Referat fra DUG-møde nr. 47, afholdt onsdag den 28. januar 2015 hos DMI. Deltagere: Jette B. Sørensen (JBS) Skive kommune Peter Munch (PM) Lejre kommune Freddy Knudsen (FEK) VD Bjarne Mortensen (BMO) VD/Vintervagten Henrik Baad (BA) VD Torben Strunge Pedersen () DMI Lau Larsen (LAU) DMI Steffen Grøndahl (SG) DMI Ad Hoc: Peter Risegaard Jakobsen (PRJ) VD Finn Krog Christensen (FKC) VD Agnieszka Pawlowska-Andersen (APA) VD Afbud: Carsten D. Larsen (CDL) Svendborg Kommune Dagsorden: 1. Opfølgning sidste referat 2. Orientering fra VD 3. Orientering fra ROSTMOS 4. Placering af kabler ved målestationer 5. Orientering fra kommuner 6. Orientering fra DMI 7. Vejvejr 8. Eventuelt 9. Næste møde Ad 1 Presentation: PRJ ny afdelingschef i vintertrafik. Sidder i Aalborg. APA nystartet i vintertrafik. Arbejder med strategi. Uklart om CDL fortsætter i DUG. Opfølgning Ad 2 underpunkt 2. Stadig udfald på backup server med hensyn til data fra Amplex stationer. FKC rykker Karsten for at følge op på problemet, som muligvis relateret til behov for ny firewall. FKC Side 1 af 6
Specifikation på ny server er udarbejdet af DMI. Sendes til VD. Ad 2 underpunkt 3. De to kommuner, der er med i fælles udbud er Viborg og Odense. Ad 3 underpunkt 1. FKC er også med i ROSTMOS. Ad 4 underpunkt 1. DMI (LAU) har taget kontakt til Sønderborg, men ikke fået svar. Ad 4 underpunkt 3. GPS nøjagtighed inden for 1-10 m. Det er tilstrækkeligt. Ad 7. Der foretages skyggeopmåling ifm. etablering af en station. DMI checker om skyggeforholdene ser rimelige ud for de enkelte stationer og udpeger evt. problemer. Derefter foretager VD skyggeopmåling efter behov (del af kontrakt). Ad 2 Analyse af vinterområdet hos VD med COWI og Deloitte. Munder ud i rapport. Vintertrafikgruppen kommer med et udkast til en app til cyklister. DMI undersøger hvilke muligheder der er for at levere data til disse. Dialog med DMI med hensyn til bedre prognoser for vind, tåge, skybrud, snefygning. VD har dialog med Boschung om sensorer til Malling stationer. De eksisterende Malling stationer er gamle og der er kun reservedele til maksimalt 10 år endnu. VD undersøger muligheder for at sætte Boschung sensorer på Malling station. Er kun i designfase, men det ser ud til at det kan lade sig gøre at opgradere Malling stationer med moderne sensorer fra Boschung. For kommuner, som overvejer at udskifte deres Malling station, kan dette være relevant. DMI ønsker afklaring af hvilken type station, det i så fald skal præsenteres som i VejVejr. VD planlægger undersøgelse af om de non-invasive følere kan bruges på de meget trafikerede veje. Vil teste følere fra Lufft, Vaisala og Boschung. Side 2 af 6
I Finland har de mange DSC111, men kvaliteten sår de tvivl om. De bruges til trafikregulering (hastighedsstyring). Der er udfordringer med skyggeopmålinger. Skal de være præcise og sikre, skal vejen spærres af. Flere muligheder blev drøftet, blandt andet indstrålingsmåler i vejen og mulighed for at tage en runde til alle stationer hvor der kun foretages skyggemålinger (og altså ikke serviceres på stationen i øvrigt). FKC anbefalede, at man kun opmåler på motorvejene hvert 5-6 år. Der foretages altid skyggemålinger når stationen anlægges. DMI undersøger om man kan automatisere skyggemålinger med data fra geodatastyrelsen. FKC har undersøgt isbilmålinger for forskellige perioder: Tidligt efterår, senere på efteråret og efter nytår. Konklusionen er, at man kan måle fra midten af oktober. Temperaturen skal være under 5 grader. Og der skal være nogenlunde skyfrit for at kunne køre med isbilen. Derfor kan VD ikke altid foretage målingerne med kort varsel. De bedste forhold er efter en periode med frost, vindstille og skyfrit. Isbiludstyret er 4. generation. Og er brugt op. Nyt tiltag Mavis fra Lufft, noninvasive se punkt 3 (som blev udskudt). Analyse af forhold ved ulykker i Nordjylland ved BA. Resultatet er, at det i nogle tilfælde er relevant at placere målestationer på toppen af bakker. I nogle vejrsituationer er det bakkerne der bliver glatte. I blæsevejr er bakkerne de værste. I vindstille er det i bunden, at der er glat. Bør fremover indgå i overvejelserne ved anlæggelse af nye vejstationer. Frysepunktstemperatur for Lufft er utroværdige, blandt andet fordi de sjældent kommer under -1 grad. Ifølge FKC er problemet udelukkende relateret til 1. generation af Lufft stationer. De nyeste stationer har ikke dette problem. FKC tester frysepunktstemperaturmålinger på Lufft. Problemet undersøges af L- LAB som finder en løsning. FKC På skærmbilledet "Stationer data" er søjlerne for nedbør nogle gange grå og andre gange blå. Lau følger op på forklaringen. (Er efterfølgende afklaret: Blå anvendes, dersom belægningstilstanden ikke er "tør" (for eksempel "våd"). Lys grå benyttes, dersom belægningstilstanden enten er "tør" eller slet ikke er målt.) I forbindelse med det nye kort (OpenStreepMap) ønsker vintervagten, at undgå mørkegrønt ved kraftigt zoom. De nederste 3 zoom-niveauer (13 til 15) skal vise layout/indhold som standard kort det vil sige med bygninger, skov, vejnavne med mere. Dette kan medføre at stationsmarkeringer med alarmfarve vanskeligt ses, men dette anses ikke for et problem i kraftig zoom. Problem med at prognoser laver sne, der ikke er der. FEK spurgte til mulighed for manuel korrektion. svarede at dette giver problemer med manglende konsistens og dermed generelt ikke bedre kvalitet. Desuden meget tidskrævende hvis der skulle korrigeres manuelt for over 400 prognoser i timen. Side 3 af 6
I denne vinter har vejret ofte givet frysende våde veje og ikke ret meget rimdannelse. Saltet vaskes af. Ad 3 Udsættes til næste møde Ad 4 Udsættes til næste møde Ad 5 En forslag fra Jan Mortensen Aalborg: Samlet præsentation af nedbør, skyer og webkameraer. Både i nutid og bagud i tid. Jan kontaktes for uddybning og emnet tages op på Brugermødet. Problem med webkameraer. Viser nogle gange meget gamle billeder. Mangler nogle gange tidstempel i billedet. Giver anledning til stor forvirring. VD følger op på det og finder en løsning. I områdeudsigten opleves til tider, at tidspunktet hvor vejtemperaturen ændrer sig bliver flyttet fra den ene til den næste prognose. I den forbindelse er der interesse for evt. forskel i kvaliteten hen over døgnet. Dette tages op på Brugermødet. FEK Ad 6 Radar opgradering. Udbyd afholdt, men det skal formodentlig gå om. Tidsplanen forskubbes (forsinkelse). Vedrørende radardata fra andre lande, så skal Sverige have 24.000 kr for at deres data kan inddrages i VejVejr. Det er ønsket at disse data inddrages. Ad 7 Skyggemålinger for station 1033 mangler. Fejlrettelse i skærmbilledet "Områdeudsigt". Hidtil har der været en fejl i beregningen af akkumuleret nedbør. Den er nu rettet. Nyt i VejVejr: Vindstød. Diskussion om dette kun skulle ses for broer. Beslutning: Vis vindstød for alle stationer, der måler vindstød. Vindprognoser bliver nu korrigeret for stuvning ved de større broer. God sammenhæng mellem prognoser og observerede vindhastigheder og vindstød i forbindelse med blæsevejret den 10. 11. januar. Der observeres meget høje værdier for vindstød ind imellem. Dette skyldes en interferens som tidligere er blevet set og løst for Farøbroen. VD følger op på dette for de broer, som måler forkerte (for store) vindstød. Samt for de broer, hvor middelvind måles forkert. sender dokument med grafer for forskellige broer (observationer og prognoser) til BA. BA Side 4 af 6
afklarer wmo definition af vindstød og sender til BA. Vedrørende skærmbilledet "Vindprognoser" blev det besluttet, altid at medtage samtlige vindstationer i landet ikke kun de, der indgår i den aktuelle stationsgruppe. Og det gælder såvel i kurvevisningen som i den nye geografiske visning. har ved møde med Storebælt fået OK til nyt skærmbillede. Vedrørende skærmbilledet "Stationer kort" blev det besluttet, at vise glatføre og DMI-stationer i samme geografiske visning og have test-målestationer i separat geografisk visning. I den animerede visning, vises glatføre og DMIstationer også sammen. Det blev besluttet, at vise alle stationer i hele landet uanset valgt stationsgruppe. I kortvisningen skal stationer uden vejtemperatur (og dermed alarm) med grå firkant. Det blev besluttet af fællesmængde af parametre fra vejstationer og andre stationer (DMI stationer) skal benyttes fremover. Stor tilfredshed med de nye zoombare kort fra vintervagten (herunder men ikke kun fra BMO). VD har modtaget svar fra Boschung, Vaisala og Lufft om validiteten af forskellige parametre. BA og FKC skriver svarene sammen til et dokument. BA DUG nedsætter undergruppe til at se på parametervaliditet. Gruppen består af FEK, BA, FKC, og Bent Juul Pedersen. BA indkalder til møde, så gruppen kan lave et oplæg til brugermødet. Ny visning af alarmer i skærmbillederne "Danmarkskort" og Lokalkort : Man kan nu få fremhævet alarmer af en given type. Tilfredshed med denne løsning. VD har indført systematisk kvalitetsvurdering af udkald. Der planlægges med et opsamlingsmøde mellem Vintervagterne i VD og DMI efter sæsonen. Initiativet beskrives ved Brugermødet. BMO / Til brug for lokalisering af strækninger med snefygning ud fra geodatastyrelsens data er der behov for at kende nogle steder hvor der typisk kommer snefygning. Udpegning af disse er ikke helt så nemt som først antaget. DMI overvejer evt. alternativer i denne forbindelse. Vedr. snefygning: ESA (det europæiske rumagentur) har satellitter der kan identificere snefygning - en mulig kilde til information. Enkelte brugere har haft problemer med java på deres pc ere. Specielt på windows 8.1. DMI vil ikke supportere opsætningen af brugernes pc ere. Generelt starter support for VejVejr ved Java Web Start. Det har dog vist sig at langt den overvejende support drejer sig om netop problemer med Java Web Start. DMI kan IKKE påtage sig at medvirke til installation af tredjeparts software eller ændring af opsætninger på brugernes PC-ere. Dette er alene en opgave for den lokale IT-support. DMI medvirker dog gerne til fejlsøgning og med løsningsforslag, som den lokale IT-support herefter må tage stilling til. Der er flere begrundelser for dette: Side 5 af 6
For det første understøttes Java Web Start på Solaris, Linus, Mac OS X samt Windows (herunder også Citrix Windows). Kombinationen af forskellige versioner af Java og versioner af operativsystemer er rigtig mange og DMI kan derfor ikke påtage sig at yde kvalificeret support på samtlige platforme. For det andet kender DMI ikke den lokale IT-politik. Et eksempel fra et par år tilbage er at den nyeste Java viste sig at indeholde et så stort sikkerhedshul at man ikke anbefalede at anvende denne. Man kunne enten slå Java fra eller benytte den næst nyeste version. Hvis en bruger så henvendte sig til DMI for support til VejVejr, ville DMI måske konstatere at der manglede Java og bede brugeren om at installere dette. Nu virker VejVejr og brugeren er glad og DMI synes at der er blevet udført en god support. MEN måske havde den lokale ITsupport netop besluttet ikke at køre Java og så havde DMI lige åbnet et sikkerhedshul på brugerens maskine med denne support. Ad 8 Intet Ad 9 Mandag 13. april i VD, Niels Juels Gade 13, København. Klokken 9:30 14:00. Side 6 af 6