Afhandling HD Regnskab

HANDELSHØJSKOLEN Erhvervsøkonomisk Institut HD(R) - Hovedopgave Foråret 2009 Vejleder Torben Bagge

Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 5 2. Indledning 10 3. Problemformulering 12 3.1 Baggrunden for opgaven 12 3.2 Problemdefinition 12 3.3 Metode 13 3.3.1 Disposition 13 3.3.2 Kundskabsmæssige formål 14 3.3.3 Afgrænsning 14 4. Indledende overvejelser ved et generationsskifte 16 4.1 Den forretningsmæssige status 17 4.2 Ledelsesmæssige overvejelser 18 4.3 Salg til ekstern part 20 4.4 De økonomiske overvejelser 21 5. Succession 22 5.1 Formål 22 5.2 Typer af succession 22 6. Succession i en personlig virksomhed 23 6.1 Personkredsen 23 6.2 Virksomhed 24 6.2.1 Aktiver indenfor succession 25 6.2.2 Virksomhedsskatteloven 27 6.2.3 Kapitalafkastordningen 27 6.3 Orientering til skattemyndighederne 28 6.4 Gaveafgift 28 6.4.1 Personer omfattet af boafgiftslovens 22 29 6.4.2 Personer ej omfattet af boafgiftslovens 22 31 6.5 Passivpost 33 6.6 De skattemæssige virkninger 34 6.6.1 Skattemæssige konsekvenser for overdrageren 34 6.6.2 Skattemæssige konsekvenser for erhververen 34 2 S i d e

6.6.3 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens 22 35 6.6.4 Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens 22 37 7. Succession i aktier 38 7.1 Personkredsen 38 7.2 Krav til aktierne der skal succederes i 39 7.3 Skattemæssige konsekvenser 40 7.3.1 Skattemæssige konsekvenser for overdrageren 40 7.3.2 Skattemæssige konsekvenser for erhververen 40 7.4 Værdiansættelse 41 7.4.1 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens 22 42 7.4.2 Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens 22 43 8. Fordele og ulemper ved succession 44 9. Skattefri virksomhedsomdannelse 46 9.1 Krav for anvendelse af reglerne i VOL 46 9.2 Gennemgang af krav 47 9.2.1 Aktiver og passiver der kan overdrages 48 9.2.2 Negativ anskaffelsessum 49 9.3 Skattemæssige konsekvenser 51 9.3.1 Skattemæssige konsekvenser for ejeren 51 9.3.2 Skattemæssige konsekvenser for selskabet 53 10. Skattefri aktieombytning 54 10.1 Krav jf. ABL 36 55 10.2 Krav jf. ABL 36A 56 10.3 Skattemæssige konsekvenser 57 10.4 Eksempel på aktieombytning 58 11. Tilførsel af aktiver 61 11.1 Betingelser ved tilførsel af aktiver 61 11.2 Aktiver og passiver 63 11.2.1 Ejendomme 63 11.2.2 Likvider 63 11.2.3 Goodwill 64 11.2.4 Aktier og anparter 64 11.3 De skattemæssige konsekvenser 65 11.3.1 Det indskydende selskab 65 3 S i d e

11.3.2 Det modtagende selskab 66 11.3.3 Beregningseksempel ved tilførsel af aktiver 67 12. Spaltning 70 12.1 Betingelser ved spaltning 72 12.2 Spaltningsform 73 12.3 Skattemæssige konsekvenser 75 12.3.1 Det indskydende og det modtagende selskab 75 12.3.2 Aktionærerne 75 12.3.3 Eksempel på skattefri spaltning 77 13. Forårspakken 2.0 80 14. Forskelle på de forskellige omdannelsesmodeller 81 14.1 Virksomhedsomdannelsesloven 81 14.2 Aktieombytning 82 14.3 Tilførsel af aktiver 83 14.4 Spaltning 83 15. Afslutning 85 15.1 Hvilke indledende overvejelser skal de involverede parter gøre sig ved et generationsskifte? 85 15.2 Hvilke modeller kan muliggøre et generationsskifte? 86 15.3 Hvilke krav og betingelser stilles der ved anvendelse af disse modeller? 86 15.4 Hvilke skattemæssige konsekvenser har et generationsskifte for de involverede parter? 87 15.5 Hvad er der af markante forskelle mellem de forskellige modeller? 87 15.6 Hvad kan disse forskelle betyde for de involverede parter? 87 15.7 Konklusion 88 16. Litteraturliste 89 16.1 Lovgivningen pr. 1. januar 2009 89 16.2 Bøger 89 16.3 Artikler 89 16.4 Domme og afgørelser 90 4 S i d e

1. Executive summary This paper is the final project at the HD (R) programme at the Aarhus School of business, University of Aarhus. The overall topic for this paper is generational change. The paper is made on the purpose to give the reader an insight in the possibilities and limits with in generational change. It is also the purpose for this paper to discuss which factors is important for the generational change to be successful. That will mean that this paper will discuss both the taxable consequences and the strategic thoughts. In order to given an answer to this papers overall purpose I have listed a couple of questions: 1. Which general thoughts should the involved parties give it, before considering a generational change? 2. Which models can be used in a generational change? 3. Which terms and conditions are applied when using these models? 4. Which taxable consequences have a generational change for the involved parties? 5. What are the most significant differences between these models? 6. What can the differences mean for the involved parties? This paper will be based on Danish legislation as of 1 st of January 2009. This paper is divided into four sections, before and conclusion is made. The paper will start with a discussion on which strategically thoughts should be made before considering a generational change. These thoughts should be about whether or not the owner is ready to pass on the entity. And next, should the entity be handed over to an external or an internal person? It is also important that the entity changes hands at the right time, and when is that? All these thought will be discussed. 5 S i d e

The first section in this paper is about succession. Succession is when the new owner continues in the old owner s taxable position. That means that the compensation paid to the old owner is tax free. Succession can made two ways. The first is when a person succeeds in an owner managed business and the other one is when a person succeeds in a company. This section will discuss the differences and the advantages and disadvantages. The next section will describe and discuss these different models. All of these models can be used to perform a generational change, however these models however require that it is a company and not an owner managed business. Therefore the section will start with an introduction to tax-exempt business conversion and thereafter I will describe the other three models which are: Tax-free share convert Injection of assets Split All of these models can be described as the following: Tax-exempt business conversion Tax-exempt business conversion is a method that makes it possible for an owner managed business to convert to a company. This is done by injection the business into a company. Normally such an action will result in a taxation of the earning obtained on the business assets. By using the legislation it is possible to make such a transaction tax-free. Instead the owner receives shares in the new company equal to the value of injected business. 6 S i d e

Tax-free share convert This method is only applicable on companies. So therefore you need to make a tax-exempt business conversion before it is possible to make a tax-free share convert. By making a tax-free share convert you create a holding construction. This means that the existing company becomes owner of the new established company as a result of the convert. Hereafter it is possible, through dividends, to move the values from the business company to the holding company. This is an advantage as such dividends are tax-free, and after a period of three years the holding company can sell it shares tax-free as well, or let a person succeed in the business company. Injection of assets Injection of assets is in some ways familiar with tax-free share convert. This method also creates a holding construction after the convert, where the existing company becomes the holding a company. One of the differences between these methods is that when using tax-free share convert, you convert the whole company, whereas when using this method you can limited the injection to only a part of the company. The only demand is that the business injected is a standalone business. The advantage with this method is that it is possible to use both in a restructure within a group and to prepare a generational change. With this method you can inject some of the business into a new or existing company. That means that you can limit the business and activities in which you will sell or let a person succeed in. It is also possible, within certain conditions, to move values through dividends to the holding company, and sell the shares tax free after 3 years. Split Whereas injection of assets makes it possible to inject a business into a new or an existing company with a holding construction as a result, splitting a company or a part of it do not result in a holding construction. Instead the new company will have the same owner as the company which injected the 7 S i d e

business. This method makes it possible for an owner to split an existing company into one, two or more parts, and it will be the same owner of all companies. If for example there are two activities in one company and the owner wants each son to succeed in each activity, he can make a split of the existing company into two new companies. These two new companies will be owned by him and not the company who injected the activities. You can also say that the group structure is horizontal instead of vertically which will be the case when using injection of assets. In continuation with the description of these different models practical examples are included to show the economics and taxable consequences. In the spring 2009 a new agreements was made between the government and Dansk Folkeparti, the so called Forårspakke 2.0. Before this paper will discuss the differences, advantages and disadvantages the most significant changes in the new agreement will be described. Hereafter these changes potential influence on the different advantages and disadvantages will be discussed. The paper will then reach a conclusion that will try to answer the overall purpose with this paper. The overall purpose was to give a view into the different generational models and the differences between these. To answer this, the paper can conclude that it is individual case that defines which model should be used. It is not possible to rate a model higher than another. It depends on the demands from the involved parties. The other purpose was to discuss which factors could be relevant for a generational change to be successful. The first thing that is important is that the involved parties have given the generational a lot of thoughts. First of all the owner shall be convinced that he is ready to let go of the company. If he is 8 S i d e

not convinced it will slow the progress. The next thing he should give some thoughts is whether or not a person within the family should take over. With the legislation within succession it is possible for certain people to succeed in the business. The owner will have to consider if these certain people are cable of running the business. If the involved parties decide to make the generational change as a succession they should be fully aware of the taxable consequences. Therefore it is advisable to connect professional advisors to the process to ensure that considerations have been made, and all the calculations are correct. 9 S i d e

2. Indledning En virksomhedsejer eller en hovedaktionær vil på et tidspunkt skulle tage stilling, til hvorvidt han/hun skal drive virksomheden videre, sælge den eller lukke den. Da det oftest er et livsprojekt, der er tale om, er det ikke nogen nem beslutning at træffe. Forud for beslutningen, og som grundlag for beslutningen, er det da også vigtigt, at alle overvejelser og muligheder er drøftet og diskuteret. Disse overvejelser og muligheder indeholder blandt andet: Skal virksomheden sælges til en fra personkredsen eller 3. mand? Er der en kvalificeret person, der kan succedere i virksomheden? Hvad har hovedaktionæren eller virksomhedsejeren brug for af likviditet? Hvad har personen, der eventuelt skal succedere adgang til af likviditet? Hvornår kan det bedst betale sig at overdrage virksomheden? Hvad skal på plads, og hvad skal planlægges? Hvilken metode skal man bruge? Hvilke metoder opfylder man kravene for? Er overdrageren overhovedet klar til at overdrage tøjlerne? Dette er som sagt blot nogle af de spørgsmål, som skal besvares. Det skulle også gerne vise, at der ved et generationsskifte er ligeså mange, hvis ikke flere, overvejelser omkring såkaldte bløde værdier, som der er overvejelser af mere kvantitative karakter. Hvis man som virksomhedsejer eller hovedaktionær ønsker at overdrage virksomheden eller selskabet, skal det overvejes, om det kan gøre ved et generationsskifte. Hvis det er tilfældet, skal det være fordi, 10 S i d e

der er en egnet person, der kan succedere. Da de fleste opfatter deres virksomhed eller selskab som et livsprojekt, vil det være svært blot at se til, mens for eksempel sønnen kører det i sænk. Hvis det lykkedes at finde en, der kan succedere i virksomheden, kan de næste overvejelser deles op i 3 områder: 1. Tidspunkt 2. Metode 3. Finansiering Alle tre er lige afgørende ved et succesfuldt generationsskifte. Tidspunktet er vigtigt for både overdrageren og erhververen. Det skal både passe med, at overdrageren er klar til at slippe taget, og at erhververen samtidig er rustet og klar til at påtage sig driften af selskabet. Dernæst skal det afgøres ved hvilken metode, generationsskiftet skal foregå. Disse to kommer til at hænge lidt sammen, da perioden kan afhænge af hvilken model, man vælger til at gennemføre generationsskiftet. Modellen vil også have indflydelse på det næste punkt, nemlig finansieringen. Her vil det være nødvendigt for de involverede parter at finde ud, hvad de hver især skal have finansieret. For overdrageren vil det være behovet for likviditet, der vil være afgørende, mens det for erhververen vil være et vederlag, som han kan få finansieret uden at skulle risikere alt. De tre faktorer omkring finansieringen vil være værdien af virksomheden. Det får betydning for beregningen af den eventuelle gaveafgift og det likviditetstræk, det medfører for erhververen. De forskellige generationsskiftemodeller giver mulighed for, at overdrageren og erhververen kan finde den model, der passer til deres situation og deres behov. Det er dog nødvendigt for et succesfuldt generationsskifte at der inddrages rådgivere, der kan sikre at reglerne bliver fulgt, da en overtrædelse kan medføre, at successionsreglerne ikke kan anvendes, hvilket kan betyde fatale konsekvenser for de involverede parter. 11 S i d e

3. Problemformulering 3.1 Baggrunden for opgaven I mit daglige virke som revisor modtager jeg henvendelser og spørgsmål om, hvad man som hovedaktionær kan gøre, hvis man gerne vil sælge eller overdrage sin virksomhed, samtidig med at man optimere sin skat mest muligt. Jeg har hurtigt måttet indse, at muligheder er mange, og at loven på nogle områder er lidt kryptisk. Det er derfor min forventning at ved at vælge emnet generationsskifte i min afhandling på HD i Regnskab og Økonomistyring kan opnå en forståelse for lovgivningen på området samt hjælpe eventuelle kunder med planlægningen og gennemførelse af et generationsskifte. Herunder opnå et kendskab til fordelene og ulemperne ved de forskellige modeller indenfor generationsskifte. Jeg vil derfor gennemgå lovens områder samt via praktiske eksempler vise, hvad det betyder for de involverede parter. 3.2 Problemdefinition Den overordnede problemdefinition for denne afhandling kan formuleres således: Der ønskes undersøgt hvilke modeller, der kan anvendes ved et generationsskifte og hvilke skattemæssige konsekvenser disse modeller har for de involverede parter, samt hvilke forhold der kan gøres gældende, for at det det bliver et succesrigt generationsskifte Ved hjælp af de nedenstående undersøgelsesspørgsmål vil opgaven besvare den overordnede problemdefinition: 1. Hvilke indledende overvejelser skal de involverede parter gøre sig ved et generationsskifte? 2. Hvilke modeller kan muliggøre et generationsskifte? 12 S i d e

3. Hvilke krav og betingelser stilles der ved anvendelse af disse modeller? 4. Hvilke skattemæssige konsekvenser har et generationsskifte for de involverede parter? 5. Hvad er der af markante forskelle mellem de forskellige modeller? 6. Hvad kan disse forskelle betyde for de involverede parter? 3.3 Metode 3.3.1 Disposition Afhandlingen vil starte med en kort analyse af de mere bløde overvejelser, som skal afklares, inden man begynder at overveje hvilken model, man skal anvende osv. Det er vigtigt, for at afhandlingen kan svare på problemdefinitionen, at dette emne bliver belyst, da det har betydning for om generationsskiftet gennemføres med succes. Herefter vil de forskellige modeller, der kan anvendes ved et generationsskifte, blive gennemgået. Hver model vil blive gennemgået i hver sit afsnit. Under hvert afsnit vil de forskellige krav og betingelser blive gennemgået med udgangspunkt i den relevante lovgivning. Hvor det er skønnet nødvendigt, er der inddraget afgørelser og domme, som skal hjælpe med at fortolke lovgivningen, hvor der kan være tvivl om definitionen. Under hvert afsnit vil det ved brug af et praktisk eksempel blive belyst, hvad de skattemæssige konsekvenser er for såvel overdrageren som for erhververen. De modeller, der er medtaget i opgaven er: Succession i en personlig virksomhed Succession i aktier Skattefri aktieombytning Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri tilførsel af aktiver Skattefri spaltning 13 S i d e

Efter gennemgangen af modellerne vil der være et kort afsnit omkring de ændringer, som forårspakken 2.0 kan medføre. Til sidst vil der med udgangspunkt i gennemgangen af de forskellige modeller samt gennemgangen af de indledende overvejelser blive draget en konklusion, som gerne skulle svare på hovedspørgsmålet. 3.3.2 Kundskabsmæssige formål Det kundskabsmæssige niveau for denne opgave er forklarende 1. De relevante lovområder vil blive gennemgået og beskrevet, og relevante problemstillinger vil blive diskuteret. Dernæst vil det ved praktiske eksempler blive belyst hvilke skattemæssige konsekvenser, det har for de involverede parter. Da et succesfuldt generationsskifte afhænger af både processen, de involverede parter og virksomhedens karakter, er det ikke muligt at tage opgaven op på et problemløsende 2 niveau, da det ikke vil være muligt at give et generelt løsningsforslag. 3.3.3 Afgrænsning Formålet med denne opgave er at beskrive og tolke de krav og betingelser, som gælder ved anvendelse af de forskellige generationsskiftemodeller. Dernæst vil det via praktiske eksempler blive vist hvilke skattemæssige konsekvenser, det har for de involverede parter. Opgaven har således ikke til hensigt at gennemgå de regnskabsmæssige krav og betingelser ved brug af modellerne. Dernæst tager opgaven udgangspunkt i dansk lovgivning. Lovgivningen, der tages udgangspunkt i, er den gældende pr. 1. januar 2009, hvilket betyder, at de seneste ændringer i lovgivningen er medtaget. 1 Den skindbarnlige virkelighed af Ib Andersen, 3. udgave 2005, 2. oplag 2006 s. 23 2 Den skindbarnlige virkelighed af Ib Andersen, 3. udgave 2005, 2. oplag 2006 s. 23 14 S i d e

Afhandlingen vil også udelukkende handle om generationsskifte i levende og live og vil derfor ikke beskrive dødsbobeskatning. Afhandlingen vil have hovedfokus på skatteretlige konsekvenser, men for at kunne svare på problemdefinitionen er der inddraget et afsnit omkring de mere strategiske overvejelser ved et generationsskifte. Gennemgangen er ikke udtømmende, men har de mest væsentlige overvejelser med. 15 S i d e

Generationsskifte Foråret 2009 4. Indledende overvejelser ved et generationsskifte Figur 1, skulle meget gerne illustrere den proces, som de involverede parter skal igennem ved et generationsskifte. Som tidligere nævnt kan processen deles op i to faser eller områder. I denne afhandling vil de blive karaktiseret som den bløde del og den hårde del. Figur 1: Processen ved et generationsskifte Nedenfor vil nogle af de strategiske overvejelser blive gennemgået og diskuteret. Figur 1 er blot et eksempel på processen og vil ikke blive brugt som struktur for opgaven. 16 S i d e

4.1 Den forretningsmæssige status Det første, en virksomhedsejer skal gøre sig klart, er hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre et generationsskifte af virksomheden. En virksomhed er oftest nemmest at overdrage eller sælge, hvis den er på toppen. Det øger salgsværdien og letter arbejdet for den nye leder af virksomheden. Her kan det være nødvendigt at lave en form for "tilstandsrapport" på virksomheden, hvor dens kundegrupper, udvikling og indtjening i fremtiden analyseres. Man kan med fordel søge inspiration i figur 2, som viser en livscyklus for en virksomhed. Analysen af de førnævnte forhold skulle gerne hjælpe virksomhedens ledere med at placere, hvor i livscyklussen virksomheden er placeret. Figur 2: En virksomheds livscyklus Virksomhedens vækst Modenhed Opstart Nedgang Virksomhedens levetid Virksomheder, der ligger mellem opstart og modenhed, er nemmere at lave generationsskifte på end virksomheder, der er placeret mellem modenhed og nedgang. Hvis det er tilfældet, at virksomheden er placeret på højre side af kurven, så må virksomhedslederen bestræbe sig på at få virksomheden over på den venstre side af kurven. Det vil gøre generationsskiftet meget nemmere. 17 S i d e

4.2 Ledelsesmæssige overvejelser En virksomheds succes afhænger af lederens evne til at motivere medarbejdere og være forudseende i forhold til udvikling af produkter og udviklingen i konkurrencemæssige forhold. Det er derfor essentielt for virksomhedens videre succes, at den kommende leder er kompetent og opgaven værdig. Ved et generationsskifte indenfor familien vil overdrager have meget svært ved at vurdere næste generation objektivt. Her er det vigtigt at planlægge generationsskiftet i god tid for at kunne vurdere lederegenskaberne ved børnene. Viser det sig, at næste generation ikke har de nødvendige lederegenskaber, kan det være hensigtsmæssigt at kigge indad i organisationen, før man overvejer en ekstern leder. Overdrager skal også overveje, om ledelsesskiftet skal ske flydende eller straks. Fordelen ved den flydende overgang er, at den nye leder kan hægte sig lidt på og derved opsluge en masse informationer relativt passivt. Den nye leder har også muligheden for at rådføre sig i forbindelse med væsentlige beslutninger og overvejelser. Ulempen er, at den nye leder kan blive påvirket for meget af den nuværende, og derfor ikke formår at tænke nyt. Dette kunne være et scenario, som sagtens kunne tænkes at udspille sig, når tilfældet er far og søn. Fordelen ved et "clean cut" er, at den nye leder fra dag et kan påvirke tingene i den retning, han måtte finde rigtig. Denne overgang kunne være hensigtsmæssig, hvis den nye leder skal findes internt i organisationen. Den pågældende person vil da have et vist kendskab til virksomheden. De 2 former gennemgået ovenfor afhænger meget af virksomhedens forretningsmæssige status. Hvis den er trimmet og velfungerende, vil en flydende overgang være at foretrække, da den nye leder med fordel kan fortsætte i samme spor. Hvis virksomheden befinder sig i den modsatte situation, vil et 18 S i d e

"clean cut" være at fortrække, da det tyder på, at virksomheden trænger til at blive set på med andre øjne. Valg af ledelsesprofil og valg af tidspunkt for overdragelse vil afhænge meget af overdrageren og dennes situation. En virksomhedsleder, som selv har startet virksomheden, og som vil "dø på jobbet", vil andet lige have sværere ved at overlade ledelsen til en ny person i forhold til en leder, der ser frem til nye eventyr eller en pensionist tilværelse. Hvis virksomheden er familieejet, kan det gøre processen endnu mere besværlig, da der vil være flere meninger og holdninger at tage hensyn til. Hvis virksomheden er familieejet, er det vigtigt, at familien forstår at bruge de nødvendige ressourcer både internt og eksternt til at rådgive sig for at finde den rigtige løsning. Et af problemerne ved familieejede virksomheder er, at familien hver især kan eje en del af virksomheden. Der kan således nemt opstå uenigheder om, hvordan kapitalen skal bruges, og hvordan virksomheden skal ledes. Denne diskussion kan blive forstærket, hvis enkelte medlemmer af familien ikke besidder kompetencerne til at deltage i sådanne overvejelser. Dette bringer forholdet omkring forberedelse frem igen, idet den ældste generation fra et tidligt stadie skal overveje, om det er hensigtsmæssigt at inddrage den yngre generation økonomisk i virksomheden, da dette kan skabe konflikter senere hen. Problemet kan eventuelt løses ved at lave skriftlige aftaler, der bestemmer ledelsen af virksomheden. Det kan også løses, ved at den ældste generation beholder aktiemajoriteten, ved for eksempel at 19 S i d e

beholde 51 % af stemmerettighederne. Dette betyder ikke, at de kan gennemtvinge et salg, da de skal eje 90 % af aktierne. Men hvis de besidder 51 % af aktierne, kan de bestemme ledelsesformen og fremtiden for virksomheden. Det er dog ikke ligefrem favorabelt for en ekstern leder/køber at komme ind i en aktiekreds, hvor de resterende aktieholdere modarbejder projektet. Dette vil ikke lette processen, eller gøre virksomheden mere attraktiv. 4.3 Salg til ekstern part Hvis det besluttes, at virksomheden ikke skal blive på familiens hænder, men i stedet sælges til ekstern part, er det nogle andre overvejelser, som overdrageren skal gøre sig. Hvilken pris skal den sælges til, hvordan skal det finansieres og betales, og hvad er planerne med virksomheden. Her er det vigtigt, at sælger inddrager relevante rådgivere, da forhold som pris, finansiering og skat i disse situationer kan være komplekse. Køber vil ofte også have inddraget rådgivere, hvilket forstærker behovet for, at sælger også benytter sig af rådgivere. Et andet forhold, som ofte vil betyde mere for sælger, er købers planer med virksomheden. Hvis sælger selv har startet virksomheden, kan han nemt have knyttet tætte bånd til den, og medarbejderne vil i mange tilfælde næsten fungere som familie for virksomhedsejeren. Derfor er det af stor betydning, at købers planer med virksomheden er i overensstemmelse med sælger, ellers kan det besværliggøre processen. Sælger skal også være afklaret med, hvem han sælger til. Hvis det er en strategisk køber, som kan være en konkurrerende virksomhed eller en samarbejdspartner, kan processen være mere uformel og 20 S i d e

ustruktureret end hvis det for eksempel er en finansiel køber, som er betegnelsen for equity fonde og lignende. Her vil processen være meget anderledes, da eneste formål med købet er at maksimere afkastet mest muligt. Deres investeringshorisont vil ofte være maksimeret til en 5-6 år, hvorefter virksomheden skal sælges videre. Det kan betyde store omvæltninger for en virksomhed, der før salget mere eller mindre har fungeret som en familievirksomhed. 4.4 De økonomiske overvejelser Senere i denne afhandling vil forskellige generationsskifte modeller blive gennemgået, og de skattemæssige krav og konsekvenser vil blive belyst. Konklusionen på denne gennemgang baseres udelukkende på den skattemæssige konsekvens og ingen andre. Der vil for eksempel blive draget konklusioner, på at det skattemæssigt kan betale sig at succedere frem for at sælge, da sønnen vil spare skatten. Men hvis nu man har en situation, hvor faderen har overskud af likviditet, er der intet til hinder for at han giver sønnen en gave, der kan finansiere købet af virksomheden, så det bliver et skattepligtigt salg. Det betyder, at de involverede parter kan spare omkostningen til rådgivere, der skal gennemgå de enkelte skatteobjekter og sikre, at kravene i den anvendte lovgivning er overholdt. Hermed skal det blot understreges, at man altid har ret til at give en gave, og at der ikke behøver at være en succession inddraget. 21 S i d e

5. Succession 5.1 Formål Ved anvendelse af reglerne omkring succession gives der mulighed, for at en virksomhedsejer eller en hovedaktionær kan overdrage sin virksomhed eller aktier, uden at der udløses beskatning. Denne mulighed for at undgå beskatning er lavet for at give virksomhederne muligheden for at fortsætte frem for at lukke. Det kan godt være et problem at finde en køber til en personlig virksomhed og derfor lukkede mange, når ejeren eller hovedaktionæren ikke kunne drive den mere. For at løse det problem definerede man en personkreds, som kunne succedere i en virksomhed eller et selskab, hvis en række krav og betingelser var opfyldt. Succession betyder, at den som overtager virksomheden eller aktierne, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Det betyder altså, at overdrageren modtager et skattefrit vederlag for virksomheden af overtageren, som så indtræder i den fortjeneste, der er på virksomheden eller aktierne. Hvis overtageren så vælger at afstå virksomheden eller aktierne til 3. Mand, bliver han beskattet af en fortjeneste beregnet på baggrund af overdragerens anskaffelsessum. SKAT bliver således ikke snydt for en beskatning, men har blot givet tilladelse til at den udskydes. 5.2 Typer af succession Der er 2 måder, hvorpå der kan ske succession til en person indenfor personkredsen. Det er succession i en erhvervsmæssig virksomhed og i aktier. I de næste 2 afsnit vil reglerne, betingelserne og konsekvenserne blive gennemgået for disse 2 typer af succession. De efterfølgende 4 afsnit vil omhandle modeller, som forbereder en virksomhed til succession. 22 S i d e

6. Succession i en personlig virksomhed 6.1 Personkredsen I lovgivningen er der defineret en personkreds, som kan succedere virksomheden 3. Denne personkreds kan deles op i 2. Den ene kreds består af familiemedlemmer, mens den anden kreds er medarbejdere i virksomheden. Begge indgår i personkredsen, som kan succedere i virksomheden. Succession indenfor familien er omfattet af reglerne i KSL 33 C, stk. 1, som skriver, at succession i levende live kan ske til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. I tilfælde af adoptiv- og stedbørnsforhold sidestilles disse med naturlige slægtninge. En del af lovændringen pr. 1. januar 2009 4 medførte, at en samlever, som opfylder betingelserne i boafgiftslovens 22, stk. 1, litra d, også kan succedere i virksomheden. Lovændringen medførte også, at det er muligt for en tidligere ejer at succedere i virksomheden, hvis det sker indenfor 5 år efter, at han har overdraget aktierne 5. Succession til en medarbejder er omfattet af KSL 33C, stk. 12, hvori der er beskrevet at en medarbejder kan succedere, såfremt denne har været fuldtidsbeskæftiget i en periode på sammenlagt mindst 3 år fordelt på de seneste 5 indkomstår. Medarbejderen skal tillige være fuldtidsansat på overdragelsestidspunktet. Det blev først muligt for medarbejdere at succedere i virksomheden i 2002, hvormed virksomhedsejeren fik endnu et alternativ til at drive virksomheden videre. Alt afhængig af situationen vil en medarbejder ofte være et godt alternativ, da denne jo som minimum skal have været fastansat i 3 år indenfor en periode på 5 år. Ofte vil der også være tale om ledende medarbejder, som 3 KSL 33C, stk. 1 og stk. 12. 4 Lov nr. 532 af 17/06/2008 5 KSL 33 C, stk. 13 23 S i d e

derfor må antages at kende virksomheden. Det kan gøre processen lettere, i og med overdrageren er mere tryg ved medarbejderen. Successionen kan ske over flere ombæringer eller på en gang. Det er dog et krav, at overdragelsen skal ske senest 5 år efter, at erhververen første gang modtog en andel af virksomheden. Dette gælder for hele personkredsen. Der er ikke noget krav til størrelsen på overdragelsens størrelse, blot at det skal være en ideel andel af virksomheden. For begge kredse gælder KSL 33 C, stk. 9, som skriver, at erhververen skal være skattepligtig eller delvis skattepligtig i Danmark. Såfremt denne kun er delvis skattepligtig i Danmark, vil der kun ske succession i de aktiver, som er og fortsat vil være skattepligtige i Danmark. Som det gerne skulle fremgå af ovenstående afsnit, så er det meget præcist defineret hvilke personer, der kan succedere i en personlig ejet virksomhed. Succession til familie har været mulig i længere tid, mens det først blev muligt for en medarbejder at lave succession fra 1. juli 2002 ved vedtagelse af lov nr. 394 af 6. Juni 2002 (L 194 2001-02). 6 Som tidligere nævnt er det min opfattelse at det har gavnet processen, da en medarbejder i mange tilfælde kan være mere kompetent end et familiemedlem. 6.2 Virksomhed I KSL 33 C, stk. 1 5. pkt. fastslås det, at der kun kan ske succession i en aktiv erhvervsvirksomhed eller en andel heraf. Dette betyder altså, at der ikke kan ske succession i enkeltstående aktiver. I disse regler står der også, at udlejning af fast ejendom, som ikke benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed jf. KSL 33 C. Et aktiv 6 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 77 24 S i d e

der anvendes til private formål, kan ligeledes heller ikke indgå i successionen. Dette kan eksemplificeres ved afgørelsen i TfS 2002.371 LR 7, hvor en søn ikke fik lov at succedere i vindmøllen, der stod på den landbrugsejendom, som han netop havde succederet i. Grunden var, at vindmøllen tidligere var blevet behandlet efter ligningslovens 8 P, stk. 2 og 3, som betyder, at den anses som værende privat. Begrebet virksomhed er derfor noget diffust og der findes mange afgørelser, hvor SKAT ikke har anlagt samme betragtning. Dette skyldtes blandt andet, at begrebet erhvervsmæssig virksomhed behandles forskelligt flere steder i skatteretten. I KSL 33 C kan der således ikke ske succession i udlejning af fast ejendom, mens virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr. 2 godt kan anvendes på udlejning af fast ejendom. Dette betyder dog ikke, at man kan blot kan anvende virksomhedsomdannelsesloven, hvis man vil succedere i udlejning af fast ejendom, da reglerne omkring succession i aktier sætter en begrænsning herfor. 6.2.1 Aktiver indenfor succession Som hovedregel kan der ske succession i samtlige skatterelevante aktiver i en virksomhed. Dvs. alle aktiver, der vil efterlade en beskatning hos den skattepligtige. Eksempler på disse aktiver kunne være 8 Goodwill Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der indgår i en virksomhed Landbrugets husdyrbesætning Luftfartøjer Skibe 7 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 31 8 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 35 25 S i d e

Varelager, herunder landbrugets beholdning Aktier og obligationer, når overdrageren driver næring med køb og salg 9 Listen er ikke udtømmende. 6.2.1.1 Fast ejendom Der kan også succederes i fast ejendom, såfremt betingelserne i KSL 33 C, stk. 1, 3. pkt. er opfyldt. Her er der 3 situationer: 1. Der kan ske succession i fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen indgår i overdragerens erhvervsvirksomhed. Ved denne opgørelse lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. 2. Der kan succederes i den andel af ejendommen, som anvendes erhvervsmæssigt 10. 3. Der kan succederes i fast ejendom, når overdrageren driver næring med køb og salg af fast ejendom. Derudover kan der ikke succederes i fast ejendom. 6.2.1.2 Værdipapirer Værdipapirer og lignende, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan ikke medtages i ved succession efter KSL 33 C. Dette gælder på trods af, at sådanne værdipapirer indgår i en personligt dreven virksomhed og den resterende del succederes med hjemmel i KSL 33 C. De nærmere regler herom vil blive gennemgået i afsnit 7, som omhandler succession i aktier. 9 Betydningen næringsdrivende vil ikke blive diskuteret her, da det vil være yderst sjældne tilfælde hvor man kan sige en personlig virksomhed er næringsdrivende ved køb og salg af aktier og obligationer 10 Indsat ved Lov nr. 532 af 17/06/2008 26 S i d e

6.2.2 Virksomhedsskatteloven Jf. KSL 33 C, stk. 3 kan overdrageren, såfremt denne anvender virksomhedsskatteordningen i året forud for overdragelsen, overdrage indestående på kontoen for opsparet overskud til erhverver. Dette er betinget af, at overdragelsen sker dagen efter udløbet af indkomståret. Erhververen kan også succedere i det opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, også selv om det kun er en forholdsmæssig andel af den erhvervsmæssige virksomhed, der succederes i. Hvis det er tilfældet, opgøres den forholdsmæssige andel af opsparet overskud ved at tage de den forholdsmæssige andel af overskuddet på de aktiver, der overdrages. Ved succession i opsparet overskud udløses der ingen skat. I stedet indtræder erhververen i overdragers skattemæssige stilling, hvad angår betalt skat og udskudt skat. Muligheden for succession er ligeledes betinget af, at modtageren opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit 2. Denne mulighed for at succedere i opsparet overskud har kun eksisteret for overdragelser foretaget fra d. 1. januar 2001 11 og senere. 6.2.3 Kapitalafkastordningen I KSL 33 C, stk. 6. behandles muligheden for succession i kapitalafkastordningens konjukturudligningskonto. Her gælder det ligeledes, at overdragelsen skal ske senest dagen efter udløbet af indkomståret, betinget af at overdrager i indkomståret forud for overdragelsen har anvendt 11 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 36 nederst. 27 S i d e

kapitalafkastordningen. Ligeledes er der mulighed for at overdrage en forholdsmæssig andel af konjukturudligningskontoen. Her gælder de samme regler ved opgørelsen som for opsparet overskud. 6.3 Orientering til skattemyndighederne I KSL 33 C, stk. 7, beskrives reglerne for at hvordan myndighederne skal orienteres. Dette lyder således: Beslutningen om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af selvangivelse. Det fremgår heraf, at der ikke er noget krav om, at der skal indsendes særskilte blanketter eller lign. Det burde derfor ikke være et problem at overholde lovgivningen omkring orientering til myndighederne. Såfremt denne frist ikke overholdes, må succession antages at være ugyldig. 6.4 Gaveafgift Ved overdragelse af en personligt dreven virksomhed ved succession er det muligt at give en gave som en del af vederlaget for virksomheden. Ofte vil denne gave beløbsmæssigt svare til den latente skatteforpligtigelse som erhververen overtager. Denne gave skal selvfølgelig beskattes ved modtageren, men beskatningen afhænger af, hvem der har modtaget gaven. Således kan man dele det op i to grupper, hvor den ene skal beskattes af gaven jf. bogafgiftslovens 22, mens resten skal beskattes efter de almindelige regler for gaver. Dette har også betydning for værdiansættelsen af virksomheden, da personer omfattet af boafgiftslovens 22 skal anvende et cirkulære fra 1982, mens resten skal anvende cirkulærerne fra 2000. Disse vil blive gennemgået nærmere nedenfor. Da der er forskel på både beskatningen og værdiansættelsen har jeg valgt at behandle hvert område for sig selv. 28 S i d e

6.4.1 Personer omfattet af boafgiftslovens 22 Ved succession indtræder i erhverver i overdragers skattemæssige stilling. Det betyder, at der ikke bliver udløst nogen skat ved overdrager på den fortjeneste, der er på de overdragede aktiver og passiver. Det betyder også ofte at overdrageren vil kompensere ved at sænke prisen for virksomheden svarende til den latente skattebyrde som erhververen har overtaget. I sådanne tilfælde vil der være tale om en gave fra overdrager til erhververen. Oftest vil man se en kombination af en kontant vederlæggelse og en gave. Beskatning af gaven følger boafgiftslovens 22. Der kan gives skattefrie gaver til nedenstående personer indenfor gavegrænsen. Derefter beskattes disse personer af den del af gavebeløbet, der overstiger grænsen. Denne grænse er i 2009 58.700 kr. Gavebeløb derudover beskattes med 15 % 12. Følgende personer er omfattet 13 : Afkom, stedbørn og deres afkom Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle Forældre Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i minimum 2 år. Plejebørn med fælles bopæl i 5 år Stedforældre og bedsteforældre I forhold til personkredsen beskrevet i KSL 33 C kan søskende og deres børn godt succedere i virksomheden, men de skal beskattes efter statsskatteloven 4, stk. 1, litra c. De kan derfor ikke fratrække en evt. bundgrænse i deres beskatning. Det betyder altså, at rådgiver skal være opmærksom 12 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 13 13 Boafgiftslovens 22 29 S i d e

på efter hvilke regler, personen beskattes. Det vil have stor betydning for, hvordan vederlaget skal sammensættes. 6.4.1.1 Værdiansættelse Hvis personen, der succederer, er omfattet af boafgiftslovens 22, er der tale om interesseforbundne parter. Derfor vil SKAT have meget stor fokus på værdiansættelsen, der ligger til grund for successionen. Især da der er tale om overdragelse indenfor familien. Det har de, fordi en værdiansættelse har indflydelse på en eventuel gaves størrelse og dernæst den beskatning, som SKAT modtager. Som det gør sig gældende i alle de modeller, der vil blive gennemgået, så skal værdiansættelsen ske til den handelsmæssige værdi 14. Altså den værdi, som parter med modstridende interesser ville nå frem til. Problemet i forbindelse med værdiansættelsen opstår så, når man ikke har noget sammenligningsgrundlag til værdiansættelsen. Ofte er der tale om unoterede aktier, hvor der ikke er en kurs, som man kan værdiansætte til. Hvis det er parter med modstridende interesser, vil man anvende due diligence og lignende metoder for at fastsætte en værdi for virksomheden, som begge parter er tilfredse med. Her vil den købende part altid argumentere for en lav pris, mens den sælgende part vil argumentere for en høj pris. Det må således antages, at disse handler i al rimelighed handles til markedspris. Men når en far vil overdrage virksomheden til sin søn, er der ikke nogen, der er kritiske udover SKAT. Farens pris afhænger af hans likviditets behov, mens sønnen ønsker at købe så billigt som muligt, så han ikke behøver at blive forgældet ved købet. For at løse disse værdiansættelses udfordringer har SKAT udarbejdet nogle retningslinjer ved værdiansættelsen af virksomhedens aktiver. Disse retningslinjer er udarbejdet i 2 cirkulærer. Det første er cirkulære 1982-11-17 nr. 185, som i mange år var det, man anvendte. Det er blevet afløst på visse 14 KSL 33C, stk. 3 30 S i d e

punkter af TS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000 og TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000. Hvor de 2 seneste cirkulærer ikke kan finde anvendelse, bruges det oprindelige fra 1982. Det betyder blandt andet, at værdiansættelse af ejendomme i successionen skal ske til den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvis denne er retvisende 15. Med retvisende menes der, at der ikke siden vurderingen er lavet væsentlige til- eller ombygninger. Cirkulæret fra 1982 anvendes på overdragelser til personer indenfor bogafgiftslovens 22. Den vil således finde anvendelse på overdragelser, hvor erhververen kan modtage en skattepligtig gave. Det betyder til forskel fra ovenstående eksempel, at man kan nedsætte den offentlige ejendomsvurdering med 15 % ved værdiansættelsen. Hvis overdragelsen sker til en medarbejder eller søskende, vil man dog skulle bruge den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af goodwill vil også ofte give anledning til udfordringer. Her har SKAT udarbejdet TScirkulære nr. 10 af 28. marts 2000, som skal anvendes, hvis ikke goodwill kan fastsættes på andre måder. Hvis SKAT vælger at anlægge en anden betragtning på værdiansættelsen, kan man indenfor 3 måneder korrigere successionen. Det, der angives overfor SKAT, kan derfor godt korrigeres og er ikke at opfatte som endeligt. 6.4.2 Personer ej omfattet af boafgiftslovens 22 Hvis successionen sker til en person, som ikke er omfattet er boafgiftslovens 22, skal en eventuel gave beskattes som personlig indkomst. Personer, der kan succedere, men som ikke er omfattet af boafgiftslovens 22 er: Medarbejdere Søskende og deres børn og børnebørn 15 TS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000, pkt. 2 31 S i d e

Disse skal ikke blot beskattes til en skatteprocent, der er markant højere end dem omfattet af boafgiftlovens 22. Men den handelsmæssige værdi af virksomheden skal også opgøres efter TScirkulære nr. 5 af 15. marts 2000 og TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000, samt TS-cirkulære nr. 10 af 28. marts 2000 på beregning af goodwill. Som nævnt ovenfor har det blandt andet den betydning, at hvis en ejendom indgår i successionen, så vil den skulle indgå til seneste ejendomsvurdering og ikke til den seneste ejendomsvurdering +/- 15 %. Det betyder altså, at hvis man en person udenfor boafgiftslovens 22 skal succedere i en personlig virksomhed, så ville denne person have helt andre økonomiske overvejelser end en person omfattet af boafgiftslovens 22, da en eventuel gave i nogle tilfælde kan blive beskattet af marginalskatten. 32 S i d e

6.5 Passivpost Hvis en virksomhed overdrages ved succession efter reglerne i KSL 33 C, er der mulighed for at beregne en passivpost, som kan fradrages i den beregning af gaveafgiften. Dette finder hjemmel i kildeskattelovgivningens 33 D, som skriver, at hvis der ydes en gave i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, og der i den forbindelse skal betales en gaveafgift, skal der beregnes en passivpost. Begrundelsen herfor er at erhververen overtager en latent skatteforpligtigelse, da erhververen skal anvende overdragers anskaffelsessum ved et evt. videresalg. Passivposten beregnes som 30 % af den skattepligtige fortjeneste, der ville være fremkommet ved et almindeligt salg, og som ikke er aktieindkomst. Den fortjeneste, som ville være aktieindkomst, beregnes der 22 % af. Det beregnede beløb fratrækkes i gaven, og restbeløbet beskattes efter de gældende regler. 33 S i d e

6.6 De skattemæssige virkninger En virksomhedsoverdragelse ved succession har nogle skattemæssige konsekvenser for både overdrager og modtager. Jeg vil i det nedenstående afsnit redegøre for de mulige skattemæssige konsekvenser for både overdrager og modtager. 6.6.1 Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Begrundelsen for at gennemføre en succession er netop at undgå beskatning ved overdrageren. Hvis overdrager alternativt vælger at sælge til 3. mand udenfor personkredsen, udløser det en beskatning på den fortjeneste, overdrageren opnår. Hvis overdrager derimod overdrager virksomheden gennem succession, udskydes denne skattebetaling og følger dermed modtageren. Det skal understreges at der kun kan ske succession, såfremt der er tale om fortjeneste på de aktiver, der succederes i. Hvis der derimod er tale om et tab, kan tabet fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst efter de gængse regler for fradrag for tab. 6.6.2 Skattemæssige konsekvenser for erhververen Overdrager beskattes ikke af en eventuel fortjeneste, da erhververen indtræder i hans rolle rent skattemæssigt. Det betyder, at erhververen indtræder i overdragerens stilling hvad anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt angår. Derved udskydes skatten til det tidspunkt, hvor erhververen vælger at afstå dem udenfor successionsbestemmelserne. At erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, hvad angår anskaffelseshensigt, betyder, at erhverver ikke kan ændre ved den skattemæssige stilling, som aktiverne, har uden at det får konsekvenser. Hvis overdrager således er næringsdrivende ved f.eks. køb og salg af ejendomme, så er erhververen forpligtet til at opretholde denne status. Erhververen indtræder dog ikke i overdragers ejertid i forhold til fradrag for vedligeholdelsesudgifter. KSL 33 C skriver kun, at erhververen succederer i overdragers skattemæssige stilling med hensyn til avanceopgørelse og afskrivninger. 34 S i d e

6.6.3 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens 22 Nedenstående eksempel har til hensigt at vise de skattemæssige konsekvenser for de involverede parter i en succession. Som skrevet ovenfor, så succederer modtageren i det enkelte skatteaktiv. Ved en succession vil man således skulle ind og finde anskaffelsessummen, den skattemæssige værdi og den handelsmæssige værdi på hvert enkelt skatteobjekt. Denne proces er antaget for gennemført ved det følgende eksempel. Den værdi, der samlet er beregnet for virksomheden, er derfor ansat til 5.250.000 kr. Den samlede anskaffelsessum er ansat til at være 1.000.000 kr. Der ligger derfor en fortjeneste på 4.250.000 kr. Det er aftalt mellem sønnen, som succederer, og faderen der overdrager, at vederlaget skal udgøre 2.500.000 mio. kr. Det er det, som faderen mener, at han kan skal bruge. Det betyder altså, at sønnen har modtaget en gave på 1.750.000 kr., som han er skattepligtig af efter boafgiftslovens 22. Ved beregningen af gaveafgiften er det som tidligere nævnt muligt at ned bringe gaven med 30 % 16 af fortjenesten. Også illustreret således: Figur 3: Beregning af den skattemæssige konsekvens for modtager Fortjeneste på virksomheden 4.250.000 Aftalt vederlag 2.500.000 Modtaget gave 2.750.000 - Passivpost (30 % af 4.250.000) 1.275.000 Afgiftspligtig gave 1.475.000 Bundfradrag 17 2009 58.700 Skat af modtaget gave 15 % 18 212.445 Modtager skal altså finansiere 2.712.445 16 KSL 33D stk. 3. 17 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 54 18 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 54 35 S i d e

Eksemplet viser altså, at sønnen skal have finansieret 2.712.445 kr. i forbindelse med succession i virksomheden. Muligheden for succession gør altså, at sønnen i dette tilfælde kan spare 2.537.555 kr. i forhold til, at han skulle betale markedsprisen. Det skal dog understreges, at dette forhold ikke alene skal eller kan ligge til grund for beslutningen om et generationsskifte. Der er rigtig mange andre forhold, der spiller ind, når de involverede parter skal beslutte, om generationsskiftet skal ske ved succession til en person i personkredsen eller ved salg til 3. mand. Her henvises der til gennemgangen i afsnit 4. 36 S i d e

6.6.4 Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens 22 Som nævnt tidligere kan det have betydning for om virksomheden overdrages til en indenfor eller udenfor personkredsen. I eksemplet i figur 3 er beskatningen og behovet for finansiering vist ved en person indenfor boafgiftslovens 22. Nedenfor i figur 4 er det samme eksempel vist, blot med den ændring, at det er til en person ej omfattet af boafgiftslovens 22. Som tidligere nævnt i afsnittet er der udover skatteprocenten også forskel på værdiansættelsen af virksomheden. Disse ændringer er ikke afspejlet her, men betyder blot at der vil være endnu mere forskel på finansieringsbehovet end vist i eksemplet. Figur 4: Beregning af den skattemæssige konsekvens for modtager Fortjeneste på virksomheden 4.250.000 Aftalt vederlag 2.500.000 Modtaget gave 2.750.000 - Passivpost (30 % af 4.250.000) 1.275.000 Afgiftspligtig gave 1.475.000 Bundfradrag 0 Skat af modtaget gave 43 % 19 634.250 Modtager skal altså finansiere 3.134.250 Hvis der var en medarbejder, som skulle succedere i denne virksomhed, ville det betyde at hans skulle have finansieret 421.805 kr. mere end en person omfattet af boafgiftslovens 22. 19 Ansat gennemsnitlig skatteprocent 37 S i d e

7. Succession i aktier Mens afsnit 6 behandlede muligheden, reglerne og betingelserne for succession i en personlig ejet virksomhed, behandler nærværende afsnit reglerne og mulighederne for succession i aktier. Hjemmel til at overdrage en aktiepost findes i aktieavancebeskatningslovens 34. Som det vil fremgå af de senere afsnit, så er det muligt for en personlig ejet virksomhed at lave en skattefri omdannelse til et selskab, hvilket senere vil åbne for muligheden for at en indenfor familiekredsen ville kunne succedere i selskabets aktier, uden at der udløses beskatning. Dette understreger endnu en gang nødvendigheden af at planlægge generationsskiftet i god tid, da det åbner for mange flere muligheder. 7.1 Personkredsen Ligesom i afsnit 6.1 kan personkredsen deles op i familiemedlemmer og medarbejdere. Det er faktisk den samme personkreds, der gøres gældende ved succession i aktier som ved succession i virksomhed. Her skal det også bemærkes at loven er ændret 20 på det område, at det nu også er muligt for en samleverske, der opfylder betingelserne i boafgiftslovens 22, stk 1, litra d, at succedere i aktier. Bestemmelsen om hvilke familiemedlemmer, der kan succedere reguleres i ABL 34, stk. 1, og bestemmelsen om hvilke medarbejdere, der kan succedere reguleres i ABL 35. For at en medarbejder skal kunne succedere i aktierne, skal medarbejderen være fuldtidsansat i sammenlagt 3 år indenfor en periode på 5 år forud for successionen 21. Fra 1. januar 2009 22 blev det ligeledes muligt for den tidligere ejer at succedere i selskabet senest 5 år efter, at denne har overdraget aktierne til den nuværende ejer. Det er ligeledes en forudsætning, at overdrager ved successionen indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling. 20 Lov nr. 532 af 17/06/2008 21 ABL 35 22 Lov nr. 532 af 17/06/2008 38 S i d e

7.2 Krav til aktierne der skal succederes i Jf. ABL 34 kan der succederes i alle aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dog er der en undtagelse, der udelukker succession i aktier omfattet af ABL 19. Det betyder, at der ikke kan succederes i aktier udstedt af et investeringsselskab. Derudover stilles der følgende krav til aktierne og successions forløbet 23 : Den enkelte overdragelse skal udgøre 1 % af aktie- eller anpartskapitalen. Dette er ændret med virkning fra d. 1. januar 2009 24. Tidligere var kravet, at hver overdragelse minimum skulle udgøre 15 % af aktie- eller anpartskapitalen. Der kan ikke succederes i aktier i et selskab, hvis aktivitet i overvejende grad 25 består i udlejning af fast ejendom, ligesom der heller ikke kan ske succession i en udlejningsejendom alene. Der kan dog godt succederes i aktier, der er næringsdrivende ved udlejning af fast ejendom, som benyttes til skovbrug, landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage jf. vurderingslovens 33. Der kan ikke succederes i aktier i et selskab, hvis aktivitet i overvejende grad består af handel med værdipapir. Dog er der en lempelse i forhold til værdipapir omfattet af ABL 18. Disse krav betyder altså, at der ligesom i KSL 33C ikke kan succederes i virksomheder og selskaber, der er næringsdrivende ved handel med værdipapir. Derimod kan man jf. KSL 33C godt succedere i i investeringsejendomme, hvis overdrageren er næringsdrivende. Dette er ikke muligt jf. ABL 34. 23 ABL 34, stk. 1-6. 24 Lov nr. 532 af 17/06/2008 25 Jf. ABL 34, stk. 6 så er en virksomheds aktivitet overvejende såfremt 75 % af indtægterne de sidste 3 indkomstår hidrører fra denne aktivitet, eller hvis denne aktivitet repræsentere 75 % eller mere af den samlede værdi af selskabets aktiver. 39 S i d e

Skattemyndighederne skal have besked om successionen senest sammen med overdragers selvangivelse. Desuden gælder der også for aktier den ret, at hvis SKAT ikke er enige i beregningerne, så har de involverede parter mulighed for at lave successionen om 26. 7.3 Skattemæssige konsekvenser Oftest vil man se en kombination af vederlag og en gave i forbindelse med successionen, ligesom ved succession i personlig ejet virksomheder. De nærmere skattemæssige konsekvenser vil blive gennemgået nedenfor. 7.3.1 Skattemæssige konsekvenser for overdrageren Normalt ville overdrageren skulle beskattes af den fortjeneste, der er på de aktier, som sælges til 3. mand efter de gældende beskatningsregler. Men ved brug af reglerne i ABL 34 kan dette undgås, og der udløses derved ingen beskatning ved overdrageren. Successionen er betinget af, at der, ligesom skrevet i KSL 33C, stk. 3, er tale om en fortjeneste og ikke et tab. Er der tale om et tab, modregnes dette i overdragerens skattepligtige indkomst. 7.3.2 Skattemæssige konsekvenser for erhververen For at overdragerens fortjeneste ved successionen skal være skattefri, skal erhververen indtræde i overdragerens skattemæssige stilling. Det betyder, at erhververen anses for at have anskaffet aktierne til den samme pris og på det samme tidspunkt som overdrageren. Det betyder, at erhververen påtager sig den latente skat, der er på fortjenesten på successionstidspunktet. Endvidere kan erhververen ikke 26 ABL 34, stk. 4 40 S i d e

ændre aktiernes næringspligt, men er tvunget til at fastholde denne. Dette er tidsubegrænset og kan således ikke ændres, uanset afståelsestidspunktet. Dernæst kan erhververen heller ikke fradrage tidligere tab på aktier i en fortjeneste ved afhændelse til 3. mand 27. 7.4 Værdiansættelse Ved succession i aktier har det betydning for den senere skatteberegning hvilken værdi, aktier ansættes til at have på overdragelsestidspunktet. Det betyder, at der også her kan opstå tvivl om den fastslåede værdi ved handel mellem interesseforbundne parter. Reglerne foreskriver, at handlen skal ske til armslængdevilkår, hvilket betyder, at det skal ske til den værdi, som 3. mand ville betale. Dette er ikke noget problem, hvis aktierne, der skal succederes i, er børsnoteret, da vil det være den gældende kurs. Men oftest vil situationen være den, at der skal succederes i unoterede aktier, og hvordan værdiansættes disse? Ligesom det var tilfældet ved værdiansættelsen af aktiver, så danner cirkulære 1982-11-17 nr. 185 grundlag for værdiansættelsen mellem parter omfattet af boafgiftslovens 22, mens TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 anvendes ved succession til personkreds udenfor boafgiftslovens 22. Cirkulæret fra 1982 fastslår, at i det omfang, der ikke er sammenlignelige salg, så kan den seneste årsrapport med tillæg af goodwill anvendes som handelsværdi. Her skal man være opmærksom på, at hvis overdragelsen sker til en person omfattet af boafgiftslovens 22, så skal der blandt andet laves korrektioner på ejendommen og lignende jævnfør omtale herom i afsnit 6.4.1.1. 27 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 64 41 S i d e

7.4.1 Beregningseksempel ved overdragelse indenfor boafgiftslovens 22 Ligesom det var tilfældet i det foregående afsnit, vil det også i dette afsnit blive vist i praksis, hvad det betyder skattemæssigt og økonomisk for de involverede parter. Ligesom det er tilfældet ved succession i aktiver, så er det også her muligt, at vederlaget for aktierne delvist finansieres som gave, hvortil der kan beregnes en passivpost. Hvor passivposten ved succession i aktiver udgjorde 30 % af fortjenesten, udgør den ved succession i aktier kun 22 % 28. Der er taget udgangspunkt i beregningseksemplet fra succession i aktiver. Det er forudsat, at der er tale om et ApS, hvorfor anskaffelsessummen på aktier har været 125.000 kr. Fortjenesten er herefter fastsat til de samme 4.250.000 kr. Det giver følgende beregning: Figur 5: Beregning af den skattemæssige konsekvens for modtager i kr. Fortjeneste på virksomheden 4.250.000 Aftalt vederlag 2.500.000 Modtaget gave 1.875.000 - Passivpost (22 % af 4.250.000) 935.000 Afgiftspligtig gave 940.000 Bundfradrag 29 2009 58.700 Skat af modtaget gave 15 % 30 132.195 Modtager skal altså finansiere 2.632.195 Som der fremgår heraf, skal modtager altså finansiere 2.632.195 kr. i forbindelse med successionen. Modtageren af vederlaget, den tidligere ejer af aktierne, undgår som tidligere skrevet beskatning, da overdragelsen gennemføres ved succession, og der derfor ikke er sket en afståelse af aktier. 28 KSL 33D stk. 3. 29 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 54 30 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 54 42 S i d e

7.4.2 Beregningseksempel ved overdragelse udenfor boafgiftslovens 22 Som nævnt tidligere kan det have betydning for, om selskabet overdrages til en indenfor eller udenfor personkredsen. I eksemplet i figur 5 er beskatningen og behovet for finansiering vist ved en person indenfor boafgiftslovens 22. Nedenfor i figur 6 er det samme eksempel vist, blot med den ændring at det er til en person ej omfattet af boafgiftslovens 22. Som tidligere nævnt i afsnittet er der udover skatteprocenten også forskel på værdiansættelsen af virksomheden. Disse ændringer er ikke afspejlet her, men betyder blot, at der vil være endnu mere forskel på finansieringsbehovet end vist i eksemplet. Figur 6: Beregning af den skattemæssige konsekvens for modtager i kr. Fortjeneste på virksomheden 4.250.000 Aftalt vederlag 2.500.000 Modtaget gave 1.875.000 - Passivpost (22 % af 4.250.000) 935.000 Afgiftspligtig gave 940.000 Bundfradrag 0 Skat af modtaget gave 43 % 31 404.200 Modtager skal altså finansiere 2.904.200 Hvis det var en medarbejder, som skulle succedere i denne virksomhed, ville det betyde, at hans skulle have finansieret 272.005 kr. mere end en person omfattet af boafgiftslovens 22. 31 Antaget gennemsnitlig skatteprocent 43 S i d e

8. Fordele og ulemper ved succession Hvis man vælger at gennemføre et generationsskifte af en virksomhed eller et selskab ved brug af reglerne omkring successionen giver, det en række fordele og ulemper. I de 2 foregående afsnit er reglerne og betingelserne ved succession gennemgået, ligesom de skattemæssige konsekvenser er blevet belyst. For at opsummere på disse afsnit vil jeg mene, at der er følgende væsentlige fordele og ulemper ved brug af reglerne omkring succession: Figur 7: Fordele og ulemper ved et generationsskifte FORDELE Udskydelse af skatten En lettere finansiering Mulighed for at beholde virksomheden indenfor personkredsen ULEMPER Behov for rådgivning Stor skattebyrde ved afståelse Manglende objektivitet ved vurdering af hvorvidt erhververen er kompetent Manglende lighed mellem personkredsen og boafgiftslovens 22 Den klart største fordel og meningen med succession er muligheden for at overdrage den udskudte skat, så den ikke bliver udløst. Det er et stort likviditetsmæssigt træk på virksomheden, hvis den bliver udløst, og kan forhindre fortsat drift. Med muligheden for at indtræde i skatten letter det også finansieringen af virksomheden, da man i det aftalte vederlag kan tage højde for skatten, og derved nedsætte vederlaget med skatten. Det betyder at erhververen skal have finansieret det mindre ved købet, hvilket dermed også gør ham mindre afhængigt af, at virksomheden generer store nok overskud til at finansiere købet. I og med succession kun kan foregå til en klart defineret personkreds, som består af personer tæt på virksomhedsejeren, sikrer man også, at virksomheden bliver enten indenfor familien, eller ved en 44 S i d e

medarbejder, som er bekendt med virksomhedens værdier. Den kan gøre processen og overdragelsen mere tryg for ejeren. I forbindelse med et generationsskifte til en fra personkredsen eller en udenfor personkredsen, så vil der næsten altid skulle tilknyttes rådgivere. Men hvis man vælger at gennemføre generationsskiftet som succession, vil det kræve langt mere rådgivning end ved et salg. Det betyder, at man skal regne med en betydelig højere omkostning, da der skal være en rådgiver med næsten hele vejen. En af fordelene ved et generationsskifte var netop muligheden for at udskyde skatten. Man skal dog ikke glemme, at den skal betales på et tidspunkt. Dette kan godt få konsekvenser for erhververen, hvis denne er tvunget til at sælge af forskellige årsager. Det er derfor også et godt råd, at man lader likvider stå tilbage i virksomheden, som kan bruges den dag, man realiserer fortjenesten. Den tredje væsentlige ulempe ved anvendelse af succession er at ejeren kan komme til at vurdere meget subjektivt, når han skal vurdere et familiemedlems kompetencer. I og med at det ofte er en familievirksomhed, tror jeg, at mange ejere meget gerne ser sønnen overtage deres livsprojekt. Derfor kan de godt glemme at vurdere sønnen subjektivt. Det kan i værste fald betyde, at virksomheden må afhændes til 3. mand efterfølgende, eller at den må lukke. Den sidste væsentlige ulempe ved successions er, at der er forskel på personer omfattet af personkredsen og personer omfattet af boafgiftslovens 22. Det betyder, at der er 2 regnestykker, hvilket kan betyde, at man kan stå i en situation, hvor en medarbejder umiddelbart virker som den mest kompetente, men successionen kan ikke lade sig gøre, da finansiering og beskatningen er meget højere end ved en person omfattet af boafgiftslovens 22. 45 S i d e

9. Skattefri virksomhedsomdannelse Et generationsskifte er også muligt ved at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Dette vil ofte være et af de første skridt i forhold til et senere generationsskifte. Ved brug af reglerne her kan man skattefrit ændre sin personlige virksomhed til et selskab og dermed gøre selskabet klar til en aktieombytning, succession i aktier eller spaltning. Loven baseres på successionsprincipper svarende til reglerne i KSL 33 C, her er det blot et selskab, der succederer i en virksomhed. Denne omdannelse har hjemmel i Virksomhedsomdannelsesloven 32. De væsentligste regler og krav vil efterfølgende blive gennemgået nedenfor. 9.1 Krav for anvendelse af reglerne i VOL Jf. VOL 1 stk. 1, så kan omdannelse af personlige virksomheder til anparts- eller aktieselskaber registreret her i landet, anvende reglerne i VOL i stedet for de almindelige skatteregler. Det betyder, at som udgangspunkt kan alle virksomheder anvende reglerne, så længe der drives virksomhed. Denne fortolkning af virksomhed blev også diskuteret i afsnit 6.2, og hvor det ikke var helt klart, hvad erhvervsmæssig virksomhed dækker over. Indenfor VOL er de seneste afgørelser sket i Tfs 2002.468 LR og Tfs 2003.452 LR. Her lægger SKAT vægt på i deres fortolkning af ordet virksomhed, om der er genereret indtægter i den bestående virksomhed. Det er desuden et krav i VOL 1, stk. 2, at hvis det personlige selskab overdrages til et allerede eksisterende selskab, så må dette selskab ikke have drevet erhvervsmæssig virksomhed, og ejeren af det personlige selskab skal eje aktiekapitalen i selskabet. Desuden er det et krav, at virksomheden ikke er omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 10 og 12 33. 32 Herefter betegnet VOL. 33 VOL 1, stk. 2. 46 S i d e

I VOL 2 er det angivet, at lovens regler kan anvendes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt 34 : 1. Ejeren skal på omdannelsestidspunktet være fuldt skattepligtig i Danmark 2. Alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet. Der gælder særregler for ejendomme og konti under virksomhedsskatteordningen. 3. Vederlaget for virksomheden skal ydes i form af aktier eller anparter. 4. De aktier eller anparter, som ydes som vederlag for virksomheden, skal svare til den samlede anparts- eller aktie kapital. 5. Anparterne eller aktiernes anskaffelsessum er ikke negative. Jf. VOL 2, stk. 4 kan der ses bort fra dette, hvis ejeren anvender virksomhedsskatteordningen. 6. Omdannelse finder sted senest 6 måneder efter det senest aflagte årsregnskab. 7. Senest 1 måned efter omdannelse orienteres SKAT om omdannelsen. 8. I åbningsbalancen afsættes den skat, som forventes afregnet ved en fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Hvis der er flere ejere af virksomheden, er det endvidere et krav, at alle anvender reglerne i VOL, og at alle ejere har samme regnskabsperiode, og at de vederlægges i forhold til deres ejerandel. 9.2 Gennemgang af krav Som skrevet ovenfor er det et krav, at disse betingelser overholdes for at kunne anvende VOL. Som det også fremgår af ovenstående, er det muligt at afvige reglerne, såfremt der anvendes virksomhedsskatteordningen. Nedenfor vil de væsentligste krav kort blive gennemgået og kommenteret. 34 VOL 2, stk. 1. 47 S i d e

9.2.1 Aktiver og passiver der kan overdrages Det, der er værd at lægge mærke til her, er muligheden for at inddrage ejendommen i det nye selskab. Reglerne er i VOL derfor mere lempelige på dette område end f.eks. ved succession i personlige virksomheder. Her er det jf. afsnit 6.2.1.1 et krav, at den erhvervsmæssige andel overstiger 50 %, før man kan succedere i hele ejendommen, ellers kan man kun succedere i den erhvervsmæssige andel. I VOL er der ikke skrevet noget om, hvor stor en andel af ejendommen, der skal anvendes erhvervsmæssigt, blot at ejeren selv kan vælge at medtage ejendommen. Det er desuden en generel forudsætning, at der kun kan medtages aktiver og passiver, som har med virksomheden at gøre og ikke private. Men ejeren kan ikke selv vælge hvilke erhvervsmæssige aktiver og passiver, der skal medtages. Det er slået fast i f.eks. Tfs 2004.66 LSR, hvor en tandlæge ikke ønskede at medtage en obligationsbeholdning i omdannelsen, selvom denne var baseret på afkast fra virksomheden. SKAT omstødte denne omdannelse fra skattefri til skattepligtig, da den ikke levede op til kravene i VOL 2. Det er selvsagt oplagt, at denne sondring mellem hvilke aktiver og passiver, der vedrører virksomheden og hvilke der vedrører privaten, kan give anledning til mange problemstillinger og mange omstødelser fra SKAT. En af dem, som har givet problemer historisk, er blandede benyttet driftsmidler og værdipapirer. Problemet med biler afhænger af den valgte metode i virksomheden. Hvis man f.eks. har valgt at medtage den forholdsmæssige andel af bilen i balancen, skal denne selvfølgelig med i omdannelsen. Der, hvor det kan give problemer, er, hvis virksomheden i stedet refunderer de faktiske omkostninger på bilen i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel eller udbetaler kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssigt kørte kilometre. I den første situation slår Tfs 2004.20 LR fast, at der skal medregnes en forholdsmæssig andel af bilen i omdannelsesbalancen, mens det i den anden situation må konkluderes, at bilen er privat og derfor ikke skal medtages i omdannelsesbalancen. 48 S i d e

En anden ting, der også kan give anledning til diskussion er, hvis virksomhedsejeren driver flere virksomheder, og de alle er under virksomhedsskatteordningen. Virksomhedsejeren ønsker dog blot at omdanne en eller flere, men ikke dem alle sammen. Det kan give problemer i forhold til hvor stor en andel af beløb hensat til senere hævning eller beløbet på mellemregningskontoen, der skal medtages ved omdannelsen. Loven er ikke entydig på dette område. I VSL 35 16A er der åbnet for muligheden for at opdele kontoen for opsparet overskud forholdsmæssigt, men dette er ikke nævnt i betingelser skrevet i VOL 2, stk. 1, nr. 2. 9.2.2 Negativ anskaffelsessum I forbindelse med omdannelsen kan situationen opstå at, af aktierne eller anparternes anskaffelsessum bliver negativ. Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5. så er det en overtrædelse af en af betingelserne for en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er dog 3 undtagelser, hvormed det stadigvæk er muligt at lave omdannelsen skattefri. Den ene mulighed er, hvis virksomhedsejeren i året forud for omdannelsen har anvendt virksomhedsskatteordningen. Det betyder dog, at såfremt der er flere virksomheder, skal de alle sammen indgå i omdannelsen for at det kan ske skattefrit, selvom aktiernes anskaffelsessum er negativ 36. Den næste mulighed er. at ejeren udligner en eventuel negativ indskudskonto, enten før omdannelsen eller senest 1 måned efter. Den sidste mulighed er at ansøge om dispensation ved SKAT, om at de kan fravige reglerne. 35 Virksomhedsskatteloven betegnes VSL 36 VOL 2, stk. 5 49 S i d e

Ingen af disse muligheder har direkte skattemæssig konsekvens for virksomhedsejeren. Kun i det tilfælde, at han vælger at træde ud af virksomhedsordningen for at trække nogle af virksomhederne ud, og derefter indtræder igen. I et sådant tilfælde ville han blive beskattet af indestående på konto for opsparet overskud. 50 S i d e

9.3 Skattemæssige konsekvenser Ved at omdanne den personlige virksomhed til et selskab ved brug af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven giver det nogle skattemæssige konsekvenser. Som udgangspunkt er det hensigten, at omdannelsen skal ske skattefrit, men når virksomhedsejeren senere vil afstå de modtagne, aktier vil han blive beskattet af den eventuelle fortjeneste. Det har derfor betydning for beregningen af denne fortjeneste, hvad anskaffelsessummen på aktierne opgøres til. I det efterfølgende vil det derfor blive gennemgået hvilke konsekvenser, en virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelsesloven medfører. Dette vil blive gennemgået for ejeren og selskabet, og så vil det blive illustreret hvordan man beregner aktiernes anskaffelsessum. 9.3.1 Skattemæssige konsekvenser for ejeren Ved at anvende VOL giver 4, stk.1 gives der mulighed for, at ejeren ikke skal medtage en eventuel fortjeneste eller tab i forbindelse med omdannelsen i sin skattepligtige indkomst. Det betyder altså, at forskellen mellem den bogførte værdi og handelsværdien ikke skal beskattes ved ejerne og ej heller betragtes som værende maskeret udlodning. For at modsvare denne skattefrihed ved virksomhedsomdannelsen har man udarbejdet en særlig metode til opgørelse af aktiernes anskaffelsessum. Denne metode gør nemlig, at når ejeren senere afstår sine aktier til 3. mand, så udløses den skat, som han sparede ved omdannelsen. Denne værdiansættelse forgår ved at omdanne virksomhedens skattemæssige værdi til et kontant beløb, som ville svare til et sædvanligt salg af virksomheden. Heraf fratrækkes den skattemæssige fortjeneste, som ville være opnået ved et sådant salg. Opsummeret betyder det, at ejeren ikke bliver beskattet af fortjenesten, men i stedet bliver hans anskaffelsessum på aktierne opgjort som den skattemæssige værdi fratrukket den skattemæssige fortjeneste. I opgørelsen af denne værdi vil det være nødvendigt at gennemgå alle skatteaktiver og skattepassiver post for post for at finde ud af, hvad den skattemæssige værdi er og den skattemæssige 51 S i d e

fortjeneste. Man ville kunne stille det op som nedenstående eksempel 37, der gerne skulle vise, hvordan aktiernes anskaffelsessum er opgjort. Figur 8: Beregningseksempel på aktiernes anskaffelsessum ved skattefri virksomhedsomdannelse 37 Artikel: Skattefri Virksomhedsomdannelse af Bent Ramskov, advokat (H), ph.d. og HD(R) bragt i skatteorientering april 2006, udgivet af Revifora. 52 S i d e

Her kan man konkret se, hvordan aktiernes anskaffelsessum beregnes i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Det fremgår også af figur 8, at aktiernes anskaffelsessum er markant lavere end åbningsbalancen i det nye selskab. Det betyder så, at hvis ejeren sælger sine aktier til 3. mand, udløses der en beskatning, der også tager højde for fortjenesten i forbindelse med omdannelsen. Derfor vil dette ofte ses som et første step i forbindelse med et generationsskifte. Efterfølgende kan personkredsen succedere i aktierne, eller der kan ske en aktieombytning, hvor ejeren så kan optimere sin skat via udbytte. 9.3.2 Skattemæssige konsekvenser for selskabet Omdannelsen betyder først og fremmest, at indkomsten generet i perioden fra virksomhedsomdannelsen og frem til omdannelsesbeslutningen beskattes som indkomst hos selskabet. Dernæst succederer selskabet i ejerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og skattemæssige afskrivninger. Selskabet kan dog jf. VOL 8 ikke succedere i eventuelle skattemæssige underskud fra den personlige virksomhed. Omkostninger i forbindelse med omdannelsen kan selskabet fradrage og afskrive efter almindelige skatteregler, hvilket betyder at hvis omkostningen kan henføres til et specifikt aktiv, så skal det aktiveres på det pågældende aktiv og afskrives herefter. Dette kunne f.eks. være tinglysningsafgiften. 53 S i d e

10. Skattefri aktieombytning Indtil videre har vi gennemgået generationsskifte indenfor personlig drevet virksomhed og selskaber, hvor erhververen er succederet. Næste afsnit handler om muligheden for at gennemføre et generationsskifte ved at lave en skattefri aktieombytning. Formålet med en skattefri aktieombytning er ligesom de foregående metoder at undgå skatten. Dette er blot en anden metode at gøre det på. Kort fortalt så ombytter man aktierne i aktionærens nuværende selskab til aktier i et nyt selskab. Det betyder, at aktiekapitalen i det nye selskab består af aktier fra det gamle selskab. Rent illustrativt skal man forestille sig, at der før aktieombytningen kun er et selskab. Efter ombytningen er der to selskaber. Et nystiftet holdingselskab og det gamle driftsselskab. Ejeren af driftsselskabet er nu holdingselskabet, og ejeren af holdingselskabet er den samme aktionær. Forskellen er nu blot den, at fortjenesten ved salg af aktierne i driftsselskabet vil være skattefri, efter at han har ejet dem i mindst 3 år jf. ABL 9, såfremt aktierne ikke er næringsdrivende. Den ultimative ejer er således stadigvæk den samme aktionær. Der blot kommet et holdingselskab mellem ham og driftsselskabet. Ejerskabet er også illustreret i figur 9. Figur 9: Ejer strukturen før og efter aktieombytning Nuværende struktur Efter aktieombytningen ABC A/S ABC Holding A/S ABC A/S 54 S i d e

Som udgangspunkt vil en sådan ombytning sidestilles med en afståelse og derved beskatning. Men hvis betingelserne i ABL 36 er opfyldt, er det muligt at lave denne manøvre skattefri. ABL 36 giver nemlig mulighed for at ombytte aktier i det erhvervede selskab til aktier i det erhvervende selskab, uden at dette udløser beskatning. Kravene fremsat i ABL 36 og 36A beskriver de krav, der stilles til de involverede selskaber. ABL 36 A er indsat ved lov nr. 532 38 og giver en ny mulighed for selskaberne. Man kan sige, at der nu er to muligheder. Disse vil blive gennemgået nedenfor. 10.1 Krav jf. ABL 36 Der er en række krav til de involverede selskaber som kan præciseres således: 1. Selskaberne skal være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF elle være selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber. Men som er hjemmehørende i lande udenfor EU 39. 2. Det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab 40. 3. Vederlaget må alene bestå af aktier i det erhvervende selskab plus en eventuel kontant udligningssum 41. 4. Transaktionen skal gennemføres indenfor 6 måneder 42. Ud over ovenstående krav skal ombytningen være forretningsmæssigt begrundet og godkendes af SKAT, inden den gennemføres. Det vil derfor ofte være fornuftigt at være meget grundig med begrundelsen i ansøgningen, da denne ligger til grund for SKAT s godkendelse af den skattefrie aktieombytning. Denne begrundelse ville skulle indeholde elementer omkring generationsskifte, da det 38 Lov nr. 532 af 17/06/2008 39 ABL 36 stk. 1. 40 ABL 36 stk. 2. 41 ABL 36 stk. 3. 42 ABL 36 stk. 4. 55 S i d e

gerne skulle være det, der er bevæggrunden for den skattefrie aktieombytning. Lovgivningen er jo ikke tilrettelagt, for at skatteydere kan undgå avancebeskatning på deres aktier, men for at sikre, at selskaberne kan overdrages, uden at det likviditetsmæssigt belaster de involverede parter så meget, at det ikke bliver til noget. 10.2 Krav jf. ABL 36A Tidligere var det et krav, at SKAT skulle orienteres og godkende aktieombytningen, for at den kunne være skattefri. Dette er ikke længere et krav, hvis man vælger at foretage den skattefrie aktieombytning ved brug af reglerne i ABL 36A. Her gives der mulighed for at gennemføre en skatteombytning uden tilladelse fra skat. Dette kaldes også en objektiv omstrukturering. De involverede selskaber skal stadigvæk overholde pkt. 1, 2 og 4 i ABL 36. Derudover er der 3 hovedændringer: 1. Værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af aktierne 43. 2. Der må ikke udloddes udbytte større end det efter pkt. 5 opgjorte resultat i de 3 år efter ombytningen 44. Dette resultat skal opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit udbytte og skattefrie aktieavancer 45. 3. Senest i selvangivelsen for det indkomstår hvor aktieombytningen har fundet sted, skal det angives, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i ABL 36A stk. 1 46. 43 ABL 36A, stk. 3 44 ABL 36A, stk. 7, pkt. 1 45 ABL 36A, stk. 7, pkt. 5 46 ABL 36A, stk. 9 56 S i d e

Kort fortalt betyder det altså, at man nu selv kan lave en skattefri aktieombytning uden at skulle have tilladelse fra SKAT. Man skal blot overholde de 3 ovennævnte krav. Udloddes der udbytte større end det angivet i pkt. 3, vil SKAT anse det som en afståelse af aktier til 3. mand, og sælger vil blive beskattet efter de gængse beskatningsregler på området. 10.3 Skattemæssige konsekvenser Hvad enten man vil følge reglerne angivet i ABL 36 eller ABL 36A, så vil det betyde at aktionæren vil undgå beskatning af den avance, der ligger på aktierne i driftsselskabet. I stedet vil han blive beskattet af avancen på aktierne i holdingselskabet, hvis han skulle vælge at afstå dette, hvilket næppe vil være tilfældet. I stedet vil han selv kunne trække pengene ud og undgå marginalbeskatning og udnytte de gunstige skatteregler på udbytte. Det er ikke noget skattemæssige konsekvens for det erhvervende og det erhvervede selskab. Det erhvervede selskab har blot fået en ny ejer, mens det erhvervende selskab blot har gennemført et køb af aktier. 57 S i d e

10.4 Eksempel på aktieombytning For at lette forståeligheden i de foregående afsnit vil jeg vise en beregning af en aktieombytning med udgangspunkt i henholdsvis ABL 36 og ABL 36A. Eksemplet tager udgangspunkt i en aktionær, der vælger at lave en skattefri aktieombytning. Planen er, at sønnen skal overtage selskabet indenfor 3-5 år, og det forudsættes derfor, at der gives tilladelse fra SKAT. Tallene er fiktive og udelukkende opfundet til brug for denne hovedopgave. Figur 10: Balance for ABC A/S pr. 31.12.2008 Regnskabsposter Regnskabsmæssigt Skattemæssigt Handelsværdi 31.12.2008 31.12.2008 Grunde og bygninger 5.000.000 3.180.000 7.500.000 Driftsmaterial 1.200.000 1.125.000 1.400.000 Anlægsaktiver i alt 6.200.000 4.305.000 8.900.000 Debitorer 1.250.000 1.500.000 1.250.000 Andre tilgodehavender 335.000 335.000 335.000 Varelager 700.000 800.000 800.000 Omsætningsaktiver i alt 2.285.000 2.635.000 2.385.000 Likvider 105.000 105.000 105.000 Aktiver 8.590.000 7.045.000 11.390.000 Aktiekapital 500.000 500.000 500.000 Overført resultat 5.183.750 0 7.240.000 Egenkapital i alt 5.683.750 4.525.000 7.740.000 Udskudt skat 386.250 0 1.130.000 Hensættelser i alt 386.250 0 1.130.000 Bankgæld 950.000 950.000 950.000 Kreditorer 1.025.000 1.025.000 1.025.000 Anden gæld 545.000 545.000 545.000 Kortfristet gæld i alt 2.520.000 2.520.000 2.520.000 Passiver 8.590.000 7.045.000 11.390.000 58 S i d e

Balancen er for virksomheden ABC A/S, som ønsker at lave en skattefri virksomhedsomdannelse, for at sønnen på et senere tidspunkt kan succedere i driftsselskabet. Der er ikke nogen grund til at gennemgå de enkelte regnskabsposter, da eksemplet udelukkende er medtaget for illustrere, hvordan ombytningen sker i praksis, og hvilke konsekvenser det har. Hvis ejeren af ABC A/S ikke lavede en skattefri aktieombytning, ville det medføre en beskatning på fortjenesten på de 7.240.000 kr., som er værdien på selskabet. Dette vil blive beskattet efter reglerne om beskatning af aktieindkomst 47. De gældende grænser og skatteprocenter er vist i figur 17 på side 77. Skatten vil blive 3.248.633 kr. ved afståelse til 3. mand. Hvis man lavede aktieombytningen skattefri, ville aktionæren undgå at skulle betale de 3,2 mio. kr. i skat, men i stedet modtage aktier i det nye selskab. Hvis man igen tager udgangspunkt i figur 10 ovenfor, så ville åbningsbalancen se således ud som vist i figur 11: Figur 11: ABC Holding A/S efter aktieomdannelsen Regnskabsposter Regnskabsmæssigt 01.01.09 Kapitalandele 7.740.000 Aktiver 7.740.000 Aktiekapital 500.000 Overkurs 7.240.000 Egenkapital 7.740.000 Passiver 7.740.000 Som det ses af figur 11, så er selskabets eneste aktiv kapitalandele i det underliggende driftsselskab med hvem man har ombyttet aktier. Det betyder også at hvis selskabet vælger at lave ombytningen uden tilladelse fra SKAT og derved påtager sig udbyttebegrænsningen, har det reelt set ingen 47 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 13 59 S i d e

betydning i dette eksempel. I forvejen kan man ikke udlodde udbytte på baggrund af overskud på kapitalandele, da disse er bundet på egenkapitalen. Der vil derfor ikke være noget at udlodde udbytte af. I figur 11 er aktieombytningen foretaget ved, at aktionærens vederlag udelukkende består af aktier. Det er også muligt, at vederlaget kan bestå af kontanter. Den del af vederlaget, som består af kontanter skal dog beskattes. Hvis ombytningen sker med en udligningssum, så vil balancen i ABC Holding A/S se således ud: Figur 12: ABC Holding A/S efter aktieomdannelsen med kontant vederlag Regnskabsposter Regnskabsmæssigt 01.01.09 Kapitalandele 7.740.000 Aktiver 7.740.000 Aktiekapital 500.000 Overkurs 6.240.000 Egenkapital 6.740.000 Udligningssum 1.000.000 Passiver 7.740.000 Som det gerne skulle fremgå af figur 12, så er eneste ændring, at aktierne, som aktionæren modtager, er 1. mio. kr. mindre værd, men omvendt har man så modtaget 1. mio., kr. som dog skal beskattes efter de gældende regler for aktieavance. Der er ikke nogen grænse for hvor stor en del af vedlaget, der må erlægges som kontanter. 60 S i d e

11. Tilførsel af aktiver Reglerne omkring tilførsel af aktiver tillader, at en virksomhed eller dele heraf kan tilføres til en allerede eksisterende virksomhed. Normalt vil dette være at betragte som køb af aktivitet og vil derved udløse beskatning ved den sælgende part. Det dog muligt at foretage en sådan tilføjelse skattefrit, det kræver blot, at det modtagende selskab indtræder i de overdragne aktivers skattemæssige stilling. Det modtagende selskab succederer altså i de aktiver, der tilføres selskabet. Dette kan minde om en skattefri omdannelse som beskrevet i afsnit 9, men hvor der i VOL 48 kun kan indskydes en virksomhed i et nystiftet eller jomfrueligt selskab, giver disse regler mulighed for at indskyde aktiver i en allerede eksisterende og fungerende virksomhed. Dernæst kræver tilførsel af aktiver i nogle tilfælde tilladelse fra SKAT, hvorimod VOL tillader, at omdannelsen kan ske efter et sæt objektive regler, der tillader at SKAT, ikke skal give tilladelse. Som den sidste forskel skal nævnes, at ejerkredsen efter VOL skal være den samme i virksomheden og selskabet, så kan den indenfor disse regler godt variere. Reglerne omkring tilførsel af aktiver finder hjemmel i FUL 49 15c og 15d. De krav og betingelser vil blive gennemgået nedenfor. 11.1 Betingelser ved tilførsel af aktiver Det er en grundlæggende betingelse, at der er tale om et selskab ved både den indskydende part og den modtagende part. Begrebet selskab skal her tolkes efter direktiv 90/434/ØF artikel 3 50. Dernæst skal der indhentes tilladelse fra SKAT, for at tilførslen kan betragtes som værende skattefri. Det er muligt at gennemføre den uden tilladelse 51, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. SKAT vil ved tilladelsen vurdere, om tilførslen kan begrundes rent forretningsmæssigt, eller om der tale om 48 Virksomhedsomdannelsesloven betegnes som VOL. 49 Fusionsskatteloven betegnes som FUL. 50 FUL 15c, stk. 1. 1. pkt. 51 FUL 15d, stk. 8 61 S i d e

skatteunderdragelse. Dette følger altså bestemmelserne ved en skattefri aktieombytning, gennemgået i afsnit 10. Dernæst skal der været tale om tilførsel af aktiver som defineret i FUL 15c, stk. 2: Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Dette betyder, at der skal være tale om en virksomhed, og at der kompenseres med et vederlag bestående af aktier eller anparter i det modtagende selskabs aktie- eller stamkapital. For at definere betydning af virksomhed kan det nævnes, at det ikke betragtes som en virksomhed, hvis de indskudte aktiver og passiver og det modtagende selskabs aktiver og passiver først ved tilførslen kan fungere som en virksomhed 52. Dette vil ikke skabe de store problemer i forbindelse med indskydelse af en hel virksomhed. Derimod kan det skabe problemer, hvis det kun er en gren eller flere grene af en virksomhed, der indskydes. Her vil man i hvert eneste tilfælde skulle ind og vurdere, om de berørte aktiver og passiver kan udgøre en selvstændig virksomhed, og opfylde FUL 15c, stk. 2. I Tfs 1996.899 er der redegjort for nogle kriterier, som man kan støtte sig til i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om en selvstændig enhed. Her nævnes kriterierne geografisk afgrænsning og divisionsmæssig afgrænsning. Disse 2 kriterier er overhovedet ikke udtømmende, men hvis man kan argumentere for en af disse 2, så vil man have SKAT s godkendelse. 52 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 270. 62 S i d e

11.2 Aktiver og passiver Når man er inde og vurdere, hvorvidt der er tale om en selvstændig forretningsenhed må man nødvendigvis også tage stilling til de enkelte aktiver og passiver, som skal indskydes. Jeg vil nedenfor kort gennemgå de problemstillinger, som kan forekomme på udvalgte aktiver og passiver. Det skal bemærkes, at listen langtfra er udtømmende, men en gennemgang af alle ville være for omfattende. 11.2.1 Ejendomme Ved indskydelse af en selvstændig produktions og salgsenhed vil det indskydende selskab kunne komme i den problemstilling, om ejendommen også skal indskydes, eftersom denne forretningsenhed fungerer på ejendommen. SKAT har valgt 53 at lade det være op til det indskydende selskab at vurdere, hvorvidt ejendommen skal indskydes. Grunden til er blandt andet, at der som i ovenstående kan argumenteres for, at ejendommen er en del af en gren af virksomheden, men at den også er en gren i sig selv. Derfor har man valgt at lade det være valgfrit, om ejendommen skal indskydes eller ej. 11.2.2 Likvider Ligesom med ejendomme er der også her valgfrihed om, hvorvidt likvider skal indskydes eller ej. Dette gælder også, uanset om en del af likviderne er optjent af den indskydende virksomhed. Her skal man dog være opmærksom på, at den indskydende virksomhed skal kunne fungere ved egne midler, og at det derfor kan være nødvendigt, at en del af likviderne også indskydes sammen med virksomheden. Her skal det dog bemærkes, at der anlægges en betragtning omkring selvstændig virksomhed ud fra et funktionelt synspunkt, og at det finansielle synspunkt kun er sekundært. Derudover kan der være tilfælde, hvor det indskydende selskab umiddelbart før indskydelsen har optaget et lån. Ved indskydelsen skal både passiver og aktiver, der vedrører virksomheden 53 Tfs 1997.661 LR 63 S i d e

indskydes 54, hvorfor den låneforpligtigelse, der vedrører et indskudt aktiv også skal indskydes. Men hvad så med det udbetalte låneprovenue? Skal det blive i det indskydende selskab, eller skal det følge låneforpligtigelsen? I Tfs 1999 297 LR fastslog SKAT, at ved et lån optaget umiddelbart før gennemførelsen af indskydelsen og som indskydes i det modtagende selskab, da anses låneprovenuet og låneforpligtigelsen at følge hinanden. Enten skal de begge indskydes eller også skal de blive i det indskydende selskab. Det er derfor op til rådgiveren i det enkelte tilfælde at vurdere, hvorvidt låneprovenu og låneforpligtigelse hænger sammen. Det er ikke i loven angivet hvor lang tid, der skal gå, førend at man kan sige, at de ikke hænger sammen. 11.2.3 Goodwill Goodwill skal indskydes i det omfang det vedrører den virksomhed eller gren heraf som indskydes. Der kan ikke overføres en virksomhed eller en gren heraf, uden at der overdrages goodwill, ligesom goodwill heller ikke kan indskydes alene. 11.2.4 Aktier og anparter Disse vil som hovedregel ikke kunne betragtes som værende en selvstændig erhvervsvirksomhed. Her følger FUL de retningslinjer, som også er set ved de andre modeller. Det er ikke muligt at omdanne aktier og anparter alene, ligesom det heller ikke er muligt 55 at indskyde dem alene. Der har været enkelte afgørelser, hvor SKAT har givet tilladelse til at indskydelsen også har omfattet aktier og/eller anparter 56. Konklusionen herpå må være, at aktier og anparter kan ikke stå alene, men skal være omfattet af en gren af virksomheden eller hele virksomheden. Det skal kort bemærkes, at for man kan indskyde anparter i I/S er og K/S er, skal det indskydende selskab have fuldt ejerskab. 54 FUL 15c, stk. 2. 55 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 286 56 Tfs 1996 924 LR og Tfs 2000 238 LR 64 S i d e

11.3 De skattemæssige konsekvenser Ovenfor er de forskellige krav og konsekvenser gennemgået, for at man kan indskyde aktiver i et selskab blive gennemgået. Dernæst vil de skattemæssige konsekvenser for henholdsvis det indskydende og det modtagende selskab. Mens det retlige grundlag er reguleret i FUL 15c, er de skattemæssige konsekvenser reguleret i FUL 15 d. Her skal det bemærkes, at det fra 1. januar 2009 57 blev muligt at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Dette er betinget af, at det modtagende selskab ikke udlodder udbytte i en periode på 3 år efter indskydelsen svarende til det ordinære resultat efter skat fratrukket skattefrie aktieavancer og skattefrit udbytte. 11.3.1 Det indskydende selskab Eftersom indskydelse af aktiver og passiver følger successionsprincippet, bliver det indskydende selskab ikke beskattet af fortjenesten opnået ved afståelsen 58. Dette er, såfremt at det sker til et selskab, som er skattepligtigt i Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, kan afståelsen helt eller delvist blive beskattet alt afhængig af de gældende forhold. Dernæst gælder det, at eftersom det indskydende selskab ikke ophører, så vil eventuelle skattemæssige underskud fortsat være tilgængelige for selskabet. Det vil dog kun være tilgængeligt for det indskydende selskab og kan således ikke fradrages i en ny sambeskatning med det modtagende selskab, hvis disse da ikke er sambeskattet inden tilførelsen 59. Anskaffelsessummen for aktierne, som det indskydende selskab modtager i det modtagende selskab, svarer til den skattemæssige værdi på de indskudte aktiver og passiver. Den skattemæssige værdi skal 57 Lov nr. 98 af 10/02/2009 58 FUL 15d, stk. 1 59 FUL 15d, stk. 3 65 S i d e

opgøres efter reglerne i skattefri virksomhedsomdannelse 60 gennemgået i afsnit 9.3.1. Det betyder at aktierne nedskrives, og at den skattepligtige fortjeneste, der ville være udløst ved salg til 3. mand, nedskrives på aktiernes værdi, således at den kommer til beskatning ved afståelse. 11.3.2 Det modtagende selskab Da der er tale om succession så indtræder det modtagende selskab i de indskudte aktiver og passivers skattemæssige stilling. Ifølge FUL 8 medfører det at: Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab. Det betyder at alle afskrivninger og lignende foretaget af det indskydende selskab ses som foretaget af det modtagende selskab fra overdragelsestidspunktet. Det betyder endvidere at det/de modtagende selskaber indtræder i det indskydende selskabs krav fra SKAT og lignende hvis det indskydende selskab ophører ved tilførslen 61. Det betyder stadigvæk ikke at det modtagende selskab kan overtage det indskydende selskabs skattemæssige underskud. Derudover skal det modtagende selskab føre de modtagende aktiver og passiver særskilt i forhold til de eksisterende. Selskabet skal altså kunne redegøre for de skattemæssige værdier på de eksisterende og de tilførte aktiver og passiver. 60 FUL 15d, stk. 4 61 FUL 15d, stk. 3 66 S i d e

11.3.3 Beregningseksempel ved tilførsel af aktiver For at vise hvordan det foregår rent praktisk har jeg valgt at inddrage et eksempel. Eksemplet bygger stadigvæk på selskabet ABC A/S. I dette eksempel har jeg også forudsat at de regnskabsmæssige værdier svarer til handelsmæssige værdier. Balancen for ABC A/S før indskydelsen af aktier er vist i figur 13. Figur 13: Balancen for ABC A/S Regnskabsposter Regnskabsmæssigt Skattemæssigt 31.12.2008 31.12.2008 Grunde og bygninger 5.000.000 3.180.000 Driftsmaterial 1.200.000 1.125.000 Anlægsaktiver i alt 6.200.000 4.305.000 Debitorer 1.250.000 1.500.000 Andre tilgodehavender 335.000 335.000 Varelager 700.000 800.000 Omsætningsaktiver i alt 2.285.000 2.635.000 Likvider 105.000 105.000 Aktiver 8.590.000 7.045.000 Aktiekapital 1.000.000 500.000 Overført resultat 4.683.750 Egenkapital i alt 5.683.750 4.525.000 Udskudt skat 386.250 0 Hensættelser i alt 386.250 0 Bankgæld 950.000 950.000 Kreditorer 1.025.000 1.025.000 Anden gæld 545.000 545.000 Kortfristet gæld i alt 2.520.000 2.520.000 Passiver 8.590.000 7.045.000 I dette eksempel er det blevet besluttet at man vil indskyde aktivitet en ABC A/S ned i et driftsselskab, for at sønnen senere hen kan succedere i det selskab når han er klar. Det betyder at der bliver 2 nye balancer som vist nedenfor i figur 14: 67 S i d e

Figur 14: Balancerne for ABC A/S og DEF A/S ABC A/S DEF A/S Regnskabsposter Regnskabsmæssigt Skattemæssigt Regnskabsmæssigt Skattemæssigt 31.12.2008 31.12.2008 31.12.2008 31.12.2008 Grunde og bygninger 5.000.000 3.180.000 0 0 Driftsmaterial 0 0 1.200.000 1.125.000 Anlægsaktiver i alt 5.000.000 0 1.200.000 0 Kapitalandele 1.138.750 0 0 0 Finansielle anlægsktiver 1.138.750 0 0 0 Debitorer 0 0 1.250.000 1.500.000 Andre tilgodehavender 0 0 335.000 335.000 Varelager 0 0 700.000 800.000 Udskudt skat 0 0 68.750 0 Omsætningsaktiver i alt 0 0 2.353.750 0 Likvider 0 0 105.000 0 Aktiver 6.138.750 0 3.658.750 0 Aktiekapital 1.000.000 0 500.000 0 Overført resultat 4.683.750 0 638.750 0 Egenkapital i alt 5.683.750 0 1.138.750 0 Udskudt skat 455.000 0 0 0 Hensættelser i alt 455.000 0 0 0 Bankgæld 0 0 950.000 0 Kreditorer 0 0 1.025.000 0 Anden gæld 0 0 545.000 0 Kortfristet gæld i alt 0 0 2.520.000 0 Passiver 6.138.750 0 3.658.750 0 Som det gerne skulle fremgå af figur 14, så er aktivitet nu skudt ind det modtagende selskab DEF A/S, mens man har bibeholdt ejendommen i ABC A/S. I ABC A/S er der nu også kapitalandele, da det som indskydende selskab modtager aktier i det modtagende selskab, som i dette tilfælde er DEF A/S. Her skal man være opmærksom på at anskaffelsessummen for aktierne i DEF A/S ikke er de 1.138.750 kr. Da der er tale om succession indtræder det modtagende selskab i det indskydende selskabs aktiver og passivers skattemæssige stilling. Samtidig betyder det også at de aktier som ABC A/S modtager i DEF A/S har en anskaffelsessum svarende til den skattemæssige værdi af aktiver og passiverne som er 68 S i d e

indskudt 62. Det betyder i nærværende eksempel af anskaffelsessummen for aktierne kan opgøres således: Figur 15: Beregning af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum AKTIVER PASSIVER Driftsmateriel 1.250.000 Bankgæld 950.000 Debitorer 1.500.000 Kreditorer 1.025.000 Andre tilgodehavender 335.000 Anden gæld 545.000 Varelager 800.000 Likvider 105.000 Total 3.990.000 Total 2.520.000 Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne modtaget i DEF A/S 1.470.000 Det betyder at hvis ABC A/S vælger at afstå sine aktier i DEF A/S, så vil avancen eller tabet skulle beregnes ved at tage de 1.470.000 kr. som er anskaffelsessummen og modregne i den salgspris det måtte være aftalt. Det samme vil gøre sig gældende hvis en fra personkredsen vil succedere i aktierne i DEF A/S, så skulle passivposten beregnes på baggrund af en fortjeneste beregnet som forskellen mellem de 1.470.000 og den fastsatte værdi af aktien på handelstidspunktet. 62 FUL 15D, stk. 4 69 S i d e

12. Spaltning Den sidste mulighed i forbindelse med et generationsskifte som vil blive gennemgået er muligheden for at spalte et eksisterende selskab. Denne metode er en meget udbredt metode. Som eksempel kan nævnes at mange selskaber har valgt at spalte deres ejendom ud i et særskilt selskab, på grund af de væsentlige værdændringer vi har set i markedet de sidste par år. Så har man ikke ønsket at det skulle påvirke driften. Dette vil i længden også hjælpe et generationsskifte, eftersom erhververen kunne tænkes kun at være interesseret i driften og ikke ejendommen. Ofte vil ejendommen også være meget væsentlig værdimæssigt, hvorfor den kan være en stopklods for generationsskiftet da sønnen skal af med mange flere penge, eller f.eks. mellem det aftalte vederlag og den egentlige værdi bliver så stor at sønnen ikke kan betale gaveafgiften. Det skal slås fast med det samme at spaltning på mange punkter minder om en tilførsel af aktiver, som er gennemgået i afsnit 11. Der er dog en meget stor forskel på spaltning af et selskab i forhold til tilførsel af aktiver. Forskellen opstår da der ved tilførsel af aktiver er det det indskydende selskab som modtager aktierne, der skabes en såkaldt vertikal selskabsstruktur. Hvorimod det ved en spaltning er den ejeren af det indskydende selskab der modtager aktierne. Her bliver der således tale om en horisontal selskabsstruktur. Forskellen er belyst i figur 16 på næste side. Hvis man ønsker at lave en en skattefri spaltning skal reglerne i FUL 63 15a og 15b følges. Disse vil blive gennemgået nedenfor. 63 Fusionsskatteloven betegnes som FUL. 70 S i d e

Figur 16: Selskabsstruktur Nuværende struktur Hans Hansen ABC A/S Struktur ved indskud af aktiver Struktur ved spaltning Hans Hansen Hans Hansen ABC A/S ABC A/S B A/S A A/S 71 S i d e

12.1 Betingelser ved spaltning Som det har gjort sig gældende ved mange af de andre generationsskifte modeller, så kan den gennemføres med og uden tilladelse fra SKAT. Dette er muligt på spaltninger foretaget fra og med 1. januar 2009 64. Det gælder de samme betingelser og krav, men SKAT behøver ikke godkende den på forhånd. Det der adskiller de 2 metoder, er dels at man ikke behøver tilladelse og dels at der ved spaltning uden tilladelse ikke må udlodde udbytte i de 3 efterfølgende år større end årets ordinære resultat efter skat, fratrukket skattefrie aktieavancer og skattefrit udbytte 65. Betingelserne for en skattefri spaltning reguleres i FUL 15a. I denne paragrafs stk. 2 er en spaltning defineret som: Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Fusionsdirektivets artikel 3 definerer hvilke selskaber der kan anvende FUL 15a og b. Disse selskaber er både danske aktie- og anpartsselskaber, samt tilsvarende udenlandske selskaber indenfor EU 66. 64 Lov nr. 98 af 10/02/2009 65 FUL 15b, stk. 8. 66 FUL 15a, stk.1. 72 S i d e

Hvis den skattefrie spaltning ønskes gennemført med en tilladelse fra SKAT skal der indsendes ansøgning og relevant dokumentation. Denne dokumentation bør omfatte følgende 67 : Det indskydende selskabs balance før spaltning Det eller de modtagende selskabers balancer før spaltning, hvis spaltningen sker til et eksisterende selskab Overtagende aktiver og passiver Eventuelle reguleringer Åbningsbalance for det eller de modtagende selskaber og Balancen for det indskydende selskab efter spaltningen, hvis dette ikke ophører Dernæst skal det begrundes at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen og at der ikke er tale om skatteunddragelse og skatteundgåelse. Hvis SKAT ikke mener at der er tale en forretningsmæssig begrundet spaltning vil en tilladelse til en skattefri spaltning naturligvis ikke blive givet. Begrundelser som generationsskifte, uenighed og skilsmisser er ofte anerkendt som værende forretningsmæssigt begrundet. Senest 1 måned efter vedtagelsen af spaltningen skal anmeldelsen sendes til SKAT. 12.2 Spaltningsform Der findes to former for spaltning: 1. Grenspaltning 2. Ophørende spaltning 67 Generationsskifte af Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007, s. 356 73 S i d e

Grenspaltning er spaltning af en gren af virksomheden, hvor en ophørende spaltning er en spaltning hvor det indskydende selskab opløses efter spaltningen. Ved en grenspaltning skal aktiverne og passiverne udgøre en selvstændig virksomhed. Dette skal tolkes efter FUL 15 c, stk. 2. Tolkningen af ordet virksomhed og dertilhørende aktiver og passiver i denne paragraf blev gennemgået i afsnit 6.2, og vil derfor ikke blive gennemgået yderligere i dette afsnit. Ved en ophørsspaltning stilles der ikke nogen krav til indholdet i det spaltede. Dette er således en markant forskel i forhold til de krav der stilles ved tilførsel af aktiver og en grenspaltning. Begrundelsen herfor kan ligge i at det stadigvæk er den samme person, der ejer de samme aktier og at der ikke er kommet noget selskab i mellem ham og de involverede aktiver og passiver. Det betyder også at hvor det ikke er muligt at lave en grenspaltning eller en tilførsel af aktiver, kan det med fordel anbefales at man kigger på muligheden for at lave en ophørende spaltning. 74 S i d e

12.3 Skattemæssige konsekvenser 12.3.1 Det indskydende og det modtagende selskab Eftersom der er tale om succession ved en skattefri spaltning så gælder de samme regler som blev gennemgået i afsnit 11 omkring skattefri tilførsel af aktiver. De udspaltede selskaber indtræder i den skattemæssige stilling på de indskudte aktiver, og det indskydende selskab bliver ikke beskattet af den fortjeneste der ellers ville blive beskattet ved afståelse, da der er tale om succession. Som nævnt tidligere var den store forskel på spaltning og tilførsel af aktiver at, der ved spaltning skabes et søsterselskab til det indskydende selskab, mens der ved tilførsel af aktiver skabes et datterselskab. Dette er også illustreret i figur 16. Det betyder at vederlaget fra det modtagende selskab for det indskydende selskab ved en spaltning havner hos den samme ejer. Konsekvenserne heraf vil blive gennemgået nedenfor. 12.3.2 Aktionærerne Som nævnt ovenfor vil aktionærerne være dem som modtager aktierne i det modtagende selskab, og ikke det indskydende selskab, som det er tilfældet ved tilførsel af aktiver. Hvis aktionærerne vederlægges kontant betaling i forbindelse med spaltning skal det beskattes 68. Hvordan det skal beskattes afhænger af hvad der sker med det indskydende selskab. Såfremt det indskydende selskab ophører, er der tale om afståelse af aktier, hvilket skal medregnes i den skattepligtige indkomst 69 såfremt der modtages et kontant vederlag. Hvis det indskydende selskab fortsætter, som ved en grenspaltning, og aktionærerne i forbindelse med spaltningen modtager et kontant vederlag, så vil det blive beskattet som udbytte 70. 68 FUL 15b, stk. 4, 3.pkt. 69 ABL 12 70 FUL 15b, stk. 4, 5.pkt. 75 S i d e

Det er dog uden betydning for beskatningen, om det betragtes som værende afståelse af aktier eller modtagelse af udbytte. Beskatningsreglerne 71 siger at både udbytte og avancer skal beskattes således jf. nedenstående: Figur 17: Beskatning af aktieindkomst ved enkelt personer Grænse 2008 Grænse 2009 Skatteprocent 2008 Skatteprocent 2009 kr. kr. % % Op til 46.700 Op til 48.300 28 28 46.700-102.600 48.300 106.100 43 43 Over 102.600 Over 106.100 45 45 Figur 18: Beskatning af aktieindkomst ved ægteskab Grænse 2008 Grænse 2009 Skatteprocent 2008 Skatteprocent 2009 kr. kr. % % Op til 93.400 Op til 96.600 28 28 93.400-205.200 96.600 212.200 43 43 Over 205.200 Over 212.200 45 45 Hvis aktierne ikke anses for afhændet ved spaltningen, anses de som ombyttet med aktier i det modtagende selskab eller selskaber, og udløser ikke nogen beskatning idet modtageren indtræder i den skattemæssige stilling. Det betyder at aktierne modtaget i det modtagende selskab anses for anskaffet på det samme tidspunkt og med den samme hensigt som aktierne i det indskydende selskab. 71 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 13 76 S i d e

12.3.3 Eksempel på skattefri spaltning Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel som viser hvordan en spaltning kan foregå i praksis. Balancen er den samme som den anvendt i eksemplet under skattefri aktieombytning jf. afsnit 10. Selskabet er stadigvæk ABC A/S. I dette eksempel ønsker Hans Hansen at lave en ophørsspaltning til hans 2 sønner. Den ene søn overtager driften af selskabet, mens den anden overtager ejendommen. Balancen for ABC A/S er vist nedenfor. I dette eksempel er det antaget at den regnskabsmæssige værdi er den samme som handelsværdien. Figur 19: Balancen for ABC A/S Regnskabsposter Regnskabsmæssigt Skattemæssigt 31.12.2008 31.12.2008 Grunde og bygninger 5.000.000 3.180.000 Driftsmaterial 1.200.000 1.125.000 Anlægsaktiver i alt 6.200.000 4.305.000 Debitorer 1.250.000 1.500.000 Andre tilgodehavender 335.000 335.000 Varelager 700.000 800.000 Omsætningsaktiver i alt 2.285.000 2.635.000 Likvider 105.000 105.000 Aktiver 8.590.000 7.045.000 Aktiekapital 1.000.000 500.000 Overført resultat 4.683.750 Egenkapital i alt 5.683.750 4.525.000 Udskudt skat 386.250 0 Hensættelser i alt 386.250 0 Bankgæld 950.000 950.000 Kreditorer 1.025.000 1.025.000 Anden gæld 545.000 545.000 Kortfristet gæld i alt 2.520.000 2.520.000 Passiver 8.590.000 7.045.000 77 S i d e

Som skrevet ovenfor er det en ophørsspaltning til 2 selskaber. Disse 2 selskabers åbningsbalance kommer til at se ud som vist i figur 20: Figur 20: Åbningsbalancen for Søn 1 og Søn 2 A/S SØN 1 A/S SØN 2 A/S Regnskabsposter Regnskabsmæssigt Skattemæssigt Regnskabsmæssigt Skattemæssigt Grunde og bygninger 5.000.000 3.180.000 0 0 Driftsmaterial 0 1.200.000 1.125.000 Anlægsaktiver i alt 5.000.000 3.180.000 1.200.000 1.125.000 0 Debitorer 0 0 1.250.000 1.500.000 Andre tilgodehavender 0 0 335.000 335.000 Udskudt skatteaktiv 0 0 68.750 0 Varelager 0 0 700.000 800.000 Omsætningsaktiver i alt 0 0 2.353.750 2.635.000 Likvider 0 0 105.000 105.000 Aktiver 5.000.000 3.180.000 3.658.750 0 Aktiekapital 500.000 0 500.000 0 Overført resultat 4.045.000 0 638.750 0 Egenkapital i alt 4.545.000 0 1.138.750 0 Udskudt skat 455.000 0 0 0 Hensættelser i alt 455.000 0 0 0 Bankgæld 0 0 950.000 950.000 Kreditorer 0 0 1.025.000 1.025.000 Anden gæld 0 0 545.000 545.000 Kortfristet gæld i alt 0 0 2.520.000 2.520.000 Passiver 5.000.000 0 3.658.750 0 Som det fremgår af figur 20, så har vi nu 2 selskaber hvor det ene selskab har ejendommen og bygningerne og det andet selskab har driften. Det er op til det indskydende selskab om ejendommen skal følge driften eller om den skal står alene, da den kan udgøre en gren af virksomheden. I den ovenstående spaltning er hele vederlaget lagt i aktier. Det er også ved spaltning muligt at noget af vederlaget udgøres af kontanter. Det betyder at der i balancen nu fremgår en udligningssum, som 78 S i d e

skal udbetales til aktionæren efter spaltningen. Som illustreret i figur 12 på side 60, så betyder det blot i regnskabet at man under gældsposterne vil have en post der hedder udligningssum og tilsvarende vil overkursen være reduceret med udligningssummen. Aktionæren vil blive beskattet af udligningssummen efter reglerne om aktieavance hvis det indskydende selskab ophører. Ellers vil det blive beskattet som udbytte. Dette har dog ingen konsekvens eftersom disse 2 beskattes ens 72. Når selskaberne er udspaltet vil det være muligt for sønnerne at succedere i hver deres selskab efter reglerne om succession i aktier gennemgået i afsnit 7. Her vil der være mange forskellige muligheder at lave finansieringen. Det er både muligt at lade noget af vederlaget være udligningssummen, hvor det er selskabets likviditet der tæres på. Dernæst skal vederlaget mellem sønnerne og faderen aftales for aktierne i de respektive selskaber. Her skal der tages hensyn til faderens behov rent likviditetsmæssigt, og på den anden sides sønnens så disse ikke bliver alt for forgældede ved successionen. 72 Revisormanual 09.1 af T. Helmo Madsen og Henning Mølgård, s. 13 79 S i d e

13. Forårspakken 2.0 I foråret 2009 vedtog Regeringen og Dansk Folkeparti en aftale omkring de såkaldte forårspakke 2.0. Aftalen er lovforslag nr. L 202 og overskriften på lovforslaget var en harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.m. Grunden til at dette lovforslag skal medtages i denne afhandling er at det er min opfattelse at det kan have betydning for anvendelse af modellerne fremadrettet. Som tidligere skrevet i afhandlingen så er det med de nye regler muligt at lave ombytninger, spaltninger og lignende uden tilladelse fra SKAT. Hvis disse gennemføres uden tilladelse er selskabet underlagt en udbyttebegrænsning i en periode på 3 år efter vedtagelsen. Hvis meningen har været efterfølgende at sælge aktierne, har aktionæren beholdt aktierne i 3 år hvorefter avancen ville være skattefri. I det nye lovforslag åbnes der op for at selskaber er skattefrie af aktieavance og udbytte fra datterselskabsaktier uanset ejertid. Det må alt andet lige betyde at ombytningsmodellerne bliver endnu mere populære, eftersom aktionæren nu kan afhænde aktierne indenfor en meget kortere periode. Dernæst åbner lovforslaget for at personer skal medregne genvunde afskrivninger 100 % i stedet for tidligere kun 90 %. Det vil få betydning for beskatningen ved succession i ejendomme samt ved beregning af aktiernes anskaffelsessum ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Lovændringen er således ikke så markant som den ændring der blev lavet pr. 1. januar 2008 73 men det er dog min vurdering at den vil få en betydning for populariteten af modellerne. 73 Lov nr. 532 af 17/06/2008 80 S i d e

14. Forskelle på de forskellige omdannelsesmodeller Indledningsvist skrev jeg at de 2 første afsnit ville omhandle succession i enten en personlig virksomhed eller i aktierne på et selskab. Dernæst ville jeg behandle 4 modeller som kan bruges både i et generationsskifte og forud for et generationsskifte. Kendetegnede for disse 4 modeller er de ikke overdrager en virksomhed men at de forbereder virksomheden eller selskabet til et generationsskifte. For at gennemføre et generationsskifte vil man således skulle kombinere en eller flere af disse modeller med succession i aktier for at kunne overdrage selskabet til en person indenfor personkredsen. Hensigten med dette afsnit vil være at danne et overblik over fordele, ulemper og forskelle mellem de 4 modeller omfattende aktieombytning, virksomhedsomdannelse, tilførsel af aktiver og spaltning. 14.1 Virksomhedsomdannelsesloven Ved anvendelse af virksomhedsomdannelsesloven er der lidt andre overvejelser end ved de 3 andre modeller. Ud over at man skal overveje de skattemæssige konsekvenser skal man også overveje om man vil overgå til et selskab, frem for at have en personlig virksomhed. Fordelen ved at overgå til en virksomhed vil være at det efterfølgende kan være en fordel i forhold til at lave en aktieombytning eller en spaltning af aktiviteterne, så man enten kan sælge den del fra eller lade en fra personkredsen succedere i selskabet. Ulempen ved at overgå til et selskab er der skal indskydes en aktiekapital og at man efterfølgende er underlagt en anden og mere skærpet lovgivning. 81 S i d e

Det skal derfor overvejes nøje af virksomhedsejeren inden han omdanner den personlige virksomhed til et selskab. 14.2 Aktieombytning Skattefri aktieombytning er hvor et eksisterende selskab skød sin aktivitet ned i et nyt selskab mod at modtager aktie i dette nye selskab. Herved opstår der et moder/datter forhold med det indskydende selskab som moderselskabet. Ved brug af disse regler for hovedaktionæren mulighed for at flytte driften ned i et driftsselskab uden at skulle beskattes og i stedet får han aktier et holdingselskab hvor han har mulighed for at trække værdier fra driftsselskabet og op i holding selskabet. Det giver hovedaktionæren en mulighed for have sin formue stående i holding selskabet og derved optimere sin skat gennem udlodning af ubytte fra selskabet. Det betyder også at det er muligt at lade en fra personkredsen succedere i driftsselskabet, efter at man har slanket dette selskab ved at føre værdierne op i holding selskabet. Det vil lette finansieringen for den som skal overtage driftsselskabet. Det er også en mulighed at vente 3 år og så sælge selskabet til 3. mand hvis der ikke findes en egnet person i personkredsen. Med ændringerne til ejertiden i forårspakken, vil modellen med aktieombytningen nok blive meget populær, da avancen på aktierne vil være skattefri. Ved ombytningen er det også muligt for hovedaktionæren at få noget af vederlaget kontant. Dette vederlag skal beskattes som aktieavance hvilket er en lempeligere beskatning end hvis det var lønindkomst. Ulempen ved aktieombytning skal hovedsagligt findes i en ombytning uden tilladelse. Hvis ombytningen bliver gennemført uden tilladelse kan der ikke udloddes udbytte fra driftsselskabet og op i holding selskabet udover driftsselskabets ordinære resultat i en periode på 3 år efter vedtagelsen. Det begrænser aktionærens mulighed for efterfølgende at slanke selskabet. Dette kan dog løses ved at hovedaktionæren indhenter tilladelse fra SKAT til ombytningen. 82 S i d e

14.3 Tilførsel af aktiver Ved en tilførsel af aktiver har selskabet en mulighed for at skyde en del af aktiviteten ned i et datterselskab, mod at få aktier som vederlag. Det er endnu en metode hvor man kan udskyde skatten. Modellen kan bruges som led i en omstrukturering i en koncern eller som forberedelse til et generationsskifte, hvor en person senere kan succedere i aktierne på det nye selskab. Den største forskel i forhold til for eksempel aktieombytning, er at det ikke er muligt at modtage et kontant vederlag i forbindelse med indskydningen. Hele vederlaget skal altså bestå af aktier. Indskydelse af en aktivitet kan ske til et eksisterende selskab, og det er således ikke noget krav at det er nystiftet eller jomfrueligt selskab. Det giver mulighed for at benytte eksisterende selskaber i en koncern i forbindelse med en omstrukturering. Ved tilførsel af et aktiv er det et krav at der er tale om en gren af virksomheden. Men skal således indskyde en samlet forretningsenhed ned i et andet selskab. Ligesom ved aktieombytning bliver der efter indskydelsen tale om et moder datter forhold. Ligesom ved aktieombytning kan man gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver, men det sætter grænser for udlodning af ubytte til kun at omfatte det ordinære resultat. 14.4 Spaltning En spaltning giver mulighed for at splitte aktivitet i det indskydende selskab. Som gennemgået i eksemplet i afsnit 12.3.3, så er der mulighed for spalte driften ud i et selskab og ejendommen i et andet selskab. Herefter kan de 2 sønner succedere i hver deres selskab, uden at de har indflydelse på hinanden. Det er den store forskel i forhold til aktieombytning. Her skydes hele aktiviteten ned. Denne 83 S i d e

model er meget populær i koncerner som ikke ønsker at driften skal påvirkes at op- og nedskrivninger på ejendommen og afskrivninger heraf. Derfor spalter man ejendommen ud i særskilt selskab og fakturer så husleje til driftsselskabet. Den anden markante forskel er, at man ved spaltning får en horisontal struktur. Det er hovedaktionæren i det indskydende selskab som før aktierne i det modtagende selskab og ikke det indskydende selskab, som det er tilfældet ved aktieombytning og tilførsel af aktiver. Det betyder også at man ikke kan udlodde skattefrit udbytte mellem de 2 selskaber, da de er søster selskaber. 84 S i d e

15. Afslutning I de indledende afsnit blev det fastslået at formålet med opgaven var at opnå et kendskab til lovgivningen omkring generationsskifte, herunder også kendskab til de mest anvendte modeller indenfor området. Dernæst var det også et formål at definere nogle af de parametre som er væsentlige for at et generationsskifte bliver en succes. Dette betød at afhandlingens problemdefinition blev 74 : Der ønskes undersøgt hvilke modeller, der kan anvendes ved et generationsskifte og hvilke skattemæssige konsekvenser disse modeller har for de involverede parter, samt hvilke forhold der kan gøres gældende, for at det det bliver et succesrigt generationsskifte For at svare på dette spørgsmål blev der defineret en række undersøgelsesspørgsmål som jeg kort vil gennemgå i det efterfølgende for herefter at kunne afgive min konklusion på problemdefinitionen. 15.1 Hvilke indledende overvejelser skal de involverede parter gøre sig ved et generationsskifte? Inden man kommer så langt som at overveje et generationsskifte, vil ejeren ofte være begyndt at overveje sin fremtid i virksomheden. Enten på grund af alderen eller på grund af manglende kompetence til at styre virksomheden det næste stykke op. Her er det for ejeren vigtigt at være helt afklaret med at man skal overdrage virksomheden. Hvis ejeren ikke er fuldt ud samarbejdsvillig i processen kan det betyde at generationsskiftet ikke bliver en succes. Dernæst skal erhververen også gøre sig nogle overvejelser om hvorvidt man er klar til at styre en virksomhed. Ved succession er der ofte tale om familiestyret virksomheder, hvor man kan forvente at medarbejderne regner med at alt 74 Se afsnit 3.2, s. 12 85 S i d e

fortsætter som tidligere hvis sønnen tager over. Derfor kan det blive svært for sønnen at implementere nye ledelsesformer. 15.2 Hvilke modeller kan muliggøre et generationsskifte? I afsnit 9, 10, 11 og 12 blev de 4 mest brugte modeller gennemgået og beskrevet. Disse 4 modeller var: 1. Skattefri virksomhedsomdannelse 2. Skattefri aktieombytning 3. Skattefri tilførsel af aktiver 4. Skattefri spaltning Kendetegnende for alle modellerne er, at de kan bruges for at lette et generationsskifte. Det er dog ikke altid nødvendigt at bruge disse modeller. Det kommer an på hvordan selskabet der skal generationsskiftes tager sig ud. 15.3 Hvilke krav og betingelser stilles der ved anvendelse af disse modeller? I afsnittene nævnt ovenfor er de forskellige krav og betingelser for brug af disse modeller gennemgået. Der er en masse lighedspunkter ved modellerne, men også et par forskelle. Listen af krav og betingelser er for fyldestgørende til at blive gennemgået her, men i stedte henvises der til de respektive afsnit. Et hovedkrav ved anvendelse af disse modeller er dog at der ikke er tale om skatteundragelse, og at man derfor blot anvender disse modeller for at undgå beskatning. 86 S i d e

15.4 Hvilke skattemæssige konsekvenser har et generationsskifte for de involverede parter? De største konsekvenser er nok for den erhvervende part. Ved succession indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling, hvilket også betyder at han indtræder i den fortjeneste der ligger på de aktier eller aktiver som han har succederet i. Hvis han på et tidspunkt vælger at afstå aktierne vil han blive beskattet af en fortjeneste beregnet på baggrund af overdragerens anskaffelsessum. For overdrageren betyder det, at det vederlag som han modtager ved successionen er skattefrit. 15.5 Hvad er der af markante forskelle mellem de forskellige modeller? I afsnit 14 blev forskellen mellem de forskellige modeller gennemgået, ligesom det løbende er blevet nævnt i forbindelse med gennemgangen de 4 modeller. De mest markante forskelle ligger i ejer strukturen efter anvendelse af modellen. Her er nogle horisontale og nogle er vertikale. En anden markant forskel er at det ved nogle af modellerne er muligt at få kontanter ud ved omdannelsen i stedet for blot at få aktier som vederlag. Modtageren er selvfølgelig skattepligtig af den modtagende sum, men efter reglerne omkring aktieavance. Den sidste markante forskel er at det ved tilførsel af aktiver er muligt at indskyde aktiviteter i et allerede eksisterende selskab, dette er ikke muligt ved de andre modeller. 15.6 Hvad kan disse forskelle betyde for de involverede parter? Forskellene mellem modellerne har størst betydning for overdrageren da det er hans aktier der byttes rundt på. Det har ikke den store effekt på modtageren da han vil skulle anvende reglerne omkring succession i aktier for at overtage selskaberne. Det overdrageren skal være opmærksom på ved anvendelse af disse modeller og derved forskellen er at han får den mest optimale koncernstruktur inden han lader en fra personkredsen succedere i selskaberne. 87 S i d e

15.7 Konklusion Der er ingen tvivl om at der er masser af muligheder indenfor skatteretten i forbindelse med forberedelsen af et generationsskifte. Men det står også klart at hvilken model der skal anvendes og hvornår den skal anvendes afhænger af den enkelte virksomheds situation. Anvendelse af succession virker umiddelbart som svaret på alt. Der udløses ingen skat da overdrageren modtager sit vederlag skattefrit og erhververen kan få virksomheden billigt og skal udover vederlaget kun betale 15 % af en eventuel gave. Men man må ikke glemme at erhververen overtager hele den udskudte skat på fortjenesten af de aktiver og passiver som er succederet i. Det giver formegentlig heller ikke nogen problemer hvis han fortsætter driften af virksomheden langt ud i fremtiden og derved kan forberede likviditeten på den beskatning som vil komme en dag. Problemet opstår hvis han af forskellige årsager er nødsaget til at afhænde virksomheden før tid. For at sikre at disse scenarier er overvejet er det derfor vigtigt at processen op til et generationsskifte behandler alle aspekter. Derfor er det også vigtigt at de rette rådgivere bringes ind i forløbet så de kan være med til at udforme og godkende de planer som involverede parter vil følge eller overvejer. For mig at se ligge succesen i et vellykket generationsskifte i at både overdrager og erhververen er klædt ordentlig på rådgivningsmæssigt ved et generationsskifte. Det er også væsentligt at overdrageren laver en objektiv vurdering af for eksempel sønnen. Om denne virkelig kan styre en virksomhed, og om faderen virkelige vil have at sønnen overtager virksomheden. Når disse strategiske overvejelser er på plads kan man så begynde at se på hvordan man mest hensigtsmæssigt overdrager virksomheden. Først her begynder man at se på hvad succession har af konsekvenser og hvordan man forbereder virksomheden bedst muligt til det. 88 S i d e

16. Litteraturliste 16.1 Lovgivningen pr. 1. januar 2009 Aktieavancebeskatningsloven Kildeskattelovens 33c og 33d Boafgiftslovens 22 Fusionsskatteloven Virksomhedsomdannelsesloven Lov nr. 98 af 10/02/2009 Lov nr. 532 af 17/06/2008 Skriftligt fremsættelsesforslag L 202 d. 22. april 2009 Cirkulære 1982-11-17 nr. 185 TS-CIRK 2000-9 TS-CIRK 2000-5 TS-CIRK 2000-10 16.2 Bøger Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkjær Olesen, Generationsskifte: Det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 1. oplag, udgivet 2007. Michael Seerup, Generationsskifte Omstruktureringer, Forlaget Thomsen, 2. Udgave, 1. Oplag Revisormanual 09.01, Forlaget Thomsen 16.3 Artikler Bent Ramskov, Skattefri virksomhedsomdannelse, Revifora, april 2006 89 S i d e

16.4 Domme og afgørelser Tfs 1996 924 LR Tfs 1999 297 LR Tfs 2000.238 LR Tfs 2002.371 LR Tfs2002.468 LR Tfs 2003.452 LR Tfs 2004.20 LR Tfs 2004.66 LR 90 S i d e