- 97 - Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorgs indsats er, at hjælpen tilrettelægges i dialog med borgeren, med særlig fokus på borgeren egne ressourcer, motivation og handlemuligheder. Indsatsen udfordres til stadighed af på den ene side et stigende antal ældre, og et svindende rekrutterings grundlag. Og på den anden side en øget plejemæssig kompleksitet, hvor flere og flere borgere lider af en eller flere kroniske sygdomme, hurtigere udskrivninger fra både somatiske og psykiatriske afdelinger samt stigende forventninger til de leverede ydelser. I 2009 vedtog byrådet en omsorgspolitik for Århus kommune, der sammen med sundhedspolitikken danner en paraply over alle delpolitikker og opgaveområder i Sundhed & Omsorg. Til sammen opstiller de en række visioner for, hvad vi skal arbejde efter på sundheds- og omsorgsområdet i de kommende år. For at understøtte arbejdet med at nå disse mål, arbejdes der samtidigt på at opstille en langsigtet strategi for sundheds- og omsorgsområdet i Århus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i Sundhed & Omsorg i de næste 5-10 år. Strategien er fortsat under udvikling, men består indtil videre af fire ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats Sundhed og Omsorg yder for borgerne: Vi holder borgerne væk o Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Det betyder også, at vi skal opsøge borgere, som har behov for hjælp. Al magt til borgerne o Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgeren bestemmer over egen hverdag og den hjælp de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Vi er borgerens medspiller og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Det gør vi med stor respekt for den enkeltes privatliv. Vi bruger tiden med borgerne o Det er i mødet med borgeren at den gode pleje og omsorg skabes. Derfor luger vi ud i alt, som ikke bidrager til borgerens trivsel og livsglæde. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid med borgerne. Vi skal gøre det enkelt for borgeren og os selv så vi kan skabe den rette pleje og omsorg. Disse ledetråde fungerer samtidigt som de overordnede mål for effekt, der opstilles i nærværende budget. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi, og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil medvirke til at illustrere, om Sundhed & Omsorg lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi.
- 98-2. Organisation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er her fra, at pleje, sygepleje, praktisk hjælp, madservice, aktiviteter og træning leveres. Regionerne har ansvaret for driften af lokalcentrene, herunder ansvaret for økonomien, opfølgning på tilsyn, sygefravær og arbejdsmiljø. Desuden rådgiver og koordinerer regionerne specialer såsom sygepleje, ergo- og fysioterapi, demens samt borgerinddragelse, dvs. samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer- pårørenderåd m.v. Opgaverne indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, medfinansiering og genoptræning, som overgik til kommunen i forbindelse med strukturreformen, varetages dels af Sundhedsstaben og Lokalcentrene, dels af de nyoprettede sundheds- og træningscentre, samt i et samarbejde på tværs af kommunens magistratsafdelinger. De øvrige afdelinger i Sundhed og Omsorg har bl.a. ansvaret for visitation af borgere, ældreog plejeboliger, udbetaling af pension og boligstøtte, den overordnede økonomistyring, personaleuddannelse og -rådgivning, organisationsudvikling samt betjening af rådmand og direktør. Organisation i Sundhed og Omsorg Kommunikation Sundhed Sekretariat Bygning Rådmand Direktør Økonomi og Myndighed Personale og Organisation Region Syd Region Lokalcentrene VEST Lokalcentrene SYD Frederiksbjerg Lokalcentre Holme og Skåde Viby og Rosenvang Søholm, Bøgeskovhus og Koltgården Lokalcenter Nord Trøjborg og Abildgården Midtbyens Lokalcentre Hørgården og Vejlby Hasle, Gellerup og Toftegården Skelager og Bjørnshøj Fuglebakken, Bjerggården og Åbygård Caritas
- 99-3. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Århus Kommune. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Århus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede effektmål Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Vi bruger tiden med borgerne 4.2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk (effektmål) (nyt mål) { Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse (Effektmål) Dette skal blandt andet ske via Århus Kommunes Sundhedspolitik. Her vil vi give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper. Vi vil medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). Regeringens målsætning er, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de næste 10 år målet for Århus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden laves dog ikke systematisk. Derfor bruges gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år, så den over 10 år øges med mere end 3 år. 2007 anvendes som basisår for den samlede udvikling i gennemsnitsalder ved død, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var gennemsnitsalderen ved død 74,6 år. Status og forventet målopfyldelse:
- 100 - Gennemsnitlig levetid 2007 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B 2012 Målet for gennemsnitlig levetid* (MP078) 74,6 >74,9 >75,2 >75,5 75,8 >76,1 Faktisk gennemsnitlig levetid* 74,6 75,3 *Målt som gennemsnitsalder ved død { Delmål 2: Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv (effektmål) Undersøgelser viser, at borgere, der ikke modtager hjælp, har den største livsglæde, hvilket formentlig skyldes bedre helbred og de større udfoldelsesmuligheder mv. der følger heraf. Målet med indsatsen er derfor, at borgeren kommer til at klare sig selv bedst muligt. En af måderne dette gøres på, er ved at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Eksempelvis har Sundhed og Omsorg ansvaret for træning efter Serviceloven og Sundhedslovens 140. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der vil ofte visiteres til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er i forlængelse heraf en forventning om, at indsatsen vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) (nyt målepunkt) 2007 2008 2009 B 2010 Andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (frit valg)* (MP087) 81,0% 82,0% ** 83,0% *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet. **Tal for 2009 er endnu ikke tilgængelige. Ethvert besøg ved borgeren skal i princippet være et forebyggende besøg. Det betyder, at medarbejderne i Sundhed og Omsorg altid skal have fokus på at støtte borgeren til, at blive bedre til selv at klare de daglige gøremål. Borgernes oplevelse af dette er målt via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet. Borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål (nyt målepunkt) I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de 2007 2008 2009 B 2010 daglige gøremål (frit valg)? (MP088) * 3,6** * 3,7** *Indikatoren er målt fra 2008. Resultater for 2009 foreligger først i starten af 2010. ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) (nyt mål) { Delmål 1: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (effektmål) (ændret mål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Århus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål.
- 101 - Vi skal derfor bestræbe os på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på. Grad af indflydelse på hjælpens udførelse Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) 4,1* 4,1 4,2 4,2 ** Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der, sammen med fagligheden, viser om vi som afdeling gør det godt. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet og i plejeboligerne. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? (MP001) 4,0* 4,0 4,1 4,1 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget? (MP004) 4,4** 4,4 4,4 4,4 * Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboliger R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? (MP059) 4,2* 4,2 4,2 4,2 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? (MP062) 4,1* 3,9 3,9 3,9 *Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år. Det kommunale tilsyn undersøger, om lokalcentrene lever op til Servicelovens bekendtgørelse på området, magtanvendelsesloven og de kommunalt vedtagne kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Ved tilsynsbesøg gives som samlet konklusion en vurdering fra 1 til 4, hvor 1 betyder ingen bemærkninger. For vurderingerne 2,3 og 4 er der faste grænser for hvor hurtigt der skal følges op på bemærkningerne fra tilsynet. Målet er, at lokalcentrene i gennemsnit skal have en bedømmelse på 1,9 ved første tilsynsbesøg. Bedømmelse tilsyn Samlet bedømmelse, gennemsnit* (MP058) 1,9 2,0 1,9 1,9 *Målet er et gennemsnitstal for de 13 lokalcentre under sundhed og omsorg { Delmål 2: Vi skal tilbyde god mad tilpasset borgernes behov (ændret mål) (effektmål)
- 102 - Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Borgernes tilfredshed med madtilbuddet i fritvalgsområdet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed madservice (delvist nye målepunkter) Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)?* (MP061) 4,10 * 4,00 4,00 Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? (MP025) 4,00 4,04 4,10 4,10 Café på lokalcenteret (MP072) 4,10 4,21 ** 4,20 Byens mad*** (MP089) 3,98 4,04 ** 4,10 *Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år. **I budgetmålene for 2009 er der ikke opstillet specifikke mål for tilfredsheden med hhv. café på lokalcentrene og Byens mad. ***Tilfredsheden med byens mad i 2007 og 2008 er et gennemsnit for tilfredsheden med hhv. daglig og ugentlig levering. Tallene fra før og efter 2008 kan derfor ikke sammenlignes. { Delmål 3: Hjælp skal tilbydes ud fra borgerens individuelle behov (effektmål/ydelsesmål) Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, konkret vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra gældende lovgivnings rammer og kommunens serviceniveau. Der foretages registrering af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn inden for områderne: pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/ aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte. Afgørelser fra det sociale nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 90,5% 96,4% 90,0% 90,0% Pension (MP064) 100,0% 100,0% 95,0% 95,0% Boligstøtte (MP065) 83,3% 100,0% 85,0% 90,0% I brugertilfredshedsundersøgelsen måles også borgernes tilfredshed med visitationen. Målepunktet afspejler, hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgerens egen vurdering af behov. Tilfredshed med visitationen: R 2007 R 2008* B 2009 B 2010 I hvor høj grad oplevede du, at visitatoren tog hensyn til dine behov? (MP076) * 4,1 4,0 4,0 *Målet er nyt for 2008 **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Vi bruger tiden med borgerne (Nyt mål) (Ydelsesmål) { Delmål 1: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen med borgerne som muligt (ydelsesmål) For borgerne er tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan.
- 103 - Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid på fritvalgsområdet: Direkte brugertid (MP029) * * 56% 56% *Var ikke et mål i 2007 og 2008. Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. 5. Særlige indsatsområder Vi vil give Sundhed & Omsorg et KRAM Alle lokalområder har et fælles fundament med sundhedstilbud til alle borgere og ansatte i sundhedsklinikken, med afsæt i en lokal sundhedshandleplan, som udfolder et lokalt råderum hvor der udover det fælles fundament udvikles og afprøves forskellige lokale modeller og tiltag. Lederen af sundhedsklinikken er tovholder ift. implementeringen af sundhedspolitikken "Vi vil gi Århus et KRAM" i Sundhed og Omsorg. Det fælles fundament er: 1. Omsorg gennem mad og drikke, hvor måltidsservice tager udgangspunkt i borgeres ønsker og behov. 2. Et sundhedsfremmende tilbud om sundhedsrådgivning og vejledning, kost-, rygestop- og motionsrådgivning og vejledning. 3. Et forebyggende tilbud som fx sygeplejeopgaver som blodtryksmåling, lægeordineret medicin og antabusbehandling, sårbehandling, skift af kateter og udredning af vandladningsproblemer mm. 4. Lokale kampagne- og sundhedstemadage. Bolig og teknologi som ramme for det gode liv Der sker i disse år en rivende udvikling indenfor udviklingen af velfærdsteknologiske tiltag, der kan bidrage til at gøre borgerne mere selvhjulpne og derved til herre i eget liv. Det drejer sig blandt andet om teknologi i boligen, hjælpemidler til selvhjælp og lignende. Sundhed og Omsorg ønsker at sætte fokus på denne udvikling, og formålet med indsatsen er at få skabt sammenhæng mellem de mange udviklingstiltag på området og den enkelte borgers hverdagsliv. Så mange borgere som muligt skal have gavn af den teknologiske udvikling. Styrkelse af trænings-, genoptrænings-, og rehabiliteringsindsatsen Strukturreformen har givet kommunerne nye opgaver på genoptræningsområdet og sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Samtidigt har kommunerne med de nye finansieringsregler på sundhedsområdet fået nye incitamenter til i højere grad at fokusere på at udvikle indsatser og tilbud, der kan styrke borgerens egenomsorg f.eks. gennem målrettede rehabiliteringstilbud. Der arbejdes bl.a. med: - At sikre sammenhængende træningstilbud for borgerne (styregruppen for træning som indsatsområde) - At styrke sammenhængen mellem døgnrehabiliteringstilbud og dagtilbud på træningsområdet (styregruppen for træning som indsatsområde) - På tværs af Magistratsafdelingerne at sikre, at tilbuddene til borgerne tænkes sammen og at der skabes så få indgange for borgeren som muligt til kommunens trænings- og rehabiliteringstilbud
- 104 - - På tværs af Magistratsafdelinger at etablere nye rehabiliteringstilbud til forskellige målgrupper - At udvikle et fælles rehabiliteringscharter for den fremtidige udvikling og drift af Rehabiliteringsparken, Marselisborg Centret i tæt samarbejde med Region Midtjylland Gode og sammenhængende borgerforløb Sundhed og Omsorg ønsker generelt at sætte fokus på at sikre gode og sammenhængende forløb for alle borgere, der modtager hjælp fra Sundhed og Omsorg. Borgernes egne mål med hjælpen skal være udgangspunkt for enhver indsats, og målet med indsatsområdet er at sikre borgeren gode overgange mellem parterne i et forløb, og størst mulig indflydelse og selvhjulpenhed. Der vil på den ene side være fokus på forløb internt i Sundhed og Omsorg, og på den anden side de forløb, hvor en borger passerer fra en sektor til en anden, eksempelvis i forbindelse med udskrivning fra et hospital. Der skal gennemføres en kortlægning af en række borgerforløb, som skal danne baggrund for en målrettet indsat mod: - At der gennemføres en tidlig vurdering og indsats i forhold til borgerens ønsker og behov - At sikre hensigtsmæssig kommunikation og samarbejde mellem visitation, sundhedsklinikker, plejeteam, administration, mv. - At de rette kompetencer inddrages på de rette tidspunkter i et borgerforløb - At borgeren kommer i kontakt med færrest mulige medarbejdere Når en borger indlægges og udskrives fra hospitalet, og derved passerer fra en sektor til en anden, stilles der helt særlige krav til sammenhæng og koordination. Gode og sammenhængende patientforløb giver større tryghed for borgeren og dermed bedre mulighed for, at den enkeltes sundhedstilstand forbedres hurtigere. Det kræver samarbejde mellem kommuner, hospital og praktiserende læger - et samarbejde der udfordres af, at patientforløbene accelereres, og at flere og flere borgere har meget komplekse forløb også efter udskrivelsen. Der arbejdes på at sikre gode, koordinerede og sammenhængende patientforløb, med særlig fokus på udskrivningsforløbet, gennem en række indsatsområder: - Kvalitetssikring af samarbejdet omkring udskrivninger med henblik på at forebygge unødige genindlæggelser (både internt i Sundhed og Omsorg og i samarbejde med hospitalerne). - Fokus på hurtig hjemtrækning af færdigbehandlede patienter. - Oprettelse af en udskrivningskoordinatorfunktion med henblik på at sikre bedre koordinering af de forskellige indsatser, der skal iværksættes i forbindelse med udskrivningen. - Standardisering af registreringspraksis af indlæggelser i plejejournalen, med henblik på at kunne følge omfanget af indlæggelser for særlige grupper af borgere. - Udarbejdelse af analyser af indlæggelsesårsager i takt med at datagrundlaget bliver tilgængeligt. Omsorg for et bedre liv I 2008 blev der igangsat et arbejde med udvikling af en Omsorgspolitik for Århus Kommune. Målene for omsorgspolitikken er at: - borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen - borgernes trivsel er i fokus - borgerne kan klare sig selv længst muligt - borgerne får en værdig livsafslutning Omsorgspolitikken skal udmøntes ved at arbejde lokalt med en kultur og tilgang til det at støtte op om borgerne, men også ved at skabe nogle gode rammer for arbejdet.
- 105-6. Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter pr. indbygger budget 2009: Sundhedsområdet: 1) Medfinansieringsområdet budget 2009 2) Træning, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi budget 2009
- 106-7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2005 til 2007 og budget for 2009: R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 B 2009-1.000 kr. i 2009-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 2.336.778 2.553.288 3.234.374 3.180.302 3.236.420 Nettoanlægsudgifter 266.454 372.450 223.600 65.941 498.388 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.295 5.350 5.528 5.483 5.634 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2009 til 2013: B 2009* BO 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i 2010-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 3.236.420 3.319.272 3.360.348 3.363.527 3.383.451 Nettoanlægsudgifter 498.388 593.043 490.003 355.630 106.057 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.634 5.715 5.760 5.724 5.761 *) Budget 2009 + 3,4 % Sektor 3.31, overskud/underskud og status for 2009 til 2013: B/R 2009* B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i 2010-priser - Forventet ramme 1) 2.389.574 2.434.654 2.464.609 2.467.547 2.486.549 Nettobudget 2.416.574 2.438.605 2.488.138 2.493.898 2.512.843 Forventet overskud/underskud 2) -27.000-3.950-23.528-26.351-26.294 Status, ultimo -27.000-26.950-50.478-76.829-103.123 *) Nettobudgettet for 2009 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + vægtet P/L 3,4 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Der forventes merforbrug i hele budgetperioden. Imidlertid har Magistraten besluttet at magistratsafdelingernes budget i 2010 som udgangspunkt skal være lig rammen. Det forventede merforbrug på knap 4 mio. kr. i 2010 skyldes at hjælpemidler er finansieret af opsparing på sektor 3.37, jf. budgetforliget for 2010-2013. Årsager til forventet merforbrug: 1) For bestillerpengeposen, Køb og salg af mellemkommunale pladser og botilbud et under ét forventes merforbrug på i størrelsesorden 20 mio. kr. Fra 2007 til 2008 og igen i 2009 har der været store bevægelser både i antal personer og takstændringer, hvilket medfører stigende udgifter. Området er på købsdelen reelt ustyrbart, da Sundhed & Omsorg ingen indflydelse har på borgernes beslutninger om, hvor i landet de vil bosætte sig og på serviceniveauet i den kommune borger flytter til. Merudgiften på de 20 mio. kr. skal ses i lyset af indstillingen om Analyse af fritvalgsområdets økonomi (vedtaget i byrådet 10/9-2008), der skønnede et merforbrug på fritvalgsområdet i budgetperioden på ca. 25 mio. kr. (når der korrigeres for den byrådsvedtagne budgettilførsel på 35 mio. kr. i 2009 og efterfølgende år). Indstillingen Analyse af fritvalgsområdets økonomi pegede således også på, at der i Sundhed og Omsorg er andre demografiafhængige udgiftsområder, som ikke modtager budgetkompensation fra budgetmodellerne, da hele kompensationen tilgår fritvalgsområdet. Det betyder, at
- 107 - der i budgettet for 2010 og efterfølgende år implicit er forudsat øget effektivitet eller servicereduktioner. Det er imidlertid usikkert, hvad afdelingens permanente udgiftsniveau reelt vil være. Det afhænger bl.a. af det demografiske udgiftspres i de kommende år. 2) Faldende byggesagshonorarer. På administrationen (hovedkonto 6) er der budgetteret med mindreindtægter fra 2011 og fremefter. Det skyldes faldende byggesagshonorarer på ca. 4 mio. kr. i 2011 og på 6 mio. kr. i 2012 og fremefter. Mindreindtægterne finansieres i første omgang af opsparingen på hovedkonto 6, men afdelingen vil foretage de nødvendige tilpasninger, hvis der er tale om et permanent niveau. I forlængelse af budgetforliget og den heri indeholdte aftale om Fremsyn for ældre forventes der dog nu kun et mindre fald i byggesagshonorarerne i 2012 2014. Den forventede effekt vil blive lagt ind som en korrektion i teknisk budget 2011. Sektor 3.32, overskud/underskud og status for 2009 til 2013: B/R 2009* B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i 2010-priser - Forventet ramme 1) 27.918 22.566 19.989 20.857 20.857 Nettobudget 32.054 22.566 19.989 20.857 20.857 Forventet overskud/underskud 2) -4.136 0 0 0 0 Status, ultimo 7.647 7.647 7.647 7.647 7.647 *) Nettobudgettet for 2009 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + vægtet P/L 3,4 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektor 3.37, overskud/underskud og status for 2009 til 2013: B/R 2009* B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i 2010-priser - Forventet ramme 1) 104.434 101.085 101.357 101.332 101.316 Nettobudget 104.434 101.086 101.358 101.333 101.317 Forventet overskud/underskud 2) 0-1 -1-1 -1 Status, ultimo 30.422 26.420 26.420 26.419 26.418 *) Nettobudgettet for 2009 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + vægtet P/L 3,4 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). I budgetforliget for B2010-2013 blev det besluttet, at 4 mio. kr. af efterslæbet på hjælpemidler i 2010 finansieres af opsparingen på sektor 3.37.