JP Århus 10.08.2008 JP Århus Side 8 2058 ord artikel-id: e127c068



Relaterede dokumenter
Den sidste lensgreve. Lensgreven. Historiens vingesus. »Jeg har aldrig følt det som noget pres, at jeg en dag. F r i j s e n b o r g

Vi besøger farmor og farfar

Skagen-borgere forarget over Joachims rigmandsven: Helt katastrofalt

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

Denne dagbog tilhører Max

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

3. december Jeg skal i skole

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

JP Århus JP Århus Side ord artikel-id: e0bb2cee

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

De bedste dage i mit liv var da mine to

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

Transskription af interview Jette

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Johanne og Claus Clausen

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Storytelling motiv til en kommune

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Studie. Døden & opstandelsen

Bella får hjælp til at gå i skole

Om eleverne på Læringslokomotivet

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

studie Kristi genkomst

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Bilag 2: Interviewguide

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Dansk som andetsprog G

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

Aktivitetskalender for For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

Test din viden om Præpositioner

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Sebastian og Skytsånden

Gudstjeneste for Dybdalsparken

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Agerup. 1 af :20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Alt betalt. Copyright 2005 Frank Molino

Indretningen er salonens image

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Østjylland og Djursland tirsdag d. 15. aug. onsdag d. 16. aug. 2017

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Det har gjort mig til den jeg er...

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Den Internationale lærernes dag

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Scotsport Gl. Sellingvej Hadsten info@scotsport.dk

Historien om en håndværksvirksomhed

20. DECEMBER. Far søger arbejde

HAVEHISTORISK SELSKAB

Artikel i MAN:D d. 17/

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Hvad ethvert barn bør vide.

Naboens søn arver dig

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Den store tyv og nogle andre

Sidste aften med min far

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Om Circular Computing

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

Trofast til det sidste, næsten

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Transkript:

JP Århus 10.08.2008 JP Århus Side 8 2058 ord artikel-id: e127c068 Den sidste lensgreve Af TOMMY JERVIDAL Historiens vingesus betyder meget for lensgreve Bendt Wedell. Som han kører gennem alléen til Frijsenborg, er han én i rækken af berømte danskere, der har ejet Danmarks største privatejede gods. Frijsensborg er noget helt særligt. H.C. Andersen kom her. Han besøgte stedet i 1868 og har fortalt om fem landauere på udflugt. Der har sikkert været 10 heste spændt for de fem vogne, og H.C. Andersen havde plads i den forreste sammen med lensgrevinde Thyra Friis. Da alle vogne var fyldt op, gav grevinden tegn til kusken, og hele selskabet trillede ud gennem den lange lindetræsallé. Forude ventede frokost og middag, hvorfor folk fra køkkenet allerede var sendt i forvejen. 140 år senere triller 200 "heste" ind gennem samme lindetræs-allé, nu med alle hestene samlet i én vogn af mærket Land Rover - Range Rover Sport, og ud på gårdspladsen træder 32-årige lensgreve Bendt Wedell til endnu en hverdag, som ligger meget fjernt fra den dagligdag, som udspillede sig på Frijsenborg i gamle dage. Udseende som i 1868»Ja, gårdspladsen og bygningerne ser ud, ligesom da H.C. Andersen besøgte Frijsenborg i 1868. Dengang var alting nyt, så det har fået en del patina, og der forestår meget vedligeholdelsesarbejde, men i dag er det først og fremmest måden at drive et gods på, som er blevet en totalt anden i Danmark,«fortæller Bendt Wedell, der er én af de få danskere, som man kan sige er født med en guldske i munden. Allerede fra barnsben var hans livsbane udstukket, da han og tvillingesøsteren Christiane blev født i 1975 som de første og eneste arvinger til Frijsenborg og Wedellsborg, der tilsammen udgør Danmarks største privatejede gods.»jeg har aldrig følt det som noget pres, at jeg en dag skulle overtage driften af de to godser, tværtimod. I gymnasiet, når vi blev spurgt om vores jobønsker, var det en lettelse, at jeg på forhånd vidste hvad jeg skulle lave, og derfor taler jeg heller ikke om problemer på Frijsenborg og Wedellsborg, men om udfordringer, som vi tager op,«forklarer Bendt Wedell med et fast blik i de grønne øjne. http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (1 of 7)01-07-2009 08:00:21

Tidens hårde tand En af de store udfordringer, som længe har trængt sig på, er udskiftningen af det store tag på Frijsenborg slot.»tidens tand er hård mod en bygning som Frijsenborg, og vinterens hyppige skift mellem frost og tø har slidt hårdt på de snart 150 år gamle tagsten. De er nu så tyndslidte, at den tidligere blå-sorte, blanke overflade er helt væk, og mange af stenene frostsprænger, når regnvand trænger ind bagved dem. Efter fire generationer er det nu blevet min tur til at forestå et nyt tag for de næste generationer, og vi har netop besluttet at igangsætte arbejdet til september,«oplyser Bendt Wedell, som glæder sig til at komme i gang. Imidlertid må han se i øjnene, at det bliver umuligt at fremskaffe tagsten af samme kvalitet som for 150 år siden.»ingen kan forklare, hvorfor teglkvaliteten er knap så god i dag, men sandsynligvis skyldes det en kombination af, at det bedste ler er opbrugt, og at brændingen er en anden. Faktum er, at vi skal være glade, hvis de tegl, som vi begynder at lægge på til efteråret, holder de næste 100 år,«forklarer Bendt Wedell med et optimistisk smil. Han håber, at Kulturstyrelsen vil støtte projektet med et mere vægtigt beløb end de normale 3 pct., for udgiften til projektet løber op i et stort tocifret millionbeløb og kommer til at strække sig over fire-fem år. Høsttid på de store jorde Vi har aftalt med Bendt Wedell og hans administrationschef, Morten Juhl Lassen, som også er til stede, at vi skal en tur rundt på nogle af de store jorder under Frijsenborg gods for at tage den aktuelle høst i øjesyn. Undervejs tager vi lige en lille smut ind omkring kontoret, der ligger i en stor ombygget lade nogle få kilometer fra hovedbygningen, til en kop kaffe. Stram økonomisk styring»for at finde midlerne til at renovere taget på Frijsenborg er det nødvendigt med en stram, økonomisk styring af godserne - ikke mindst på administrationssiden. Derfor har vi for eksempel hængt disse to store kort over godserne op på væggen,«siger Morten Juhl Lassen og peger ned på endevæggen i det åbne kontorlandskab med otte meter til loftet. http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (2 of 7)01-07-2009 08:00:21

Her hænger to kæmpestore, detaljerede landkort, som giver et godt overblik over besiddelserne og gør det nemmere for kontorpersonalet at overskue, hvor folk er i forhold til hinanden...»da jeg begyndte i 2002 sad vi i administrationen rundt omkring på hvert vores kontor, men ved at samle det hele i et stort, åbent kontorlandskab, er vi hele tiden i nær kontakt med hinanden. Det er en rar måde at arbejde på, og beslutningerne kan tages hurtigere,«forklarer Bendt Wedell, som med årene er blevet mere bevidst om den historiske side af sit job.»som det 12. slægtsled på Frijsenborg og Wedellsborg er vi en del af danmarkshistorien. Med lensafløsningsloven i 1919 blev Frijsenborg reduceret til halvdelen af fordums størrelse, og desuden bestemte loven, at lensgrevetitlen skulle bortfalde efter den 3. generation, så jeg er sidste slægtsled, der bærer titlen. Imidlertid føler jeg en forpligtigelse til at opfylde min fars ønske om, at herregårdene skal bevares samlet, og det er min ambition at gøre det bedst muligt. Det har været en stor berigelse i mit liv at blive gift og få to drenge. Den ældste på to år er opkaldt efter sin farfar og skal overtage godserne efter mig, så det er mit ansvar, at bygningerne bliver afleveret i den bedst mulige stand,«siger Bendt Wedell, som aldrig kunne finde på at afhænde en af hovedbygningerne.»vi sælger ikke ud af arvesølvet, for eksempel for på én gang at få råd til et nyt tag. I stedet igangsætter vi forskellige initiativer for at øge indtjeningen, og vi forsøger at udvide produktionen på områder, hvor det går godt. Lige nu har vi succes med produktionen af herregårdskyllinger under De 5 Gaarde, hvor vi er oppe på at producere 2,5 millioner kyllinger om året, så dér har vi fokus i øjeblikket med mulighed for at øge kapaciteten,«fortæller Bendt Wedell. Høst på Kragelund-marken Det er blevet tid til at tage ud i marken for at bese høstarbejdet, og på Kragelund-marken i nærheden er den ene af godsets to store mejetærskere i fuld gang med at æde sig ind på rapsmarken i spor på 10 meters bredde. Det gigantiske tærskeværk, som kan høste et område på 70 hektar dagligt, beholder rapsfrøene indenbords, mens den avancerede mekanik sørger for, at avner og stilke spyttes ud bagtil i en lang støvsky.»i øjeblikket høster vi helt til kl. 24 om natten for at få så meget af høsten i hus som muligt med et godt faldtal, som er et udtryk for kornets kvalitet til mel og brødproduktion. Frøene fra denne rapsmark har en vandprocent på 12, så det er helt perfekt at høste den nu. Vinterbyggen har klaret sig nogenlunde, men når det kommer til vårbyggen, er vi straks mere spændte. Den har lidt under tørken i foråret og i juli måned, så vi bliver glade, hvis vi når en samlet høst på det budgetterede,«siger Bendt Wedell og påpeger risikoen for, at høstkapaciteten falder med 50 pct., hvis en af mejetærskerne får en defekt. New Holland gør holdt http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (3 of 7)01-07-2009 08:00:21

Næppe har han udtalt de nærmest profetiske ord, før den store, sortgule New Holland mejetærsker stopper midt ude på marken, og føreren går i gang med at undersøge det 10 meter lange skær. Da der tilsyneladende ikke er noget i klemme, fortsætter han ind til den mere avancerede teknik, hvor det lykkes at lokalisere problemet. Efter godt 10 minutters forløb er høstkapaciteten igen på 100 pct.»små reparationer som udskiftning af drivremme m.m. er helt normale, men hvis en mere alvorlig defekt rammer os under høsten, hvilket sker en gang imellem, så er det vigtigt at reparationen sker hurtigt. Desuden har vi et fire mand stort testhold fra Massey-Ferguson mejetærskere herude under høsten til at checke op på maskinerne,«oplyser Bendt Wedell og peger på en af stordriftens fordele. Kyllingemøg og økonomi Ved siden af marken ligger en presenning hen over en stor bunke kyllingemøg, som bliver spredt ud over marken efter høsten. Det er en god langtidsvirkende gødning, der reducerer indkøbene af kunstgødning. Desuden spares der penge ved hjælp af halmpressere, som samler al overskydende vegetation efter høsten i halmballer, der bruges som brændsel til opvarmning af ejendommene under Frijsenborg.»Besparelser på nogle punkter og investeringer på andre er den svære balancekunst, som foregår hele tiden. For eksempel driver vi også en planteskole, hvor vi forædler frø, producerer juleartikler, laver kursusbutikker og producerer omkring to millioner planter om året. Her kan det nogle gange være nødvendigt at satse lidt mere for at følge nye ideer helt til dørs,«fortæller Bendt Wedell. Han er meget bevidst om den energi, som mange medarbejdere giver til en virksomhed. Medarbejdere er dynamoen»da min mor i 1958 kom til Frijsenborg var der 80 ansatte alene i skovbruget, og der var 12 skovfogeder. I dag har vi i alt 45 ansatte i hele virksomheden og klarer os med én skovfoged. Rationalisering og nedskæring af medarbejderstaben har været nødvendigt, men jeg tror det bliver farligt, hvis vi bliver endnu færre. Mange medarbejdere virker som en dynamo og giver energi, fornyelse og inspiration, og det giver også et mere positivt arbejdsklima,«mener Bendt Wedell. Åbent på Frijsenborg Som noget nyt er han begyndt at åbne Frijsenborg lidt mere for offentligheden, ligesom han efter et par http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (4 of 7)01-07-2009 08:00:21

års tilbageholdenhed har åbnet for pressen ved at sige ja til dette interview i JP Århus.»For femte år i træk holder vi Frijsenborg Explorer i weekenden den 16.-17. august, hvor parken åbnes, og det er blevet et uhyre populært arrangement, som forener folk med interesse for heste, hunde, fiskeri og jagt. Det er en pendant til det engelske Game & Countryman Fair, og jeg ser det som en god anledning for Frijsenborg til at komme i kontakt med befolkningen i det lokalområde, som vi er en del af,«vurderer Bendt Wedell. Hovedbygning er for sart Imidlertid kan en direkte åbning af hovedbygningen for publikum ikke komme på tale, da det ville slide for hårdt på bygningen.»frijsenborg er ikke gearet til offentlig adgang, men på forsøgsbasis har vi besluttet at tilbyde to firmaer om året muligheden for at sende nogle af deres medarbejdere på et eksklusivt besøg på Frijsenborg med en enkelt overnatning. Vi kan ikke vide, om det bliver en succes, men håber naturligvis på det, så der kan blive endnu en indtægtskilde til den store tagrenovering,«slutter Bendt Wedell. Læs på de næste sider om Frijsenborgs Fortid og fremtid Fakta: Frijsenborg Fakta: Slægtshistorien * I 1672 oprettede Mogens Frijs grevskabet Frijsenborg, som 20 år senere strakte sig over 450 km² med 42 tilhørende kirker. * I 1862-67 byggede Christian Emil Frijs, ottende generation af Frijs-slægten og statsminister 1865-70, det nuværende Frijsenborg slot. * I 1882 overtog Mogens Frijs, som fik fire døtre og ingen drengebørn, driften af Frijsenborg. http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (5 of 7)01-07-2009 08:00:21

* I 1923 døde Mogens Frijs og den ældste datter, Inger, arvede Frijsenborg. Da hun giftede sig med lensgreve Julius Wedell af Wedellsborg blev de to godser bragt sammen. * I 1958 overtog sønnen Tido Wedell, gift med Irene Wedell (født Levetzau), godserne Frijsenborg og Wedellsborg. * I 1975 fødte Irene Wedell tvillingerne Bendt og Christiane Wedell. * I 2002 overtog Bendt Wedell Frijsenborg og Wedellsborg. Godserne har tilsammen 6.550 hektar skov, som administreres under Wefri A/S. Et andet selskab, som også ejer hovedbygningerne, administrerer landbruget på 3.350 ha jord. * Med lensafløsningsloven i 1919 blev Frijsenborg reduceret til halvdelen af fordums størrelse, og desuden bestemte loven, at lensgrevetitlen skulle bortfalde efter den 3. generation, så Bendt Wedell er sidste slægtsled, der bærer titlen. * Allerede fra barnsben var Bendt Wedells livsbane udstukket, da han og tvillingesøsteren Christiane blev født i 1975 som de første og eneste arvinger til Frijsenborg og Wedellsborg, der tilsammen udgør Danmarks største privatejede gods. Blå bog Bendt Wedell * Født 1975 sammen med tvillingesøsteren Christiane, som i dag er psykoterapeut i London. http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (6 of 7)01-07-2009 08:00:21

* I 1982 døde faderen, lensgreve Tido Wedell, og som syv-årig arvede Bendt Wedell godserne Frijsenborg og Wedellsborg. Moderen Irene Wedell administrerede sammen med en bestyrelse begge godser frem til 2002. * Student 1994 fra Herlufsholm. Herefter uddannet som agrarøkonom med HD i finansiering og erfaring fra bankverdenen i London. * I 2001 medstifter og administrerende direktør i De 5 Gaarde. Overtog i 2002 driften af Frijsenborg og Wedellsborg. * I 2004 gift med Pernille Poulsen, som er uddannet jurist. Sammen har de sønnen Tido, som er to år gammel. I juni 2008 fik de endnu en søn. http://www.infomedia.dk/ms/getarticlefull.aspx?outputformat=full&duid=e127c068 (7 of 7)01-07-2009 08:00:21