Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Rusmiddelcenter Silkeborg. Der har været flere formål med projektet, blandt andet at uddanne nøglemedarbejdere i forhold til alkoholproblematikker, afprøve alkoholinterventioner i forhold til brugere af hjemmeplejen, samt indsamle den evidens, der foreligger på området. I det følgende vil vi dels præsentere viden og erfaringer, der er indhentet i forbindelse med projektet, dels lægge op til hvilke tiltag, der sikre en blivende effekt af projektet også efter dets afslutning. Alkohol og dansk kultur Siden midten af 1970érne har forbruget af alkohol udgjort 12 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år om året. Alkoholforbruget har ændret sig fra tidligere at være forbundet med særlige festlige lejligheder såsom bryllupper og konfirmationer til, at det i dag er en fast bestanddel af den danske husholdning. Alkohol er tæt forbundet med indbegrebet af dansk hygge og i mindre grad blevet problematiseret som et rusmiddel (Grønbæk, 2002). Der er meget fokus på unges problematiske rusmiddelbrug, mens ældre menneskers alkoholbrug i udpræget grad er et overset felt. Forskning viser, at alkohol kan have vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser. Ifølge WHO er alkohol medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme, og årsag til omkring 10 % af den total sygdomsforekomst i Europa (Hallgren et al. 2009). Samfundsmæssige udfordringer Det faktum, at befolkningen er aldrende, og forbruget af alkohol blandt ældre er stigende, betyder, at Silkeborg Kommune står overfor nogle sundhedsmæssige og sociale udfordringer både aktuelt og i fremtiden. I Silkeborg Kommune forventes således en stigning i antallet af borgere på 52 % blandt de 67+årige i løbet af de følgende 12 år (se bilag 1). Det betyder, at det totale antal borgere med et problematisk alkoholforbrug vil stige, og der er derfor behov for at overveje konsekvenserne af denne udvikling. Ældre mennesker i Danmark har et højt alkoholforbrug og medicinforbrug Ældre borgere over 65 år er den gruppe, som næstefter de unge < 25 år, har det højeste alkoholforbrug i Danmark (http://www.kram-undersoegelsen.dk) (se desuden bilag 3). De ældre er den gruppe i befolkningen, som har det største medicinforbrug. En femtedel af alle ældre i Danmark bruger 5 eller flere lægemidler sammen. Desuden bruger de 65+årige 40-50 % af alt receptpligtig medicin (http://min.medicin.dk/indledningsafsnit/afsnit/3600). Ældre mennesker er mere sårbare overfor medicin og alkohol Alkohol har indflydelse på virkningen af megen medicin, idet alkohol enten kan forstærke eller formindske medicinens effekt. Ved samtidig brug af eksempelvis benzodiazepin og alkohol forstærkes alkoholens effekt, og der er stor risiko for fald. Man skønner, at 10 % af indlæggelserne som følge af fald skyldes alkoholforbrug (http://sund-by- net.dk/uploads/media/aeldre_og_alkohol_- _Kbh_Kommune Jane_Soerensen_og_Annette_Kann.pdf). Ældre mennesker er mere følsomme 1
overfor alkohol, fordi de har mindre muskelmasse, og derved får en højere alkoholpromille end yngre mennesker. De biologiske forandringer forbundet med aldring og en øgning i medicinforbruget betyder derfor, at ældre mennesker er mere sårbare overfor alkohols negative effekter. 9 ud af 10 medarbejdere kender alkoholproblematik hos borgere I projektet: Alkoholfokus i Ældreindsatsen i Silkeborg Kommune er der blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at over 90 % af medarbejderne har eller har haft kontakt med en borger med et problematisk alkoholforbrug, og 13 % af medarbejderne kommer dagligt hos en borger med et problematisk alkoholforbrug. Der er altså stor berøring med borgere med problematisk alkoholforbrug. Der er i sundhedsuddannelserne i dag ikke et obligatorisk fag om rusmidler, og hvordan man som medarbejder håndterer alkoholproblemstillinger hos borgerne. Der er stor mangel på sundhedsfaglig viden indenfor området. Spørgeskemaundersøgelsens resultater understøttes af andre undersøgelser senest en større undersøgelse foretaget af FOA (se bilag 4). Alkoholintervention betaler sig En selvrapporteret spørgeskemaundersøgelse i Hjemmeplejen ligeledes fra projektet: Alkoholfokus i Ældreindsatsen viser, at 10 % af borgerne har indikation på alkoholproblemer. Andelen af borgere med alkoholproblematik kan således formodes at svare til forekomsten af borgere med diverse demenssygdomme (http://www.videnscenterfordemens.dk/media/940047/hele%20landet%20og%20regioner.pdf). I dag eksisterer en målrettet indsats på demensområdet blandt andet via demenskonsulenter i hjemmeplejen. Til forskel fra demenssygdomme vil en borger med alkoholproblematik i mange tilfælde kunne vende tilbage til en tilværelse som selvhjulpen, hvis der sættes ind med alkoholintervention. Ældre borgere kan ligesom andre aldersgrupper ændre på deres alkoholvaner og nyere forskning viser, at alkoholbehandling har effekt for gruppen af ældre borgere (Nielsen og Søgård, 2011). Erfaringer fra projektet i Silkeborg viser, at de ældre borgere ofte gerne vil have hjælp til at reducere deres alkoholforbrug. Projekt alkoholfokus i Ældreindsatsen er i søgelyset Alkoholfokus i ældreindsatsen har fået meget medieopmærksomhed (se bilag 2). Sundhedsstyrelsen har også udtrykt interessere i de resultater, som kommer frem. Flere kommuner har rettet henvendelse til projektet, fordi man ønsker at få viden og hjælp til at håndtere alkoholproblematikker i hjemmeplejen. Projektet er ligeledes i kontakt med KompetencecenterRus i Oslo samt Borgestadsklinikken i Skien i Norge, hvor man har udtrykt ønske om et nordisk samarbejde indenfor området. Der er desuden rettet henvendelse fra COK med ønske om at udbyde flere undervisningsforløb for medarbejdere i samarbejde med projektet. Flere SoSu-skoler har også taget kontakt til projektet med henblik på undervisning i alkoholviden og indsatser. 2
Bilag 1. Alder 2010 2023 Forskel Udvikling 0 år 1.094 1.133 39 3,5% 0-2 år 3.397 3.451 54 1,6% 3-5 år 3.605 3.573-32 -0,9% 0-5 år 7.002 7.024 22 0,3% 5 år 1.188 1.201 13 1,1% 6-9 år 4.776 4.857 81 1,7% 10-13 år 4.797 4.984 187 3,9% 16-17 år 2.492 2.717 225 9,0% 0-17 år 21.617 22.191 574 2,7% 5-15 år 13.311 13.650 339 2,5% 18-24 år 6.627 7.805 1.178 17,8% 25-39 år 15.970 15.659-311 -1,9% 40-64 år 30.789 31.862 1.073 3,5% 65-66 år 2.057 2.269 212 10,3% 67-79 år 8.111 12.346 4.235 52,2% 80+ år 3.313 4.660 1.347 40,7% Total 88.484 96.793 8.309 9,4% Kilde: ZoomIn 3
Bilag 2 Medier Misbrugspolitisk magasin 3. årgang, december 2009 STOF Tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 14 vinter 2009/2010 Aftenshowet d. 15. marts med Aksel Appel, Lænken P4 Østjylland 27. dec. 2009 Kristeligt Dagblad lørdag d. 13. marts 2010 Tekst TV d. 13. marts TV2 Øst 13. marts 2010 Midtjyllands Avis d. 17. marts 2010 Journaliststuderende d. 9. maj 2010 P1 morgen d. 21. maj 2010 P4 Østjylland d. 21. maj 2010 Radio 1 (Silkeborg) d. 21. maj 2010 Radioavisen d. 21. maj 2010 Journaliststuderende d. 22. maj 2010 Journaliststuderende d. 26. maj 2010 Freelancejournalist d. 26. maj 2010 Blå Kors blad nr. 2, 2010 Personaleblad Århus Kommune, Sundhed og Omsorg (maj 2010) P4 formiddag d. 31. maj 2010 Nordens Velfærdscenter d. 3. juni 2010 FOAs medlemsblad d. 5. juli 2010 Midtjyllands Avis d. 4. september 2010 Midtjyllands Avis d. 9. september 2010 (læserbrev) DR-nyheder (henvendelse) d. 7. september 2010 P4 Østjylland d. 12. oktober 2010 Gerontologi marts 2011 Misbrugspolitisk magasin RUS d. 5. april 2011 MJA. D. 9. maj 2011 P4østjylland d. 24. maj 2011 TV2østjylland d. 25. maj 2011 DR1 Tv-avisen d. 3. juni 2011 Kristeligt Dagblad, d. 22. nov. 2011 Radio 24syv d. 22. nov. 2011 P1-nyheder d. 22. nov. 2011 Danske Kommuners Nyhedsmagasin, 22. nov. 2011 TV2-nyhederne 22. nov. 2011 Helse, nov. 2011 Fyns stiftstidende, nov. 2011 Nyhedsinformation for social og sundhedssektor, jan. 2012 TV2 Østjylland, feb. 2012 Jyske Vestkysten, feb. 2012 Berlingske Nyhedsbureau 13. feb. 2012 Journaliststuderende maj 2012 4
Bilag 3 5
Bilag 4 FOA Kampagne og Analyse Februar 2012 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om at arbejde med borgere med et højt alkoholforbrug FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om arbejdet i ældreplejen med borgere med et højt alkoholforbrug. Spørgsmålene blev stilet til de medlemmer i medlemspanelet, der har oplyst, at de arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter (herunder aktivitetscentre eller genoptræningstilbud). Dette notat bygger på svar fra 816 medlemmer. Svarprocenten var ca. 68. Hovedresultaterne af undersøgelsen er: Knapt halvdelen af de medvirkende medlemmer fra hjemmeplejen og pleje-hjem/plejecentre har svaret ja til, at de i dag har at gøre med borgere, som de vurderer har et for højt alkoholforbrug (mere end 14 genstande om ugen for kvinder og mere end 21 genstande om ugen for mænd). Andelen er højere blandt medlemmer i hjemmeplejen end blandt medlemmer på pleje-hjem/plejecentre. De medlemmer, der har at gøre med borgere med et for højt alkoholforbrug, er blevet spurgt, i hvilken grad de ældres alkoholvaner gør det sværere for dem at udføre deres arbejde. 1 ud af 10 svarer, at det i høj grad gør det sværere for dem, og yderligere 5 ud af 10 svarer i nogen grad. 4 ud af 10 af de medlemmer i ældreplejen, der har med borgere med et for højt alkoholforbrug at gøre, har været i situationer pga. borgeres alkoholforbrug, som de fandt personligt grænseoverskridende. 4 ud af 10 af de medlemmer, der har at gøre med borgere med et for højt alkohol-forbrug, møder dagligt eller næsten dagligt sådanne ældre borgere i deres arbejde. For 1 ud af 3 af disse medlemmer sker det én eller flere gange om ugen. 6 ud af 10 af de medlemmer, der har at gøre med borgere med et for højt alkohol-forbrug, svarer ja til, at de ved præcist, hvor grænserne går for, hvad de skal/må hjælpe borgerne med mht. at købe alkohol, fjerne tomme flasker og lign. Andelen er højere blandt medlemmer i hjemmeplejen end blandt medlemmer på pleje-hjem/plejecentre. Lidt over en tredjedel af de medlemmer i ældreplejen, der har at gøre med borgere med et for højt alkoholforbrug, savner klarere retningslinjer end i dag for deres arbejde med disse borgere. Halvdelen savner ikke klarere retningslinjer, og resten har ikke kunnet tage stilling til spørgsmålet. 6
Litteraturliste Grønbæk, Morten, 2002, Fra konferencerapporten: En Åben debat om ældre og alkohol, Ældremobiliseringen. Hallgren Mats et al. 2009, Alcohol Consumption among elderly European Union citizen, Swedish National Institute of Public Health. Nielsen, Bent; Nielsen, Anette Søgaard; Lolk, Anette; Andersen, Kjeld Elderly alcoholics in outpatient treatment. I : Danish Medical Bulletin (Online), Vol. 57, Nr. 11, 01.11.2010, s. A4209 Websider http://www.kram-undersoegelsen.dk http://min.medicin.dk/indledningsafsnit/afsnit/3600 http://sund-by-net.dk/uploads/media/aeldre_og_alkohol_-_kbh_kommune Jane_Soerensen_og_Annette_Kann.pdf http://www.videnscenterfordemens.dk/media/940047/hele%20landet%20og%20regioner.pdf 7