Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System. Forklar om systemets opbygning i hovedgrupper, perioder. Kom ind på nogle af hovedgruppernes tilstandsformer og generelle kemiske egenskaber. Definer oktetreglen. Gør rede for hvordan et stofs elektronegativtiet indvirker på om dets bindingstyper Enkelte grundstoffers opbygning og reaktionsmåde. Eksempler på kemisk reaktioner, Sublimation af iod Inddrag øvelse Molekylemodeller.
Kovalente bindinger. Gør rede for hvad en kovalent bindinger hvad der kendetegner de atomer der indgår i disse bindinger. Kom med eksempler på stoffer der karakteriseres af en hhv. polær og upolær kovalent binding. Gør rede for elektronegativitetsbegrebet. Hvordan er et molekyles polaritet afhængig af dets rumlige opbygning? Sammenhold smelte- og kogepunkter mellem ionforbindelser og molekyler. bindingsforholdende i NH 3, O 2, CO 2, N 2 CH 4. Forskel mellem kovalentbinding og ionbinding Inddrag øvelse Molekylemodeller og identifikation af organiske stoftyper.
Fotosyntese og forbrænding Opskriv reaktionsligningen for de 2 processer. Forklar om de enkelte reaktanter og produkter- deres tilstandsformer og opløselighed i vand. Opskriv og afstem en forbrændingsreaktion. Hvordan kan det være nogle mikroorganismer anvender svovl i stedet for ilt til respiration?. Hvordan ændres kulstofs oxidationstal sig under fuldstændig af methan? Fossilt brændstof Endoterme og exoterme reaktioner Ufuldstændig forbrænding. Inddrag øvelse Molekylemodeller og Identifikation af organiske stoftyper.
Polære kovalente bindinger Beskriv typiske eksempler på stoffer med polære kovalente bindinger. Forklar hvordan forskellige stoffers egenskaber og tilstandsformer hænger sammen med deres bindingstyper. Hvordan indvirkes et stofs polaritet af dets rumlige opbygning? Hvilke intermolekylære kræfter kender du og hvilken betydning har de for stoffets tilstandsformer? Blandbarhed og emulgatorer. Inddrag øvelse Molekylemodeller og Identifikation af organiske stoftyper.
Tilstandsformer Beskriv hvad der sker på hhv. mikroskopisk og makroskopisk niveau når tilstandsformerne ændres? Gør rede for hvordan ændringerne afhænger af temperaturen. Hav fokus på hvilke ændringer der er endoterme og hvilke der er exoterme. Forklar hvorfor temperaturen falder når der salt bandes med is-vand. Sammenhold kogepunkter og smeltepunkter for ionforbindelse, kovalente forbindelser og alkaner. Forklar hvorfor kemiske reaktioner oftest forgår i flydende vand. Inddrag forsøget med at tilsætte NaCl til is-vand.
Alhohol Hvordan er alkohol opbygget? Hvad kendetegner hhv. ethanol og butanol, sammenhold deres smelte- og kogepunkter. Sammenhold dem også med temperaturerne for vands faseovergange. Gør rede for elektronegativitetsbegrebet. Kom ind på isomeri. Fortæl om opløselighed hvorfor er vand et bedre opløsningsmiddel end ethanol? Hvorfor opløses DNA fx i varm ethanol men ikke i iskold ethanol. Afstem reaktionsskema for forbrænding af fx 100 gr. butanol. Forklar hvad koncentration er og hvordan den beregnes. Redegør for hvordan alkoholpromillen beregnes. Navngivning af organiske molekyler. Hvor mange gram alkohol er der i en genstand Inddrag øvelse Molekylemodeller og identifikation af organiske stoftyper.
Vand Hvordan er H 2 O opbygget? Hvorfor er H 2 O et excellent opløsningsmiddel? Gør rede for den atomare opbygning af H og af O og for dannelsen af dipolmomentet i H 2 O molekylet. Forklar om oktetreglen og tilstandsformer. Giv eksempler og beskriv forskellene på vitaminer der er opløselige i vand og vitaminer der ikke er. Vand kan ikke opløse fedt hvad skal der til for at fedtpartilker kan bevæge sig over i vandfasen? Vands ionprodukt Mulighed for liv der ikke er baseret på H 2 O Inddrag molekylemodeller og journalrapporten; Saltes opløselighed.
Mængdeberegning Gør rede for mol begrebet, for ækvivalente mængder og begrænsende faktor. Vis sammenhæng mellem stofmængde og masse. Afstem reaktionsskema. Forklar hvad koncentration er og hvordan den beregnes. Diskuter forskel på formel og aktuel konc. ud fra eksempler. Inddrag titrering som analyseform og vis hvilke beregninger der hører til her. Inddrag øvelse Natron. eksempler på beregning af opløsninger med kendt konc. Mængden af CO 2 der udledes ved forbrænding af 1 kg. benzin
Organisk kemi Gør rede for carbonhydriders opbygning og navngivning hvor du har fokus på alkaner og alkener. Beskriv deres rumlige opbygning og bindingsforhold, deres polaritet og fysiske egenskaber. Beskriv ex på carbonhydrider der har særlig samfundsmæssig betydning. Inddrag evt. alkoholer og organiske syrer. Giv ex på reaktionstyper; forbrænding, addition, substitution. Stoffers blandbarhed. Mængden af CO 2 der udledes ved forbrænding af 1 kg. benzin Øvelse: Identifikation af organiske stoftyper
Syrer og baser Definer og giv eksempler på syrer og baser. Forklar om deres styrke om og de korresponderende syre/base par. Forklar hvad en amfolyt er, fortæl om vands autoprotonolyse, ph-begrebet og giv ex på beregning af ph, du kan fx beregne ph for en 0,1MHCl og 2MNaOH.. Vands ionprodukt. Praktisk anvendelse af syre og baser Øvelse: Titrering af husholdningseddike
Redox, spændingsrækken, K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H 2, Cu, Hg, Ag, Au Definer oxidation og reduktion. Forklar hvad spændingsrækken betyder og hvad der sker i følgende opløsninger: Fe(s) i CuSO 4 opløsning Au i CuSO 4 opløsning Cu i MgSNO 3 opløsning Pb i CuCl 2 opløsning Hvad kan rækken bruges til? Hvilken særlig plads har H 2 i spændingsrækken? Beskriv regler for tildeling af OT. Forklar om redox reaktionerne i en forbrændingsreaktion. korrosion. Afstemme en redox reaktionsligning. Inddrag øvelse her jernindhold i ståluld
Redox,, afstemning af redox reaktion Definer oxidation og reduktion. Beskriv regler for tildeling af OT. Afstem følgende reaktion og forklar hvordan du gør: PbO 2 (s) + Cl - Pb 2+ + Cl 2 (g) Forklar om forbrændingsreaktion udfra et redox perspektiv. Spændingsrækken K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H 2, Cu, Hg, Ag, Au Principperne i titreranalyse Inddrag øvelse her jernindhold i ståluld