Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2014-30.09.2015 Version 6 Februar 2016
Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker perioden 01.10.2014 30.09.2015, er udgået fra Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik, Nord (KCEB-Nord) på basis af Sclerosebehandlingsregistret beliggende på Rigshospitalet. Registret er oprettet i 1996 af Dansk Multipel Sclerose Gruppe, som er et netværk af læger på alle danske neurologiske afdelinger, der administrerer sygdomsmodificerende behandling mod multipel sklerose (MS). Sclerosebehandlingsregisterets kontaktpersoner: Overlæge, Ph.d. Melinda Magyari melinda_magyari@dadlnet.dk (Daglig leder) Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, (koch-henriksen@stofanet.dk eller nils.ioergen.koch-henriksen@regionh.dk) Rapportens indikatoranalyser og epidemiologiske kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik, Nord (KCEB-Nord). Kontaktperson for databasen i KCEB-Nord er overlæge, ph.d. Mette Nørgaard, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, Tlf.: 8716 8205. E-mail: mn@clin.au.dk. Biostatistiske analyser er foretaget af biostatistiker Buket Öztürk. Kontaktpersonsfunktionen for databasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP), Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik Vest, varetages af Katrine Abildtrup Nielsen E-mail: Katrine.Nielsen@stab.rm.dk 2
INDHOLDSFORTEGNELSE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER...4 OVERSIGTSTABEL OVER SAMLEDE INDIKATORRESULTATER...5 Indikator 1... 6 Indikator 2...12 Indikator 3...18 Indikator 4a...24 Indikator 4b...30 Indikator 5a...36 Indikator 5b...42 BESKRIVELSE AF SYGDOMSOMRÅDET OG MÅLING AF BEHANDLINGSKVALITET... 48 OVERSIGT OVER ALLE INDIKATORER... 49 DATAGRUNDLAG... 49 KVALITETSINDIKATORER FOR DET DANSKE SCLEROSEBEHANDLINGSREGISTER 2014... 50 STYREGRUPPENS MEDLEMMER... 52 APPENDIKS... 53 REGIONALE KOMMENTARER... 59 3
Konklusioner og anbefalinger I landet som helhed opfyldes kun indikator 1 (antal kontroller af anti-jc virus antistof-prøver taget gennem de seneste 14 måneder) og indikator 4b (andelen af patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling, der har fået noteret deres neurologiske status inden for det seneste år). For alle øvrige indikatorer ligger landets samlede øverste 95% sikkerhedsgrænse under de vedtagne standarder. Der er i nærværende rapport anvendt andre beregningsmetoder og algoritmer både for aktuelle år og foregående år end i de tidligere rapporter. Det viser sig ved mindre forskelle mellem indikatorparametrene når man ser på foregående års opgørelser i nærværende og tidligere rapporter. Da de samme algoritmer i nærværende rapport har været anvendt for alle afdelinger og for alle perioderne, må tendenserne og forskellene mellem regioner og hopitaler anses for valide. Der er imidlertid visse forskelle regioner og sygehuse imellem. De afdelinger, der som helhed har klaret sig bedst, er afdelingerne i Sønderborg og Glostrup. Medvirkende årsagerne til den lave opfyldelsesgrad af flere af indikatorernes er omstændigheder, som de enkelte afdelinger kun har begrænset indflydelse på, f.eks. kapacitetsproblemer i eget ambulatorium pga. ophobning af et stærkt stigende antal patienter og lange ventetider på f.eks. MR-scanning. Det stigende antal patienter, der skal følges i behandlingen, og det væsentligt større udbud af præparater med forskellige profiler og dermed de mange tidskrævende og monitoreringstunge behandlingsskift nødvendiggør, at der også bruges længere tid til information og patientinddragende overvejelser. Også forsinket rapportering eller forglemmelse af at registrere foretagne undersøgelser er i væsentlig grad medvirkende. I oktober 2015 gik Sclerosebehandlingsregistret over til en databaseplatform, COMPOS. Det er væsentligt mere brugervenligt end det eksisterende, giver mulighed for en mere fleksibel dataintastningsmulighed og giver den behandlende læge et komplet og hurtigt overblik i den enkelte patients forløb.det vil både styrke kompletheden af rapporteringen og patientsikkerheden og dermed også opfyldelse af standarderne for de forskellige indikatorer. 4
Oversigtstabel over samlede indikatorresultater Indikatoropfyldelse Indikator Standard 2014/15 2013/14 2012/13 1: Antallet af kontrol af anti-jc virus antistoffer hos JCV antistof-negative patientforløb i behandling med Tysabri per år. 2: Kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling. 3: Årlig kontrol MR-skanning under andet-valgsbehandling. 4a: Andelen af patientforløb i immunmodulerende første-valgsbehandling med EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år. 4b: Andelen af patientforløb i immunmodulerende andet-valgsbehandling med EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år. 5a: Andel af patientforløb der startede immunmodulerende andetvalgsbehandling som fik MR skanning højst 3 måneder før start. 5b: Andel af patientforløb der startede immunmodulerende andetvalgsbehandling som fik rutineblodprøver taget højst 3 måneder før start. Mindst 1.8 pr. år 1.8(1.6-1.9) 1.6(1.5-1.7) 1.3(1.2-1.4) Mindst 85% 68( 60-76) 82( 73-88) 83( 76-88) Mindst 95% 67( 65-70) 72( 65-78) 75( 68-81) Mindst 90% 70( 69-72) 78( 76-79) 86( 84-87) Mindst 90% 92( 90-93) 93( 92-95) 97( 95-98) Mindst 90% 74( 69-78) 83( 80-86) 89( 86-91) Mindst 90% 81( 77-85) 93( 91-95) 95( 93-96) 5
Indikator 1 Kontrol af anti-jc virus antistoffer hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri indenfor de seneste 14 måneder. Standard: 1,8 målinger per observationsår. Aktuelle år Tidligere år Standard opfyldt Antal kontroller/ 2014/15 2013/14 2012/13 Antal observationsår % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Ja 731/ 416 1.8(1.6-1.9) 1.6(1.5-1.7) 1.3(1.2-1.4) Region Hovedstaden Nej 272/ 169 1.6(1.4-1.8) 1.4(1.3-1.6) 1.1(1.0-1.2) Region Midtjylland Nej 177/ 111 1.6(1.4-1.8) 1.8(1.6-2.1) 1.6(1.3-1.8) Region Nordjylland Ja 78/ 30 2.6(2.0-3.2) 1.6(1.2-2.1) 1.0(0.7-1.4) Region Sjælland Ja 36/ 19 1.9(1.2-2.5) 1.6(1.0-2.1) 1.1(0.6-1.7) Region Syddanmark Ja 168/ 86 1.9(1.6-2.2) 1.7(1.4-1.9) 1.6(1.3-1.9) Region Hovedstaden Nej 272/ 169 1.6(1.4-1.8) 1.4(1.3-1.6) 1.1(1.0-1.2) Glostrup Hospital Nej 42/ 32 1.3(0.9-1.7) 1.4(1.0-1.8) 1.5(1.1-2.0) Rigshospitalet Nej 230/ 136 1.7(1.5-1.9) 1.4(1.3-1.6) 1.0(0.9-1.2) Region Midtjylland Nej 177/ 111 1.6(1.4-1.8) 1.8(1.6-2.1) 1.6(1.3-1.8) Regionshospitalet Holstebro Ja 52/ 28 1.9(1.4-2.4) 1.7(1.3-2.2) 1.3(0.8-1.7) Århus Sygehus Nej 125/ 84 1.5(1.2-1.8) 1.9(1.6-2.2) 1.7(1.4-2.0) Region Nordjylland Ja 78/ 30 2.6(2.0-3.2) 1.6(1.2-2.1) 1.0(0.7-1.4) Aalborg Universitetshospital Ja 78/ 30 2.6(2.0-3.2) 1.6(1.2-2.1) 1.0(0.7-1.4) Region Sjælland Ja 36/ 19 1.9(1.2-2.5) 1.6(1.0-2.1) 1.1(0.6-1.7) Roskilde Sygehus Ja 36/ 19 1.9(1.2-2.5) 1.6(1.0-2.1) 1.1(0.6-1.7) Region Syddanmark Ja 168/ 86 1.9(1.6-2.2) 1.7(1.4-1.9) 1.6(1.3-1.9) OUH Odense Universitetshospital Nej 41/ 31 1.3(0.9-1.8) 1.1(0.8-1.4) 1.2(0.9-1.5) Sydvestjysk Sygehus Ja 44/ 22 2.0(1.4-2.6) 1.9(1.3-2.4) 1.9(1.3-2.5) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 37/ 17 2.2(1.5-2.9) 2.9(2.0-3.7) 2.2(1.4-2.9) Vejle Sygehus Ja 46/ 18 2.6(1.8-3.4) 1.9(1.2-2.6) 2.0(1.1-3.0) 6
Figur 1A. Funnelplot over det gennemsnitlige antal målinger af anti-jc virus antistoffer per år hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri, angivet i forhold til hospitalets størrelse 7
Figur 1B. Gennemsnitlige antal målinger af anti-jc virus antistoffer per år hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri angivet per region. Den lodrette linje angiver standard. 8
Figur 1C. Gennemsnitlige antal målinger af anti-jc virus antistoffer per år hos JCV antistofnegative patienter i behandling med Tysabri angivet per hospital. Den lodrette linje angiver standard. 9
Figur 1D. Trendgraf over gennemsnitligt antal kontroller af anti-jc-virus antistoffer per år hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri i 2012/13-2014/15 fordelt på hospitaler. 10
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 1 Indikator 1 viser på nationalt plan, at der blev foretaget gennemsnitligt 1,8 målinger af anti- JC-virus antistoffer per år hos patientforløb, der var i Tysabri behandling og var JCV antistof negative. Standarden for indikatoren på mindst 1,8 målinger per observations-år er dermed opfyldt på nationalt niveau. På regionsniveau er standarden opfyldt i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark, mens de to øvrige regioner havde gennemsnitlig 1,6 målinger per år. Sammenlignet med de to forrige år er indikatoren på nationalt niveau steget fra 1,3 (1,2-1,4) i 2012/2013 til 1,8 (1,6-1,9) i indeværende rapport. Faglig klinisk kommentar Da konversionsraten mellem at være JCv-negativ og positiv er et par procent om året, vil der forventeligt være ca. 15 nye blandt antistof-negative Tysabri-behandlede patienter i DK, der i løbet af et år skifter fra at være antistof-negative til at være antistof-positive og dermed udsætter sig for en væsentligt øget risiko for PML. Denne ændring skal hos de pågældende. patienter konstateres så tidligt som muligt, så man umiddelbart kan tage stilling til ophør med Tysabri-behandling. Den anbefalede blodprøvehyppighed er 2/år. Standarden er sat til et gennemsnit på 1.8/år for at give en vis tolerance over for forsinkede registreringer af tagne blodprøver og for at blodprøvetagning lige netop kan komme til at falde uden for en opgørelsesperioden på 365 dage. I landsgennemsnittet er indikatoren opfyldt Anbefalinger til indikator 1 De afdelinger, der ikke opfylder standarden for denne indikator, skal være omhyggelige med at tage de påkrævede blodprøver og naturligvis også med at registrere tagne blodprøver. Sidstnævnte kan være en væsentlig årsag til en tilsyneladende manglende opfyldelse af indikatoren. 11
Indikator 2 Kontrol af anti-tysabri antistoffer efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling Standard: 85% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Nej 97/142 68( 60-76) 82( 73-88) 83( 76-88) Region Hovedstaden Nej 26/45 58( 42-72) 74( 59-86) 82( 72-90) Region Midtjylland Nej 45/56 80( 68-90) 89( 73-97) 91( 79-98) Region Nordjylland Nej #/4 50(6.8-93) 50(1.3-99) 50(1.3-99) Region Sjælland Nej 6/10 60( 26-88) 86( 42-100) 100( 40-100) Region Syddanmark Nej 18/27 67( 46-83) 86( 68-96) 74( 58-87) Region Hovedstaden Nej 26/45 58( 42-72) 74( 59-86) 82( 72-90) Glostrup Hospital Nej 16/21 76( 53-92) 77( 46-95) 94( 70-100) Rigshospitalet Nej 10/24 42( 22-63) 73( 54-87) 79( 67-89) Region Midtjylland Nej 45/56 80( 68-90) 89( 73-97) 91( 79-98) Regionshospitalet Holstebro Ja 9/10 90( 55-100) 89( 52-100) 100( 74-100) Århus Sygehus Nej 36/46 78( 64-89) 88( 70-98) 88( 73-97) Region Nordjylland Nej #/4 50(6.8-93) 50(1.3-99) 50(1.3-99) Aalborg Universitetshospital Nej #/4 50(6.8-93) 50(1.3-99) 50(1.3-99) Region Sjælland Nej 6/10 60( 26-88) 86( 42-100) 100( 40-100) Roskilde Sygehus Nej 6/10 60( 26-88) 86( 42-100) 100( 40-100) Region Syddanmark Nej 18/27 67( 46-83) 86( 68-96) 74( 58-87) OUH Odense Universitetshospital Nej 4/7 57( 18-90) 67( 22-96) 64( 31-89) Sydvestjysk Sygehus Nej 5/8 63( 24-91) 83( 52-98) 67( 38-88) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Nej 3/5 60( 15-95) 100( 54-100) 100( 63-100) Vejle Sygehus Ja 6/7 86( 42-100) 100( 48-100) 80( 28-99) 12
Figur 2A. Funnelplot visende andel af patienter som, efter start på tysabri behandling, fik foretaget kontrol af anti-tysabri antistof efter hhv. 3, 6 og 12 måneders behandling opgjort per hospital i forhold til hospitalets størrelse (angivet som antal patientforløb, der startede tysabri behandling i opgørelsesåret) 13
Figur 2B. Andel af patientforløb, som efter start på tysabri behandling, fik foretaget kontrol af anti-tysabri antistof efter hhv. 3, 6 og12 måneders behandling fordelt på regioner med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 14
Figur 2C. Andel af patientforløb, som efter start på tysabri behandling, fik foretaget kontrol af antitysabri antistof efter hhv. 3, 6 og12 måneders behandling fordelt på hospitaler med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 15
Figur 2D. Trend over andel af patientforløb, som efter start på tysabri behandling, fik foretaget kontrol af anti-tysabri antistof efter hhv. 3, 6 og 12 måneders behandling for perioden 2012/13 2014/15. Opgjort per sygehus 16
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 2 I alt 142 patientforløb, der var nye Tysabri behandlede, havde en 12 måneders kontroldato, som faldt indenfor perioden 01.10.2014-30.9.2015. Heraf fik 97 inden observationsperiodens slutning målt anti-tysabri antistoffer 3 gange (evt. kun 1 eller 2 gange, hvis der kom en positiv test). Dette svarede på landsplan til en indikator værdi på 68% mod en standard på mindst 85%. Ingen af de 5 regioner opfyldte standard. Kun Vejle sygehus og Regionshospitalet Holstebro opfyldte med indikatorværdier på hhv. 86% og 90% standarden, men disse hospitaler havde tilsammen kun 17 patientforløb. Der var en faldende tendens i indikatorniveauet. Tallene er baseret på lister over modtagne blodprøver til antistofbestemmelsen på Neuroimmunologisk Laboratorium på Rigshospitalet med angivelse af prøvetagningsdato og er således ikke beroende på afdelingens egne indtastninger. Faglig klinisk kommentar Neutraliserende antistoffer mod Tysabri starter typisk få måneder efter behandlingsstart. De ophæver virkningen af Tysabri. Antistoffer kan vise sig som en umiddelbar eller forsinket allergisk reaktion efter Tysabri-infusion, hvilket i sig selv typisk ville medføre behandlingsophør, men det kan også være symptomfrit. Ellers kan ses en påfaldende genopblussen af MSaktiviteten. Manglerne kan skyldes forsinkelser i blodprøvetagninger da det stigende tidspres i MS klinikkerne kan medføre forsinkelser af de årlige kontroller og dermed de planlagte blodprøvetidspunkter. Derfor er det vigtigt at måle tilstedeværelsen af antistoffer i blodet, da patienten ellers risikere at fortsætte med en uvirksom behandling. Anbefalinger til indikator 2 Det anbefales at sikre sig, at blodprøver er taget på de skemalagte tidspunkter. 17
Indikator 3 Årlig kontrol MR skanning hos patienter i andet-valgsbehandling Standard: 95% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Nej 910/1355 67( 65-70) 72( 65-78) 75( 68-81) Region Hovedstaden Nej 429/ 540 79( 76-83) 79( 69-86) 66( 56-76) Region Midtjylland Nej 187/ 346 54( 49-59) 64( 48-78) 94( 83-99) Region Nordjylland Nej 30/ 85 35( 25-46) 80( 44-97) 67(9.4-99) Region Sjælland Nej 21/ 60 35( 23-48) 13(1.7-40) 50( 12-88) Region Syddanmark Nej 243/ 324 75( 70-80) 84( 71-94) 76( 59-88) Region Hovedstaden Nej 429/ 540 79( 76-83) 79( 69-86) 66( 56-76) Glostrup Hospital Nej 100/ 116 86( 79-92) 65( 38-86) 83( 36-100) Rigshospitalet Nej 329/ 424 78( 73-81) 82( 71-90) 65( 54-75) Region Midtjylland Nej 187/ 346 54( 49-59) 64( 48-78) 94( 83-99) Regionshospitalet Holstebro Nej 79/ 97 81( 72-89) 75( 43-95) 100( 66-100) Århus Sygehus Nej 108/ 249 43( 37-50) 59( 41-76) 93( 80-98) Region Nordjylland Nej 30/ 85 35( 25-46) 80( 44-97) 67(9.4-99) Aalborg Universitetshospital Nej 30/ 85 35( 25-46) 80( 44-97) 67(9.4-99) Region Sjælland Nej 21/ 60 35( 23-48) 13(1.7-40) 50( 12-88) Roskilde Sygehus Nej 21/ 60 35( 23-48) 13(1.7-40) 50( 12-88) Region Syddanmark Nej 243/ 324 75( 70-80) 84( 71-94) 76( 59-88) OUH Odense Universitetshospital Nej 52/ 97 54( 43-64) 76( 53-92) 77( 46-95) Sydvestjysk Sygehus Nej 67/ 78 86( 76-93) 86( 57-98) 60( 26-88) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 66/ 69 96( 88-99) 100( 59-100) 100( 66-100) Vejle Sygehus Nej 58/ 80 73( 61-82) 100( 29-100) 60( 15-95) 18
Figur 3A. Andel af patientforløb i andet-valgsbehandling, som fik foretaget årlig MR skanning opgjort i forhold til hospitalets størrelse (angivet som antal patienter i andet-valgsbehandling). 19
Figur 3B. Andel af patientforløb i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år med 95% CI fordelt på regionsniveau. Lodrette linje markerer standarden 20
Figur 3C. Andel af patientforløb i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år med 95% CI fordelt på hospitaler. Lodrette linje markerer standarden. 21
Figur 3D. Trend i andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år opgjort for perioden 2012/13 2014/15 med 95% CI fordelt på hospitaler. 22
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 3 Patienter i behandling med andet-valgspræparater for attakvis MS defineres som patienter i behandling med natalizumab (Tysabri), fingolimod (Gilenya) og alemtuzumab (Lemtrada). Indikatoren udtrykker den andel af patientforløb som er i andet-valgsbehandling, der indenfor 14 måneder før opgørelsesperiodens slutning fik foretaget MR skanning. På landsplan var i alt 1350 patientforløb i andet-valgsbehandling og heraf fik 907 foretaget MR skanning indenfor 14 måneder før periodens udløb. Dette svarer til en indikatorværdi på 67% (65% -70%) mod en forventet standard på mindst 95%. Ingen regioner opfylder indikatoren, og sygehus Sønderjylland er eneste sygehus, som opfylder indikatoren. Udviklingen over tid antyder en let faldende tendens i andelen, fra 76% (70%- 82%) i 2012/2013 til 67% (65%- 70%) i 2014/15. Faglig klinisk kommentering Baggrunden for mindst årlig MR-scanning hos patienter i andet-valgsbehandling er at følge skjult sygdomsaktivitet under behandlingen, dvs. sygdomsaktivitet, der ikke manifesterer sig som klinisk konstaterbare attakker. Hermed afsløres behandlingssvigt, som skal medføre overvejelser om præparatskift. På den måde undgår man, at patienten er insufficient beskyttet mod sin sygdom. Udover dette spiller hyppige MR-scanninger - især for patienter i behandling med Tysabri med uoplyst eller positiv aktuel JC-virus status - en rolle for dels at identificere eventuelle begyndende PML-forandringer, og dels at tilvejebringe en frisk basis-scanning, så efterfølgende PML-forandringer bedre kan identificeres. Korrekt registrering af netop denne indikator vanskeliggøres af, at MR-beskrivelser kan være forsinkede, især, hvis MR-scanningen intet nyt viser, således at oplysninger om tidspunktet for en MR-scanning ikke er til rådighed ved patientbesøget. Den lave opfyldelsesgrad af indikator 3 for nogle af afdelingernes vedkomme, kan have delvis forklaring i disse forhold. Anbefalinger til indikator 3 Det anbefales at gennemføre MR-scanningerne. Vanskeligheder med at registrere foretagne scanninger i databasen er mindsket med brugen af COMPOS som platform. I modsætning til under KMS er det muligt at gå tilbage i tiden og indføje manglende data. 23
Indikator 4a EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patientforløb i immunmodulerende første-valgsbehandling. Standard: 90% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Nej 1786/2539 70( 69-72) 78( 76-79) 86( 84-87) Region Hovedstaden Nej 624/ 902 69( 66-72) 75( 72-78) 84( 82-86) Region Midtjylland Nej 301/ 438 69( 64-73) 88( 85-91) 89( 86-91) Region Nordjylland Nej 221/ 282 78( 73-83) 57( 50-63) 65( 59-71) Region Sjælland Nej 154/ 329 47( 41-52) 83( 79-87) 92( 89-95) Region Syddanmark Nej 486/ 588 83( 79-86) 81( 78-84) 91( 88-93) Region Hovedstaden Nej 624/ 902 69( 66-72) 75( 72-78) 84( 82-86) Glostrup Hospital Ja 255/ 279 91( 87-94) 90( 86-93) 85( 81-88) Herlev og Gentofte Hospital Nej 62/ 76 82( 71-90) 82( 70-91) 88( 78-95) Hospitalerne i Nordsjælland Ja 86/ 95 91( 83-96) 95( 90-98) 99( 96-100) Rigshospitalet Nej 221/ 452 49( 44-54) 58( 54-63) 78( 74-82) Region Midtjylland Nej 301/ 438 69( 64-73) 88( 85-91) 89( 86-91) Regionshospitalet Holstebro Nej 92/ 110 84( 75-90) 86( 78-92) 91( 85-96) Regionshospitalet Viborg Nej 113/ 137 82( 75-88) 81( 74-88) 83( 77-88) Århus Sygehus Nej 96/ 191 50( 43-58) 94( 90-97) 92( 87-95) Region Nordjylland Nej 221/ 282 78( 73-83) 57( 50-63) 65( 59-71) Aalborg Universitetshospital Nej 221/ 282 78( 73-83) 57( 50-63) 65( 59-71) Region Sjælland Nej 154/ 329 47( 41-52) 83( 79-87) 92( 89-95) Roskilde Sygehus Nej 96/ 181 53( 45-60) 85( 80-90) 93( 89-96) Slagelse Sygehus Nej 58/ 148 39( 31-48) 79( 72-86) 91( 84-95) Region Syddanmark Nej 486/ 588 83( 79-86) 81( 78-84) 91( 88-93) OUH Odense Universitetshospital Nej 152/ 224 68( 61-74) 55( 48-61) 77( 72-82) Sydvestjysk Sygehus Ja 91/ 100 91( 84-96) 92( 86-97) 98( 93-100) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 105/ 108 97( 92-99) 99( 95-100) 99( 95-100) Vejle Sygehus Nej 138/ 156 88( 82-93) 94( 90-97) 96( 93-98) 24
Figur 4aA. Funnelplot visende andel af patienter i immunmodulerende førstevalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år angivet i forhold til hospitalets størrelse. 25
Figur 4aB. Andel af patientforløb i immunmodulerende førstevalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle fordelt på regioner med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 26
Figur 4aC. Andel af patientforløb i immunmodulerende førstevalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle fordelt på hospitaler med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 27
Figur 4aD. Trend visende andelen af patientforløb i immunmodulerende førstevalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for perioden 2012/13 2014/15 28
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 4a På nationalt plan var i alt 2486 patientforløb registreret med førstevalgs immunmodulerende behandling og 1788 fik mindst en gang indenfor det seneste år foretaget EDSS scoring svarende til 72% af patientforløb i førstevalgsbehandling mod en forventet indikator værdi på mindst 90%. Ingen af de 5 regioner opfylder indikatoren. På hospitalsniveau opfylder 4 hospitaler indikatoren (Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland). Faglig klinisk kommentering Den manglende opfyldelse af standarden skyldes især, at kontrolperioden for patienter, der har været i første-valgsbehandling i flere år, tillades forlænget til 1 år imod ½ år i starten. Det gælder, hvis der ikke har været sygdomsaktivitet, og patienten ikke har henvendt sig med attakker i mellemtiden. Af kapacitetsårsager er det ikke altid muligt at holde sig inden for præcist 12 måneder. Derimod er EDSS registreret ved ca. 95% af alle registrerede kontrolbesøg. Anbefalinger til indikator 4a EDSS er væsentlig at følge, især da der er fokus på progression, der ikke skyldes attakker. Det giver bedre mulighed for retrospektivt at erkende overgang til sekundær progressiv fasen, hvilket kan have terapeutiske konsekvenser, 29
Indikator 4b EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patientforløb i immunmodulerende andet-valgsbehandling. Standard: 90% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Ja 1445/1579 92( 90-93) 93( 92-95) 97( 95-98) Region Hovedstaden Nej 576/ 668 86( 83-89) 88( 85-91) 96( 93-98) Region Midtjylland Ja 358/ 366 98( 96-99) 99( 97-100) 100( 98-100) Region Nordjylland Ja 90/ 91 99( 94-100) 97( 91-100) 97( 89-100) Region Sjælland Nej 71/ 83 86( 76-92) 96( 88-100) 97( 86-100) Region Syddanmark Ja 350/ 371 94( 91-96) 96( 93-98) 95( 92-98) Region Hovedstaden Nej 576/ 668 86( 83-89) 88( 85-91) 96( 93-98) Glostrup Hospital Ja 125/ 129 97( 92-99) 100( 96-100) 98( 90-100) Rigshospitalet Nej 451/ 539 84( 80-87) 86( 83-89) 96( 93-97) Region Midtjylland Ja 358/ 366 98( 96-99) 99( 97-100) 100( 98-100) Regionshospitalet Holstebro Ja 101/ 105 96( 91-99) 97( 90-100) 100( 93-100) Århus Sygehus Ja 257/ 261 98( 96-100) 99( 97-100) 100( 97-100) Region Nordjylland Ja 90/ 91 99( 94-100) 97( 91-100) 97( 89-100) Aalborg Universitetshospital Ja 90/ 91 99( 94-100) 97( 91-100) 97( 89-100) Region Sjælland Nej 71/ 83 86( 76-92) 96( 88-100) 97( 86-100) Roskilde Sygehus Nej 71/ 83 86( 76-92) 96( 88-100) 97( 86-100) Region Syddanmark Ja 350/ 371 94( 91-96) 96( 93-98) 95( 92-98) OUH Odense Universitetshospital Nej 112/ 130 86( 79-92) 91( 84-96) 90( 82-96) Sydvestjysk Sygehus Ja 81/ 82 99( 93-100) 98( 91-100) 100( 92-100) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 71/ 71 100( 95-100) 100( 94-100) 100( 91-100) Vejle Sygehus Ja 86/ 88 98( 92-100) 98( 91-100) 97( 84-100) 30
Figur 4bA. Funnelplot visende andel af patientforløb i immunmodulerende andetvalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år angivet i forhold til hospitalets størrelse 31
Figur 4bB. Andel af patientforløb i immunmodulerende andet-valgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle fordelt på regioner med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 32
Figur 4bC. Andel af patientforløb i immunmodulerende andet-valgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle fordelt på hospitaler med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 33
Figur 4bD. Trend visende andelen af patientforløb i immunmodulerende andetvalgsbehandling, som fik foretaget EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for perioden 2012/13 2014/15 34
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 4b På nationalt plan var i alt 1579 patientforløb registreret med andet-valgs immunmodulerende behandling og 1445 fik mindst en gang indenfor det seneste år foretaget EDSS scoring svarende til en indikator værdi på 92% mod en standard på mindst 90%. Alle regioner opfylder standarden fraset Region Sjælland, som har en indikatorværdi på 86% (76%-92%). Faglig klinisk kommentering Se kommentarerne til indikator 4a Anbefalinger til indikator 4b Se anbefalinger til indikator 4a 35
Indikator 5a MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling Standard: 90% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Nej 322/438 74( 69-78) 83( 80-86) 89( 86-91) Region Hovedstaden Nej 167/222 75( 69-81) 84( 79-88) 86( 81-91) Region Midtjylland Nej 53/77 69( 57-79) 76( 69-82) 85( 79-90) Region Nordjylland Nej 33/53 62( 48-75) 89( 75-97) 95( 77-100) Region Sjælland Ja 12/13 92( 64-100) 100( 88-100) 91( 76-98) Region Syddanmark Nej 57/73 78( 67-87) 87( 79-93) 95( 90-98) Region Hovedstaden Nej 167/222 75( 69-81) 84( 79-88) 86( 81-91) Glostrup Hospital Nej 79/90 88( 79-94) 100( 95-100) 100( 93-100) Hospitalerne i Nordsjælland Ja #/# 100(2.5-100). (. -. ). (. -. ) Rigshospitalet Nej 87/131 66( 58-74) 76( 69-82) 83( 76-88) Region Midtjylland Nej 53/77 69( 57-79) 76( 69-82) 85( 79-90) Regionshospitalet Holstebro Nej 15/18 83( 59-96) 77( 63-88) 93( 80-98) Århus Sygehus Nej 38/59 64( 51-76) 75( 66-83) 82( 75-89) Region Nordjylland Nej 33/53 62( 48-75) 89( 75-97) 95( 77-100) Aalborg Universitetshospital Nej 33/53 62( 48-75) 89( 75-97) 95( 77-100) Region Sjælland Ja 12/13 92( 64-100) 100( 88-100) 91( 76-98) Roskilde Sygehus Ja 12/13 92( 64-100) 100( 88-100) 91( 76-98) Region Syddanmark Nej 57/73 78( 67-87) 87( 79-93) 95( 90-98) OUH Odense Universitetshospital Nej 20/25 80( 59-93) 90( 73-98) 96( 86-99) Sydvestjysk Sygehus Nej 7/10 70( 35-93) 88( 70-98) 100( 91-100) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 17/18 94( 73-100) 89( 65-99) 96( 78-100) Vejle Sygehus Nej 13/20 65( 41-85) 82( 65-93) 87( 73-96) 36
Figur 5aA. Funnelplot visende andel patientforløb i andet-valgs immunmodulerende behandling som fik foretaget MR skanning højst 3 måneder før behandlingsstart opgjort i forhold til hospitalets størrelse. 37
Figur 5aB. Andel med MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgs behandling fordelt på regioner med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 38
Figur 5aC. Andel med MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgs behandling fordelt på hospitaler med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 39
Figur 5aD.Trend over andelen med MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet valgs behandling for perioden 2012/13 2014/15 40
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 5a Ud af 438 patientforløb, der i perioden startede andet-valgs immunmodulerende behandling fik 322 foretaget MR skanning senest 3 måneder før behandlingsstart svarende til 74% mod en forventet standard på mindst 90%. Region Sjælland var eneste region, der levede op til standarden, men dette var baseret på i alt 13 andet-valgs patientforløb. På hospitalsniveau levede 4 hospitaler op til standarden (Glostrup hospital, Roskilde Sygehus, Hospitalerne i Nordsjælland samt Sygehus Sønderjylland). Faglig klinisk kommentering Indikatoren er vigtig for at have et friskt sammenligningsgrundlag, hvis der under behandlingen skulle fremkomme nye symptomer. Den for visse afdelingers vedkommende mangelfulde opfyldelse af standarden kan skyldes, at det kan være vanskeligt at planlægge tidspunktet for behandlingsstart, når tidspunktet for en bestilt scanning ikke er kendt på forhånd. Overskridelser af 3-måneders grænsen vil i mange tilfælde være små og klinisk betydningsløse. Også manglende registrering af rettidige MR-scanninger kan være årsagen, hvis beskrivelsen ikke foreligger ved behandlingsstart. Begrundelsen for at der skal foreligge en højst tre måneder gammel MR scanning er - især for patienter i behandling med Tysabri med uoplyst eller positiv aktuel JC-virus status er at have en frisk basis-scanning, så efterfølgende eventuelle PML-forandringer bedre kan identificeres. Anbefalinger til indikator 5a Udover at foretage scanningerne i alle tilfælde er det vigtigt registrere scanningerne i databasen, også med dato. Sidstnævnte kan vise om eventuelle overskridelser af tremånedersfristen blot er ubetydelig. 41
Indikator 5b Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling Standard: 90% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ 2014/15 2013/14 2012/13 opfyldt Nævner % (95% CI) % (95% CI) % (95% CI) Danmark Nej 355/438 81( 77-85) 93( 91-95) 95( 93-96) Region Hovedstaden Nej 185/222 83( 78-88) 94( 90-97) 91( 86-94) Region Midtjylland Nej 63/77 82( 71-90) 91( 86-95) 97( 93-99) Region Nordjylland Nej 35/53 66( 52-78) 92( 78-98) 95( 77-100) Region Sjælland Ja 13/13 100( 75-100) 97( 83-100) 97( 85-100) Region Syddanmark Nej 59/73 81( 70-89) 92( 86-97) 97( 93-99) Region Hovedstaden Nej 185/222 83( 78-88) 94( 90-97) 91( 86-94) Glostrup Hospital Nej 80/90 89( 81-95) 100( 95-100) 100( 93-100) Hospitalerne i Nordsjælland Ja #/# 100(2.5-100). (. -. ). (. -. ) Rigshospitalet Nej 104/131 79( 71-86) 91( 86-95) 88( 83-93) Region Midtjylland Nej 63/77 82( 71-90) 91( 86-95) 97( 93-99) Regionshospitalet Holstebro Ja 17/18 94( 73-100) 88( 75-95) 100( 91-100) Århus Sygehus Nej 46/59 78( 65-88) 93( 87-97) 96( 91-99) Region Nordjylland Nej 35/53 66( 52-78) 92( 78-98) 95( 77-100) Aalborg Universitetshospital Nej 35/53 66( 52-78) 92( 78-98) 95( 77-100) Region Sjælland Ja 13/13 100( 75-100) 97( 83-100) 97( 85-100) Roskilde Sygehus Ja 13/13 100( 75-100) 97( 83-100) 97( 85-100) Region Syddanmark Nej 59/73 81( 70-89) 92( 86-97) 97( 93-99) OUH Odense Universitetshospital Nej 22/25 88( 69-97) 93( 77-99) 94( 83-99) Sydvestjysk Sygehus Nej 7/10 70( 35-93) 96( 80-100) 100( 91-100) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 17/18 94( 73-100) 89( 65-99) 96( 78-100) Vejle Sygehus Nej 13/20 65( 41-85) 91( 76-98) 100( 91-100) 42
Figur 5bA. Funnelplot visende andel patientforløb i andet-valgs immunmodulerende behandling som fik foretaget rutineblodprøver højst 3 måneder før behandlingsstart opgjort i forhold til hospitalets størrelse. 43
Figur 5bB. Andel med rutine blodprøver højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgs behandling fordelt på regioner med 95% CI. Lodrette linie markerer standarden. 44
Figur 5bC. Andel med rutine blodprøver højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgs behandling fordelt på hospitaler med 95% CI. Lodrette linje markerer standarden. 45
Figur 5bD.Trend over andelen med rutineblodprøver højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet valgs behandling for perioden 2012/13 2014/15 46
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering af indikator 5b Ud af 438 patientforløb, der i perioden startede andet-valgs immunmodulerende behandling fik 359 registreret rutineblodprøver indenfor 3 måneder før behandlingsstart svarende til 82% mod en forventet standard på mindst 90%. Blandt de 5 regioner levede kun Region Sjælland op til standarden med en indikatorværdi på 100% baseret på kun 13 patientforløb i andetvalgsbehandling. Faglig klinisk kommentering Rutineblodprøverne skal tages, men de har sjældent betydning for start af behandlingen. Rutineblodprøver er blot elektrolytter, leverparametre, TSH, infektionstal. De er vigtige, hvis en patient tidligere har været behandlet med immunosupprimeret eller hvis påvirkede levertal eller stofskifteprøver tidligere har været til stede. Prøverne er rutine hos stort set alle patienter i neurologiske afdelinger, men registreringen heraf i Sclerosebehandlingsregistret er mangelfuld. Vil antagelig udgå som kvalitetsindikator fremover. Anbefalinger til indikator 5b Se ovenfor. 47
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Multipel sklerose er en immunsygdom, der medfører skader på centralnervesystemet med deraf følgende risiko for neurologiske og kognitive funktionsforstyrrelser. Det er en kronisk sygdom, der ikke kan helbredes. Man rammes typisk mellem 25 og 45 år, men den kan begynde ned i teenageårene, endda i barndommen (meget sjældent). Omvendt ses ligeledes sjældent sygdomsstart helt op til omkring 60-års alderen. Sygdommen forkorter levetiden med i gennemsnit 10 år, og 10 år efter sygdomsstart er sandsynligheden for at være førtidspensioneret 50% imod mindre end 10% i en aldersmæssigt tilsvarende baggrundsbefolkningen. Der er ca. 13.000 patienter med MS i Danmark, og der diagnosticeres årligt mere end 400. Incidensen af sygdommen er over 40 år fordoblet hos kvinder og svagt stigende hos mænd. Sygdommen har to hovedfaser: 1) Attakfasen, bestående af gentagne pludselige sygdomsangreb med forskellige neurologiske forstyrrelser af ugers til måneders varighed og med ofte - års mellemrum med stabil tilstand, og 2) den sekundære progressive fase, der typisk starter efter 10-15 års sygdom, og hvorunder der sker gradvis forværring. Til enhver tid befinder anslået 1/3 af alle patienterne sig i en ren attakvis fase, og ved sygdomsstart er det 85%. Behandlingerne nedsætter beviseligt antal attakker med mellem 1/3 og 2/3 og udsætter måske også tidspunktet for overgang til den sekundære progressive fase. Det er patienter i attakfasen, der har gavn af de sygdomsmodificerende behandlinger. Virkningerne af behandlingerne er ikke vist i den sekundære progressive fase, hvis der ikke også samtidigt er attakker, eller hos de ca. 15%, hvor sygdommen blot starter gradvist uden attakker (de primære progressive). Det første præparat til sygdomsmodificerende behandling blev i Danmark taget i anvendelse i 1996, og i den forbindelse blev Sclerosebehandlingsregistret oprettet. Siden er adskilligt flere præparater kommet til. Per 10. november 2015 var i alt 8369 patienter registreret i Sclerosebehandlingsregistret som havende startet immunmodulerende behandling, og i alt 5664 var fortsat i behandling. Behandlingskvaliteten måles i procesindikatorerne og resultat indikatorerne, men det er vigtigt at erkende, at kvaliteten - herunder patientens oplevelse af denne - i høj grad også beror på adskillige andre faktorer, der ikke kan kvantificeres eller rapporteres. 48
Oversigt over alle indikatorer Der henvises til tabel 1, hvor alle indikatorer er beskrevet i skemaform (sammen med landsresultaterne). Der arbejdes på yderligere to mulige indikatorer, som i indeværende rapport præsenteres som supplerende tabeller i appendiks. Datagrundlag I denne årsrapport er datagrundlaget indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS. Denne indrapportering finder sted på de enkelte klinikker af de læger, der ser patienterne til undersøgelse eller kontrol. Det kan dreje sig om læger med stor erfaring i behandling af MS, men også om yngre læger, der uddannelsesmæssigt er passanter i MS-klinikkerne. Dette kan naturligvis give en vis variation af den måde, skemaerne udfyldes på. Der er i analyserne og opgørelserne ikke gjort rede for antallet af uoplyste værdier for indikatorer. Det skyldes databasens særlige konstruktion, hvor alle variabler findes i databasen, også sådanne, der kun er relevante for særlige behandlinger og forløb, og disse ville ellers henstå som missing selvom skemaer er udfyldt korrekt. De neurologiske afdelinger er i oktober 2015 overgået til en anden inddateringsplatform, COMPOS. Det nye system er meget brugervenligt og vil til enhver tid give en hurtig oversigt over den enkelte patients forløb til stor hjælp under konsultationen og til optimering af den faglige kvalitet af behandlingen. Derfor vil indtastning være en mere integreret i konsultationen og ikke blot noget, der skal gøres ekstra efter endt konsultation eller ambulatoriedag. Det vil utvivlsomt øge kompletheden af indberetningerne. 49
Kvalitetsindikatorer for Det Danske Sclerosebehandlingsregister 2015 Procesindikatorer Nogle af indikatorerne har vi defineret som begivenhedsorienterede i stedet for patientorienterede, dvs. hvor mange gange en begivenhed har fundet sted i opgørelsesperioden divideret med summen af patientobservationsår i perioden. Det er hensigtsmæssigt, fordi en patients observationstermin kan ligge på et hvilket som helst tidspunkt i opgørelsesperioden og er særligt nødvendigt ved opgørelse af gentagne begivenheder 1. Halvårlig kontrol af anti-jc-virus antistoffer hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri. Tæller: Summen af blodprøvetagninger mhp anti-jc-virus antistoffer inden for 14 måneder før opgørelsesdatoen blandt patientforløb, der indgår i nævneren. Nævner: Summen af patientobservationsår gennem 14 måneder inden opgørelsesdatoen hos alle, der ved seneste test før observationsperioden var JCVnegative. Patienterne indgår i populationen, når de starter Tysabri-behandling og fortsætter frem til sidste kontrolskema i perioden eller hvis der foreligger en tidligere slutdato på et slutskema. Standard: 1.8 2. Kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Tæller: antal patientforløb, hvis 12-måneders kontrol faldt inden for observationsperioden og som inden dennes slutning have fået foretaget enten mindst tre negative eller en positiv antistofmåling. Nævner: Antal patientforløb, som er startet Tysabribehandling, hvis dato for 12-måneders behandlingskontrol faldt inden for observationsperioden. Standard: 0.85 3. Årlig kontrol MR-skanning under andet-valgsbehandling til sammenligning ved mistanke om udvikling af PML og til kontrol af evt. subklinisk sygdomsaktivitet. Andet-valgspræparater for behandling af attakvis MS er natalizumab(tysabri), fingolimod (Gilenya) og alemtuzumab (Lemtrada). Tæller: Antal patientforløb i andet-valgsbehandling som indenfor 14. måneder før seneste kontrolbesøg i opgørelsesperioden har fået registreret mindst en MR-skanning. Nævner: Antal patientforløb i andet-valgsbehandling, som har et registreret kontrolbesøg i opgørelsesperioden. Standard: 95%. 4. Halvårlig eller årlig EDSS scoring og for alle i immunmodulerende behandling. Standard 90%. Da patientforløb i første-valgsbehandling, der har været stabile i to år, kan overgå til årlig kontrol vil sikring af en årlig EDSS scoring være tilstrækkelig. 50
Tæller: Antal patientforløb, der har været til kontrol mindst 1 gang i 14. måneder før observationsperiodens ophør med anførelse af FS og EDSS på kontrolskemaet. Nævner: Antal patientforløb, som havde startet behandling mindst 14 måneder inden observationsperiodens ophør, og som ikke har stoppet behandlingen (i givet fald markeret ved indsendt stopskema). 5a. MR-scanning højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard mindst 90 %). Tæller: antal patientforløb der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden og som har fået foretaget MR-scanning højst tre måneder inden behandlingsstart. Nævner: Alle patientforløb der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden. 5b. Rutine-prøver højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard mindst 90 %). Tæller: antal patientforløb der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden og som har fået foretaget rutine- eller safety-prøver højst tre måneder inden behandlingsstart. Nævner: Alle patientforløb der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden. Supplerende tabeller (kan evt. fremover erstatte tidligere resultatindikatorer) Disse er rent observationelle, og der kan ikke fastsættes standarder. 1. Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis EDSS var mindre 4.0 ved starten af behandling. Beregnes ved hjælp af Kaplan-Meyer metoden. Endepunktet er datoen for det kontrolskema hvor EDSS 4.0 første gang konstateres. Patienterne censureres ved seneste observationstidspunkt for patienter, der endnu ikke har nået EDSS 4.0. 2. Procentdel af patienter <65 år i erhvervsarbejde (opgjort selvstændigt for første- og andet-valgsbehandlinger). Denne variabel skal primært omhandle ændringer i forhold til niveauet ved behandlingsstart, og sygdomsvarigheden. 51
Styregruppens medlemmer Professor, overlæge, dr.med. Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet (Formand) Professor, overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Melinda Magyari, Scleroseregistret og Rigshospitalet (Daglig leder) Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, Scleroseregistret Professor, overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, Glostrup Hospital Overlæge, ph.d. Lars Storr, Roskilde Sygehus Professor, overlæge Egon Stenager, Sønderborg Sygehus og Syddansk Universitet Overlæge, dr.med. Thor Petersen, Aarhus Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claudia Pfleger, Aalborg Universitetshospital. 52
Appendiks Supplerende tabeller Tabel A1 Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis EDSS var mindre end 4:0 ved starten af behandlingen (Kaplan-Meier). Aktuelle år Tidligere år Events Beh. start fra: 1.10.2010. Follow-up: 30.9.2015 Beh. start fra: 1.10.2009. Follow-up: 30.9.2014 Beh. start fra: 1.10.2008. Follow-up: 30.9.2013 i sidste periode Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Danmark 422 77( 72-82) 83( 79-86) 88( 87-90) Region Hovedstaden 144 75( 64-83) 88( 85-91) 90( 88-92) Region Midtjylland 94 76( 68-83) 81( 71-88) 90( 88-93) Region Nordjylland 28 85( 77-90) 86( 77-92) 91( 86-94) Region Sjælland 29 81( 69-88) 65( 45-79) 80( 71-86) Region Syddanmark 127 78( 73-82) 81( 73-86) 85( 82-89) Region Hovedstaden 144 75( 64-83) 88( 85-91) 90( 88-92) Glostrup Hospital 53 85( 80-90) 87( 76-93) 93( 90-96) Herlev og Gentofte Hospital # 99( 91-100). (. -. ) 89( 58-98) Hospitalerne i Nordsjælland 4 94( 82-98) 96( 85-99) 92( 82-97) Rigshospitalet 86 65( 46-78) 86( 82-89) 89( 86-91) Region Midtjylland 94 76( 68-83) 81( 71-88) 90( 88-93) Regionshospitalet Holstebro 13 92( 84-96) 93( 87-97) 94( 89-97) Regionshospitalet Viborg 19 71( 45-87) 81( 66-90) 83( 73-90) Århus Sygehus 62 70( 56-80) 73( 51-86) 91( 87-94) Region Nordjylland 28 85( 77-90) 86( 77-92) 91( 86-94) Aalborg Universitetshospital 28 85( 77-90) 86( 77-92) 91( 86-94) Region Sjælland 29 81( 69-88) 65( 45-79) 80( 71-86) Roskilde Sygehus 20 82( 68-90) 64( 41-79) 80( 69-88) Slagelse Sygehus 9 75( 46-90) 81( 68-89) 79( 65-88) Region Syddanmark 127 78( 73-82) 81( 73-86) 85( 82-89) OUH Odense Universitetshospital 23 88( 81-93) 78( 57-89) 85( 77-90) Sydvestjysk Sygehus 36 77( 68-84) 78( 69-84) 74( 54-87) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 41 71( 59-79) 85( 77-90) 89( 80-94) Vejle Sygehus 27 80( 69-87) 87( 80-91) 89( 82-94) 53
Kommentar Tabellen viser sandsynlighed for, at patienter, der havde EDSS under 4.0 ved behandlingsstart havde nået EDSS 4.0 efter 5 års behandling. Patienter, der er startet i en behandlingsserie inden for 5 år før follow-up datoen er inkluderet med startdato som startpunkt og registrering af EDSS 4,0 som endepunkt. Censorering finder sted ved follow-up tidspunktet, hvis begivenheden ikke er indtrådt forinden. Der er anvendt venstre-trunkeret Kaplan-Meyer analyse. 54
Tabel A2 Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved behandlingsophør eller ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For patienter i førstevalgsbehandling. Aktuelle år Tidligere år Events Beh. start fra: 1.10.2010. Follow-up: 30.9.2015 Beh. start fra: 1.10.2009. Follow-up: 30.9.2014 Beh. start fra: 1.10.2008. Follow-up: 30.9.2013 i sidste periode Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Danmark 412 42( 35-50) 45( 37-53) 80( 76-84) Region Hovedstaden 136 53( 44-61) 47( 30-62) 83( 74-89) Region Midtjylland 86 40( 27-52) 46( 29-61) 90( 82-94) Region Nordjylland 39 44( 30-57) 39( 22-55) 67( 48-81) Region Sjælland 39 47( 32-60) 44( 28-59) 75( 63-84) Region Syddanmark 112 38( 23-53) 46( 30-61) 76( 67-83) Region Hovedstaden 136 53( 44-61) 47( 30-62) 83( 74-89) Glostrup Hospital 73 51( 38-62) 50( 37-63) 81( 70-89) Herlev og Gentofte Hospital 10 65( 40-82) 86( 55-96) 79( 37-95) Hospitalerne i Nordsjælland 11 66( 44-81) 70( 40-87) 79( 32-95) Rigshospitalet 42 50( 34-64) 43( 21-64) 85( 70-93) Region Midtjylland 86 40( 27-52) 46( 29-61) 90( 82-94) Regionshospitalet Holstebro 26 50( 33-66) 64( 43-79) 90( 73-97) Regionshospitalet Viborg 18 56( 36-72) 64( 35-83) 95( 68-99) Århus Sygehus 42 22(5.5-46) 31( 11-54) 88( 78-94) Region Nordjylland 39 44( 30-57) 39( 22-55) 67( 48-81) Aalborg Universitetshospital 39 44( 30-57) 39( 22-55) 67( 48-81) Region Sjælland 39 47( 32-60) 44( 28-59) 75( 63-84) Roskilde Sygehus 27 45( 27-62) 38( 21-56) 75( 60-85) Slagelse Sygehus 12 53( 31-71) 67( 39-84) 76( 50-89) Region Syddanmark 112 38( 23-53) 46( 30-61) 76( 67-83) OUH Odense Universitetshospital 32 55( 39-68) 71( 54-82) 71( 52-83) Sydvestjysk Sygehus 21 47( 25-66) 62( 40-78) 89( 70-97) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 26 58( 40-72) 55( 37-70) 84( 67-92) Vejle Sygehus 33 31( 13-50) 32(8.2-59) 68( 47-83) 55
Tabel A3. Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse vedbehandlingsstart, ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved behandlingsophør eller ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For patienter i andetvalgsbehandling. Aktuelle år Tidligere år Events Beh. start fra: 1.10.2010. Follow-up: 30.9.2015 Beh. start fra: 1.10.2009. Follow-up: 30.9.2014 Beh. start fra: 1.10.2008. Follow-up: 30.9.2013 i sidste periode Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Danmark 170 42( 32-51) 42( 28-56) 41(1.5-83) Region Hovedstaden 88 34( 19-49) 49( 29-66) 79( 69-86) Region Midtjylland 34 56( 42-67) 48( 30-64) 89( 75-95) Region Nordjylland 12 36( 14-59) 43( 17-67) 80( 39-95) Region Sjælland 9 27(1.9-65) 50( 21-73) 91( 51-99) Region Syddanmark 27 51( 35-65) 45( 19-68) 81( 61-91) Region Hovedstaden 88 34( 19-49) 49( 29-66) 79( 69-86) Glostrup Hospital 29 21(1.9-53) 48( 24-69) 79( 59-90) Rigshospitalet 59 37( 19-54) 51( 29-69) 80( 67-88) Region Midtjylland 34 56( 42-67) 48( 30-64) 89( 75-95) Regionshospitalet Holstebro 5 73( 46-88) 76( 40-92). (. -. ) Århus Sygehus 29 52( 37-65) 45( 27-61) 87( 72-94) Region Nordjylland 12 36( 14-59) 43( 17-67) 80( 39-95) Aalborg Universitetshospital 12 36( 14-59) 43( 17-67) 80( 39-95) Region Sjælland 9 27(1.9-65) 50( 21-73) 91( 51-99) Roskilde Sygehus 9 27(1.9-65) 50( 21-73) 91( 51-99) Region Syddanmark 27 51( 35-65) 45( 19-68) 81( 61-91) OUH Odense Universitetshospital 9 34( 10-60) 39( 12-67) 78( 36-94) Sydvestjysk Sygehus 5 60( 25-83) 86( 33-98). (. -. ) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 7 70( 47-85) 72( 45-88) 83( 46-96) Vejle Sygehus 6 50( 16-77) 35(1.6-77) 73( 28-93) 56
Tabel A4. Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ophører med erhversarbejde inden ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For patienter i første-valgsbehandling. Aktuelle år Tidligere år Events Beh. start fra: 1.10.2010. Follow-up: 30.9.2015 Beh. start fra: 1.10.2009. Follow-up: 30.9.2014 Beh. start fra: 1.10.2008. Follow-up: 30.9.2013 i sidste periode Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Danmark 210 67( 59-74) 45( 37-53) 80( 76-84) Region Hovedstaden 73 73( 66-80) 47( 30-62) 83( 74-89) Region Midtjylland 44 64( 48-76) 46( 29-61) 90( 82-94) Region Nordjylland 19 69( 50-82) 39( 22-55) 67( 48-81) Region Sjælland 19 75( 61-85) 44( 28-59) 75( 63-84) Region Syddanmark 55 64( 46-78) 46( 30-61) 76( 67-83) Region Hovedstaden 73 73( 66-80) 47( 30-62) 83( 74-89) Glostrup Hospital 35 76( 65-83) 50( 37-63) 81( 70-89) Herlev og Gentofte Hospital 5 83( 61-93) 86( 55-96) 79( 37-95) Hospitalerne i Nordsjælland 7 78( 54-90) 70( 40-87) 79( 32-95) Rigshospitalet 26 68( 52-80) 43( 21-64) 85( 70-93) Region Midtjylland 44 64( 48-76) 46( 29-61) 90( 82-94) Regionshospitalet Holstebro 11 76( 55-88) 64( 43-79) 90( 73-97) Regionshospitalet Viborg 5 83( 58-94) 64( 35-83) 95( 68-99) Århus Sygehus 28 43( 16-68) 31( 11-54) 88( 78-94) Region Nordjylland 19 69( 50-82) 39( 22-55) 67( 48-81) Aalborg Universitetshospital 19 69( 50-82) 39( 22-55) 67( 48-81) Region Sjælland 19 75( 61-85) 44( 28-59) 75( 63-84) Roskilde Sygehus 13 74( 57-86) 38( 21-56) 75( 60-85) Slagelse Sygehus 6 78( 56-90) 67( 39-84) 76( 50-89) Region Syddanmark 55 64( 46-78) 46( 30-61) 76( 67-83) OUH Odense Universitetshospital 11 83( 69-91) 71( 54-82) 71( 52-83) Sydvestjysk Sygehus 11 69( 40-86) 62( 40-78) 89( 70-97) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 17 72( 55-84) 55( 37-70) 84( 67-92) Vejle Sygehus 16 49( 16-76) 32(8.2-59) 68( 47-83) 57
Tabel A5. Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ophører med erhversarbejde inden ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For patienter i andet-valgsbehandling. Aktuelle år Tidligere år Events Beh. start fra: 1.10.2010. Follow-up: 30.9.2015 Beh. start fra: 1.10.2009. Follow-up: 30.9.2014 Beh. start fra: 1.10.2008. Follow-up: 30.9.2013 i sidste periode Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Sandsynlighed i % (95% CI) Danmark 84 44( 18-68) 42( 28-56) 41(1.5-83) Region Hovedstaden 43 33(8.2-62) 49( 29-66) 79( 69-86) Region Midtjylland 19 76( 65-84) 48( 30-64) 89( 75-95) Region Nordjylland 6 57( 25-80) 43( 17-67) 80( 39-95) Region Sjælland 4 31(1.4-73) 50( 21-73) 91( 51-99) Region Syddanmark 12 72( 53-85) 45( 19-68) 81( 61-91) Region Hovedstaden 43 33(8.2-62) 49( 29-66) 79( 69-86) Glostrup Hospital 15 30(1.8-69) 48( 24-69) 79( 59-90) Rigshospitalet 28 57( 34-75) 51( 29-69) 80( 67-88) Region Midtjylland 19 76( 65-84) 48( 30-64) 89( 75-95) Regionshospitalet Holstebro 4 78( 51-91) 76( 40-92). (. -. ) Århus Sygehus 15 76( 63-85) 45( 27-61) 87( 72-94) Region Nordjylland 6 57( 25-80) 43( 17-67) 80( 39-95) Aalborg Universitetshospital 6 57( 25-80) 43( 17-67) 80( 39-95) Region Sjælland 4 31(1.4-73) 50( 21-73) 91( 51-99) Roskilde Sygehus 4 31(1.4-73) 50( 21-73) 91( 51-99) Region Syddanmark 12 72( 53-85) 45( 19-68) 81( 61-91) OUH Odense Universitetshospital # 94( 63-99) 39( 12-67) 78( 36-94) Sydvestjysk Sygehus 3 80( 41-95) 86( 33-98). (. -. ) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 4 77( 46-92) 72( 45-88) 83( 46-96) Vejle Sygehus 4 64( 25-87) 35(1.6-77) 73( 28-93) 58