. Ligeedes er der tae om en meget kropsig, emotione og reatione proces. De 13-18 årige er i en proces, hvor de ægger barndommen bag sig for at indtage deres pads på voksenscenen. Derfor er det også et kendetegn, at de i denne proces er både videbegærige, probemøsende, eksperimenterende, innovative og kreative. Det sker sevom det for de voksne omkring dem kan synes som om de yder modstand mod de reguerende rammer, der er sat op. De er i gang med at udvike deres roe som aktive medborgere gennem overvejeser om deres personige iv, arbejdsiv og samfundsiv. Pejemærker De unge detager i æreprocesser, som er karakteriserede ved at være både individ- og gruppeorienterede og som inddrager det kropsige, det emotionee og det reationee. De unge opever høj fagighed i det enkete fag og på tværs af fagene, så deres taenter og evner ti stadighed udfordres og udvikes, og de tiegner sig en soid viden. De unge befinder sig i en dobbetposition. Her ska de ære at bryde grænser og tipasse sig fæesskabet og dermed få forståese af socia retfærdighed og ighed. Det betyder, at de er i stand ti at udsætte og tisidesætte egne behov. De unge erhverver sig viden om og indsigt 16
17
i demokratiets grundæggende spiereger og procedurer samtidig med, at de reet er med ti at præge deres eget iv nu og i fremtiden. Inddragese af den gobae verden i undervisningen giver muighed for at sætte temaer som bæredygtig udviking og gensidig afhængighed på dagsordenen. Derfor fokuserer praksis på: De tiretteagte æreprocesser ska åbne for, at de unge får sevindsigt og kan anvende viden og erfaringer. De unge ska have muighed for at bruge viden i nye sammenhænge og på den måde skabe ny viden, som kan komme andre ti gavn. De ska tiegne sig innovative kompetencer gennem æreprocesser, som er baseret på projektorganiserede arbejdsformer. De tiretteagte æreprocesser biver indrettet på en sådan måde, at de unge udviker arbejdsrutiner og samarbejdsformer, der fremmer evnen ti at samarbejde, øse probemer og håndtere konfikter. At de unge ska have muighed for at udvike kritisk sans i en verden, hvor sortering af informationer og viden er nødvendig. Den unge ska gennem reevant vejedning støttes i at væge ungdomsuddannese. 4. Impementering De beskrevne værdier, visioner og pejemærker ægger op ti, at det enkete dagtibud og den enkete skoe impementerer disse i arbejdet i okae udvikings- og evaueringspaner, som igen omsættes i konkrete handinger med børn og unge. Det er i den konkrete praksis med børn og unge, at værdierne og visionerne ska bive synige og mærkbare. Det er et decentrat/okat ansvar at dette sker. Arbejdet vi bandt andet kunne iagttages i arbejdet med de pædagogiske ærepaner og eevpanerne. De okae udvikings- og evaueringspaner giver Byrådet muighed for at udføre sin tisynsforpigtese via kvaitetsrapporterne. 18
19
svb 2219