Ukiuni sisamani sulinissamut pilersaarut Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivianut

Ukiuni sisamani sulinissamut pilersaarut Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivianut 2013-2017 4-årig arbejdsplan for Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivia 2013-2017 Allattuuvoq katersugaasivimmi aqutsisoq Carl-Erik K. Holm Forfattet af museumsleder Carl-Erik K. Holm 1

2

Aallarniut: Una Ammassalik Museum / Tasiilap Katersugaasiviani ukiuni sisamani sulinissamut pilersaarusiat pingajoraat allattuulluni katersugaasivimmi aqutsisoq Cand.Comm. Carl-Erik Korleven Holm. Katersugaasivimmi aqutsisoq ukioq 2009-mi martsip qaammataani atorfinitsinneqarpoq. Ole G. Jensenip 2006-mi Ammassalik Museum qimammaguli piffissani assigiinngitsuni inuit assigiinngitsut atorfeqartarsimapput. Taakku arlaannaalluunniit ilinniagartuujunngillat aamma tamarmik assigiimmik akisussaassuseqarsimanngillat. Piffissami tassani ingerlanerluffiusup kinguneranik iluarsaassassat arlaqarsimapput, nalunaarsuineq kinguaattoorfiusimavoq aamma illut aserfallassimapput. Ukioq 2008 2009 2010 2011 2012 Missingersuutit (kr.) 624.000 448.000 461.000 622.000 636.000 Takuneqarsinnaasutut Tasiilap Katersugaasiviata 2012-mi missingersuutai 2008-mut naleqqiullugu qaffasinneroqqalaarput. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup aningaasap nalikilliartornera pillugu naatsorsuutaanut naleqqerssuussigutta, aningaasarpassuit ilanngaataasipput. Katersugaasiviup makku suliassarai: katersineq, nalunaarsuineq, piujuaannartitsineq, ilisimatusarneq aamma ingerlatitseqqinneq. Anguniakkat ilaat killilersortariaqarput, aningaasat pisariaqartinneqartut aningaasaliissutigineqarneq ajormata. Kommuneqarfik Sermersuumi nutaamik kulturimut siunnersorteqalernikuuvoq, kinguneranillu Nuummut attaveqarneq pitsanngorpoq. Una ukiuni sisamani sulinissamut pilersaarut titarnertaanut makkununnga agguarneqarnikuuvoq: 1. Takorluukkat/suliassaq 2. Katersineq; killiffik aamma pilersaarut 3. Piujuaannartitsineq aamma aanaveersaaneq, killiffik aamma pilersaarut 4. Nalunaarsuineq; killiffik aamma pilersaarut 5. Ilisimatusarneq; killiffik aamma pilersaarut 6. Ingerlatitseqqinneq aamma saqqummersitsineq; killiffik aamma pilersaarut 7. Eqikkaaneq 3

Forord: Dette er den tredje firårige arbejdsplan for Ammassalik Museum / Tasiilap Katersugaasivia udarbejdet af museumsleder Cand. Comm. Carl-Erik Kortleven Holm. Museumslederen har været ansat siden marts år 2009. Efter Ole G. Jensen i år 2006 forlod Ammassalik Museum, har der i den mellemliggende periode været flere forskellige personer ansat. Ingen af dem akademisk uddannede og ikke alle har været lige ansvarsfulde. En del oprydningsarbejde, registreringsmæssigt efterslæb og bygningernes mislighold formodes at være opbygget i denne periodes neglekt. År 2008 2009 2010 2011 2012 Budget (kr.) 624.000 448.000 461.000 622.000 636.000 Som det ses, er budgettet for Ammassalik Museum i år 2012 kun en smule højere end i år 2008. Sammenholdt med den af Grønlands Statistik beregnede inflation, er der tale om en stor økonomisk beskæring. Et museum har følgende opgaver: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. En del af målsætningerne må begrænses, eftersom der ikke tilføres de nødvendige ressourcer. Der er kommet en ny kulturkonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket har forbedret kommunikationen med Nuuk. Denne firårige arbejdsplan er opdelt i følgende afsnit: 1. Vision/Mission 2. Indsamling; status og strategi 3. Bevaring og konservering; status og strategi 4. Registrering; status og strategi 5. Forskning; status og strategi 6. Formidling og udstillinger; status og strategi 7. Opsummering 4

1 TAKORLUUKKAT AAMMA SULIASSAQ 1a) Tasiilamittoq Ammassalik Museum/Tasiilap katersugaasiviata kissaatigaa uummaarissuunissani aamma kulturilerinermi avammut ammanissani. Soorlu aqqata oqaatigigaa katersugaasivik katersugaasiviuvoq qanga Ammassalik Distriktiusimasumi. Tassa imaappoq Tasiilamut, Tiniteqilaamut, Sermiligaamut, Kuummiunut, Kulusummut aamma Isortumut kiisalu tamaani nunap immikkoortuani asimioqarfiusimasunut. Tasiilami Katersugaasivik saqqummersitsisarpoq, tusarnaartitsinernik aaqqissuussisarpoq, kulturikkut aaqqissuussisarpoq, eqqumiitsuliortunik qanittumeersunik ungasissumeersunilluunniit aggertitsisarpoq aamma ilisimasalik siammarterisarpoq. Tasiilami Katersugaasiviup illoqarfik nunaqarfiillu kulturikkut misigisaqartikkusuppai. Aaqqissuussinernik assisiinngitsunik aaqqissuussisarnermigut, Tasiilami Katersugaasiviup Tunup ilisarisimaneqarnerulernissaanut suleqataaniarpoq. Katersugaasivik sumiiffimmi innuttaasunut paasissutissanik siammarterisarpoq aammali avammut angalallutik tikeraartunut. Aamma katersugaasiviup ilisimatuut, tusagassiortut, atorfillit aamma allat nunaqavissut avataaneersullu soqutiginnittut ikiortarpai. Taamatut sullissineq taamaallaat ingerlanneqarsinnaavoq Tunumi. Katersugaasivik aningaasaliissutaasut periarfissiissutaasa iluanni paasissutissanik katersisartussaavoq aamma atortunik eqqumiitsulianillu tigussaasunik tigussaanngitsunillu Ammassalimminngaanneersunik. Oqaluttuarisaaneq eqqarsaatigalugu qanoq katersat qanganisaatiginissaat killilersorneqanngilaq. Paasissutissat atortullu nalunaarsorneqassapput kinguaassanullu qulakkeerneqarlutik. Katersugaasivik aamma ilisimatusarnermik ingerlatitseqqittarnermillu suliaqartartussaavoq. Tasiilami Katersugaasivik piareersimavoq aqutsisuussalluni Ittoqqortoormiini katersugaasiveeqqamut sulili akuerineqanngitsumut imaluunniit qanimut suleqataanissaminut piareersimavoq. Taamali pisoqassappat aningaasaliissutitigut iluarsiisoqartariaqarpoq. 1b) Tasiilami Katersugaasiviup eqqumiitsuliortunik eqqumiitsuliornermik suli ingerlataqartunik aggersaasarnini ingerlatiinnassavaa. Tamakku qulakkeerinneqataassapput sumiiffimmi najugaqartut avataaniillu takkuttartut isumassarsisittuartarnissaannut kulturikkullu misigisaqartarnissaannut. Katersugaasiviup eqqumiitsuliortut ikiorusuppai saqqummersitsineranni. Taamatut aaqissuussinissamut katersugaasiviup iniuteqarpoq Fotomuseet B-36-mi. Katersugaasivimmi illu tamarmik aamma init aserfallannikuupput, sulili atorsinnaallutik. Paasissutissanik pissarsiniartut ikiorneqarsinnaassappata, katersugaasiviup pisortaata kissaatigaa toqqorsiviit iluarsaanneqarnissaat. Katersugaasivimmi piffissap ilaani sulisuusarnikuupput ilinniarsimanngitsut aamma ilaannikkut akisussaassuseqanngitsut. Tamatuma kinguneranik pigisat ilaat pissarsiareqqinniarneqartariaqalersimapput. Katersugaasivup aqutsisuata siunertaraa, suut tamaasa aaqqissuuteqqinniarlugit, assileqqinniarlugit, qarasaasiamullu nalunaarsorniarlugit nalunaarsuivimmi REGONimik taaguutilimmi. Nalunaarsuinermik misilittagaqarluartut oqaatigaat, Tasiilami katersugaasivik eqqarsaatigalugu suliaq ukiup affaani suliarineqartariaqartoq. 5

1 VISION OG MISSION 1a) Ammassalik Museum i Tasiilaq ønsker at være en aktiv og udadvendt del af kulturlivet. Som navnet antyder, så er museet museum for det tidligere Ammassalik Distrikt. Det vil sige Tasiilaq, Tiniteqilaaq, Sermiligaaq, Kuummiut, Kulusuk og Isortoq samt tidligere bosteder i området. Ammassalik Museum arrangerer udstillinger, koncerter, kulturelle arrangementer, inviterer udøvende kunstnere fra nær og fjern og formidler kontakter og viden. Ammassalik Museum vil give byen og bygderne kulturelle oplevelser. Ved at foranstalte forskellige arrangementer, vil Ammassalik Museum bidrage til kendskabet til Østgrønland. Museet formidler dels indadtil til områdets borgere, og dels udadtil til tilrejsende gæster. Endvidere yder museet hjælp til forskere, journalister, embedsfolk og andre interesserede fra indog udland. Dette arbejde begrænser sig ikke alene til at finde sted i Østgrønland. Museet skal indenfor de givne ressourcemæssige rammer indsamle viden og genstande af materiel og immateriel art om Ammassalik distriktet. Der er i sig selv ikke nogen historisk begrænsning på dette felt. Information og genstande registreres og sikres for eftertiden. Museet skal også bidrage med forskning og formidling. Ammassalik Museum påtager sig gerne opgaven med at være museumsleder for det lille, (endnu) ikke godkendte lokalmuseum i Ittoqqortoormiit eller indgå i et tættere samarbejde. Dette fordrer naturligvis nogle ressourcemæssige allokeringer. 1b) Ammassalik Museum vil fortsat invitere udøvende kunstnere. Disse skal medvirke til at områdets beboere og tilrejsende får inspiration og kulturelle oplevelser. Museum vil gerne hjælpe kunstnere med udstillinger. Til dette har museet nogle lokaler i Fotomuseet B-36. Alle museumsbygningerne og lokaler er nedslidte, men fortsat funktionsdygtige. For at kunne hjælpe informationssøgende, er det museumslederens ønske at skabe orden i arkiverne. Museet har i en periode været betjent af skiftende, uudannet og til tider uansvarligt personale. Dette har medført, at visse genstande skal forsøges genanskaffet. Det er museumslederens intention, at alt skal organiseres, fotograferes og registreres elektronisk i det system kaldet REGON. Erfarne registratorer fortæller, at det for Ammassalik Museums vedkommende vil tage ½-1 årsværk. 6

2) KATERSINEQ KILLIFFIK: 2a) Katersugaasiviup katersorpai atortut tunup oqaluttuarisaaneranut pingaarutillit, aamma atortoqarnikkut kulturikkullu ineriartorsimanermut tunngasut. Tamatuma eqqarsaatigineqarput tunisassiornermi pinngortitap periarfissiissutai aamma tunisassioqqinnissamut. Pinngortitap kulturillu ataqatigiinnerat. Oqaluttuarisaanermi inuit ingerlattarsimasaat aamma inuit pinngortitamut sunniutigisimasaat. Katersat qanoq pisoqaatiginissaat killilersorneqanngilaq. Katersugaasiviup siunissami ilisimasanik katersinissani, oqaluttuanik aamma anersaakkut kulturikkut ingerlanneqartarsimasunik katersinissani misilinniarpaa, 2b) Katersugaasivik akuttunngitsumik illoqarfimmiuniit atortunik tunissuteqarfigineqartarpoq, akilerneqarnissaminnilli kissaateqartartunik. Akuttusuumik atortut annertunngitsumik akilerneqartarput, qujaniarneq naammagineqanngippat. Kissaatiginarpoq paasititsiniutigineqartuuppat inuit katersugaasivimmut akeqanngitsumik tunniussisarnissaat taamaaliornikkut kinguaariit tulliisa nuannaarutissittarnissaat anguneqassaaq. Katersugaasiviup pisortaata paasinikuuaa, tunniussisoq akilerneqanngippat piginnittuunermut tunngasoq qassiiliutinngortartoq. Aamma katersugaasiviup pisortaata paasinikuuaa illoqarfimmi inuinnaat pisisartut katersugaasivimmi saqqummersinneqartariaqaraluartunik. Taamaattumik kissaatigineqarpoq katersanut atugassanik aningaasaliisoqarnissaa. 2c) Ammassalik distrikt oqaluttuarisaanikkut, atortoqarnikkut kulturikkullu Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu allaanerummat, imatorsuaq pingaartinneqanngilaq Kalaallit Nunaata sinneraneersunik atortunik katersinissaq. Kisianni soorunami atortunik misilitakkanillu attuumassuteqartunik paarlaasseqatigiinnissaq periarfissaajuarpoq. 2d) 2008-mi Tasiilami Katersugaasiviup aningaasaqarniarnera malunnartumik millinikuuvoq. Ukiuni 2009-mi 2010-milu missingersuutit naammaginanngilluinnarsimapput. Ukiunili 2011-mi 2012-milu missingersuutit qujanartumik pitsaanerulerput. Kisianni kommunimi pingaarnersiueriaatsip atuuttup kinguneranik katataasoqarnikooqaaq, iluarsinialuugassanik. PILERSAARUT: 2e) ukiuni tulliuttuni sisamani aggersuni tunniutisianik pissarsisarnissaq sulissutigineqassaaq aamma allat immikkut suliniuteqanngikkaluarluni pissarsisarnerit. 2f) Sumiiffimmeersut kulturimut pingaarutilinnik atortunik aggiussingaangata katersugaasiviup tigorusuttarpai, aggiunneqartup assiginik katersugaasivik peqareersimanngippat. Pisariaqarpat akiliilaartoqartarpoq. Kommunili taamatut iliortarnissamut aningaasaliinikuunngilaq. 2g) Sinaakkutissat iluanni REGONimi katersinerit nalunaarsuinerillu tigussaasunik naleqqanik nalunaaqutserneqarsinnaaneq ajorput. 2h) atortut a/v-t pisiarerusunneqarput apersuinermi atugassat aamma illoqarfimmi utoqqaat immiunnerinnut. 2i) Ittoqqortoormiini katersugaasivik akuerineqassappat, soorunami katersaatit amerlineqassapput aamma sumiiffimminngaanneersut pissarsiarineqarsinnaanngorlugit. 7

2) INDSAMLING STATUS: 2a) Museets fokus for samlingen er genstande, der har relation til østkystens historiske, materielle og kulturelle udvikling. Her tænkes på de naturgivne forudsætninger for produktion og reproduktion. Forholdet mellem natur og kultur. De historiske rammer for menneskelig aktivitet og menneskers påvirkning af naturen. Der er som sådan ikke sat nogen tidsbegrænsning på indsamlingen. Museet vil i fremtiden forsøge at indsamle viden, historier og andre kulturelle aktiviteter af mere immateriel art. 2b) Museet modtager jævnligt genstande fra byens befolkning, der ofte ønsker økonomisk betaling. En sjælden gang i mellem betales små beløb for genstandene, hvis en erkendtlighed ikke er tilstrækkelig. Det ville være ønskværdigt, hvis der kunne opbygges en holdning om, at man gratis donerer genstande til museet, således at fremtidens generationer også kan få glæde deraf. Det har været museumslederen erfaring, at uden økonomisk kompensation til donor, kan der opstå misforståelser i ejerforholdet. Museumslederen har også kunnet konstatere, at private i byen opkøber genstande, der måske rettere burde udstilles for offentligheden. Derfor ønskes en budgetramme for indkøb til samlingen. 2c) Da Ammassalik distriktet historisk, materielt og kulturelt adskiller sig fra det øvrige Grønland, anses det for mindre relevant at indsamle af genstande fra det øvrige Grønland. Det vil naturligvis være muligt at udveksle relevante genstande og erfaringer. 2d) Siden år 2008 er Ammassalik Museums økonomiske råderum blevet begrænset væsentligt. I år 2009 og 2010 har budgettet været overordentligt ringe. Dette er heldigvis blevet bedre i årene 2011 og 2012. Med sådanne kommunale prioriteringer er der kommet et efterslæb, der tager tid at rette op på. STRATEGI: 2e) I den kommende 4-års periode vil der fortsat blive satset på donationer og andre passive indsamlingsformer. 2f) Når der kommer nogen fra området med kulturgenstande, modtager museet dem gerne, hvis det er noget, museet ikke har i forvejen. Om nødvendigt vil der blive udbetalt små beløb. Der er dog ikke afsat kommunale midler til dette. 2g) Indenfor de givne rammer, kan der ikke angives nogen håndgribelige milepæle for indsamling og registrering i REGON. 2h) Der ønskes indkøbt a/v udstyr til at foretage interview og registrere samtaler med byens ældste beboere. 2i) Skulle det lykkedes at få godkendt museet i Ittoqqortoormiit, vil museets genstandsfelt naturligvis blive udvidet til også at gælde det område. 8

PIUJUAANNARTITSINEQ AAMMA AANAVEERSAANEQ KILLIFFIK 3a) Tasiilami katersugaasivik tallimanik illuuteqarpoq: B-41, Oqaluffik, saqqummersitsisarfik, allaffik aamma toqqorsivik pingaarneq tassanipput. B-59 Toqusut inaat. Tassaniipput issiaviit. Ukiukkut angujuminaappoq. B-29 Naatsiaasivik, ukiukkut tassani umiaq toqqorneqartarpoq aamma tsaqqid tassaniippoq (kajak). Ukiukkut angujuminaappoq. B-36 Fotomuseum, allaffimmi atortunut allanullu atortunut taarserneqarsinnaasunut toqqorsiviuvoq, tillinniarfigissallugu pilerinarpallaanngitsoq. B-1339 Issuusivik. Ukiukkut angujuminaappoq. Katersugaasivik B-41 aamma Fotomuseet B-36 uuliatortumik kissarsuuteqarnerisa saniatigut silaannarissaateqanngillat. Illut sinneri aamma silannarissaateqanngillat. Illut tamarmik aserfallapput, kukkusumik aserfallattaalineqarnikuupput imaluunniit aserfallattaalineqarnikunngillat. Tamanna takuneqarsinnaavoq illut silataanni iluannilu. Maannakkuugallartorli sialleraangat nittaakkaangalluunniit masak isaaneq ajorpoq. Issuusivimmi B-1339-mi sukat napatitsisut sanasutut ilinniarsimasunit taarserneqarnikuupput. Taamaattumik ukiuni arlalialunni atasinnaanngornikuupput. 2012-mi mycologist Lawrence Millman Cambridgemmersoq, Massachusettsimi USA-mi, paasivaa issuusivik Peniophorella praetermissanik. Peniophorella praetermissa, uumasuaraq qisunnik nerisartoq. Ajornartorsiut nungutinneqarsinnaanngilaq, nakkutigineqartariaqarporli. Annertunerusunngortinnaveersaarneqarsinnaavoq panertumik silaannaqatitsinikkut. Natsiaasivik ukiut siuliini iluarsaanneqarpoq/nutarterneqarpoq. Illut tammatsaaliugaassasoq aalajangerneqarnikuuvoq aamma Kalaallit Nunaanni Aningaasaqarnermut Aqutsisoqarfimmit taaneqarnikuuvoq Kalaallit Nunaanni naatitaasivinni paarilluagaanerpaat ilaattut. Naatsorsuutigisariaqarpoq illut sinnerisa illersorneqarsinnaasumik pitsaassuseqalernissaannut aningaasarpaalussuit atorneqartariaqassasut. Ukiuni arlalinni ukiumut naliginnaasumik aserfallattaaliinissanut 15.000 koruunit aningaasaliissutigineqartarput. Aningaasat taama ikitsigisut illut aserfallakkiartuinnarnerannut pissutaaqataapput. Nuannerporli 2012-mi pineqartumut aningaasaliissutit malunnartumik amerlineqarnikuummata. Maannakkorpiaq katersugaasiviup pisortaata ernummatiginerpaasaa tassaavoq illup B-41-p qalia qisunnik saatsunik sanaaq. Qisuit saatsut panernikuupput linoliemillu qalipattariaqarlutik. Immikkut ilisimasallit tamarmik kaammattuutigaat illunik oqaluttuarisaanermut pingaarutilinnik aserfallattaaliinermi periutsit qanganitsat atortullu qanganitsat atorneqartassasut. Paasinarpoq Tasiilami illutoqqat allat suliarineqartarsimasut atortulersorlugit, piffissami ungasinngitsumi illut aseruutigisinnaasaannik. 9

BEVARING OG KONSERVERING STATUS 3a) Ammassalik Museum råder over fem bygninger: B-41, Kirken, der huser udstillingslokale, kontor og hovedarkiv. B-59 Kapel. Indeholder stole. Svært tilgængeligt om vinteren. B-29 Kartoffelhus, vinteropbevaring af umiaq (konebåd) og tsaqqid (kajak). Svært tilgængeligt om vinteren. B-36 Fotomuseum, bruges til opbevaring af kontormaterialer og genstande, der ville kunne erstattes og ikke frister til indbrud. B-1339 Tørvehus. Svært tilgængeligt om vinteren. Museet B-41 og Fotomuseet B-36 har ud udover oliefyr til opvarmning ikke noget klimaanlæg. Ingen af de øvrige bygninger har nogen klimastyring. Alle bygninger lider af utilstrækkelig vedligehold, forkert vedligehold eller slet ingen vedligehold. Dette ses både indvendigt og udvendigt. Indtil videre holder bygningerne dog regn og sne nogenlunde ude. Bærende konstruktioner i Tørvehuset i B-1339 blev udskiftet af professionelle håndværkere. Det vil derfor kunne holde nogle år endnu. I år 2012 konstaterede mycologist Lawrence Millman fra Cambridge, Massachusetts i USA, at tørvehuset er ramt af Peniophorella praetermissa, der er en patogen trænedbryder. Problemet kan ikke elimineres, men skal monitoreres. Det kan holdes nede med tørt klima. Kartoffelhuset har de foregående år gennemgået renovering/genopretning. Bygningen er erklæret bevaringsværdig og af Grønlands Økonomistyrelse blevet betegnet som et af de bedst bevarede grønsagshuse i Grønland. Der må forventes at skulle bruges væsentlige beløb på at bringe de andre bygningerne til forsvarlig stand. I flere år har der været afsat 15.000 kr. til almindelig vedligehold. Et beløb så lavt har medvirket til forfald. Det er glædeligt, at dette beløb er blevet forhøjet væsentligt i år 2012. Museumslederens for tiden største bekymring er spåntaget på den fredede bygning B-41. Træspånene er meget tørre og trænger til linoliebehandling. Alle eksperter opfordrer til at bruge gamle metoder og materiale til vedligeholdelse af historiske bygninger. Det kan konstateres, at flere af de andre historiske bygninger i Tasiilaq er blevet behandlet med materialer, der på sigt vil nedbryde dem. 10

Tamatumunnga atatillugu oqaatigisariaqarpoq, katersugaasiviup pisortaata 2009-mi upernaakkut atornitsinneqarsimatsiarluni, illoqarfimmi ingeniøri Morten Steen suleqatigalugu sananikuummassuk aserfallattaaliinissamut nalunaarut. Suliaq ullut pingajuat avillugu sivisussuseqarpoq. Aserfallattaaliinissamut pilersaarut kommunimi pisortanut nassiussorneqarpoq. Ukiup affaa qanngiummat Nuup aggertippaa bygningsteknikere (Frederik Grønvold) assiganik suliaqartussaq. Taassuma Sermersuumi bygningsteknikerip, Nuummeersup ukiut sisamaat avillugu ingerlareersorlu nalunaarusiani naammassivaa. 3b) Katersugaasiviup katersugaataasa amerlanersaat, pissutsit atuuttut eqqarsaatigalugit, ajunngillat. 2011-mi ukiakkut Tasiilami Katersugaasivik Det Kongelige Kunstakademip Konservatorskoleanit tikeraarneqarpoq. Aggersut immikkut ilisimasallit, ikiuipput nammineq ikiortalernissaq siunertaralugu, paasillugulu orsukut quperloqartut (Dermestes lardarius). Taakku quperlut keratin inuussutigaat, proteini uumassusilinni nassaassaasoq. Innersuussutigineqarpoq atortut katersugaasivimmiik anninneqarnerminni tunillanneqarsimasut qeritillugit bakteriaajarneqassasut aamma støvsugerimik nutaamik immikkut filterilimmik pisisoqassasoq kiisalu eqqiaasarneq pitsanngortinneqassasoq. Aamma niviukkat amerliartornerat nakkutigineqassaaq, amerlisinnaveersaarlugillu. 2012-mi nutaamik støvsugereimik pisisoqarpoq aamma qerititsivimmik naapertuuttumik angissusilimmik pisisoqarpoq. Aamma katersugaatinik nakkutiginninnermi ajornartorsiutaavoq piffissami taaneqareersumi tukannerusoqalersimanera, piiaasoqartarsimanera kiisalu katersukkanik akisussaassusilimmik paarsisoqarsimannginnera. Tasiilap katersugaasiviani queqarneq toqqorsiveqarniarnerlu ajornartorsiutaapput. Katersugaasiviup illutaani pingaarnerup qaliani (B-41) inissaarutilerpoq. Ernummatigisariaqarpoq illup ajoqusersinnaanera. Nukinnik aaqqissuusseqqissaartoqanngippat quit naleqquttunillu quiliortoqarluni, arlaanni takkukkumaarpoq katersugaasiviup kulturikkutpingaarutilinnik katersanik taarserneqarsinnaanngitsunik annaasaqartalernera. PILERSAARUT 3 c) Anguniagaavoq illut ukiuni tulliuttuni sisamani suliarineqassasut tammatsaaliunganngortillugit pitsaasut. Imatut tulleriinnilerlugit suliarineqassapput: B-41 B-29 B-1339 B-59 B-36 Taamatut pingaarnersiuineq illut oqaluttuarisaanikkut, illussanik titartaasarnikkut kulturikkullu pingaarutaat aallaavigalugu. Piviusut allaanerussajunnarsipput, naliginnaasumik aserfallattaaliinissamut aningaasat pissarsiariuminaattarmata kiisalu nutarterinissanut nassaariuminaalluinnartarmata. Ukiut kingulliit ingerlanerini naatsiaasiviup iigai issumik sanaat pingasut piiarneqarput sananeqaqqillutillu nunanit allaneersunit, feeriarnertik atorlugu community workimik taaneqartartoq atorlugu nammineq piumassutsiminnik sulisunit. 2010-mi aamma 2011-mi Destination Eastgreenland (DEG) suleqatigineqarpoq. 2012-mi Mellemfolkeligt Samvirke suleqatigineqarpoq kiisalu inuit marluk pinerluuteqarsimasunut mattussivimmeersut kiisalu Tassilami inunnik isumaginninnermut allaffimmeersut. 11

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at museumslederen i foråret 2009, kort tid efter ansættelsen, sammen med byens daværende ingeniør, Morten Steen, udarbejdede en vedligeholdelsesrapport. Det tog 2½ døgn. Vedligeholdelsesrapporten blev tilsendt ledere i det kommunale regi. Seks måneder senere sendte Nuuk en bygningstekniker (Frederik Grønvold), der skulle lave samme arbejde. Denne Sermersooq-bygningsteknikker fra Nuuk er 3½ år senere ikke blevet færdig med sin rapport. 3b) Store dele af museets samling har det, omstændighederne taget i betragtning, hæderligt. I efteråret 2011 fik Ammassalik Museum besøg fra Det Kongelige Kunstakademis Konservatorskole. De tilrejsende eksperter, der gav hjælp til selvhjælp, konstaterede levende larver fra flæskeklanner (Dermestes lardarius). Disse larver lever af keratin, et protein, der findes i organiske materialer. Det blev anbefalet at frysedesinficere berørte genstande, at alle genstande, der har været ude af museet bliver frysedesinficeret, at der indkøbes en ny støvsuger med særligt filter og at rengøringsniveauer forbedres. Ligeledes skal flueniveauet monitoreres og holdes nede. I år 2012 blev der indkøbt ny støvsuger og en passende kummefryser installeret Samlingen lider derudover af, at der i den i forordet nævnte periode er blevet rodet, fjernet og i det hele taget ikke bedrevet ansvarsfuld omgang med samlingen. Magasin og opbevaringsmulighederne for Ammassalik Museum er begrænsede. På loftet i museets hovedbygning (B-41) er det svært af få plads til mere. Der kunne være fare for, at bygningen tager skade. Uden bedre ressourceallokering til at indrette adækvate magasinlokaler, vil der komme et tidspunkt, hvor museet vil kunne miste uerstattelige kulturgenstande. STRATEGI 3 c) Det er målsætningen, at bygningerne kommer op på en fornuftig bevaringsmæssig standard i løbet af de kommende fire år. I prioriteret rækkefølge: B-41 B-29 B-1339 B-59 B-36 Denne prioritering er opsat efter bygningernes historiske, arkitektoniske og kulturelle betydning. I realiteten bliver det nok anderledes, da det er svært at finde økonomi til almindelig vedligehold og særdeles svært til genopretning. De forgangne år er tre af kartoffelhusets fire tørvehusmure blevet nedtaget og genopbygget af frivillige udlændinge, der har tilbragt deres ferie med såkaldt community work. I årene 2010 og 2011 har det være i samarbejde med Destination Eastgreenland (DEG). I år 2012 var det et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og to personer fra henholdsvis anstalten for domfældte og socialforvaltningen i Tasiilaq. Eneste betaling har været kost og logi for de tilrejsende. 12

Aggersunut taamaallaat akiliutaasimavoq nerisaqartitsinissaq aamma ineqartitsinissaq. Sukat illunik napatitsisut suliarinissaannut sanasutut ilinniarsimasut sulitinnissaat akeqarsimavoq. Naatsiiaasiviup suliarinera nanginneqassaaq 2013-mi aamma 2014-mi, neriuppugut nunaqavissut tassani suleqataanerujumaartut. Naatsorsuutigaarput 2014-mi suliaq naammassissasoq, tamatumali kingorna ingerlaavartumik aserfallattaaliisoqartariaqarpoq. Illoqarfiit utoqqaat oqaluttuarput, ukiuni 25-ni kingullerni naatsiiaasivik taama annertutigisumik suliarineqarsimanngisaannartoq. Taamaattumik tupinnanngilaq, sukat illumik napatitsisut qajannarsisimammata. Katersugaasiviup pisortaata neriuutigaa, aserfallattaaleeqqinnissamut ukiut 25-t ingerlasariaqassanngitsut. 2012-mi katersugaasiviup pisortaata Toqusut Inaat B-49 suliaritippaa linolielersortillugu linoliemillu qalipatsillugu. Immikkut ilisimasallit tamarmik oqarput, illutoqqat taamatut suliarinerat tamamik pitsaanerpaasoq. B 41 aamma B-59 (illutoqqat) suliarineqartarsimasut qalipallugit qalipaatinik anersaartorsinnaanngitsunik, tamatumalu illutoqqat aseroriartortilersimavai. Pissanganarpoq linolielersuilluni suliarinninneq qanoq atatigisinnaassanersoq. Tasiilami Katersugaasiviup kissaatigaa Tasiilami illut eqqissisimatitat kinguaariit tullissaannut piuinnarsinnaassasut. Illoqarfimmi illut eqqissisimatitat arlallit aserfallannikorujussuupput ilaallu kukkusumik suliarineqarnikuullutik. Tasiilami Katersugaasiviup illut nalunaarsornikuuai, siunissami tammatsaaliugassatut innersuussutigineqartariaqartut. Fotomuseet B-36-p toqqorsivianut atortuutit ilaat amerlanngitsut nuunneqarnikuupput. Kalerrisaarutit pisarineqarnikuupput. Ikuallattoornissamullu kalerrisaaruteqanngilaq. Taamaattumik maannakkuugallartoq taamaallaat nuunneqarput katersaatit, kulturikkut oqaluttuarisaanermut annerpaamik pingaaruteqanngitsut. Aanaveersaasartut siunnersuutaat malinniarneqassapput. Siunertaavoq periarfissaqarfiini atortut uumassusilinneersut tamarmik qerititsivimmiitinneqaqattaartarnissaat. Katersugaasiviup illuutaani uumasuaqqat tamarmik nungunneqarsinnaanngillat. Ajornartorsiulli killilersimaarneqarsinnaavoq. 13

Bærende konstruktioner har det været nødvendigt at betale professionelle håndværkere til at udbedre. Arbejdet med kartoffelhuset forventes fortsat i år 2013 og 2014, forhåbentligt med større lokal engagement. Det forventes overstået i år 2014, men bør derefter løbende vedligeholdes. Ældre folk i byen har fortalt, at bygningen ikke har gennemgået så grundigt arbejde i over 25 år. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at de bærende konstruktioner viser sig at være forvitrede. Museumsleder håber, at der ikke går 25 år, førend man igen overvejer vedligehold. I år 2012 behandlede museumslederen Kapellet B-59 med linolie og linoliemaling. Alle eksperter hævder, at linolie er den bedste behandling, man kan give historiske bygninger. B-41 og B-59 (historiske bygninger) er over flere omgange blevet behandlet med ikke diffusionsåbne malinger, hvilket på sigt nedbryder bygningerne. Det bliver interessant at se, hvordan behandlingen med linolieprodukter holder. Det er Ammassalik Museums håb, at alle nuværende fredede bygninger i Tasiilaq kan bevares for eftertiden. Flere af byens fredede bygninger er i meget dårlig forfatning og nogle har fået en forkert behandling. Ammassalik Museum har identificeret bygninger, der i fremtiden bør blive indstillet til fredning. Der er påbegyndt en mindre overflytning af genstande til Fotomuseet B-36s arkivrum. Der er indkøbt tyverialarmer. Men der er ingen brandalarmer. Der er derfor indtil videre kun blevet flyttet genstande, der ikke er af overordentlig stor kulturhistorisk betydning. Rådene fra konservatorerne bliver forsøgt efterlevet. Det er hensigten, hvor det er muligt, at alt organisk materiale skal have et ophold i dybfryseren. Det er ikke muligt helt at eliminere skadedyr i museets bygninger. Men problemet kan begrænses. 14

4 NALUNAARSUINEQ KILLIFFIK 4a) Allaaserineqareersutut, utaqqineqartarpoq katersaatissanik aggiussisoqarnissaa. Katersaatissanik aggiussisoqartillugu tunniussisoq aggiunneqartoq suminngaanneernera, atorneqartarnera, pisoqaassusaa aamma allanik paaserusutanik apersorneqartarpoq. Paasissutissat pissarsiarineqartut skavimmut ikuallassinnaanngitsumut toqqorneqartarput. Skavimmik ikuallassinnaanngitsumik allamik pisariaqartitsivugut. 4b) Katersugaasiviup pisortaata kissaatigaa, toqqorsiviit torersarnissaat aamma pigisat tamarmik assiliortoqarneqassapput, allaaserineqassapput qarasaasiamullu immiullugit (REGON). Tamatuma pisariaqartippaa sulisoq aalajaatsoq akisussaassusilillu. Maannakkut aningaasaliissutaasartut eqqarsaatigalugit oqaatigiuminaappoq qaqugu suliaq naammassineqarsinnaassanersoq. Pigisat suminngaanneernerinut paasissutissat tamarmik REGON-imut immiunneqartuuppata, sorpassuit takujuminarsissagaluarput aamma paasissutissat ikuallassinnaanngitsumut toqqorneqarsinnaalissagaluarput Kalaallit Nunaannilu katersugaasivinnut tamanut siammarneqarsinnaanngorlutik taamaalippat pigisat annaaneqarsinnaasut paasinngitsoortarnerat millissagaluarpoq. 4c) Torersaaneq sunillu tamanik REGON-imut immiussineq pisariusorujussuuvoq, taamaattumik katersugaasivik amerlanerusunik aningaasaliiffigisariaqarpoq. Katersugaasiviup pisortaata nunani allani toqqorsivilerisartut arlallit isumasiornikuuai paasillugulu Tasiilap Katersugaasiviata pigisai tamarmik REGON-imut immiunneqassappata ukiup affaani tamanna suliarineqartariaqartoq. PILERSAARUT 4d) Kissaatigineqarpoq pigisat katersugaasivinnut tunngasut tamarmik qarasaasiamut nalunaarsorneqarnissaat. Tamatuma ingerlatitseqqittarneq ilisimartusarneq kiisalu siuinissami saqqummersitsisarneq ajornaannerulersissavai. Katersugaasiviup pisortaata eqqarsaatigaa Det Informationsvidenskabelige Akademimi (Siusinnerusukkut Bibliotekskolen) ilinniartut neqeroorfiginiarlugit ilinniarnerminnut atatillugu pissarsinarluinnartumik sungiusaatigalugu sulisinnaasut. 15

4 REGISTRERING STATUS 4a) Som beskrevet, så foregår der hovedsagligt passiv indsamling. Ved modtagelse af genstande bliver doner/giver interviewet om genstandenes ophav, brug, alder og anden relevant information. Denne information lægges i brandsikkert skab. Der er brug for endnu et brandsikkert skab. 4b) Det er museumslederens målsætning, at der kommer orden i arkiverne og at alt skal fotograferes, beskrives og indføres i elektronisk arkiv (REGON). Dette fordrer en stabil, blivende og ansvarsfuld medarbejder. Med de forhåndenværende ressourcer er det ikke muligt at præcisere, hvornår dette arbejde kan gøres færdigt. Hvis al information om proveniens blev indført i REGON, ville det dels skabe et større overblik, sikre informationen i tilfælde af brand, gøre informationen tilgængelig for de øvrige museer i Grønland og formindske muligheden for bortkomst af genstande uden, at dette kunne konstateres. 4c) At skabe orden og indføre alt i REGON er et meget omfattende arbejde, der kræver, at museet tilføres flere ressourcer. Museumslederen har rådført sig med flere erfarne arkivarer fra flere lande og indset, at indførelsen af hele Ammassalik Museums samling i REGON vil kræve ½-1 årsværk. STRATEGI 4d) Der er ønskeligt, at alle museale genstande bliver elektronisk registreret. Dette vil gøre arbejdet med formidling og forskning samt fremtidig udstilling væsentligt lettere. Museumslederen overvejer at tilbyde studenter fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere biblioteksskolen) et givtigt praktikophold. 16

5 ILISIMATUSARNEQ KILLIFFIK 5a) Tasiilap Katersugaasivia 2009-mili ilisimatusarnermut aamma ingerlatseqqittarnermut Roots2Share-mut suleqataavoq. Suliniut takuneqarsinnaavoq nittartakkani ukunani www.roots2share.gl aamma www.roots2share.nl. mi. Suliniut ukiuni marlunni ingerlasimalerpoq. Eqqarsaataavoq assit qarasaasiamut immiussimasat Kalaallit Nunaannut uterteqqinnissaa innuttaasunit tamanit takuneqarsinnaanngorlugit. Assit inunnut takusassiarinerisigut, inuit assiniittut, piffissaq,sumiiffik, sakkut il.il. pillugit paasissutissanik katersisoqarsinnaavoq. Roots2Share-p katersugaasiviup takorluugai katersinissamullu politikkia malippaa. Suliniutip assit tusintit arlallit qarasaasiamiittussat Tunumut uterteqqittussaavai. Sumiiffinni innuttaaqataasut allallu allaneersut ilisimasaminnik oqaluttuanillu tunniussisinnaassapput. Suliniut aallartippoq katersugaasiviit naligiittut akornanni, Tasiilami Katersugaasivik, Nuummi NKA, Volkenkunde katersugaasivik, Leidenimi aamma Den Haagimi katersugaasivik. Kingulliit katersugaasiviit Pukkittormiuni katersugaasiviupput. Suliniutip 2014-p naanissaata tungaanut ingerlanissaa pilersaarutaavoq. Ajoraluartumik Tasiilami Katersugaasiviup allatulli peqataasarnissani ajornartorsiutigaa aningaasassaqannginneq pissutaalluni. 5b) Tasiilami Katersugaasivik akuttunngitsumik Kommuneqarfik Sermersuumi allaffinnit attavigineqartarpoq oqaluttuarisaanermut kulturimillu tunngasunik apeqquteqarusuttunit. Akuttunngilaq Nuummi allaffimmi sulisut Tasiilap Katersugaasivianut ikioqqusarnerat paasissutissanik katersilluni, pissutaavoq katersugaasiviup pisortaa kommunimi katersugaasivinni sulisimanera sivisunerpaamik. 5c) 2012-mi upernaakut katersugaasivivik Catalanimeersumit Francesc Bailón Truebamit tikeraarneqarpoq, taanna Los Poetas del Ártico mik atuakkiornerminut atatillugu paasissutissanik taamani katersivoq. Katersugaasiviup pisortaa tamatuma kingorna oqaatsit kulturilu pillugit paasissutissanik pilersuinikuuvoq Barcelonami isiginnaartitsinermi atugassanik. Francesc Bailón Trueba nalunaarpoq, naatsorsuutigalugu Ammassalimmukaqqinnissani 2013-mi upernaap ingerlanerani. 5e) 2012-mi aprilimi Ilisimatusarfimmi ilinniartut pingasut tikipput. Taakku ilaata ataatsip soraarummeerutissani allappoq William Thalbitzerimut tunngasoq. Katersugaasiviup pisortaata ilinniartoq ikiorpaa. 5f) 18 th Inuit Studies Conferencemi 2012-mi silarsuup sinnerani ilisimatuunut attavittaajortorpugut. Maannamut Jenya Anichenkorip, Anchoragemi katersugaasivimmi, Rasmuson Centerimiittumi sulisup saaffiginikuuaatigut tunumi umiaq atorneqartarneranut tunngasunik paasissutissanik perusulluni. Ataatsimeersuarnermi katersugaasiviup pisortaa suliniutip Roots2Sharep Tunumi atuunnera, saaffigisat siunertaalu pillugit saqqummiussivoq. 17

5 FORSKNING STATUS 5a) Ammassalik Museum er siden 2009 blevet en aktiv del af forsknings- og formidlingsfællesskabet Roots2Share. Projektet kan ses på www.roots2share.gl og www.roots2share.nl. Projektet har nu kørt i omkring to år. Meningen er at tilbageføre fotografier i elektronisk form til Grønland og give befolkningen adgang til dem. Ved at give folk adgang til fotografierne, kan der indsamles information om personer, tid, sted, værktøj mv. Roots2Share opfylder en del af museets vision og indsamlingspolitik. Projektet skal bringe flere tusinde fotografier tilbage til Østgrønland i digital form. Medborgere og folk udefra skal kunne bidrage med viden og historier. Det startede som et projekt mellem ligeværdige museer, Ammassalik Museum, NKA i Nuuk, Museum Volkenkunde i Leiden og Museon i Den Haag. De to sidstnævnte er i Nederlandene. Dette projekt er planlagt frem til slutningen af år 2014. Desværre har Ammassalik Museum svært ved at deltage på lige fod på grund af manglende bevillinger. 5b) Ammassalik Museum kontaktes jævnligt af kontorer i Kommuneqarfik Sermersooq angående historiske og kulturelle spørgsmål. Det sker, at funktionærer i Nuuk finder det belejligt at bede Ammassalik Museum om hjælp med informationsindsamling, idet museumslederen er den museumsleder i kommunen, der har været i museumsfaget længst tid. 5c) I foråret år 2012 fik museet besøg af den catalanske inuitforsker Francesc Bailón Trueba, der indsamlede materiale til sin nyligt udkomne bog Los poetas de Groenlandia. Museumslederen har siden været behjælpelig med at fremskaffe sproglig og kulturel information til et teaterstykke i Barcelona. Francesc Bailón Trueba har meddelt, at han forventer at vende tilbage til Ammassalik området i løbet af foråret år 2013. 5e) I april 2012 kom tre studerede fra Ilisimatusarfik. En af dem skrev sin afslutningsopgave om William Thalbitzer. Museumslederen hjalp studenten. 5f) Til 18 th Inuit Studies Conference i år 2012 blev der skabt en del kontakter til forskere fra andre verdensdele. Foreløbig har Jenya Anichenkor fra Anchorage Museum ved Rasmuson Center henvendt sig om information om brug af umiaq i Østgrønland. Til konferencen holdt museumslederen et oplæg om Roots2Share projektet i praksis i Østgrønland, målgruppe og formål. 18

PILERSAARUT 5g) Tasiilami Katersugaasiviup Kommuneqarfik Sermersuumut erseqqisarnikuuaa, Tasiilami Katersugaasiviup ilisimatusarnerunissaq kissaatigigaa, ataatsimeersuarnernut peqataasarnerorusuttoq kiisalu sulianut tunngasunik ilinniarnerorusulluni taamaasilluni ilisimasanik nutaanik pissarserusulluni. 5h) Aningaasaliissutigineqartartut ikimmata, Tasiilami Katersugaasiviup aningaasaliissutigineqartartut nunami namminermi nunarsuullu sinnerani suleqatigiinnermut atorusuppai, tassani saqqummersitsinissat pissarsiarineqartarmata. 5i) Neriuutigineqarpoq paasissutissanik katersisoqarumaartoq Bluie East 2 pitsaanerusumik oqaluttuarisinnaajumallugu (Ikkatteq). 19

STARTEGI 5g) Ammassalik Museum har forsøgt at gøre Kommuneqarfik Sermersooq opmærksom på, at Ammassalik Museum ønsker bedre mulighed for at foretage forskning, deltage i konferencer og uddannelse af faglig relevans og derved få og skabe ny viden. 5h) Med de knappe ressourcer til rådighed, vælger Ammassalik Museum indtil videre hovedsagligt at anvende sine sparsomme økonomiske midler i det nationale og internationale samarbejde, hvor der er et konkret udstillingsudbytte. 5i) Der håbes at kunne indsamle information for bedre at formidle historien om Bluie East 2 (Ikkatteq). 20

6 INGERLATITSEQQINNEQ AAMMA SAQQUMMERSITSINERIT KILLIFFIK 6a) Katersugaasiviup pisortaata 2009-p aallartinnerani atorfinikkamili suliaanut pingaartunut ilaasimavoq katersugaasiviup tusaamasaaneranik pitsanngorsaaneq kiisalu nunarsuup sinneraniik takkuttunut paasissutissiisarneq. Tamanna ingerlanneqarpoq Destination Eastgreenland, Angmassalik Hotel, Red House kiisalu takornariartitsisartut avataaneersut tusagassiortullu suleqatigalugit. Isumaqarpugut tamanna pissutaalluni katersugaasivimmut pulaartartut amerleriarujussuarsimassasut. Soorunami ammarsarfiit aamma sunniuteqaqataapput. Kissaatiginarpoq piffissap ilaani sivisunerusumik ammasarnissaq, kisiannili akissarsianut aningaasaliissutit amerlineqartinnagit tamanna pisinnaanngilaq. 6b) Aaqqissuussinerit aamma saqqummersitsinerit ukiup ingerlanerani assigiinngiiaartuunissaat katersugaasiviup pilersaarutigaa, tassani illoqarfimmiut allaneersullu kulturikkut neqeroorfigisinnaajumallugit. Europami nunanit assigiinngitsuneersunik eqqumiitsuliortunik tikeraartoqartarpugut. Katersugaasiviup pisortaata illoqarfimmi eqqumiitsuliortut assiliisullu kajumissaarnikuuai saqqummersitseqqullugit. Tamanna pivisunngorumaartoq neriuppugut. 6c) 2012-p ingerlanerani kommunini sisamani borgmesteriusimasut ujamii Kommuneqarfik Sermersuumi tamani saqqummersinneqaqattaarput. Katersugaasiviup pisortaa tassani malunnaatilimmik ataqatigiissaarisuunikuuvoq. 6d) Katersugaasiviup pisortaata kissaatiginikuuaa sapaatikkut kulturimut tunngasunik filminik takutitsisarniarluni. Tamatumanili atortut a/v-t pisariaqarput. Kommunip missingersuutaani pisinissatsinnut akissaqanngilagut. Aningaasaateqarfinnut a/v-nik atortunik pisiniutissanik qinnuteqaatigut siulliit itigartinneqarput, kisianni misileqqissaagut. 6e) Illoqarfimmi meeqqeriviit ilinniarfiillu ukiut pingasut kingulliit ingerlanerini katersugaasivimmik atuinerat annertusiartorpoq. Tamanna nuannaarutissaavoq. Qujanartumik 2012-mi akissaqartipparput katersugaasiviup vinterhusiata nakkaattuunnginnissaa pillugu suliaritissallugu. Kikkut tamarmik misigissavaat misigalugulu qanga illut qanoq ittuusimanerat. 6f) 2011-mi katersugaasivik Ineqarnermut, angallannermut assartuinermullu ministereqarfimmit neqeroorfigitippoq ajoqip illugisimasaa B-55 tigusinnaagaa. Illut eqqissisimatitaavoq. Katersugaasiviup pisortaata Sermersuumi pisortat aperai periarfissaq qanoq igineraat. Maannakkut sanasut assigiinngitsut iluarsaassinissaq siunertarlugu neqeroortinneqarput. Katersugaasiviup pisortaata kissaatigaa eqqumiitsuliortut illuannik/qasuersaartarfimmik peqalernissani. Illu eqqumiitsuliortunit tikeraanit ilisimatuunilluunniit atorneqartarsinnaavoq paarlattuanik katersugaasivik eqqumiitsuliamik tunissuteqarfigineqartarsinnaavoq. Taamaasillutik katersugaasivik, eqqumiitsuliortut, ilisimatuut allallu tikeraartut suleqatillu Tasiilami akisoorsuarmik akileeqqaaratik inissarsisassagaluarput. Tamatuma saniatigut Tasiilaq aamma Ammassalik eqqumiitsuliortunut ornigineqarnerulissagaluarpoq. Tamanna allaaserineqarpoq nalunaarusiami qulequtaqartumi Tasiilap Katersugaasiviata ineriartornissaanut periarfissat, taannalu Kommuneqarfik Sermersuumi pisortanut nassiunneqarnikuuvoq. 21

6 FORMIDLING OG UDSTILLINGER STATUS 6a) Siden museumslederen blev ansat i begyndelsen af 2009, har en vigtig del af arbejdet bestået af at genopbygge museets renomme og formidle viden til tilrejsende gæster fra hele verden. Dette er sket i samarbejde med Destinations Eastgreenland, Angmagssalik Hotel, Red House samt tilrejsende turistagenter og journalister. Det antages, at dette er en væsentlig årsag til, at besøgstallet er steget væsentligt. Naturligvis spiller åbningstider en rolle. Det er ønskværdigt, hvis der i perioder kunne holdes mere åbnet for gæster, men uden flere løntimer lader det sig ikke gøre. 6b) Arrangementer og udstillinger på forskellige tider af året har været en del af museets strategi, hvor både byens borgere og tilrejsende skal have kulturelle tilbud. Der har været gæstekunstnere fra flere europæiske lande. Museumslederen har opfordret lokale kunstmalere og fotografer til at udstille. Det udmønter sig forhåbentligt. 6c) I løbet af år 2012 var borgmesterkæderne fra fire af de fem tidligere kommune på rundtur i Kommuneqarfik Sermersooq. Museumslederen var væsentlig medkoordinator i dette. 6d) Museumslederen har ønsket at vise kulturfilm om søndagen. Dette kræver nyt a/v-udstyr. Der ikke har penge til det indenfor det kommunale budget. Den første fondsansøgning til a/vudstyr blev afvist, men der forsøges igen. 6e) Byens børne- og uddannelsesinstitutioner har over de seneste tre år gjort mere og mere brug af museet. Det er glædeligt. Der har heldigvis været penge i år 2012 til at sikre museets rekonstruktion af et vinterhus mod kollaps. Alle uden undtagelse får en stor oplevelse af at se og sanse tidligere tiders bolig. 6f) I år 2011 blev museet tilbudt gratis at overtage den tidligere kateketbolig i B-55 fra ministeriet for bolig, infrastruktur og transport. Bygningen er fredet. Museumslederen spurgte ledelsen i Sermersooq om mulighederne. Der er ved at blive indhentet tilbud fra relevante håndværkere på prisen for istandsættelse. Det er museumslederens ønske at kunne råde over en kunstnerbolig/refugium. Boligen skulle bruges af tilrejsende kunstnere og forskere mod at museet til gengæld modtager eksempelvis et kunstværk. Derved skulle museet, kunstnere, forskere og andre tilrejsende samarbejdspartnere ikke ud på det i Tasiilaq meget dyre kommercielle lejeboligmarked. Derudover ville det kunne gøre Tasiilaq og Ammassalik området attraktivt for tilrejsende kunstnere. Dette er beskrevet i rapporten Udviklingspotentialer for Ammassalik Museum, der er tilsendt relevante ledere i Kommuneqarfik Sermersooq. 22

6g) 2012-p ingerlanerani Tasiilami katersugaasiviup pitsaasumik qanimut suleqatigilerpaa atuarfiup pisortaa Jens Ravhnskjær kiisalu Ittoqqortoormiini kulturimut sunngiffimmullu akisussaasoq, Charlotte Pike, Jens Ravnskjærip massakkut illoqarfik qimannikuuaa. Tasiilami Katersugaasiviup pisortaata Ittoqqortoormiit Nuullu neqeroorfiginikuuai katersugaasivimmi pisortaasinnaalluni, Ittoqqortoormiini katersugaasivimmi suli akuerineqanngitsumi. Ittoqqortoormiini neqeroorut qujarunneqarpoq Nuummi akuersaarput, susoqanngilarli. Tasiilami Katersugaasiviup pisortaata nassuiaatigai piumasaqaatit suut naammassisariaqarnersut saqqummersitsinerit ingerlaavartut tassunga anngunneqartassappata. Katersugaasiviup pisortaa aamma ikiuussinnaavoq saqqummersitassanik pissarsiornermi aamma piareersaanermi, nivinngaatiterinermilu saqqummersitassanik. 6h) Katersugaasiviup pisortaa, illoqarfittut ikinngutigiit Ittoqqortoormiit Islandimilu Dalvikip suleqatigiinneranni ataqatigiissaarisuuvoq. Neriuppugut inerneqarumaartoq 2013-mi aasap ingerlanerani Dalvikimi saqqummersitsisoqarneranik aamma ukiuni tulliuttuni kulturikkut paarlaasseqatigiinnernik inerneqarumaartoq neriuutigaarput. Ajoraluartumik tunumi timmisartuussisarneq pillugu politikkikkut aalajangiinerup 2012-p naaneraniilli Ittoqqortoormiit Dalvik Ammassaliullu akornanni suleqatigiinneq akisoorujussuanngortippaa, piffisartornartunngortippaa ajornarnerulersillugulu. 6i) 2010-mi Tasiilami Katersugaasiviup eqqumiitsuliortoq Karen Thastum tikeraartippaa. 2001- mi franskeq qalipaasartoq Isabelle Vaseur Tasiilamut tikeraarpoq. Tamanna polsk-islandimiup Friann Paulip saqqummersitsinerata nanginneraa. Katersugaasiviup pisortaata nuannaarutigaa illoqarfiit allat Kalaallit Nunaannilu katersugaasiviit allat eqqumiitsuliortut pineqartut nuannaarutigeqisaminnik tikeraartinnikuummatigit. 23

6g) I løbet af år 2011 kom Ammassalik Museum i konstruktiv dialog om et tættere samarbejde med skoleinspektør Jens Ravnskjær samt den ansvarlige for kultur og fritid i Ittoqqortoormiit, Charlotte Pike, Jens Ravnskjær har i mellemtiden forladt Ittoqqortoormiit. Museumslederen for Ammassalik Museum har tilbudt Ittoqqortoormiit og Nuuk at kunne fungere som museumsleder for det endnu ikke godkendte museum i Ittoqqortoormiit. Fra Ittoqqortoormiit har responsen været positiv og fra Nuuk i vest har holdningen været imødekommende, men passiv. Museumslederen for Ammassalik har forklaret, hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at vandreudstillinger kan udstilles der. Museumslederen ville ligeledes kunne hjælpe med at skaffe udstillinger samt klargøring og ophængning af udstillinger. 6h) Museumslederen er koordinator for samarbejdet mellem Ittoqqortoormiit og Dalvík i Island, der er venskabsbyer. Forhåbentligt tyder det på en udstilling i løbet af sommeren år 2013 i Dalvík og så skulle det gerne udmønte sig i flere kulturelle udvekslinger inden for de nærmeste år. Desværre har den politisk afgjorte beflyvning af østkysten siden slutningen af år 2012 gjort samarbejdet mellem Ittoqqortoormiit, Dalvík og Ammassalik dyrt, tidskrævende og besværligt. 6i) I år 2010 inviterede Ammassalik Museum installationskunstneren Karen Thastum. I år 2011 fik Tasiilaq besøg af den franske kunstmaler Isabelle Vaseur. Dette kan anses som en forlængelse af den linje, hvor også den polsk-islandske fotokunstner Fiann Paul udstillede. Det glæder museumslederen at andre byer og museer i Grønland siden har haft stor glæde af at invitere de nævnte kunstnere. 24

PILERSAARUT 6j) Katersugaasiviup pisortaata takornariartitsinerup iluani inunnik susassaqartunik suleqateqarneq nanginniarpaa. Katersugaasiviup pisortaata umiarsuarnut takornariartaatinut ilaasut oqaatsit sisamat atorlugit angallattarumallugit neqeroorfigisarpai. Kissaataavoq Tasiilami meeqqerivinnik atuarfinnillu suleqateqarnerup annertusarnissaa. Ilinniarfinnik suleqateqarnermi pineqarnerusarpoq paasissutissiinissaq. 6k) Tasiilami Katersugaasiviup neriuutigaa amerlanernik silami aaqqissuussisarnissani. Aamma kissaatigineqarpoq eqqumiitsuliortut amerlanerit peqataatittarnissaat illoqarfimmi nunaqarfinnilu meeqqat samminerunissaat anguniarlugu. Pissusissamisoorpoq tamatumani atuarfiit, ilinniartitsisut aamma illoqarfimmi meeqqeriviit peqataasarpata soorlu ornittagaq Amarngivatut ittut aamma. Eqqumiitsuliortunut nunani allamiunut attaveqartarpugut. Ukiut kingulliit Katersugaasiviup pisortaa sulinngiffeqarnerminut atatillugu attavissanik aamma pissarsivoq, taamaattumik Københavnimi Kalaallit Illuutaannut unnummi Kulturisiorfimmi pulaarnissaq pisinnaasimavoq. 2013-mi aasakkut eqqumiitsuliortoq italiensk-danskeq Tasiilamut tikeraassaaq, qalipaajartorluni aamma illoqarfimmi meeqqanik isumasioqatigiisitsiartorluni. Assut pissanganarpoq. Kissaatiginarpoq tunumiut ileqqutoqaannik kulturiannillu ingerlatitseqqittarnissaq kiisalu kulturikkut aaqqissuussinerit aqqutigalugit alapernaatsitsisarnissaq. Katersugaasivup neriuutigaa atisat qaannallu assiginik amerlanerusunik pissarsinissani, pulaartut attortarniassammatigit atortussiallu misigalugit il.il. 6l) Tasiilap katersugaasiviata siunertaraa Roots2Share pillugu suleqataaginnarnissani aamma neriuutigaa Musée de l Homme-mik suleqateqalersinnaanissani annertunerusumik. Tasiilami Katersugaasiviup siunissami neriuutigaa, kommuni aningaasaleeqataasinnaajumaartoq eqqumiitsuliortut illussaannut/qasuersaartarfissamut. Kommunip suleqataaneratigut aningaasaleeqataasussanik tapersersuisussarsiorneq ajornannginnerussaaq. Islandimi Dalvikimik suleqateqarneq ineriartoqqikkumaartoq katersugaasiviup pisortaata neriuutigaa. 6m) Neriuutaavoq eqqumiitsuliortut ilisimatuullu akornanni attavitta attuumassuteqarfittalu amerlisartuarneratigut eqqumiitsuliortunik ilisimatuunillu Ammassalimmukartitsiuarsinnaanissarput. 18 th Inuit Studies Conferencemi eqqumiitsuliortoq pikkorissoq Canadameersoq attaveqarfigilerparput, neriuutigaarput aggerfitsinni eqqumiitsuliortunik isumasiortitsisinnaassasoq saqqummersitsillunilu 2014-mi. Nunaqarfinni atuarfinnut amerlanernut Ittoqqortoormiinilu attaveqarnerup pitsaasup pinngorsarneratigut katersugaasiviup nanginniarpaa saqqummersitsinernik nooqattaartakkanik aaqqissuussinernillu neqerooruteqartarsinnaassalluni. Tamanna nunap immikkoortuani kulturikkut eqiigasumik suleqataaniarluni takorluugaqarnermut naapertuuppoq. Saqqummersitsinerilli ilaanni pisariaqartarpoq katersugaasivup pisortaata nammineerluni nivinngaassuinerni piiaanernilu peqataasarnissaa. Tamanna pisariaqalersimavoq assit arlallit katersugaasivimmi sulisuunngitsumit aserorneqarnerisa kingorna. 25