Side 48 4. VANDINDVINDINGSFORHOLD Vandindvindingsforholdene har stor betydning for planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur. I Fyns Amts Regionplan 1997-2009 /11/ er store dele af Odense Kommune udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser, hvor flere af hovedmagasinerne for vandindvinding på Fyn er beliggende (drikkevandsområder). Derudover er der udpeget et mindre område ved Odense Fjord omkring Lumby og Seden med begrænsede drikkevandsinteresser. Den resterende del af kommunen er udpeget som område med almindelige drikkevandsinteresser, hvor der foregår vandindvinding af mere lokal betydning. Områderne er vist på figur 4.1. Nye kildepladser til sikring af vandforsyningen i Odense skal placeres uden for kommunen, idet grundvandsressourcerne i Odense Kommune er udnyttet fuldt ud. To områder er udpeget: Nr. Søby i Årslev Kommune syd for Odense og ved Lunde i Otterup Kommune nord for Odense. Undersøgelser af områderne er udført. Der er bygget vandværk ved Lunde, som idriftsættes i 1998. I første halvdel af planperioden forventes vandværket ved Nr. Søby bygget. 4.1 Geologi og hydrogeologi Den geologiske lagfølge i Odense Kommune kan generelt beskrives som /2, 18/: - øverst kvartære aflejringer af 40-130 meters mægtighed. I størstedelen af kommunen er mægtigheden ca. 50 meter. - herunder pæleocæne aflejringer af ler (Kertemindeler), skifer og sandsten med mægtigheder varierende mellem 0 og 50 meter. De fleste steder er mægtigheden omkring 20 meter. - nederst i den gennemborede lagserie findes danienkalk. De kvartære aflejringer består overvejende af moræneaflejringer, hovedsagligt moræneler. Smeltevandssand og -grus findes dog både som lokale lommer i moræneleret og visse steder som formationer med større, regional udbredelse. Prækvartæroverfladen varierer mellem kote -20 og kote -50 og er lavest beliggende i den vestlige del af kommunen.
Side 49
Side 50 Undersøgelser udført ved det potentielle indvindingsområde ved Nr. Søby har vist en geologisk lagfølge bestående af kvartære aflejringer i en mægtighed på 70-100 meter efterfulgt af palæocæne aflejringer af ler og skifer med en mægtighed på ca. 20 meter /19/. De kvartære aflejringer består af moræneler og smeltevandssand og -grus. I området ved Lunde kan de geologiske forhold beskrives som øverst kvartære aflejringer af moræneler og smeltevandssand i en mægtighed på ca. 40 meter, herunder palæocænt ler i en mægtighed på op til 60 meter og nederst danienkalk /20, 21, 22/. De kvartære aflejringer af smeltevandssand og -grus udgør de vigtigste grundvandsreservoirer i indvindingsområderne i og uden for Odense Kommune. Der kan dog visse steder indvindes vand med en rimelig vandkvalitet fra de prækvartære formationer. De bedste vandindvindingsmuligheder findes, hvor de kvartære sand- og grusaflejriger udgør regionale grundvandsmagasiner og har stor mægtighed. Disse områder er ved vandværkerne i den centrale del af Odense By, ved Blommenslystværket, ved Borrebyværket og ved Holmehaveværket. Endvidere findes regionale grundvandsmagasiner ved Lunde og Nr. Søby. Grundvandsmagasinerne i Odense Kommune er generelt artesiske, men ved enkelte kildepladser i højere liggende områder findes kvartære grundvandsmagasiner med frit vandspejl. 4.2 Sårbarhed Grundvandsressourcens sårbarhed er et udtryk for summen af de forhold, der har betydning for, hvor hurtigt og i hvilket omfang en forurening vil påvirke grundvandet. Figur 4.2 viser Fyns Amts kort med lertykkelser over grundvandmagasinet /24/. De regionale kvartære reservoirer går flere steder i dagen eller har kun tynde dæklag af moræneler (0-15 meter) og kan derfor betegnes som sårbare. De største sårbare områder findes i den sydlige del af kommunen omkring Fraugde, Hjallese, Bellinge og Fangel. Der findes endvidere sårbare områder ved Stige, Næsby og Sanderum. Områderne med ringe dæklagstykkelse i den sydlige del af kommunen strækker sig ind i Årslev Kommune. Den potentielle kildeplads ved Nr. Søby er beliggende mellem sårbare områder. Selve kildepladsen placeres dog i områder, der ikke er karakteriseret som sårbare.
Side 51
Side 52 Nord for Odense Kommune er grundvandsmagasinet bedre beskyttet af morænelerslag på 15-30 meter. Dette er blandt andet gældende for kildepladsen ved Lunde. Sammenfattende kan det konstateres, at store dele af de kvartære grundvandsressourcer er særligt sårbare overfor nedsivende forurening. De sårbare områder er i mange tilfælde sammenfaldende med kildepladser til eksisterende vandforsyninger. 4.3 Grundvandskvalitet 4.3.1 Naturgiven vandkvalitet Ved registreringen af de almene vandværker er der indhentet aktuelle råvandsanalyser fra alle indvindingsboringer. På baggrund af disse analyser og Fyns Amts kortlægning af grundvandsressourcerne /24/ er grundvandets indhold af nitrat, sulfat, klorid og natrium vurderet. Grundvandsmagasinets sårbarhed giver sig udslag i et forhøjet nitratindhold i indvindingsboringerne. På figur 4.3 er vist de områder i Odense, hvor der er fundet forhøjede værdier. Områderne findes specielt i den sydlige del af kommunen ved Fraugde, Højby Syd, Bellinge Øst og Fangel vandværker. Der er endvidere påvist forhøjede nitratindhold ved Rønnevejsværket i Næsby i den nordlige del af kommunen. De forhøjede nitratindhold er alle fundet i områder med ringe lerdæklag over grundvandsmagasinet, jvf. figur 4.2. Der er ingen af vandværkerne, som leverer vand med nitratindhold over 25 mg/l. Langt størstedelen af det indvundne grundvand har nitratindhold under 3 mg/l. Grundvandskvaliteten i Odense Kommune er kendetegnet ved forhøjede indhold af sulfat. Dette er specielt udtalt i den centrale og sydlige del af Odense Kommune, hvor der er påvist sulfatindhold på over 75 mg/l, jvf. figur 4.4. Omkring Odense By er koncentrationerne i enkelte boringer over 200 mg/l og ligger dermed tæt på den højst tilladelige værdi for drikkevand på 250 mg/l. På figur 4.5 er vist områder, hvor kloridindholdet generelt er forhøjet og overstiger 50 mg/l. Områderne ligger i den nordlige del af kommunen ved Odense Fjord og strækker sig mod syd langs med Odense Å. Uden for de markerede områder kan der i enkelte dybe boringer træffes svagt forhøjede kloridindhold.
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56 I områderne med forhøjet kloridindhold er der tilsvarende påvist forhøjede natriumkoncentrationer op til 100 mg/l. I en enkelt boring ved Bellinge Vest Vandværk er natriumkoncentrationen 248 mg/l, hvilket er væsentligt forhøjet. Der er endvidere påvist svagt forhøjede natriumindhold ved Holmehaveværket. 4.3.2 Miljøfremmede stoffer Ud over de almindelige råvandsanalyser er der på samtlige vandværker i Odense foretaget analyse for en eller flere grupper af miljøfremmede stoffer. Det drejer sig om aromatiske kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider. Figur 4.6 viser på hvilke kildepladser, der er påvist miljøfremmede stoffer. Det fremgår af figuren, at stofferne især findes på kildepladserne i den sydlige del af kommunen, hvor grundvandsmagasinet er mest sårbart. På de fleste kildepladser er der kun påvist små koncentrationer i en enkelt boring. Der bliver ikke produceret drikkevand, hvor indholdet af miljøfremmede stoffer ikke overholder de gældende krav til vandkvalitet. Fundet af miljøfremmede stoffer har betydet, at Skt. Klemens Vandværk og Stenløseværket har stoppet indvindingen. På andre vandværker er forurenede boringer taget ud af produktionen og erstattet med nye boringer uden eller med mindre indhold af miljøfremmede stoffer. I enkelte af boringerne afvægepumpes der, for at forureningen ikke skal sprede sig. Klorerede opløsningsmidler er fundet på kildepladser beliggende i bebyggede områder, hvor midlerne har været anvendt i renserier, metalvarefabrikker m.v. Pesticider er fundet både i bebyggede og åbne landområder. I en del af boringerne er der fundet nedbrydningsprodukter fra pesticiderne. På Borrebyværket og Bellinge Øst Vandværk har der ved en enkelt analyse været påvist oliekomponenter i en af indvindingsboringerne. Efterfølgende kontrolanalyser har i begge tilfælde vist, at grundvandet er rent og ikke indeholder de først analyserede stoffer. Indholdet af miljøfremmede stoffer bør følges op af analyser fra hver af indvindingsboringerne. Med hensyn til pesticider har de seneste erfaringer vist, at der kan træffes nedbrydningsprodukter fra pesticiderne - tilsyneladende i langt højere grad end det egentlige middel, der blev sprøjtet ud.
Side 57
Side 58 4.4 Potentielle forureningskilder Affaldsdepoter som lossepladser og industrigrunde kan udgøre en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. Som beskrevet ovenfor er der fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer i Odense Kommune, og flere af boringerne er på baggrund heraf blevet lukket. Fyns Amt har i henhold til Affaldsdepotloven registreret forurenede grunde og affaldsdepoter /23/. Med udgangen af 1997 var der i alt registreret 96 affaldsdepoter i Odense Kommune. Placeringen af depoterne er vist på figur 4.7. En stor del af de registrerede affaldsdepoter er beliggende i byområder og specielt omkring Odense By. Fordeling af depoter på forureningstyper er vist i tabel 4.1. Depottype Antal Lossepladser 43 Industrigrunde 24 Gasværker 2 Renserier 14 Tankanlæg 13 I alt 96 TABEL 4.1 Registrerede affaldsdepoter 1997 Knapt halvdelen af de registrerede affaldsdepoter er lossepladser, mens der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem industrigrunde, renserier og tankstationer. To af depoterne er tidligere gasværksgrunde. Hovedparten af de registrerede depoter kan udgøre en potentiel risiko for forurening af grundvandet, men kun en del af depoterne udgør en trussel overfor den eksisterende vandindvinding. Forureningstruslen er vurderet i Fyns Amts beskrivelse af de registrerede affaldsdepoter /25/. Den store koncentration af affaldsdepoter i den centrale del af Odense kan true indvindingen til Albani og Danish Crown, ligesom indvindingen fra Hovedværkets kildeplads i Odense by stort set er stoppet på grund af forurening med klorerede opløsningsmidler. Af de almene vandværker i Odense Kommune er følgende forureningstruet af et eller flere affaldsdepoter: Tarup Vandværk,
Side 59
Side 60 Næsby Vandværk (Rønnevejsværket og Kirkendrupværket), Brændekilde Vandværk, Lindved Vandværk, Lindvedværket, Dalumværket, Stenløseværket og kildepladsen ved Eksercermarken. I Tommerup Kommune er der registreret 2 affaldsdepoter, som potentielt udgør en risiko for grundvandsforurening på kildepladsen til Holmehaveværket. Grundvandsmagasinet er imidlertid godt beskyttet af lerlag, og indvindingen skønnes ikke umiddelbart truet af forureningen. Der er ikke registreret depoter, som kan berøre indvindingen ved Odense Vandselskabs nye kildepladser ved Lunde og Nr. Søby. Fyns Amt har siden 1990 kortlagt industrigrunde, som kan indeholde olie- og kemikalieaffald. Industrikortlægningen er gennemført i hele Odense Kommune. I den vestlige del af kommunen, som er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, er der endvidere foretaget registreringsundersøgelser. Industrikortlægningen kan medføre, at flere af de eksisterende kildepladser karakteriseres som værende truet af forurening. Ud over affaldsdepoter kan landbrugets og gartnerierhvervets brug af gødskning og sprøjtemidler udgøre en risiko for grundvandet. Ved flere kildepladser er der som nævnt fundet rester af sprøjtemidler, og i de sårbare områder i den sydlige del af kommunen er der påvist forhøjede nitratindhold. Brugen af pesticider er ikke kun relateret til landbruget, men benyttes ligeledes ved vedligeholdelse af fortove, rabatter, grusstier, parker, parkeringsarealer m.v. i byområder. Odense Kommune har stoppet for brug af bekæmpelsesmidler i eget regi, og det vurderes, at det generelle forbrug af kemiske midler reduceres væsentligt fremover. Risikoen for grundvandsforurening vil dog eksistere lang tid fremover, indtil midlerne er blevet vasket ud af grundvandsmagasinet. 4.5 Relation til øvrige sektorer Fyns Amt udarbejder en række sektorplaner til varetagelse af interesserne i det åbne land. Følgende sektorplaner har interesse i forhold til planlægningen af vandforsyningsstrukturen i Odense Kommune: - fredningsplan - recipientplan - jordbrugsplan herunder plan for skovrejsning - råstofplan.
Side 61 Herudover er Fyns Amts vandindvindingsplanlægning afgørende. De overordnede planer og retningslinier for disse områder er givet i Fyns Amts Regionplan 1997-2009 /11/. I det følgende skitseres berøringsfladerne mellem den amtslige planlægning og vandforsyningsplanlægningen i Odense for at lokalisere eventuelle konfliktområder. Formålet med fredningsplanlægningen er at fastlægge retningslinier for landskabets beskyttelse og pleje samt for dets rekreative udnyttelse. I relation til indvindingsinteresserne er det primært i spørgsmålet om de ferske vådområder, at der kan opstå konflikt. De fredningsinteresser, der er knyttet til vandsystemet, er i vidt omfang sammenfaldende med recipientplanlægningens interesser. Det er derfor tilstrækkeligt at omtale berøringsfladerne mellem vandindvindingsinteresserne og recipientinteresserne. I Odense Kommune kan der opstå konflikt mellem vandindvinding og recipientkvalitetsplanlægningen i områder omkring Holmehave Bæk, Borreby Møllebæk, Stavids Å, Ryds Å og dele af Odense Å ved Fraugde. I disse områder tillades normalt ikke nye indvindinger til vanding /11/. Jordbrugsplanlægningen skal sikre, at særligt værdifulde dyrkningsjorde reserveres til jordbrugserhvervene. Hensyn til blandt andet vandmiljøplanens opfyldelse inden år 2000 og grundvandsbeskyttelse kan dog føre til, at ovenstående landbrugshensyn må afviges. I samarbejde mellem jordbruget og Fyns Amt er der udpeget særlig følsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor der kan gives særlige tilskud til braklægning og miljøvenlig drift /11/. Områderne er blandt andet udpeget for at beskytte grundvandsressourcen. Udpegningen omfatter ca. 12,6% af det samlede fynske landbrugsareal. Tilskudsordningen i SFL-områderne er en frivillig ordning for jordbrugerne. Jordbruget i Odense Kommune er stærkt præget af gartneridrift. Områderne med væksthuse er koncentreret omkring Bellinge, Fangel, Åsum og Stige/Lumby. Der forventes en svag stigning i vandingsbehovet til jordbrugene inden for planlægningsperioden i de eksisterende områder. I Fyns Amts Regionplan 1997-2009 er der udpeget områder til skovrejsning som led i EU s landbrugs- og miljøpolitik. Skovrejsningsområderne i Odense Kommune er vist på figur 4.8. Hen-
Side 62 synet til grundvandsbeskyttelse har vejet tungt ved udpegningen af skovrejsningsområderne. De største skovrejsningsområder er udpeget ved Næsbyhoved- Broby, Blommenslyst, Lindved, Birkum og Seden. Råstofindvinding kan medføre ændringer i de hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold og kan således give anledning til konflikter med vandindvindingsinteresser. I Fyns Amt er graveområderne udpeget efter en afvejning af råstofinteresser over for blandt andet vandforsyningsinteresser, så eventuelle konflikter er minimeret /11/. I Odense Kommune er der af Fyns Amt udpeget to områder til råstofgravning efter sand/grus. Områderne er beliggende ved Davinde i sydøst og Volderslev i syd. Områderne er vist på figur 4.8. Området ved Davinde er det vigtigste grusindvindingsområde i amtet og råder over 35% af amtets samlede restressource. I dette graveområde vil vandindvindingsinteresserne blive administreret, så det giver mindst mulig indskrækning i råstofgravningen. Davinde Vandværk er det eneste almene vandværk i kommunen, der kan blive berørt af råstofgravningen i området. Vandværket indvinder ca. 26.000 m 3 /år fra en 80 meter dyb kalkboring. I forbindelse med vandforsyningsplanlægningen og prognosen for det fremtidige vandforbrug regnes ikke med yderligere indvinding i dette område. På den baggrund vurderes råstofindvindingen ved Davinde at være uproblematisk i forhold til den eksisterende vandindvinding. Tæt på det udpegede graveområde ved Volderslev ligger Lindvedværket, som indvinder ca. 2,5 mio. m 3 /år til Odense Vandselskab. Ifølge Regionplanen vil der ikke blive givet gravetilladelser, som kan påvirke vandindvindingen. Der forventes derfor ikke at blive konflikt mellem grusgravningen og vandindvindingen i området. Forholdet mellem råstof- og vandindvinding reguleres desuden i den konkrete sagsbehandling af Fyns Amt gennem vilkårene for de enkelte tilladelser.
Side 63
Side 64 4.6 Fremtidig indvinding Som beskrevet i de foregående afsnit er grundvandsmagasinet sårbart i dele af Odense Kommune og udsat for potentielle forureningskilder. For at sikre en fortsat god drikkevandskvalitet er det nødvendigt med tilstrækkelig reservekapacitet på indvindingen, så vandforsyningerne kan levere tilfredsstillende drikkevand, selv om enkelte boringer eller kildepladser bliver forurenet og må tages ud af drift. Den fremtidige vandindvinding vil fortsat bygge på en decentral vandforsyningsstruktur med kildepladser fordelt i og uden for kommunen. De nuværende kildepladser opretholdes så vidt muligt, hvis vandkvaliteten opfylder de gældende krav. Indvindingstilladelsen til Odense Vandselskabs kildepladser er i alt 21,4 mio. m 3 /år. For ikke at forringe grundvandskvaliteten udgør den udnyttelige del kun 15,6 mio. m 3 /år. Ifølge prognoserne forventes vandforbruget i Odense Vandselskabs forsyningsområder at være 12,6 mio. m 3 /år i 2009. Herudover kommer eksport af vand til Munkebo Kommune og Holmehave på 312.000 m³/år, så det samlede vandforbrug fra Odense Vandselskab vil være 12,9 mio. m³/år. Reservekapaciteten i forhold til den udnyttelige ressource udgør således 2,7 mio. m³/år. For at forbedre forsyningssikkerheden planlægger og etablerer Odense Vandselskab to nye kildepladser. Dette giver samtidig mulighed for, at Vandselskabet kan levere til de private vandværker, hvis vandkvaliteten på deres kildepladser bliver forringet, så forsyningen må ophøre. Ifølge Fyns Amts Regionplan skal fremtidige kildepladser til Odense Vandselskab placeres uden for kommunen ved Lunde nord for Odense og ved Nr. Søby syd for Odense. Undersøgelser udført af Odense Vandselskab har vist, at der kan indvindes betydelige vandmængder af en god vandkvalitet på de nye kildepladser. Fyns Amt har givet endelig indvindingstilladelse til 1 mio. m 3 /år ved Lunde og en foreløbig indvindingstilladelse på 2,1 mio. m 3 /år ved Nr. Søby. Lundeværket forventes idriftsat i 1999. Efterfølgende etableres kildeplads og vandværk ved Nr. Søby. En del af de private vandværker er beliggende i områder, som er særdeles sårbare overfor nedsivende forurening. Der er således på nuværende tidspunkt konstateret miljøfremmede stoffer og nitrat i grundvandet på flere vandværker.
Side 65 For de mindre private vandværker vil det ofte være bekosteligt at udføre nye boringer, idet der kræves omfattende undersøgelser for at lokalisere et velegnet borested med en god vandkvalitet. I tilfælde, hvor et vandværk har behov for nye boringer, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der kan findes et optimalt borested i forhold til områdets sårbarhed overfor nedsivning af forurening, eller om vandværket skal finde alternative forsyningsmuligheder.