S T A T I S T I K U D V A L G E T

STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal

STATISTIKUDVALGET. Sammenfatning Lønstigningstakten i den private sektor har været aftagende gennem. Den gennemsnitlige lønstigningstakt har siden slutningen af ligget omkring ¾ pct. Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv har udvist en faldende tendens siden. kvartal, mens lønstigningstakten i bygge- og anlægssektoren har været stigende siden. kvartal fra et lavt niveau. Et referenceforløb baseret på overenskomster fra foråret peger i retning af en fortsat afdæmpet lønudvikling i de kommende år. På det offentlige arbejdsmarked er timelønningerne i. kvartal ifølge Danmarks Statistik steget med, pct. i staten og,7 pct. i kommunerne. Lønstigningerne i den kommunale sektor har udvist betydelige udsving i den seneste tid, men følger det aftalte forløb forholdsvist tæt. Reststigningen er noget større i staten end i kommunerne. De øvrige arbejdsomkostninger ventes at bidrage med ca., pct.-enhed til stigningen i de samlede arbejdsomkostninger i både og. For fremstillingsvirksomhed steg de samlede arbejdsomkostninger i udlandet med,7 pct. i, mod en stigning i Danmark på,9 pct. I. halvår er forskellen i lønstigningerne yderligere indsnævret, og den danske lønudvikling ligger stort set på linje med udlandets. Kombineret med en vis styrkelse af den effektive kronekurs har dette betydet en forringelse af lønkonkurrenceevnen på henholdsvis, pct. i og ¼ pct. i. halvår. De internationale institutioner venter i deres seneste prognoser stigninger i de samlede arbejdsomkostninger i udlandet på omkring ½- pct. i både og. Forbrugerprisinflationen har siden starten af været gradvist tiltagende fra ca., pct. i gennemsnit for til, pct. i august. Den stigende inflation i skal ses i sammenhæng med relativt kraftige stigninger i prisen på råolie. Inflationstakten i Danmark har efter en periode hvor inflationen lå væsentligt under euroområdet nærmet sig euroområdet og lå i juli omkring ¼ pct.-enhed under euroområdet. Siden 998 er reallønnen i gennemsnit steget med ¾ pct. om året i den private sektor. I staten og kommunerne er reallønnen i samme periode i gennemsnit steget med henholdsvis ca. pct. og ½ pct. Selvom reallønsudviklingen midlertidigt vil blive reduceret, forventes de udefrakommende prisstigninger på energi ikke at påvirke lønudviklingen. For udlandet som helhed er reallønnen fra 998 til steget med ¼ pct. i gennemsnit. I euroområdet er reallønnen i samme periode steget med omkring pct. i gennemsnit. Reallønnen er dermed steget mere i Danmark end i udlandet siden 998. 7. september

. Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra 987 nedsattes et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet, som fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august 999 blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august 998 er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Siden regeringsomdannelsen den 7. november har udvalget bestået af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige, DA's KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Produktivitetsudviklingen ifølge nationalregnskabet (). DA's Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD. Bureau of Labor Statistics (BLS) opgørelse af lønomkostninger. Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (august ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (juli ). OECD s opgørelse af prisudviklingen i udlandet (juni ).

Statistikudvalgets Statusrapport. Lønudviklingen i Danmark Den samlede private lønstigningstakt har været aftagende gennem og videre ind i. Lønstigningstakten har dermed udvist en faldende tendens siden. kvartal og er på sit laveste niveau siden 99. Siden. kvartal har lønstigningerne ligget omkring ¾ pct., jf. tabel.. Den faldende tendens i lønstigningstakterne gør sig gældende for både arbejdere og funktionærer. Årsstigningstakterne for arbejdere og funktionærer har siden. kvartal også ligget omkring ¾ pct. Mens arbejdernes stigningstakter har svinget lidt de seneste kvartaler, har funktionærernes lønstigningstakter været mere stabile. På hovedbrancheniveau har lønstigningstakten inden for bygge- og anlægsvirksomhed ligget omkring ½-¾ pct. i de første kvartaler i. I de seneste kvartaler har der været en opgang i lønstigningstakten for bygge- og anlægsvirksomhed, idet denne har ligget i størrelsesordnen ¼ pct. I fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv har lønstigningerne været gradvist aftagende siden. Lønudviklingen for den samlede private sektor siden. kvartal afspejler derfor navnlig lave stigningstakter i fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv. enheder over stigningstakten i et referenceforløb, som er baseret på en beregningsteknisk antagelse om procentuelt (fuldt relativt) gennemslag af ændringerne i overenskomsternes lønsatser og andre overenskomstelementer. I løbet af blev afstanden udvidet og var ca. ¼ pct. i. kvartal. Efterfølgende indsnævredes forskellen gradvist og både i de sidste kvartaler i var der noget usædvanligt stort set ingen forskel mellem den faktiske lønstigningstakt for arbejdere og referenceforløbet. I starten af udvidedes afstanden lidt igen til ca. ½ pct.-enhed. Siden. kvartal har afstanden været nul eller svagt negativ. Det skal dog bemærkes, at de lønelementer i referenceforløbet, der dækker udvidet løn under sygdom og barsel (som svarer til ca. ¼ pct.-enheder i. og. kvartal ) ikke indgår i lønstigningerne i KonjunkturStatistik. Den lavere faktiske lønstigning i. kvartal afspejler blandt andet færre genebetalinger vedrørende overarbejde. Referenceforløbet, beregnet på de i foråret indgåede overenskomster, peger i retningen af en forholdsvis afdæmpet lønudvikling i det kommende par år, jf. figur.. Fra 999 og frem til. kvartal lå lønstigningstakten på DA-området ¼-½ pct.- Tabel.. Gennemsnitlig årlige procentvise stigning i timefortjenesten.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. -------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------- DA i alt...,,,,,9,,9, Arbejdere...,,,8,7,,,, Funktionærer...,9,,,,7,7,7, Fremstillingsvirks...,,,,9,9,,9, Bygge- og anlægsvirks...,9,,,,7,,, Serviceprægede erhv....,8,,,,9,,7, Kilde: DA s KonjunkturStatistik.

Statistikudvalgets Statusrapport Figur.. Timefortjeneste for arbejdere og teknisk referenceforløb på DA-området. 98 99 Satser Pension Feriefridage mv. Faktisk Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire overenskomstmæssigt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien Feriefridage mv. Dermed er der elementer i overenskomstforligene f.eks. ret til uddannelse ved afskedigelse som ikke er medtaget i beregningerne. Kilde: DA s Konjunk.Statistik og egne beregninger. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og referenceforløbet. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåde. Referenceforløb baseret på de overenskomstmæssigt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for den faktiske lønudvikling. DA s årlige StrukturStatistik bruger oplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik, i modsætning til den kvartalsvise KonjunkturStatistik, der er baseret på en stikprøve af virksomheder. StrukturStatistik viste en stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg på,8 pct. i, jf. tabel.. Det er,9 pct.-enheder lavere end i og, pct.-enheder lavere end i. Stigningstakten for arbejdere og funktionærer er opgjort til hhv.,8 pct. og,9 pct. i og er ligeledes markant lavere end stigningstakterne i. På brancheniveau var den højeste gennemsnitlige stigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed med,9 pct. efterfulgt af serviceprægede erhverv,7 pct. og endelig bygge- og anlægsvirksomhed med, pct. StrukturStatistikken benytter ikke faste vægte, som det er tilfældet med den kvartalsvise KonjunkturStatistik. Dermed kan de observerede stigningstakter være påvirket af forskydninger i virksomhedernes medarbejderstab. Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den private sektor, staten og kommunerne. Tabel.. Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste eksklusive genetillæg. 99 997 998 999 ------------------------------------------------- ------------------------------------------------ DA i alt...,7,,,8,,,,7,8 Funktionærer...,8,,9,8,8,,,,9 Arbejdere...,9,7,9,,,,,,8 Fremstillingsvirksomhed...,,8,9,,7,,9,,9 Bygge- og anlægsvirksomhed...,9,,,,8,,8,, Serviceprægede erhverv...,9,,9,9,,,,,7 Kilde: DA s StrukturStatistik. Voksne lønmodtagere.

Statistikudvalgets Statusrapport Stigningstakten i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor har udvist en faldende tendens siden og har siden. kvartal ligget omkring,9 pct., jf. figur.. Både DA s og Danmarks Statistiks statistikker peger således i retning af moderate lønstigningstakter i den private sektor. Figur.. Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område. 7 97 98 99 Privat Kommuner Stat Kilde: Danmarks Statistiks summariske lønindeks for den private sektor, staten og kommunerne. De offentlige lønstigninger har været præget af markante udsving de seneste år, jf. figur.. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor det afspejler profilen i overenskomsterne. Lønstigningstakten i staten har siden starten af svinget omkring, pct. Stigningstakterne i kommunerne har været opadgående igennem frem til. kvartal, hvorefter lønstigningstakten har haft en faldende tendens, jf. figur.. Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønindeks for den offentlige sektor har været præget af en vis ustabilitet pga. af problemer med det statistiske grundmateriale. Lønstigningstakten i staten i. kvartal ligger i modsætning til. kvartal noget over den overenskomstaftalte stigning, jf. figur.. For staten har der i visse perioder været en mærkbar reststigning. 7 Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i staten. 7 7 8 Aftalt Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster. I kommunerne ligger lønstigningen i. kvartal noget under niveauet for stigningstakten beregnet på baggrund af overenskomsten, mens stigningstakten de seneste kvartaler har ligget lidt over referenceforløbet, jf. figur.. Figur.. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommunerne. 7 7 8 Aftalt Faktisk 7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger baseret på indgåede overenskomster. I kommunerne har lønstigningerne generelt ligget væsentligt tættere på referenceforløbet end i staten. Indførelsen af nye lønsystemer i staten og kommunerne har siden 997 betydet, at en større del af lønnen forhandles lokalt. Det kan medvirke til mindre tidsmæssigt sam- 7

7 Statistikudvalgets Statusrapport menfald mellem de centralt aftalte og de faktiske lønstigninger. Som følge af reguleringsordningen vil de offentlige lønninger om end med forsinkelse følge lønudviklingen i den private sektor. De kommunale parter har i forbindelse med OK indført en ny reguleringsordning. Formålet med ændringerne er at sikre større budget- og finansieringssikkerhed. Med den nye reguleringsordning flyttes opgørelsestidspunktet fra august til februar i det efterfølgende år, udmøntningstidspunktet udskydes fra april til oktober, og udmøntningen baseres på et gennemsnit af fire årsstigningstakter. Reallønsudviklingen i Danmark På baggrund af udviklingen i timelønningerne og forbrugerpriserne er stigningen i reallønnen på DA-området aftaget siden starten af efter en tiltagende stigning i reallønnen igennem, jf. figur.. Figur.. Vækst i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og forbrugerprisindekset. - - 9 97 98 99 Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. Ved at basere beregningen på et gennemsnit af fire årsstigningstakter opnås større træfsikkerhed, fordi udsving i et enkelt kvartal indgår med mindre vægt. Til gengæld medfører gennemsnitsmodellen en lidt langsommere tilpasning til eventuelle udsving i forholdet mellem den private og kommunale lønudvikling. - - For kvartalsvise ændringer i stigningstakten i reallønnen gælder, at der skal tages forbehold for, at der kan forekomme særlige udsving bl.a. som følge af overenskomstprofilen og volatile poster i forbrugerprisindekset. På det offentlige område er stigningstakten i reallønnen for kommunerne efter at have været negativ ved indgangen til steget til godt pct. i. kvartal, jf. figur.. Efterfølgende er stigningstakten gradvist aftaget til godt pct. Figur.. Vækst i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks summariske lønindeks samt forbrugerprisindekset. - 9 97 98 99 Private sektor Kommunerne Staten Anm.: DA s KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks summariske lønindeks anvender forskellig statistisk metode. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningstakten for reallønnen i staten har ligeledes været stigende igennem og de første kvartaler i og lå på omkring pct. i. kvartal. De seneste. kvartaler er stigningstakten i reallønnen i staten aftaget og var i. kvartal,8 pct. Reallønsudviklingen har varieret noget mere på det offentlige område end på det private. Øvrige arbejdsomkostninger Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige arbejdsomkostninger. DA's StrukturStatistik indeholder en detal- -

8 Statistikudvalgets Statusrapport jeret opgørelse af disse omkostningselementer. Stigningen i virksomhedernes arbejdsomkostninger pr. time ekskl. genetillæg for er i StrukturStatistikken opgjort til, pct. og er lavere end stigningstakten i timefortjenesten. Dermed bidrog øvrige arbejdsomkostninger med -, pct.-enheder til stigningstakten i. Dette afspejler især en stigning i refusioner fra offentlige kasser. Der er i udvalget enighed om de principper, der skal anvendes ved beregning af de øvrige arbejdsomkostninger i DA's KonjunkturStatistik som følger af eksempelvis lovgivning og overenskomstaftaler. Ud fra disse beregningsprincipper ventes de øvrige arbejdsomkostninger at hæve stigningstakten i virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger med ca., pct.-enhed i. Baggrunden herfor er primært en forhøjelse af bidragene til Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring (AES) blandt andet afledt af arbejdsskadereformen. De kendte bidrag fra de øvrige arbejdsomkostninger til den samlede lønstigningstakt i udgør i størrelsesordenen knap, pct.-enhed, hvilket skal ses i lyset af øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER).. Produktivitet og enhedslønomkostninger i Danmark Danmarks Statistiks har offentliggjort nyt og revideret nationalregnskab frem til. På baggrund af udviklingen i arbejdstimer pr. år kan væksten i timeproduktiviteten for de private byerhverv opgøres til,9 pct. i, jf. tabel.. Det er væsentligt højere end stigningen i mandeproduktiviteten, der udgjorde, pct. i. Der er erfaringsmæssigt store udsving i produktivitetsvæksten, og udviklingen i skal derfor fortolkes med nogen forsigtighed I perioden 998- har den gennemsnitlige stigning i timeproduktiviteten og mandeproduktiviteten været nogenlunde sammenfaldende i størrelsesordenen ca. ¼ pct. Endelig viser opgørelserne af enhedslønomkostningerne, at årsvækstraten i har været godt ½ pct. i de private byerhverv. For opgørelser af både produktivitet og enhedslønomkostninger gælder, at der bør tages forbehold for revisioner i de foreløbige nationalregnskaber. Opgørelsen har historisk været genstand for store opgørelsesmæssige revisioner. Ovenstående gennemgang belyser udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten, som angiver værditilvæksten pr. beskæftiget (eller pr. time). Tabel.. Produktivitetsudviklingen. Gns. 98-998 999 --------------------------------------------------- --------------------------------------------------- Private byerhverv - Timeproduktivitet..., -,9,,7 -,,,,9 - Mandeproduktivitet...,,,,7 -,,,, - Enhedslønomkostninger...,,9, -,,,8,, Anm.: De private byerhverv svarer til den private sektor fratrukket søtransport, landbrug, energi samt boligbenyttelse. Stigningen i enhedslønomkostningerne kan ikke sammenlignes direkte med stigningstakterne som opgjort i DA s StrukturStatistik eller KonjunkturStatistik, idet enhedslønomkostningerne her er beregnet som den årlige stigning i forholdet mellem lønsummen og bruttoværditilvæksten i private byerhverv baseret på nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik.

9 Statistikudvalgets Statusrapport En stigning i arbejdskraftsproduktiviteten betyder, at den samme beskæftigede kan producere mere. Den ekstra produktion (produktivitetstigning) kan bl.a. opstå som følge af et generelt bedre uddannelsesniveau og et større/bedre kapitalapparat pr. beskæftiget. Dvs. større indsats af disse ressourcer. Den del af stigningen i arbejdskraftproduktiviteten, som ikke umiddelbart kan forklares af flere (eller bedre) ressourcer benævnes normalt totalfaktorproduktiviteten. Ofte opfattes bidraget fra totalfaktorproduktivitet som et mål for de teknologiske fremskridt.. Lønudviklingen i udlandet Stigningstakten i lønomkostningerne inden for fremstillingsvirksomhed har siden 99 været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur.. Figur.. Udviklingen i de samlede arbejdsomkostninger i Danmark og udlandet, fremstillingsvirksomhed. - - - 9 9 9 9 97 98 99 Forskel Danmark Udlandet - - - Anm.: Udviklingen i udlandet i er opgjort ved timefortjenesten i fremstillingssektoren. Kilde: BLS, OECD og DA. I og er stigningstakten for de samlede lønomkostninger i dansk industri gradvist aftaget og ligger i på,9 pct. Det er omkring ¼ pct.-enhed mere end i udlandet. Dermed er vækstforskellen i lønomkostningerne mellem Danmark og udlandet indsnævret væsentligt i forhold til, hvor forskellen var ca. pct.-enheder. I den forløbne del af ligger den danske lønstigningstakt (opgjort ved timefortjenesten) i fremstillingsvirksomhed på,9 pct. i. kvartal og, pct. i. kvartal. Denne udvikling er stort set på linje med lønstigningerne i udlandet. I EU-kommissionens seneste prognose fra dette forår ventes en vækst i udlandets samlede arbejdsomkostninger i fremstillingsvirksomhed på omkring pct. i både. OECD forudsætter i deres seneste prognose en lidt langsommere udenlandsk lønudvikling på godt ½ pct. i begge år. Enhedslønomkostninger I udlandet som helhed har væksten i industriens enhedslønomkostninger i de seneste år været noget lavere end i Danmark, jf. tabel.. I og ligger den årlige stigning i enhedslønomkostningerne i Danmark på henholdsvis, pct. og, pct., hvilket især i er noget over udviklingen i udlandet. Den relativt kraftige vækst i enhedslønomkostningerne i skyldes i stort omfang, at stigningen i timelønningerne ifølge nationalregnskabet ligger væsentligt over DA s opgørelser. Set i gennemsnit siden 998 ligger væksten i enhedslønomkostningerne i Danmark omkring ½ pct.enhed over udlandet. Udviklingen i produktiviteten og dermed enhedslønomkostninger er som nævnt dog behæftet med en betydelig usikkerhed, og skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed. Reallønsudvikling Reallønnen er i de seneste år steget hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. tabel.. I

Statistikudvalgets Statusrapport udlandet steg reallønnen med pct. i, mens reallønsstigningen i Danmark var, pct. samme år. I perioden 998- er reallønnen i gennemsnit steget med ¾ pct. i Danmark mod ¼ pct. i udlandet. I euroområdet er reallønnen i samme periode steget med godt pct. i gennemsnit.. Lønkonkurrenceevnen Den relativt højere lønstigningstakt i Danmark i perioden siden 99 har isoleret set svækket lønkonkurrenceevnen. Samtidig har den effektive kronekurs været stigende siden. Den stærkere kronekurs har således bidraget til at forringe lønkonkurrenceevene yderligere i perioden -. I og under ét er lønkonkurrenceevnen blevet forringet med ca. ½ pct., hvor ca. 8 pct. af forringelsen kan tilskrives valutakursudviklingen. I. halvår er konkurrenceevnen forringet med ¼ pct. Siden 998 er lønkonkurrenceevnen samlet set blevet forringet med godt pct. Valutakursbevægelserne har i perioden som helhed været stort ses neutrale i forhold til udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne. Over for euroområdet er lønkonkurrenceevnen i samme periode blevet forringet med omkring 9½ pct. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne kostet arbejdspladser i den udlandskonkurrerende del af den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at Danmark i den belyste periode har haft et højt beskæftigelsesniveau, moderat inflation og overskud på betalingsbalancen. På det seneste har lønstigningerne i Danmark og i udlandet ligget på samme niveau til trods for, at presset på arbejdsmarkedet formentlig har været større i Danmark end i udlandet. Det kan blandt andet tilskrives institutionelle forskelle, herunder et forholdsvist fleksibelt dansk arbejdsmarked. Tabel.. Lønudvikling i fremstillingsvirksomhed. Gnst. 998 999 98- --------------------------------------- Årlig stigning i pct. ------------------------------------- Danmark Lønomkostninger pr. time )...,,,,,,,,9 Enhedslønomkostninger...,,, -,7,,,, Reallønninger...,8,,,9,,7,, Udlandet Lønomkostninger pr. time...,,,7,7,,,,7 - Forskel...,,,8,7,9,,9, - Effektiv kronekurs... -,, -,7 -,,,9,, Lønkonkurrenceevne... -, -,8 -,, -, -, -, -, Enhedslønomkostninger...,,7 -, -,,, -, -, Reallønninger...,,,,,7,,, Euroområdet Lønomkostninger pr. time...,8,7,,,,,9, - Forskel...,,,,,8,,, - Effektiv kronekurs ift. euroområdet...,,, -,,,, -, Lønkonkurrenceevne ift. euroområdet... -, -,7 -, -, -,8 -, -, -, Enhedslønomkostninger..., -,, -,,,9, -, Reallønninger...,,,7,,,9,,7 ) Stigningen i de samlede arbejdsomkostninger i fremstillingsvirksomhed (arbejdere og funktionærer) som angivet i DA's Internationale Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. Anm.: Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Kilde: DA's International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Statistikudvalgets Statusrapport 7. Prisudviklingen i Danmark Årsstigningstakten i forbrugerprisindekset er efter have været relativt afdæmpet igennem (i gennemsnit, pct.) gradvist steget i den forløbne del af, jf. figur 7.. Figur 7.. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt. Kilde: 99 Forbrugerprisinflation Danmarks Statistik. Nettoprisinflation Inflationen lå i. kvartal på, pct. I. kvartal er inflationstakten tiltaget til,7 pct. Den højere inflationstakt skal blandt andet tilskrives højere prisstigninger inden for energi, som følge af prisstigninger på råolie. Samtidig er inflationsdæmpende virkning af faldende priser på øvrige varer gradvist bortfaldet i løbet af. kvartal. Dermed er de høje og stigende priser på energi i højere grad blevet synlige i den samlede inflationstakt. Den generelle opgang i prisstigningstakten på varer ekskl. energi skal formentlig tilskrives, at den effektive kronekurs er blevet gradvist svækket i (se figur 7.). Det har ført til øgede importprisstigninger efter en længere periode med faldende eller afdæmpet importprisudvikling. I de seneste måneder er inflationen steget yderligere til, pct. i august, som følge af blandt andet nye prisstigninger på energi, og det tilhørende inflationsbidrag udgør nu ca. / af den samlede inflation. Det nuværende høje bidrag fra energi vil gradvist aftage efterhånden som de højere oliepriser er slået fuldt igennem på energipriserne. Den underliggende inflation, som er et udtryk for den indenlandske markedsbestemte inflation, er aftaget til -¾ pct. i gennemsnit for den forløbne del af efter at have ligget på ¾ pct. i, jf. figur 7.. Det kraftige fald i den underliggende inflation igennem og skal blandt andet ses i lyset af en øget prisstigningstakt på råvarer (herunder olie), som i stort omfang synes opfanget i avancerne. Kerneinflationen målt ved HICP-indekset ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer er i de seneste måneder tiltaget til godt pct. Det understøtter på linje med udviklingen i den underliggende inflation, at inflationspresset i den seneste tid har været moderat. Figur 7.. Underliggende inflation og kerneinflation. - - Kilde: 99 Underliggende inflation Danmarks Statistik, Eurostat. Kerneinflation I de seneste måneder har øgede prisstigninger på råvarer, herunder primært råolie, løftet årsstigningstakten i engrosprisindekset til omkring, pct. i august fra en stigningstakt i som helhed på, pct., jf. figur 7.. Udover prisudviklingen på råolie skal den tiltagende prisstigningstakt på engrosvarer også ses i sammenhæng med en opgang i importpriserne. - -

Statistikudvalgets Statusrapport Figur 7.. Engrosprisinflation og den effektive kronekurs. Indeks 98= 8 - - Kilde: 98 99 Engrosprisinflation 98 9 9 9 Effektiv kronekurs (h. akse) Danmarks Statistik og Nationalbanken. 8. Prisudviklingen i udlandet og konvergens Prisstigningstakten i udlandet som helhed har siden. kvartal ligget nogenlunde stabilt omkring ¾- pct., jf. figur 8.. I. kvartal lå inflation for udlandet som helhed på,7 pct. I de seneste måneder er prisen på råolie dog steget kraftigt, hvilket kan forventes at løfte inflationen i udlandet i de kommende måneder. I euroområdet har inflationstakten siden starten af ligget relativt stabilt på godt pct. mellem inflationen i Danmark og euroområdet gradvist indsnævret i. I juli lå HICP-inflationen i Danmark på,9 pct. mod, pct. i euroområdet. Udviklingen skyldes bl.a., at prisstigningerne på varer som helhed i Danmark nu ligger omtrent på linje med euroområdets, hvor de tidligere lå noget lavere. Udviklingen i den danske HICP-inflation betyder, at Danmark overholder ECB s mellemfristede målsætning om højst pct. inflation. Derudover har Danmark overholdt ØMU-konvergenskriteriet for inflation siden november og ligger i juli ca., pct.enhed under kriteriet, jf. figur 8.. Det er med til at fastholde troværdigheden af den danske valutakurspolitik. Figur 8. Konvergenskriterium og dansk HICPinflation (-mdr. gennemsnit). Figur 8.. Inflationen i Danmark og udlandet. 98 99 HICP-inflation Konvergenskriterium Kilde: Eurostat og egne beregninger. 98 99 Danmark Euroområdet Udlandet Konvergenskriteriet er, at inflationen, målt ved den årlige stigningstakt i HICP-indekset i gennemsnit over de seneste måneder, ikke må være mere end, pct.enheder højere end gennemsnittet for de tre EUlande med den laveste inflation. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Eurostat. Efter at have ligget væsentligt under euroområdet igennem hele er forskellen