Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats - fase 2 KL har modtaget rapporten fra ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (fase 2) til kommentering. KL ser overordnet meget positivt på sigtelinjerne i anbefalingerne fra ekspertgruppen. KL bakker fuldt ud op om, at en ny virksomhedsrettet indsats, en styrket tværfaglig indsats og mere målrettet uddannelse vil bidrage til, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet får bedre muligheder for at komme i job. Sigtelinjerne i anbefalingerne understøtter den udvikling, der allerede er i gang i kommunerne. Den 10. marts 2015 Sags ID: SAG-2014-02005 Dok.ID: 1983634 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1/7 KL anerkender, at mange af ekspertgruppens anbefalinger er i tråd med KL s politik Ind på arbejdsmarkedet fra november 2014, hvor KL giver en række anbefalinger til nytænkning af indsatsen for ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. KL vil også gerne kvittere for, at rapporten indeholder en lang række aktuelle og spændende analyser. Forarbejdet er grundigt, og mange relevante og interessante elementer i indsatsen er vendt. KL savner imidlertid anbefalinger på enkelte af de udfordringer, som er adresseret i analysen. Eksempelvis er der i rapporten peget på flere elementer i resultatstyring, som ikke er udmøntet i anbefalinger, herunder muligheden for, at man gennem de årlige aftaler mellem kommunerne og staten om kommunernes økonomi, udarbejder fælles mål for beskæftigelsesindsatsen. Aftalesystemet har den fordel, at det er en årlig tilbagevendende begivenhed. Det giver mulighed for at arbejde dynamisk med målsætningerne. KL vil imidlertid også påpege, at der er en tendens til at flere af anbefalingerne indeholder bureaukratiske elementer, der i praktisk vil være be-
sværlige at arbejde med. For at høste de forventede gevinster er det afgørende at eventulle ændringer gøres smidige at arbejde med. Dette gælder ikke mindst for virksomhederne, som er en nødvendig medspiller. I det følgende fremhæver KL en række overordnede synspunkter til rapporten under overskrifterne: En ny virksomhedsrettet indsats Rummelige uddannelser Modernisering af revalideringsordningen En styrket tværfaglig indsats Motivation og incitamenter Økonomi En ny virksomhedsrettet indsats Bedre service til virksomhederne indgår som et vigtigt element i beskæftigelsesreformen, som kommunerne allerede er i gang med at implementere. En styrket virksomhedsrettet indsats er den rigtige vej at gå - også overfor ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange kommuner er netop i gang med at implementere én indgang for virksomhederne, så det bliver lettere for virksomhederne at henvende sig. Mange kommuner arbejder også på at koordinere den virksomhedsvendte beskæftigelsesindsats med andre kommunale virksomhedsvendte opgaver, som f.eks. erhvervsservice. Rammerne for virksomhedernes indgang til beskæftigelsesindsatsen skal være fleksible. Lovbestemte rammer, for hvordan kommunerne organisatorisk skal indrette sig, er uhensigtsmæssige, da det kan vanskeliggøre kommunernes muligheder for fremover at samtænke indsatsen med erhvervsservicen. Det er rigtig set af ekspertgruppen, at der er behov for et trin mellem virksomhedspraktik og løntilskud for de mest udsatte. Kommunerne oplever, at mange virksomheder gerne vil spille med i indsatsen, men det skal være nemmere. Hertil kommer, at det også skal hænge sammen økonomisk både for virksomheden og for kommunen. Ekspertgruppens analyse fremhæver, at virksomhederne forventer et højt serviceniveau fra kommunen og et tæt samarbejde om borgeren undervejs. Analysen fremhæver også, at det kræver mange administrative ressourcer at sikre den individuelle tilrettelagt virksomhedsindsats, som har størst effekt for borgere med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ekspertgruppens forslag om en fleksibel løntilskudsordning i private virksomheder er i udgangspunktet god. Men ordningen kan forsimples og gøres lettere for virksomhederne at arbejde med. KL anbefaler, at man skeler til modellen for fleksjob. Her betaler virksomheden for den reelle arbejdskraft, 2
medarbejdere leverer, fremfor at skulle beregne, ansøge og administrere et nyt tilskud i en ny ordning. De kommunale arbejdsgivere vil gerne tage deres tørn og bidrage til at skabe plads på arbejdsmarkedet. Det nye trin mellem virksomhedspraktik og løntilskud foreslås forbeholdt private virksomheder. KL anbefaler, at det også bliver muligt for offentlige arbejdsgivere at anvende det nye trin. En mere virksomhedsrettet indsats vil betyde en meget stor efterspørgsel på virksomhedsplaceringer. De offentlige arbejdsgivere bør også være i spil her, og det er selvsagt en forudsætning at værktøjerne følger med. Rimelighedskravet er i sin nuværende form en barriere for, at virksomhederne påtager sig et stort socialt ansvar. Ekspertgruppen anbefaler, at rimelighedskravet beregnes ud fra antal timer, borgeren arbejder i løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats i modsætning til i dag, hvor det er efter antal ansatte. KL anerkender ønsket om at ændre ved rimelighedskravet, men forslaget vil ikke øge rummeligheden tværtimod. Det vil blot gøre det mere bøvlet for virksomhederne at tage et socialt ansvar. KL anbefaler, at ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet skal have mulighed for praktik, der ikke tæller med i rimelighedskravet. KL støtter også, at rimelighedskravet lempes for registrerede socialøkonomiske virksomheder. Nogle virksomheder er muligvis også tilbageholdende med at ansætte ledige (fx fleksjobvisiterede) på grund af forskelsbehandlingsreglerne. Det skyldes, at de ledige kan være omfattet af handicapbeskyttelsen, hvilket gør virksomhederne usikre på deres retsstilling. Dermed har reglerne reelt en hæmmende effekt på de omfattede personers muligheder på arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen foreslår, at virksomhederne får øget information om forskelsbehandlingsreglerne. KL mener imidlertid, at der også er behov for at undersøge mulighederne for at ændre reglerne på området. Dygtige og kompetente medarbejdere i jobcentrene er en forudsætning for at levere en indsats af høj kvalitet. KL mener, at det både er godt og relevant, at der sættes midler af til et kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats. For at sikre det ledelsesmæssige fokus er det imidlertid afgørende at respektere, at opkvalificering af medarbejderne er en del af ledelsesansvaret. Flere kommunekontaktråd (KKR) er i fuld gang med at drøfte tværkommunalt samarbejde om opkvalificering. RAR er ikke det rigtige sted at drøfte opkvalificering af kommunale medarbejdere. Det er kommunernes ansvar. I stedet bør de eksisterende drøftelser i KKR styrkes med henblik på at understøtte et stort ledelsesfokus i kommunerne. Progressionsmåling er ligeledes en forudsætning for at levere en indsats af høj kvalitet. Flere kommuner har høstet erfaringen med progressionsmål. Erfaringerne viser, at det er helt afgørende, at målingerne giver mening og 3
understøtter indsatsen for den enkelte borger. Kommunerne har ikke brug for flere obligatoriske målinger og registreringer, som ikke er specifikt udviklet til den praksis, de skal virke i. Kommunerne bidrager gerne til forsøg, der kan udvikle indsatsen. Ekspertgruppen foreslår et forsøg, hvor kommunalt ansatte i forbindelse med længerevarende sygemelding, som udgangspunkt anses for at være delvis raskmeldte. Det vil sige, at den enkelte sygemeldte selv skal tage en aktiv beslutning om, at være fuldtidssygemeldt. Kommunerne vil gerne være med til at udvikle indsatsen og bidrager gerne til forsøget. Tilrettelæggelsen af forsøget bør ske i samarbejde med KL, og der skal tages højde for de økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne ved forsøget. Rummelige uddannelser KL bakker op om en beskæftigelsesindsats, der anvender uddannelse mere målrettet. Ligeledes er det afgørende, at der sikres gode og målrettede brobygningsforløb, som understøtter en god start på en uddannelse, og som forebygger frafald. For at indsatsen lykkes er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne er gearet til at tage imod eleverne. Den igangværende reform af erhvervsuddannelserne og kontanthjælpsreformen har modsatrettede incitamenter for kommunerne og erhvervsskolerne. Kontanthjælpsreformen har fokus på, at unge skal i uddannelse. Det betyder, at erhvervsskolerne skal være mere rummelige. Samtidig skærper erhvervsuddannelsesreformen adgangskravene til erhvervsuddannelserne, således at det fremadrettet vil være vanskeligere for en del unge kontanthjælpsmodtagere at blive optaget på en erhvervsuddannelse samt at gennemføre denne. Dette paradoks skal adresseres. Der bør også tages højde for, at de ordinære uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område er selvejende institutioner. Denne finansieringsmodel har givet eksempler på suboptimering. Erhvervsskolerne prissætter deres ydelser ud fra en markedslogik og egne driftshensyn, og ikke ud fra samfundsinteresser. Incitamenterne i uddannelsessystemet og beskæftigelsesindsatsen skal hænge langt bedre sammen. Modernisering af revalideringsordningen KL finder, at det er overordentligt velbegrundet, at ekspertgruppen stiller forslag om en modernisering af revalideringsordningen. KL har igennem flere år peget på revalideringsområdet som et eksempel på regelforbistring, som står i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats. En modernisering må ikke mindst have som mål at tilvejebringe et overskueligt regelsæt, som ikke er fordelt på flere love. Det 4
forekommer usikkert, om den valgte afgrænsning af en ny revalideringsordning til personer over 30 år med nedsats arbejdsevne, som ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fagområde, vil give grundlag for en hensigtsmæssig revalideringsindsats. Det bør desuden overvejes, om varigheden som udgangspunkt bør begrænses til tre år for at undgå fastholdelse i offentlig forsørgelse. En styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesindsatsen for ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet skal have et bredt sigte. Den skal tænkes sammen med de øvrige indsatser på social-, sundhed- og uddannelsesområdet for at opnå den maksimalt rehabiliterende effekt for borgeren. At lovgivningen og den tilhørende økonomi er sektoropdelt giver store udfordringer for tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret indsats. Ekspertgruppen har et solidt fokus på disse udfordringer. KL bakker op om, at kommunerne får mulighed for at delegere den endelig beslutningskompetence til repræsentanterne i rehabiliteringsteamene. Det vil give mulighed for en langt smidigere beslutningsproces og sagsbehandling. KL ser også positivt på harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger. Ekspertgruppen anbefaler, at der sættes særligt fokus på, at der etableres et fælles sprog omkring arbejdsrettet rehabilitering. KL anbefaler, at fokus udvides, så det også omfatter en fælles forståelse af uddannelsesparathed, brobygningsforløb og mentorordning. Lovgivningen er meget styrende for indsatsen, hvorfor det er afgørende, at de bagvedliggende forståelser af centrale begreber er harmoniseret. Samtidig bør de økonomiske incitamenter på tværs også analyseres og samtænkes. En helhedsorienteret indsats forudsætter en fælles plan. Det vil bidrage til en bedre og ikke mindst til en mere sammenhængende indsats, at både borger og relevante støttepersoner, på tværs af forvaltninger og sektorer, får adgang til at se relevante oplysninger. En fælles plan må dog ikke betyde endnu en plan. KL anbefaler derfor, at initiativet i første omgang implementeres ved at etablere kiggeadgang myndighederne imellem. Den fælles kiggeadgang skal baseres på data om den enkelte borger, som hentes fra de eksisterende kilder i de kommunale it-systemer og ikke ved at etablere et nyt centralt system, der manuelt skal fodres med data. Det er også relevant at sætte fokus på en smidigere overgang fra ung til voksen. KL er netop kommet med et udspil De udsatte børn fremtiden er deres, hvor KL lægger op til, at kommunerne får øget fokus på unges overgang til voksentilværelsen, f.eks. ved at udarbejde 16+ handleplaner på tværs af børn- og voksenområdet for at skabe sammenhæng i overgangen. Ekspertgruppens anbefaler et møde i rehabiliteringsteamet fra 17½ års alde- 5
ren, hvor der lægges op til en række faste sagsbehandlerskridt. KL vil gerne advare mod at lægge for mange procesbindinger ind og nytte alt tværgående arbejde til rehabiliteringsteamet. Ekspertgruppen påpeger, at ventetid til psykiatriske tilbud er en barriere for samspillet mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesindsatsen. KL savner, at disse emner også er udmøntet til konkrete anbefalinger. KL s egne analyser viser, at netop andelen af personer med psykiske problemstillinger er overrepræsenteret i målgruppen. Der skal være en let og smidig adgang til relevant behandling for denne målgruppe. Motivation og incitamenter Ekspertgruppen lægger op til, at kontanthjælpsmodtagere skal have et ugentligt tillæg på 250 kr., hvis de deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats. KL støtter, at borgeren har incitament til at komme i job eller uddannelse og ikke til at forblive på offentlig forsørgelse. Ud fra en administrativ vinkel vil det være mere hensigtsmæssigt at udvide det allerede eksisterende timefradrag for arbejde til også at omfatte virksomhedsrettet indsats, fremfor indførelsen af et ugentligt tillæg. Udgangspunktet for mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet er store gældsproblemer - især for personer på kontanthjælp. I dag er kontanthjælpsmodtagere fritaget for at afdrage på gæld. Det betyder, at gælden vokser, mens den ledige er på kontanthjælp. Dette medfører, at den ledige kan få et stort tab i disponibel indkomst ved at tage et job, fordi gælden skal afdrages. KL støtter muligheden for en smidigere afdragsordning. Det bør også undersøges om kontanthjælpsmodtagere også skal være omfattet af regler for modregning, som øvrige borgere. Hvis afdrag på gæld er ens både i og uden for job, så øges incitamentet til at finde job. KL er enig i, at kommunerne skal have bedre mulighed for at kompensere borgere for udgifter til transport. Særligt er det afgørende, at det eksisterende loft fjernes, idet dette begrænser muligheder for at give de rette tilbud i kommuner, hvor afstanden og udgifter til transport er størst. Ekspertgruppen anbefaler, at de mest udsatte borgere garanteres en målrettet indsats i form af pligt til tilbud efter at have gået passiv et år. Det er afgørende at ret og pligt bestemmelserne er så fleksible, at det understøtter en individuel, målrettet og meningsfuldt indsats. Økonomi Ekspertgruppens forslag har betydelige økonomiske konsekvenser, som dog forudsættes afholdt inden for den nuværende økonomiske ramme. 6
KL finder, at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at bedømme, om ekspertgruppens forslag samlet set er realistiske. Det gælder ikke mindst den forudsatte betydelige besparelse på 2/3 af udgifterne til øvrig vejle d- ning og opkvalificering. Det forekommer derfor usikkert, når ekspertgruppen skønner, at dens anbefalinger samlet set vil føre til et stort set uændret aktiveringsomfang. Der er desuden tale om en række forslag, som har væsentlige administrative konsekvenser, hvis udgiftsvirkninger er undervurderet. For at sikre reel implementering af nye forslag med gode intentioner er det helt afgørende, at kommunerne sikres fuld kompensation for de administrative konsekvenser. KL finder forslagene om at arbejde med flere forskellige puljer til finansiering af ønskede tiltag for uhensigtsmæssige. Al erfaring fra de senere år viser, at puljekonstruktioner ikke medfører nogen hensigtsmæssig samlet prioritering, og at de kommer på tværs af den ønskede styrkelse af det kommunalpolitiske engagement i beskæftigelsesindsatsen. KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser, som til sin tid skal forhandles med KL. Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe 7