KonjunkturNYT - uge 46

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. november. november Danmark Fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere private lønstigninger i. kvartal på DA-området Højere offentlige lønstigninger i. kvartal Lavere forbrugerprisinflation i oktober Lavere priser på engrosvarer og råvarer i oktober Stigning i både husholdningernes og erhvervenes nyregistreringer i oktober Internationalt USA: Faldende inflation Euroområdet: Fald i BNP i. kvartal, faldende industriproduktion og inflation Tyskland: Svag BNP-vækst i. kvartal Storbritannien: Faldende ledighed og beskæftigelse Sverige: Faldende ledighed Japan: Fald i BNP i. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Faldende aktiekurser og lavere oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med. fuldtidspersoner i. kvartal, jf. figur.. Det kommer efter et fald på. personer i. kvartal. Der var.9 færre lønmodtagere i den offentlige sektor i. kvartal og. færre lønmodtagere i den private sektor (inkl. offentlige selskaber mv.). I den offentlige sektor dækker udviklingen over et fald i den kommunale og regionale beskæftigelse, mens den statslige beskæftigelse er stort set uændret. I den private sektor er faldet især sket i industrien, inden for handel og transport samt finansiering og forsikring. Den private beskæftigelse er steget inden for erhvervsservice, bygge og anlæg samt i landbruget. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldt kraftigt i 9, men siden starten af har beskæftigelsesudviklingen været mere stabil, om end vigende, jf. figur.. Det dækker over en stort set konstant privat beskæftigelse og faldende offentlig beskæftigelse, jf. figur.. Den offentlige beskæftigelse er faldet med. fuldtidsbeskæftigede siden toppen i starten af. I samme periode er den private beskæftigelse steget med ca.. fuldtidspersoner. Siden starten af er den private beskæftigelse samlet set faldet med ca.. fuldtidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse i samme periode er steget med ca. 9. fuldtidspersoner. Figur. Beskæftigelsesudviklingen Figur. Lønmodtagerbeskæftigede. fuldtidspersoner. personer... fuldtidspersoner. fuldtidspersoner Lønmodtagerbeskæftigelsen Nationalregnskab (højre akse) Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (højre akse) Anm.: Den private beskæftigelse er inkl. offentlige selskaber og uoplyst sektor. Statistikken går kun tilbage til. Statistikken for beskæftigelsen for lønmodtagere afviger fra nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen. Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner, mens nationalregnskabet dækker over antal personer i beskæftigelse uanset timetal for den enkelte. Kilde: Danmarks Statistik.

3 Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Der var i. kvartal et fald i ledigheden på 9. personer i følge AKUstatistikken, jf. figur.. Samtidig faldt beskæftigelsen med. personer. Det indebærer, at arbejdsstyrken er faldet med. personer. AKU-ledigheden afviger på flere områder fra den registerbaserede ledighed. For det første er der en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af AKU-ledigheden, da den bygger på en stikprøve. For det andet tæller personer med, der angiver de ønsker arbejde i få timer. Det gælder fx studerende eller personer på efterløn. I følge AKU var der knap 9. studerende i. kvartal, der angav, at de ønsker at arbejde. Faldet i ledigheden og arbejdsstyrken i. kvartal skyldes således i høj grad at ca.. færre studerende (egen sæsonkorrektion) søger beskæftigelse. AKU-ledigheden har ligesom den registrerede ledighed svinget omkring et nogenlunde konstant niveau siden begyndelsen af. Udsvingene i AKU-ledigheden er dog typisk lidt større end for den registrerede bruttoledighed, hvilket blandt andet skyldes stikprøveusikkerhed. Samtidig er AKU-ledigheden lidt højere end den registrerede ledighed primært som følge af studerende, der angiver, at de ikke har arbejde, men søger beskæftigelse i sandsynligvis et mindre antal timer. AKU-ledigheden er blandt andet derfor ikke et udtryk for ledigheden i fuldtidspersoner. Figur. Udviklingen i beskæftigelse og ledighed i følge AKU. personer. personer Beskæftigede Ledige (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik

4 Lavere private lønstigninger i. kvartal på DA-området Den årlige stigningstakt i timelønnen (inkl. genetillæg) for hele DA-området blev i. kvartal opgjort til, pct. ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik. Det er et fald på, pct.-point i forhold til det foregående kvartal, jf. figur., og stigningstakten er den laveste i statistikkens historie. Lønstigningstakten aftog inden for alle hovedbrancher, dog særligt inden for fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv. Her er stigningstakten opgjort til henholdsvis, og, pct. i. kvartal, hvilket kun er lidt højere end inden for bygge- og anlægsvirksomhed, hvor lønstigningstakten har bevæget sig omkring pct. de seneste par år. Med faldet i stigningstakten i fremstilling og service over det seneste års tid (ca. pct.-point) er lønstigningstakten inden for hovedbrancherne dermed kommet tættere på hinanden. I Økonomisk Redegørelse, august skønnes en stigning i timefortjenesten (ekskl. genetillæg) på det private arbejdsmarked på,9 pct. for. Skønnet knytter sig til den forventede stigningstakt i DA s StrukturStatistik, hvor opgørelsesmetoden og lønbegrebet adskiller sig lidt fra DA s KonjunkturStatistik. Lønstigningstakten for de konkurrenceudsatte fremstillingsvirksomheder har været lavere i Danmark i forhold til udlandet siden. kvartal, jf. figur., og forskellen har i gennemsnit været ½ pct.-point. Omvendt var den danske lønstigningstakt væsentligt højere i det forudgående årti. Figur. Stigning i timefortjenesten fordelt på brancher Figur. Lønstigningstakt for fremstillingsvirksomhed (å/å) (å/å) (å/å) (å/å) 9 9 DA-området Fremstilling Bygge og anlæg Service Danmark Udlandet Anm.: I figur. og figur. er stigningstakten korrigeret for multimedieskat og branchekoder i. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og DA s International Statistik.

5 Højere offentlige lønstigninger i. kvartal Lønindekset for statsansatte viste en årlig stigning på, pct. i. kvartal, jf. figur.. Det er, pct.-point højere i forhold til kvartalet inden. Lønstigningstakten i de forskellige brancher inden for staten er nogenlunde ens. Den årlige lønstigningstakt i. kvartal var på,9 pct. i kommunerne, hvilket er, pct. højere end det forrige kvartal, mens stigningstakten var, pct. i regionerne, hvilket er ½ pct.-point højere end kvartalet inden. Den højere lønudvikling i regionerne i. kvartal skal ifølge Danmarks Statistik ses i lyset af et ændret feriemønster. Lønstigningstakten i regionerne kan derved forventes at aftage lidt i. kvartal. Lønstigningstakten i den offentlige sektor var højere end i den private sektor i. kvartal efter et års tid med den modsatte udvikling, jf. figur.. Danmarks Statistik har ikke offentliggjort lønudviklingen for den private sektor i. kvartal, men tal fra Dansk Arbejdsgiverforening for DA-området peger på, at lønstigningstakten i den offentlige sektor fortsat er højere end i den private sektor i. kvartal. Den offentlige lønstigningstakt var også højere end den private i nogle år efter den kraftige afdæmpning i forbindelse med finanskrisen i -9. Den faktiske lønstigningstakt i den offentlige sektor følger generelt profilerne fra den aftalte lønstigningstakt i overenskomstaftalerne. Forskellen mellem den faktiske og aftalte stigningstakt afspejler blandt andet ændringer i personalesammensætningen samt lønstigninger, som ligger udover overenskomsterne. Figur. Faktiske lønstigninger og referenceforløb i staten Figur. Faktiske lønstigninger Referenceforløb Faktisk Privat Stat Kommuner Regioner Anm.: Referenceforløbet i figuren er baseret på overenskomstaftalerne mellem finansministeren/cfu. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Lavere forbrugerprisinflation i oktober Forbrugerprisinflationen var, pct. i oktober, jf. figur.. Det er, pct.-point lavere end måneden før. Faldet i inflationen afspejler især, at indførelsen af fedtafgiften på fødevarer i oktober sidste år ikke længere påvirker år-år stigningen i forbrugerprisen. Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Det samlede forbrugerprisindeks faldt, pct. fra september til oktober, jf. figur.9, hvilket især afspejler lavere benzinpriser. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, var uændret på,9 pct. i oktober. Den faktiske forbrugerprisinflation i oktober er lidt lavere end det niveau, som er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, august. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur. Forbrugerprisinflation Figur.9 Forbrugerprisindeks Dec. = Dec. = 9 D J F M A M J J A S O N D Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden fastlæggelsen af talgrundlaget til Økonomisk Redegørelse, august. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Lavere priser på engrosvarer og råvarer i oktober Engrosprisindekset (prisindeks for indenlandsk vareforsyning ) faldt med, pct. fra september til oktober efter en tilsvarende stigning måneden før, jf. figur.. Faldet i oktober afspejler primært lavere priser på produktionsmidler, herunder brændstoffer og smøreolier, som blandt andet afhænger af udviklingen i olieprisen. Fordelt på oprindelse afspejler faldet i engrosprisindekset lavere priser på importvarer, mens prisen på danske varer derimod steg. Årsstigningstakten i engrosprisindekset aftog med, pct.-point til, pct. i oktober efter at være steget de foregående tre måneder. Råvareprisindekset (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer) faldt med, pct. fra september til oktober, jf. figur.. Råvareprisindekset ligger dermed på niveau med starten af året. Faldet i oktober afspejler blandt andet lavere priser på brændstoffer og smøreolier. Årsstigningstakten i råvareprisindekset var pct. i oktober, hvilket er ½ pct.-point lavere end måneden før. Råvare- og engrospriserne har generelt udviklet sig parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur. Engrosprisindeks (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) Figur. Råvareprisindeks (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer) Indeks (M=) Indeks (M=) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgifter. Indekset måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternes salgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris. Råvareprisindekset er et underindeks til prisindekset for indenlandsk vareforsyning. Det måler prisudviklingen i de importvarer, som er uforarbejdede råvarer.

8 Stigning i både husholdningernes og erhvervenes nyregistreringer i oktober Antallet af nyregistrerede personbiler steg i oktober, pct. til godt., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Stigningen i oktober dækker over en fremgang på pct. i antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne, jf. figur., og et fald på pct. i erhvervenes nyregistrerede personbiler. Tallene for nyregistreringer skal tages med et vist forbehold, da de ofte bliver revideret senere. Set over hele året til dato ligger niveauet for nyregistrerede personbiler til husholdningerne knap pct. højere end den samme periode sidste år, mens det samme tal for nyregistrerede personbiler i erhvervet ligger på - pct. Det samlede antal nyregistreringer (personbiler, varebiler og lastbiler) i erhvervene steg knap ½ pct. i oktober i forhold til måneden før. Denne stigning skyldes især en fremgang i antallet af nyregistrerede varebiler i oktober, jf. figur.. I Økonomisk Redegørelse, august skønnes husholdningernes bilkøb (på NRbasis) at stige med, pct. i, mens materielinvesteringerne ventes at stige med ¼ pct. i. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler i erhvervene indgår i investeringerne i transportmidler, som er en del af materialeinvesteringerne i nationalregnskabet. Figur. Udvikling i nyregistrerede personbiler i husholdningerne (sk.) Figur. Udviklingen i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer (sk.) Antal Antal Antal Antal Erhverskøretøjer i alt Personbiler i erhverv Varebiler, i alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Inflationen var, pct. i oktober, hvilket er, pct.-point højere end i september, jf. figur.. Inflationen har været stigende de seneste tre måneder, hvilket skyldes højere energipriser. Kerneinflationen, som er defineret som forbrugerprisindekset eksklusive fødevare- og energipriser, var uændret på, pct. i oktober. Figur. Inflation, USA Figur. BNP-vækst, euroområdet (å/å) (å/å) Forbrugerpriser Kerneinflation (k/k) (k/k) Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet faldt BNP med, pct. (k/k) i. kvartal, jf. figur.. Det er andet kvartal i træk, at BNP falder. Sammenlignet med. kvartal faldt BNP i euroområdet med, pct., men der var store forskelle mellem udviklingen i de enkelte eurolande. I Grækenland faldt BNP med, pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens BNP i Estland steg, pct. For de tre største lande i euroområdet var væksten (å/å) i Tyskland og Frankrig henholdsvis,9 pct. og, pct., mens BNP faldt med, pct. i Italien. Industriproduktionen faldt med, pct. fra august til september, jf. figur.. Det seneste år har industriproduktionen været svagt vigende, og produktionen lå, pct. lavere end i september. Industriproduktionen faldt i de fleste lande i euroområdet i september og med henholdsvis, pct.,, pct. og, pct. i Tyskland, Frankrig og Italien. Inflationen målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) faldt med, pct.-point til, pct. i oktober. For de tre største lande i euroområdet lå inflationen i oktober på, pct. i Tyskland og Frankrig, mens den var, pct. i Italien, jf. figur.. 9

10 Figur. Industriproduktion, euroområdet Figur. Inflation, euroområdet Indeks (M=) Indeks (M=) Euroområdet Tyskland Frankrig Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet steg BNP i. kvartal med, pct. i forhold til det foregående kvartal, jf. figur.. Der var fremgang i både det offentlige og private forbrug samt i eksporten i. kvartal. Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i september, pct. (-måneders glidende gennemsnit), hvilket er, pct.-point lavere end i august, jf. figur.. Ledigheden har været aftagende siden slutningen af sidste år og er nu, pct.-point lavere end det seneste toppunkt i oktober/november. Beskæftigelsen faldt en smule med. personer fra august til september. Det er første gang siden august sidste år, at beskæftigelsen falder. Figur. BNP-vækst, Tyskland Figur. Ledighed, Storbritannien af arbejdsstyrken. personer Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Kilde: Reuters Ecowin. Sverige AKU-ledigheden udgjorde, pct. af arbejdsstyrken i oktober, hvilket er, pct.-point lavere end september, jf. figur.. Set over hele året har ledigheden vist en svagt stigende tendens.

11 Japan Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet viste et fald i BNP i. kvartal (k/k) på,9 pct., jf. figur.. Det er det kraftigste fald siden. kvartal, hvor den japanske økonomi blev påvirket af jordskælvet ved Tohoku. Det var især et fald i eksporten og privatforbruget, som trak BNP-væksten ned i. kvartal, mens fremgangen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bidrog positivt. Figur. Ledighed, Sverige Figur. BNP-vækst, Japan af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken (k/k) (k/k) Kilde: Reuters Ecowin.

12 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Siden sidste fredag er både det danske og de internationale aktiekursindeks med undtagelse af det japanske faldet, jf. tabel. og figur.. Olieprisen (i USD) er faldet knap, pct. siden sidste fredag. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,9 -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.),, pct.point USD/JPY,, pct. Langt (-årigt), -, pct.point GBP/USD, -, pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/-9 = ), -, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD,, pct. USD, S&P -,9 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 9, pct. EUR/DKK,9, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK, -, pct. indeks -,9 pct. SEK/DKK, -, pct. Storbritannien, FTSE -,9 pct. NOK/DKK, -, pct. GBP/DKK 9, -, pct. Oliepriser: JPY/DKK,9 -, pct. Brent (USD), -, USD Effektiv kronekursindeks (9 = ) 99,9, point Brent (DKK) -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

13 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 9 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -point,,,,,, -, -, -, -, -, dec apr aug dec apr aug dec -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - dec aug 9 apr dec aug apr dec Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar 9 9 dec apr aug dec apr aug dec Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) 9 9 dec apr aug dec apr aug dec USD/EUR USD/JPY,9,9 9, 9,,,, dec apr aug dec apr aug dec Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)