Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at stå med et kaos af løse sedler. Jeg har lige plukket en høne med jeres børn. Jeg bad dem forleden om at bruge en time eller to på at finde et konfirmandord, altså det her lille bibelcitat, de hver især for med sig i dag. Jeg bad dem så også om at skrive det ned på en seddel med deres navn på og så give det til mig. Og tror I så ikke da jeg her i forgårs sad og skulle ha tingene på plads, at jeg opdagede, at omkring halvdelen af dem IKKE havde skrevet deres navn på. Så jeg stod altså der med 10 herreløse Men jeg tror af en eller anden grund ikke, at det kommer meget bag på jer. For jeg vil gætte på, at jeres børn i mangt og meget har det med at glemme ting. Det har vi også. Rent faktisk kunne jeg jo selv ha husket at tjekke at deres navn stod på de sedler, de gav mig. Men hvor de glemmer ting, fordi deres verden er under hastig udvidelse, fordi deres verden åbner sig, så glemmer vi, fordi. Nå ja. Fordi det går lidt den anden vej med os. Fordi arbejde og travlhed og alverdens
bekymringer fylder mere og mere og vores verden, på den måde, lukker lidt til. Og mens I nu sidder og tænker lidt over det, vil jeg tale lidt til jeres børn, jeres glemsomme børn, hvis verden er under hastig udvidelse. Og til dem vil jeg sige: Kære konfirmander! Tænk på jeres forældre. Det er ikke altid lige let at være dem. I er i opbrud. I er I bevægelse. De har det lidt modsat. De vil gerne have mere ro på. Lidt mere faste former. Lidt mere orden i hverdagen. Og ved I hvad? Det har I jo været med til at opdrage dem til. Prøv og tænk. De har kørt rundt med jer, hentet og bragt jer, ventet på jer, lavet mad til jer gennem hele jeres liv. De har haft deres eget arbejde, deres egne karrierer, og derfor har de haft brug for, at der ikke var alt for meget uro og opbrud i hverdagen. Det skulle helst bare køre. Men de kan lige så godt vænne sig til det Fra nu af vil det sjældent blive helt som planlagt med jer, for fra nu af begynder I at gå jeres egne veje og gøre tingene på jeres måder. I skal ikke ud at tjene bønder just så vidt jeg ved - men I
begynder så småt selv at have en mening om, hvordan tingene skal være. I begynder selv at orientere jer. I begynder at slide jer fri. Stykke for stykke. Bid for bid. Verden åbner sig for jer. En dag er det jeres hedeste ønske at komme ud at rejse og flytte i lejlighed. En dag gider I ikke ringe hjem og vil ikke være venner med jeres forældre på Facebook. Jeres forældre ku jeg tænke mig vil nok synes at det er helt fint, og finde at alt er, som det skal være. Der er også dejligt meget bøvl de bliver fri for, hente og bringe og skændes om den daglige husorden og tiden. Men dybt i deres hjerte er de lidt kede af det og savner jer og de hverdagens små rutiner, I var en del af, bitterligt. Men ved I hvad: Det er deres problem. For videre skal vi. Videre skal I. Og det er såmænd også, hvad det et eller andet sted har handlet om de timer, vi har haft sammen det forløbne trekvarte år. Historien om Jesus, Det Nye Testamentes historie, handler jo om, hvordan Jesus også bryder op og går sine egne veje. ha dårlig samvittighed over, at de arbejder hele
F.eks. som da Jesus tager imod de små børn, som vi hører om det i dagens tekst den tekst der også blev læst den gang for længe siden, da I blev døbt. Disciplene, hører vi, vil forhindre børnene i at komme hen til ham. Og det vil de, fordi Gud, som de og mange andre dengang troede på ham, ikke kan have med sådan nogle små halvfærdige individer at gøre. Gud, mente de, har vigtigere ting at tage sig til. Han gider kun beskæftige sig med de særligt kvalificerede, de særligt fromme og forstandige individer at gøre. Sådan nogle der kan overholde hans lov og bud til punkt og prikke og gøre sig fortjent til hans kærlighed. Nej, siger Jesus. De der ufærdige små størrelser hører også til hos Gud. For overfor Gud der er vi alle sammen sådan nogle små ufærdige størrelser. Sådan nogle der, når det kommer til stykket, ikke kan noget videre selv og derfor har brug for ham. Som et barn har brug for sin far. Derfor kaldte Jesus Gud for far og fortalte os, at det kan vi også gøre. Han er der for os, som en far for sine børn. Gud, sagde Jesus, er os nær. Han er ikke en der sidder og holder kritisk øje med en facitliste i hånden. Nej, han er den, der
følger og lytter og tilgiver og giver dig så meget. Han er en, du har hjemme hos. Og det var, som sagt, den oprørske måde Jesus fortalte om Gud på, som I er døbt til, og som vi nu i dag skal bekræfte. Jesu brød med sin samtids tro og religion ved at sige, at Gud er ikke en, hvis kærlighed, du skal kæmpe for at få. Han er en, du har hjemme hos. Og det er ligesom den grund, der er blevet lagt under jeres liv med jeres dåb. Den sikre grund, der holder, når alt andet begynder at rumle rundt og forandres og nogle gange være ved at falde fra hinanden. For det er noget vi alle skal opleve fra tid til anden. Og det er rigtig godt for jeres forældre at huske på, når de synes, at I bevæger sig lidt for langt væk fra dem lidt for hurtigt. Og det er godt for jer at vide og tage med jer: Hos Gud har I hjemme. Og når I ved, I har hjemme, kan I bedre bevæge jer ud. I kan gøre jer frie, ikke ved at være ligeglade, men ved at have tillid nok til at prøve verden af og mærke den udvide sig. Tillid fordi, der er nogle jeres forældre forhåbentligt og jeres far i himlen i hvert fald - der vil jer og tror på jer. Jeg har konfirmeret en del konfirmander efterhånden. Og i konfirmandundervisningen har
jeg gennemgået forskellige perioder. Da jeg var ung præst, var jeg kammerat med mine konfirmander, eller prøvede at være det. Da jeg selv blev far og mine egne børn blev konfirmerede, blev jeg nok lidt mere far-agtig. Og nu hvor jeg venter på at blive bedstefar (det må gerne vente lidt), har jeg fået et, skal man sige, lidt mere vemodigt forhold til konfirmationen. I hvert fald får jeg altid en lumsk tåre i øjenkrogen, når de spiller Kim Larsens sang De smukke unge mennesker i radioen, for jeg synes, at den så fint udtrykker, hvad det handler om: at I nu stikker I af, og at vi gamle pænt må træde tilbage og glæde os over jeres svævende flugt. Også hvis den går i en lidt anden retning, end vi troede og håbede. Så jeg kan ikke lade være med lige at citere: Åh de smukke unge mennesker pludselig er de stukket af som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag hva det er de vil med livet det ka kun de selv forstå åh de smukke unge mennesker gid de længe leve må
Og så kan jeg kun sige: Gå ud i den store verden. Glæd jer over den. Lad den overvælde og overraske jer. Gud være med jer derude. Husk på hans velsignelse og jeres dåb. Husk på hvor I altid har hjemme. Og så slutter gamle Grundtvig sig lige til koret: Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde, så får vi lyst og lykke til, at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, og for alle vi holder af. Tak fordi du følger os og tilgiver os. Hold os fast med dit milde blik, når vi begynder at tvivle på os selv og spejle os for meget i de andre øjne.
Vær med os, når vi går ud i den store verden, du har skabt. Hold ved os, når vi vakler og rejs os, når vi falder. Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner og for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Hold os nu fast i den pagt, som du ved dåben satte os i. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn, og at du ikke vil vige fra dem, vi nu sender ud på livets vej. Amen. Kære konfirmander. Tak for dagene vi har haft sammen. Jeg aner ikke, hvor meget i har lært, men jeg håber, I har syntes om at være her, og at I kan finde tilbage igen, til det her underlige hus, I har valgt, at vi skal synge om, om lidt. Efter salmen konfirmation. Først går konfirmanderne op.
Forældre og søskende med op. Vi bliver mange og kommer til at stå trangt. Foto uden blitz og diskret. Valg af konfirmationsord. Går samlet ud. Fotografering. Lad fotografen komme til før I selv blitzer. Husk telegrammerne i poserne. God fest. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen