White paper. Version V. Januar 2007. White paper - Danica version V. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension.



Relaterede dokumenter
White paper - Danica version III. White paper. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension. Ej revideret. Version III.

White paper - Danica version II. White paper. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension. Ej revideret. Version II.

White paper. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension. Ej revideret

White paper. Version IV. April White paper - Danica version IV. Overskudspolitik og forretningsaktivitet. i Danica Pension.

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

DANICA PENSION I, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

Danica Pension I, Livsforsikringsaktieselskab. Halvårsregnskab

Skandia Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Delårsrapport 1. halvår 2008

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

Halvårsrapport Danica Pension I

Regler for forrentning af egenkapital

Halvårsrapport Danica Pension I

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2005

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

PensionDanmarks overskudspolitik

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kan det betale sig at drive traditionel livsforsikring i Danmark. v/direktør Christian Sagild, Topdanmark Liv

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse.

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Regler for forrentning af egenkapital

Delårsrapport 1. halvår 2009

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab II A/S

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82


FORSIKRINGSSELSKABET SEB LIV A/S

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

SEB PENSION. ÅOP og ÅOK. Metodebeskrivelse 2013

Regler for forrentning af egenkapital

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Link Danmark, investeringslivsforsikringsselskab A/S

Kapitel 1: De realiserede delresultater

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unitlinked kontrakternes andel af skatten.

Beretning for 1. halvår 2013 for Livsforsikringsselskabet A/S

ÅOK og ÅOP i Norli Pension Livsforsikring A/S

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

Halvårsrapport pensionskassen for amtsvejmænd m.fl.

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2007

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2010

Årsregnskab: Stigende indbetalinger i Danica-koncernen

Halvårsrapport 1. halvår 2006 Nordea Link Danmark, investeringslivsforsikringsselskab A/S

Halvårsrapport pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl.

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S

DANICA PENSION DELÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2012

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

Halvårsrapport Forsikringsselskabet Danica

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S

Halvårsrapport 2017 PenSam Forsikring A/S CVR-nr Hjemsted Farum

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Årsrapport Forsikringsselskabet Danica

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport for 1. halvår 2008 Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab III A/S

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S

Halvårsrapport 1. halvår 2005 Nordea Link Danmark, investeringslivsforsikringsselskab A/S

Årsrapport Danica Pension

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

Halvårsrapport Danica Pension

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

LEDELSESBERETNING 1. HALVÅR 2014

Investeringsbetingelser for Danica Link

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr Østbanegade København Ø

Topdanmark Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

PenSam Forsikring A/S Halvårsrapport 2019

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Topdanmark Livsforsikring V A/S Halvårsrapport 2009

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Topdanmarks resultat 2004

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2009

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Halvårsrapport 2012 PFA Pension

PensionDanmarks overskudspolitik

Skandia Link Livsforsikring A/S HALVÅRSRAPPORT

Halvårsrapport for 1. halvår Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S (CVR-nr )

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Metodebeskrivelse for ÅOK og ÅOP 2014

1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010

FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE

PensionDanmarks overskudspolitik 1 Formål Denne overskudspolitik fastsætter principper for fordelingen af resultatet af selskabets drift mellem egenka

Fra markedsafkast til kontorente

SEB PENSIONSFORSIKRING A/S

Årsrapport Pressemøde. København, 5. februar 2004

ÅOK og ÅOP i Skandia Livsforsikring A A/S

Investeringsbetingelser for Danica Link

Halvårsrapport Skandia Livsforsikring A/S

Halvårsrapport Danica Pension

Basisinformation. Selskabsoplysninger. Basisinformation 2

Investeringsbetingelser for Danica Link

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Halvårsrapport Forsikringsselskabet Danica

Transkript:

White paper Overskudspolitik og forretningsaktivitet i Danica Pension Ej revideret Version V Januar 2007 Januar 2007 1

Informationsnotat Overskudspolitik og forretningsaktiviteter i Danica Pension Indhold Side 1. Introduktion 3 2. Danica koncernoverblik 4 3. Danicas forretningsprofil 5 4. Danske Banks overskud fra Danica koncernen 9 5. Betydningen af finansielle og forsikringsmæssige garantier 12 6. Indtjening vedrørende Danica Pension 14 7. Indtjening vedrørende Danica Pension I 18 Bilag A. Danica koncernen i Danske Banks legale regnskab 20 Bilag B. Ændringer i 2007 21 Bilag C. Spørgsmål og svar 22 Bilag D. Kontaktpersoner 24 Januar 2007 2

1. Introduktion Formålet med dette White paper er at give investorer, analytikere og andre interessenter et indblik i aktiviteterne i Danica Pension, herunder den anvendte overskudspolitik. Forud for selve gennemgangen skal følgende præciseres: Det er formålet med dette White paper at give et overblik over de væsentligste elementer, der påvirker Danica koncernens regnskab og ikke mindst samspillet med Danske Bank koncernens regnskab. Reglerne for opgørelse af resultat og balance i et livsforsikringsselskab er omfattende og ind imellem meget tekniske. Det er derfor ikke dette notats formål at give en fuld og dækkende beskrivelse af alle de forhold, der indgår i Danica koncernens regnskab. Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke dele af Danica koncernen, der belyses. Afsnit 2 indeholder et koncernoverblik og det beskrives, hvilke dele af Danica koncernen der efterfølgende kommenteres. Først gives en kort beskrivelse af selskabsstrukturen i Danica koncernen. Siden gives en forretningsmæssig profil af Danica koncernen angående bl.a. produkter, markeder og distributionskanaler. I afsnit 4 beskrives resultatet af Danica koncernen ud fra, hvordan resultatet af Danica koncernen påvirker Danske Bank koncernens regnskab. I afsnit 5 gennemgås betydningen af de finansielle og forsikringsmæssige garantier, som Danica benytter sig af. I afsnit 6 gennemgås indtjeningen fra Danica Pension, herunder sammenhængen mellem investeringsafkastet og Danske Banks mulighed for at indtægtsføre risikotillægget. Afslutningsvis beskrives indtjeningen i DPI og årets ændringer i nutidsværdien af de forventede administrationsresultater i afsnit 7. Der offentliggøres en ny udgave af Danicas White paper i forbindelse med Danske Banks årsrapport for 2007. Januar 2007 3

2. Danica koncernoverblik Selskabsstrukturen i Danica koncernen er vist i nedenstående figur 1. FIGUR 1: DANICA KONCERNEN Forsikringsselskabet Danica Moderselskabet, hvis primære forretningsmæssige aktivitet er salg af sundhedssikring og kritisk sygdom. Danica Pensjonsforsikring Salg af markedsprodukter og risikoforsikring m.v. til det norske marked. Danica Pension Salg af liv- og pensionsforsikringer (Danica Traditionel) samt syge- og ulykkesforsikringer. Det er denne del af virksomheden, der er underlagt den til Tilsynet anmeldte overskudspolitik. Forhold vedrørende denne del beskrives yderligere herunder. Danica Pension I Danica Liv III Danica Fondförsäkring Salg af markedsprodukter (Danica Balance og Danica Link) til det danske og norske marked. Selskabet sælger desuden syge- og ulykkesforsikringer. Omfatter garanterede livrenter uden ret til bonus. Der er ikke nytegnet i selskabet siden 1982. 1) Salg af markedsprodukter til det svenske marked. Selskabet sælger desuden syge- og ulykkesforsikringer. 1) 1) Resultatet af disse selskaber indgår i investeringsafkastet af kundemidlerne i Danica Pension. Det er især aktiviteterne i Danica Pension, der er relevante i forhold til overskudspolitikken. Danica Pension I ejes af Danica Pension, og resultatet indgår direkte i Danica koncernens resultat. Indtjening vedrørende Danica Pension I beskrives i afsnit 7. Januar 2007 4

3. Danicas forretningsprofil Danica koncernen driver forretning indenfor livs- og pensionsforsikring. Udover aktiviteter i Danmark, som er det primære marked, har Danica koncernen aktiviteter i Sverige og Norge. I 2006 havde Danica koncernen en bruttopræmieindtægt på 18,2 mia. kr. Heraf kom 89 pct. via aktiviterne i Danmark. Siden 2002 har Danica koncernen haft en vækst i bruttopræmier inkl. investeringskontrakter på 10 pct. p.a. Væksten er primært drevet af organisk vækst og væsentligst på firmamarkedet. Fra 2005 til 2006 steg de løbende præmier på firmamarkedet med over 10 pct., mens det private marked oplevede et lille fald. Salget til det private marked foregår primært via Danske Bank. Markedsprodukterne Danica Link og Danica Balance blev lanceret i hhv. 2001 og 2005. De to produkters andel af de samlede præmier i Danmark er steget fra 20 pct. i 2005 til 30 pct. i 2006. TABEL 1: BRUTTOPRÆMIER INKL. INVESTERINGSKONTRAKTER (Mia. kr.) 2006 2005 2004 2003 2002 Danica Traditionel 10,7 11,4 11,0 11,7 10,2 Danica Balance og Danica Link 6,0 3,2 1,8 1,8 1,8 Interne overførsler -1,6-0,6-0,2-0,2-0,5 Syge- og ulykke m.v. 1,1 1,1 1,0 0,9 0,8 Udland 2,0 1,8 1,1 0,6 0,8 Præmier i alt 18,2 16,9 14,7 14,8 13,1 Danica er en af branchens mest velkonsoliderede koncerner med en kapitalstyrke på 25,4 mia. kr. og en overskydende basiskapital på 11,5 mia. kr., hvilket giver kunder stor sikkerhed for deres opsparing. Danica har en AA- Insurer financial strength rating fra Standard & Poor s. Danica lægger stor vægt på at yde kundeservice af høj kvalitet baseret på tilgængelighed, korte ekspeditionstider og i betjeningen af kunderne. Danica gennemfører løbende kundetilfredshedsundersøgelser og offentliggør, som det eneste danske selskab, sine ekspeditionstider på Internettet. Derfor lægger Danica også vægt på at have en kompetent og engageret medarbejderstab. Danica har besluttet, at det danske forsikringssystem skal danne grundlag for videreudviklingen af aktiviteterne i udlandet. Arbejdet hermed blev igangsat i slutningen af 2005, og med udgangen af 2006 er den norske fimapensionsbestand konverteret til det fælles system. Filosofien med én koncern, ét system vil gøre, at Danica står godt rustet til en fremtidig ekspansion i udlandet. 3.1 Aktiviteter i Danmark På det danske marked tilbyder Danica koncernen forsikringsbaserede pensionsopsparinger, livsforsikringer og sundhedsprodukter til firmapensionsområdet og til private. Der sælges både traditionelle ordninger baseret på en teknisk rente og markedsprodukter, hvor kunden selv kan vælge risikoprofil herunder muligheden for at tilbyde en ydelsesgaranti. Gennem de senere år er Danicas forretningsvolumen steget markant. Det har gjort Danica til landets førende pensionsselskab målt på bruttopræmier med en markedsandel på over 31 pct. på det marked, hvor Danica konkurrerer. Januar 2007 5

FIGUR 2: BRUTTOPRÆMIER I DANMARK KONCERNER (inkl. investeringskontrakter og SUL) Mia. kr. 20 15 10 5 0 Danica PFA Nordea Liv & Pension SEB Pension Topdanmark Livsforsikring 2002 2003 2004 2005 2006 Danica benytter sig af en flerstrenget distribution. Danica har et stort korps af sælgere og rådgivere, som især henvender sig til firmamarkedet. Disse sælgere og rådgivere er tilknyttet en række regionskontorer rundt om i Danmark. Udover disse samarbejder Danica også med en række forsikringsmæglere, der også opererer på firmamarkedet. På det private marked sker den overvejende del af salget via det vidt forgrenede filialnet i Danske Bank og BG Bank. Danica Traditionel I Danica Traditionel skal kunden ikke selv tage stilling til, hvordan pengene investeres, da kundemidlerne investeres kollektivt. Til gengæld medfører opsparing i Danica Traditionel en ydelsesgaranti, hvor de garanterede ydelser er beregnet ud fra tekniske renter på enten 4,5 pct., 2,5 pct. eller 1,5 pct. (nytegnes kun på 1,5 pct.) Danica Link & Danica Balance (Markedsprodukter) I nedenstående figur vises udviklingen i bruttopræmier på markedsprodukter i Danmark. FIGUR 3: BRUTTOPRÆMIER MARKEDSPRODUKTER, DANSK MARKED Mia. kr. 6 4 2 0 2002 2003 2004 2005 2006 Januar 2007 6

Danicas markedsprodukter omfatter Danica Balance og Danica Link. Danica Balance er et livscyklusprodukt, der blev lanceret i maj 2005, som kombinerer fordelene ved kollektiv investering med individuel tilpasning af investeringerne. Herved opnås et enkelt produkt, samtidig med at kunden får mulighed for at vælge en højere aktieandel, end det er muligt i de traditionelle produkter. Danica Link giver kunderne mulighed for at få indflydelse på, hvordan pensionsopsparingen investeres. Det indebærer, at det afkast, der tilskrives pensionsordningen, direkte afspejler den valgte investering. Kunden har mulighed for at vælge selv at være aktiv investor eller at overlade det til Danica. I Danmark kan kunderne i Danica Link investere pensionen i værdipapirer og samtidig sikre sig mod kurstab, da Danica Link tilbydes både med og uden udbetalingsgaranti. Udbetalingsgarantien sikrer kunden mindst 95 procent af indbetalingerne på pensionstidspunktet. Ultimo 2006 har cirka 72.000 af Danicas kunder valgt markedsbaserede produkter mod ca. 48.000 primo året. Forsikringsdækninger Kunderne kan tilknytte forsikringsdækninger, der sikrer dem ved tab af erhvervsevne og død, hvilket primært efterspørges i forbindelse med firmapensionsaftaler. Herudover tilbydes Kritisk Sygdom og Sundhedssikring. 3.2 Aktiviteter i udlandet I nedenstående figur vises udviklingen i bruttopræmier på markedsprodukter i udlandet. FIGUR 4: BRUTTOPRÆMIER MARKEDSPRODUKTER, UDENLANDS MARKED Mia. kr. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2002 2003 2004 2005 2006 Danica begyndte sine aktiviteter på det svenske marked i 1999. På det svenske marked tilbyder Danica pensionsprodukter til firmapensionsområdet og til private. I Sverige havde Danica i 2006 en bruttopræmieindtægt på 1.561 mio. kr. fra markedsprodukterne. Fra datterselskabets hovedsæde i Stockholm har Danica et tæt samarbejde med Danske Bank Sverige og en række af Sveriges største mæglervirksomheder. Januar 2007 7

På det norske marked tilbyder Danica pensionsprodukter til firmapensionsområdet og til private. Der sælges såvel markedsprodukter som syge- og ulykkesforsikring. I 2006 indførtes obligatorisk firma-pensionsordninger i Norge. I Norge havde Danica i 2006 en bruttopræmieindtægt på 480 mio. kr. primært fra markedsprodukterne. Salget sker dels gennem eget firmasalgskorps, dels i tæt samarbejde med Fokus Bank. I efteråret 2006 påbegyndte Danica undersøgelser af mulighederne for at sælge markedsprodukter og øvrige produkter i republikken Irland med udgangspunkt i den IT-platform, der anvendes i Danmark. Salget vil i givet fald ske via National Irish Bank, som er en del af Danske Bank koncernen, ligesom salg via mæglere og egne sælgere indgår i overvejelserne. Januar 2007 8

4. Danske Banks overskud fra Danica koncernen Tabellen herunder viser de elementer vedrørende Danica, der indgår i Danske Banks regnskab. TABEL 2: DANSKE BANKS OVERSKUD FRA DANICA KONCERNEN Ref. (Mio. kr.) 2006 2005 1 Andel af forsikringsmæssige hensættelser mv. 1.037 1.127 2 Forsikringsresultat, unit link -53-25 3 Forsikringsresultat, syge- og ulykke -101-486 4 Investeringsresultat 772 783 5 Finansieringsresultat -300-193 6 Ændring i skyggekonto 0 441 7 Indtjening fra forsikringsaktiviteter 1.355 1.647 Ad. 1. Andel af forsikringsmæssige hensættelser m.v. Beløbet blev i 2006 beregnet som 0,59 procent af de gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og kollektivt bonuspotentiale ekskl. Forenede Gruppeliv. Ad. 2. Forsikringsresultat, Unit Link Består af forsikringsteknisk resultat af Unit-link aktiviteterne (Danica Link og Danica Balance) i Danmark og i Norge. Ad. 3. Forsikringsresultat, SUL Indeholder forsikringsteknisk resultat fra Syge- og ulykkesforsikring og Sundhedsforsikring fra Danmark og Norge. En stor del af livsforsikrings- og pensionsaftalerne indeholder en forsikring ved tab af erhvervsevne. Kunderne betaler for denne forsikring og størrelsen af betalingen er en konkurrenceparameter. Resultatet af syge- og ulykkesaktiviteterne opgøres i praksis som et skadesforsikringsresultat og her indgår en beregnet forsikringsteknisk rente (svarer til kontorenten) af hensættelserne, mens SULforretningens andel af selskabets investeringsafkast herudover indgår i investeringsresultatet. Selve syge- og ulykkesresultatet er specificeret i noterne til Danica Koncernens årsregnskab (note 7, side 45). Ad. 4. Investeringsresultat Her indgår investeringsafkastet af egenkapitalen fra alle de selskaber i Danica koncernen, som har resultateffekt samt syge- og ulykkesforretningens andel af investeringsafkastet. Afkastet af kundemidler i Danica Pension fordeles forholdsmæssigt mellem Livsforsikring og Syge- og ulykkesforsikring ud fra størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser (investeringsfællesskab). Dog er afkastet af de afledte finansielle instrumenter til afdækning af ydelsesgarantien ikke fordelt til Syge- og ulykkesforsikring fra 1. april 2006. Afkastet af de til egenkapitalen allokerede aktiver svarer for aktiernes vedkommende forholdsmæssigt til afkastet af kundemidlerne, mens egenkapitalens øvrige investeringer sker selvstændigt. Januar 2007 9

Ad. 5. Finansieringsresultat Danske Banks forretningsområderegnskab bygger på princippet om, at de enkelte forretningsområder får allokeret den kapital, området har brug for i forhold til sine forretningsaktiviteter. I de øvrige forretningsområder bestemmes den nødvendige kapital som 6,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Den tilsvarende kapital i Danica er defineret som kapitalbelastningen i Danske Bank koncernen for ejerskabet af Danica, dvs. den andel, der fradrages i basiskapitalen i Danske Bank koncernen. Dette svarer i store træk til solvenskravet i Danica minus den eksterne ansvarlige lånekapital plus den kapital, som midler allokeret til egenkapitalen beslaglægger. For Danicas vedkommende giver dette anledning til følgende finansieringstransaktioner: TABEL 3: FINANSIERINGSRESULTAT (Mio. kr.) 2006 2005 Rente af Danicas egenkapital -461-309 Rente af beslaglagt egenkapital, forsikring 195 166 Rente af beslaglagt egenkapital, investering 17 9 Beslag af supplerende kapital -51-59 Finansieringsresultat -300-193 Det er vigtigt at understrege, at dette element ikke indgår i Danicas koncernregnskab, men udelukkende i Danske Banks forretningsområderegnskab. Da egenkapitalen er større end kapitalbelastningen, er finansieringsresultatet samlet set negativt. I oktober 2006 optog Danica ekstern ansvarlig lånekapital på 400 mio. EUR, hvilket har påvirket finanieringsresultatet i negativ retning mens kapitalbelastningen til gengæld er reduceret. Se mere om dette i bilag B. Ad. 6. Ændring i skyggekonto Skyggekonto består af risikotillæg, som det i tidligere regnskabsperioder ikke har været muligt at indtægtsføre, jf. afsnit 6.2. Ændring i skyggekontoen udgør indtægtsførelse fra skyggekontoen. Ultimo 2006 er skyggekontoen nul. Ad. 7. Indtjening forsikringsaktiviteter i alt Det resultat fra Danica koncernen, der indgår i Danske Banks Indtjening fra forsikringsaktiviteter. Resultatet afviger fra Danica Pension koncernens officielle resultat, men er konsistent hermed. 4.1 Risikotillægget De traditionelle produkter i Danica Pension er underlagt kontributionsbekendtgørelsen, som foreskriver, at indtjeningen skal fordeles mellem kunderne og ejerne. Danica Pension udarbejder og anmelder sin overskudspolitik under hensyn hertil. Det primære bidrag til overskuddet fra selskabet Danica Pension er risikotillægget. I 2006 bestod risikotillægget, udover Andel af forsikringsmæssige hensættelser (ref. 1, tabel 2), også af forsikringsresultatet af syge- og ulykkesforretningen i Danica Pension (en del af ref. 3 tabel 2) samt investeringsresultatet af sygeog ulykkesforretningen i Danica Pension (en del af ref. 4). Nedenstående tabel viser elementerne i risikotillægget i 2006. Januar 2007 10

TABEL 4 : RISIKOTILLÆG I 2006 (Mio. kr.) 2006 Andel af forsikringsmæssige hensættelser mv. 1.037 Forsikringsresultat, SUL i DP -136 Investeringsresultat, SUL i DP -65 Risikotillæg 836 Samlet set kan dette risikotillæg kun tages, når det såkaldte realiserede resultat tillader det. Se afsnit 6 for beskrivelse af det realiserede resultat. Se endvidere omtale af Danicas overskudspolitik for 2007 i bilag B. Januar 2007 11

5. Betydningen af finansielle og forsikringsmæssige garantier Størstedelen af kundemidlerne vedrører ordninger, hvortil der er knyttet finansielle eller forsikringsmæssige garantier. I det omfang at kundemidlerne ikke er tilstrækkelige til at dække garantierne, påføres egenkapitalen tab, som reducerer Danske Banks resultat fra Danica koncernen. 5.1 Forsikringsmæssige garantier De forsikringsmæssige risici vedrører udviklingen i levetid og invaliditet. Eksempelvis påvirker en levetidsforlængelse varigheden på udbetalingerne på visse pensionsprodukter, mens udviklingen i antallet af dødsfald, sygemeldinger og efterfølgende raskmeldinger påvirker udgifterne til dødsfalds- og invaliditetsforsikringer. For at reducere de forsikringsmæssige risici, er en mindre del af risiciene vedrørende dødsfald og invaliditet afdækket gennem genforsikring. Endvidere er foretaget genforsikring mod katastrofer for hele bestanden. 5.2 Finansielle garantier i markedsprodukter Markedsprodukter (Danica Link og Danica Balance) er individuelle ordninger, hvor resultaterne af renteændringer og kursudsving udtrykkes direkte på kundernes depoter. Det er muligt at tilknytte finansielle garantier, og de afdækkes i de finansielle markeder således, at risikoen for påvirkning af egenkapitalen fra garantierne formindskes. 5.3 Finansielle garantier i Danica Traditionel Danica Traditionel er en kollektiv ordning, hvor de finansielle garantier er udtrykt gennem den tekniske rente (se ad 2 i afsnit 6.1). Hvis det realiserede resultat ikke er tilstrækkeligt til at dække risikotillæg, pensionsafkastskat og bonus, modregnes der i første omgang i det kollektive bonuspotentiale. Ændringen i kollektivt bonuspotentiale opgøres som følger: TABEL 5: ÆNDRING I KOLLEKTIVT BONUSPOTENTIALE (Mio. kr.) 2006 2005 Realiseret resultat 5.824 9.723 - Andel af forsikringsmæsige hensættelser m.v. -1.070-1.603 - Pensionsafkastskat -429-2.744 - Bonus -1.728-1.650 Ændring i kollektivt bonuspotentiale 2.597 3.726 Såfremt dette fører til et tab, som overstiger det aktuelle kollektive bonuspotentiale, kan der i første omgang modregnes i bonus på fripoliceydelser (BFY). Alle tab udover kollektivt bonuspotentiale og BFY modregnes i egenkapitalen. I praksis vil egenkapitalen kun være udsat for tab, såfremt det realiserede resultat er negativt og ikke kan indeholdes i kollektivt bonuspotentiale og BFY. De finansielle garantier knyttet til Danica Traditionel har typisk meget lange løbetider og en stor del er knyttet til en teknisk rente på 4,5 pct. Danica benytter sine egne risikostyringsrammer og afdækning, der sikrer, at selskabet løbende kan modstå et aktiekursfald på 30 pct., samt en halvering af renten eller en rentestigning på 2,5 pct. -point. Forpligtelserne i Danica Pension består primært af livsforsikringshensættelserne, der opgøres til markedsværdi ved at tilbagediskontere det forventede fremtidige cash-flow. Januar 2007 12

Værdien af obligationsbeholdningen stiger, når renteniveauet falder. Samtidigt stiger markedsværdien af livsforsikringshensættelserne, men som følge af den højere rentefølsomhed på hensættelserne er værdireguleringen af hensættelserne større end den tilsvarende værdiregulering af obligationsbeholdningen. Samlet set giver det anledning til en negativ værdiregulering for Danica Pension, når renteniveauet falder. Af den årsag har Danica Pension købt afledte finansielle instrumenter. Tilsvarende falder værdien af obligationsbeholdningen mere end livsforsikringshensættelserne ved rentestigninger. Figur 5 illustrerer sammenhængen mellem aktiverne og forpligtelserne. Bemærk, at figuren udelukkende har et illustrativt formål. FIGUR 5: ILLUSTRATION AF MARKEDSVÆRDIREGULERING AF AKTIVER OG PASSIVER Hensættelser Obligationer m.v. kr. Renteændring Der benyttes finansielle instrumenter til at afdække forskellen mellem de to kurver. Placeringen af midler på aktivsiden sker derudover med henblik på at maksimere investeringsafkastet, samtidig med, at der tages hensyn til kredit-, valuta- og likviditetsrisici. Januar 2007 13

6. Indtjening vedrørende Danica Pension Selskabet Danica Pension bidrager primært til Danske Banks overskud fra Danica Koncernen gennem investeringsresultatet af egenkapitalen samt risikotillægget. For 2006 var bidraget fra risikotillægget 836 mio. kr., mens investeringsresultatet var 772 mio. kr. Risikotillægget udgør den største indtægt fra Danica Koncernen. I det følgende beskrives, hvordan risikotillægget opgøres, samt hvor følsomt det er overfor forskellige risici. Efterfølgende gennemgås investeringsresultatet for egenkapitalen. 6.1 Risikotillægget Risikotillægget for 2006 sammensættes af resultatet af syge- og ulykkesforretningen samt 0,59 pct. af livsforsikringshensættelserne og kollektivt bonuspotentiale. Resultatet af syge- og ulykkesforretningen vedrører forsikringer ved tab af erhvervsevne og har de seneste år haft en utilfredsstillende skadesprocent. Danske Bank kan kun indtægtsføre risikotillægget i det omfang, det kan indeholdes i det realiserede resultat. Det realiserede resultat beregnes hovedsageligt som investeringsresultatet for kundemidlerne fratrukket den tekniske rente (se ad. 2 nedenfor) og værdiregulering af hensættelserne. Tabel 6 viser opgørelsen af det realiserede resultat. TABEL 6: REALISERET RESULTAT Ref. (Mio. kr.) 2006 2005 1 Afkast af investeringsaktiverne 4.918 21.444 2 Gennemsnitlig teknisk rente -5.272-5.230 3 Afkast til syge- og ulykkesresultatet 170-551 4 Omkostnings- og risikoresultater før bonus 260 185 5 Resultat af genforsikring -30 172 6 Værdiregulering af hensættelser 5.777-6.297 7 Realiseret resultat 5.824 9.723 Ad. 1. Afkast af investeringsaktiverne Det samlede bruttoafkast af de investeringsaktiver, der er allokeret til kunderne. Kundernes investeringsaktiver består af obligationer, aktier og ejendomme som vist i figur 6. FIGUR 6: FORDELING AF INVESTERINGSAKTIVER PR. 31.12.2006 ALLOKERET TIL KUNDERNE I DANICA PENSION. Obligationer 68% Aktier 23% Ejendomme 9% Ad. 2. Gennemsnitlig teknisk rente 0% Kontrakterne med kunderne baseres på en teknisk rente, som er lagt til grund for de ydelsesgarantier, der er givet til kunderne. Den tekniske rente er faldet markant gennem de senere år som følge af det generelt faldende renteniveau. Frem til 1994 blev der tegnet policer med en teknisk rente på 4,5 pct. Frem til 1999 var den tekniske rente 2,5 pct. Nye policer tegnes for tiden med en maksimal teknisk Januar 2007 14

rente på 1,5 pct. Tabel 7 viser, hvordan hensættelserne er fordelt på de forskellige tekniske renter ultimo 2006 mod fordelingen ultimo 2005. TABEL 7: LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSER (Mio. kr.) Ultimo 2006 Ultimo 2006 i % Ultimo 2005 i % Teknisk rente i % 0,0 1.216 1 1 1,5 39.237 26 23 2,5 30.346 20 21 4,5 80.943 53 55 8 til 20 207 0 0 Livsforsikringshensættelser 151.949 100 100 Uden garanti 16.192 Livsforsikringshensættelser i alt 168.141 Som det fremgår af tabellen, bevæger tyngden af hensættelserne sig mod lavere tekniske renter. Ad. 3. Afkast til syge- og ulykkesresultat Syge- og ulykkesforretningen (SUL) består af forsikring ved tab af erhvervsevne, hvortil der er afsat reserver. En del af det samlede investeringsafkast kan derfor henføres til syge- og ulykkeresultatet. Ad. 4. Omkostnings- og risikoresultatet før bonus Ved beregning af garanterede ydelser gøres antagelser om de fremtidige investeringsafkast, omkostninger og forsikringsrisici (dødsfald og invaliditet). Disse antagelser er lagt på den sikre side, og forskellen mellem antagelserne og de faktiske investeringsafkast, omkostninger og forsikringsrisici udbetales over tid til kunderne i form af bonus. Omkostningsresultatet før bonus er forskellen mellem faktiske afholdte omkostninger og de omkostninger, som er forudsat ved beregning af de garanterede ydelser. Risikoresultatet før bonus er forskellen mellem faktiske udgifter til risikodækning og risikopræmie, som er forudsat ved beregning af de garanterede ydelser. Ad. 5. Resultat af genforsikring Genforsikringsresultatet beregnes som modtaget genforsikringsdækning fratrukket genforsikringspræmier. Ad. 6. Værdiregulering af hensættelser Livsforsikringshensættelserne opgøres til markedsværdi ved at tilbagediskontere det forventede fremtidige cash-flow. Værdiregulering af hensættelserne udgør den del af livsforsikringshensættelserne, der overstiger værdien af kundernes opsparing. Ad. 7. Realiseret resultat Et positivt realiseret resultat betyder, at Danica Pension kan indtægtsføre risikotillægget i det omfang det ikke overstiger det realiserede resultat. Kan et risikotillæg ikke tages helt eller delvist, kan det udskydes og tages i et år, hvor det realiserede resultat tillader det. Januar 2007 15

6.2 Skyggekontoen Den del af periodens risikotillæg, som ikke kan indeholdes i det realiserede resultat, overføres til skyggekontoen. Herfra kan indregningen i Danske Banks resultat ske på et senere tidspunkt, hvor det realiserede resultat gør dette muligt. Saldoen på skyggekontoen forrentes med samme afkast som obligationsbeholdningen, der er knyttet til egenkapitalen. Ultimo 2006 er der ingen udskudte risikotillæg på skyggekontoen. 6.3 Sammenhæng mellem risikotillæg, investeringsafkast og hensættelser Hvis investeringsafkastet overstiger den tekniske rente og værdiregulering af hensættelserne, er der alt andet lige mulighed for at indregne risikotillægget helt eller delvist som illustreret i nedenstående tabel. TABEL 8: SAMMENHÆNG MELLEM INVESTERINGSAFKAST OG RISIKOTILLÆG Scenario (i pct. af hensættelserne) A B C D Afkast af investeringsaktiverne 3,0 4,5 6,0 6,0 Teknisk rente -2,8-2,8-2,8-2,8 Omkostnings-, risikoresultat og afkast til sygeulykke -0,2-0,2-0,2-0,2 Genforsikringsresultat 0,0 0,0 0,0 0,0 Værdiregulering af hensættelserne 0,0 0,0 0,0-3,0 Realiseret resultat 0,0 1,5 3,0 0,0 Risikotillægget kan indtægtsføres helt eller delvist Nej Ja Ja Nej Risikotillæg 0,5 % af hensættelser 0,0-0,5-0,5 0,0 Pensionsafkast skat (PAL) -0,5-0,7-0,9-0,9 Bonus (fra teknisk rente op til kontorenten) -1,0-1,0-1,0-1,0 Ændring i kollektivt bonuspotentiale -1,5-0,7 0,6-1,9 I princippet kan det realiserede resultat anvendes til at indtægtsføre hele eller dele af indeværende års risikotillæg samt eventuel saldo fra skyggekonto, idet pensionsafkastskat og bonus dækkes via det kollektive bonuspotentiale. Muligheden for denne praksis skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i det kollektive bonuspotentiale. Ad. scenario A Afkastet af investeringsaktiverne kan lige akkurat dække den tekniske rente samt omkostnings-, risikoresultat og afkast til syge- og ulykkesforretningen. Der kan derfor ikke indtægtsføres risikotillæg. Det kollektive bonuspotentiale bliver reduceret med 1,5 pct. af hensættelserne for at dække kundeforpligtelsen. Ad. scenario B Investeringsafkastet ligger over den tekniske rente m.v., der er ingen værdiregulering af hensættelserne og det realiserede resultat er positivt. På den måde kan risikotillægget tages helt eller delvist. Det realiserede resultat kan dog ikke dække pensionsafkastskatten og forskellen mellem den tekniske rente og kontorenten. For at dække disse betalinger vil der ske en reduktion af det kollektive bonuspotentiale på 0,2 pct. af hensættelserne. Indtægtsføres det fulde risikotillæg, kræver det yderligere reduktion af det kollektive bonuspotentiale med 0,5 pct. Ad. scenario C Det realiserede resultat kan dække alle kundeforpligtelserne og efterlader 3,0 pct. af hensættelserne til yderligere resultatfordeling. Afkastet dækker såvel pensionsafkastskat og bonus som risikotillægget til banken uden reduktion af det kollektive bonuspotentiale. Januar 2007 16

Det er i scenario B og C muligt at tage indeværende års risikotillæg. Det vil desuden i begge scenarier være muligt at indtægtsføre fra skyggekontoen. Det kræver dog (yderligere) reduktion af bonuspotentialet i forholdet én til én. Ad. scenario D Forudsætninger som C, men med værdiregulering på 3 pct. af hensættelserne som følge af rentefald. Det realiserede resultat bliver 0, og der kan således ikke tages risikotillæg. Sammenhængen mellem risikotillæg og investeringsafkast belyses yderligere i figur 7, der viser grænsen for, hvornår Danica Pension, med balancen ultimo 2006, kan indtægtsføre fuldt risikotillæg på et års sigt; fuldt risikotillæg opnås for aktiekurs- og renteændringer over den viste grænse. For eksempel viser figuren, at der ved uændret renteniveau skal en aktiekursstigning på godt 5 pct. til for at kunne modtage fuldt risikotillæg. Ved aktiekursændringer på under 5 pct. skal der et rentefald til, før der kan opnås fuldt risikotillæg. FIGUR 7: GRÆNSE FOR FULDT RISIKOTILLÆG PÅ ET ÅRS SIGT. 60% 50% 40% Aktiekursændring 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -3% -2% -1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% Renteændring 6.4 Investeringsresultatet for egenkapitalen Aktiverne allokeret til egenkapitalen i Danica Pension er primært investeret i korte obligationer, aktier og ejendomme, som vist i figur 8. Derudover er en lille del af egenkapitalen investeret i Danica Pension I, hvorfra Danicas markedsprodukter sælges. Overskuddet vedrørende Danica Pension I er nærmere beskrevet i afsnit 7. FIGUR 8: FORDELING AF EGENKAPITALAKTIVER FOR DANICA PENSION. Obligationer 66% Aktier 24% Ejendomme 10% Januar 2007 17

7. Indtjening vedrørende Danica Pension I Resultatet før skat i Danica Pension I (DP I) og dermed Indtjening fra Forsikringsaktiviteter i Danske Bank koncernens forretningsområderegnskab kan opdeles i følgende elementer: Indtægter, der primært består af de gebyrer, kunderne betaler, samt formidlingsprovisioner som selskabet modtager fra de fondsforvaltere, der står for investeringen af kundernes opsparing. Udgifter, der består af salgsudgifter samt udgifter til administration og betjening af kunderne. Resultat af den risikodækning, der sælges i tilknytning til pensionsopsparingen (dvs. tab af erhvervsevne, forsikring ved død m.v.), samt resultat vedr. de finansielle garantier kunderne har mulighed for at tilkøbe. Investeringsafkast af de aktiver, der er allokeret til egenkapitalen. Indtægterne er fordelt jævnt over aftalernes løbetid, mens omkostningerne er størst i det første år på grund af salgsudgifterne. I år med en kraftig stigning i forretningsomfanget - som f.eks. 2006 - er regnskabet påvirket af store salgsudgifter. Resultatet er derfor ikke udtryk for den værdiskabelse, der er sket i løbet af året. Fra 2002 til 2004 indeholdt det regnskabsmæssige resultat i DP I årets ændring i den forventede værdi af fremtidige administrationsresultater (indtægter minus udgifter) for alle kontrakter. I 2005 blev regnskabsreglerne ændret, så det alene var muligt at medregne den fremtidige værdi for forsikringskontrakter. Regnskabsreglerne blev ændret igen i 2006, hvorefter der ikke indregnes værdier af fremtidig indtjening i det regnskabsmæssige resultat. For bedre at kunne vurdere værdiskabelsen og som supplement til regnskabet for 2006 er værdien af de forventede fremtidige administrationsresultater beregnet for markedsprodukterne i Danmark. Beregningen baseres på de samme principper, som frem til 2004 blev anvendt for hele forretningen og i 2005 for forsikringskontrakterne. Værdien beregnes efter følgende principper: På baggrund af den eksisterende forretning beregnes de forventede fremtidige indtægter og udgifter før skat i de kommende 10 år. Beregningen baseres på en række forudsætninger om bl.a. indtægter, udgifter og afgang. Forudsætningerne revurderes årligt og vurderes at være forsigtigt fastsat med udgangspunkt i både realiserede niveauer bagud i tiden og forventninger til fremtiden. Garantierne på Danica Link afdækkes løbende gennem køb af finansielle instrumenter, der finansieres af kundernes garantibetalinger. Værdien af de fremtidige garantibetalinger er derfor sat til nul i beregningerne. I Danica Balance afdækkes garantierne via investeringsstrategien. Indtægter og udgifter vedr. forventet fremtidig forretning indgår ikke i beregningen. Der er ligeledes set bort fra kapitalomkostninger, ligesom der er set helt bort fra resultatet af risikoforretningen, som i 2006 gav et underskud på ca. 80 mio. kr. Resultaterne tilbagediskonteres med en rente, som svarer til Finanstilsynets 10-årige opgørelsesrente før skat. Januar 2007 18

I nedenstående tabel vises, hvordan værdien af de forventede fremtidige administrationsresultater har udviklet sig i 2005 og 2006. TABEL 9: NV AF FREMTIDIGE ADMINISTRATIONSRESULTATER - DK MARKEDSPRODUKTER (Mio. kr.) 2006 2005 Nutidsværdi primo 609 395 Ændret diskonteringsrente -17 10 Ændrede forudsætninger -21-22 Justeret nutidsværdi primo 571 383 Vækst i forretningen 367 226 Nutididsværdi ultimo 938 609 Nutidsværdi ultimo i pct. af investeringsaktiver 6,0% 6,2% Diskonteringsrente 4,2% 3,5% Hvis det i 2006 havde været muligt at indregne ændringen i værdien af forventede fremtidige administrationsresultater, ville resultatet i DP I således blive forbedret med 329 mio. kr. før skat. I tabellen dækker ændring som følge af vækst i forretningen både over effekten fra nysalg og øget opsparing for den eksisterende forretning som følge af det realiserede investeringsafkast, mens afgang reducerer væksten. Beregningsmetoden og forudsætningerne er ikke direkte sammenlignelige med dem, der anvendes ved en embedded value beregning. Blandt andet vurderes det, at ovenstående beregninger er relativt forsigtige. Koncernen arbejder på at udarbejde embedded value opgørelser for markedsprodukterne i Danmark ud fra gængse markedsstandarder. Disse forventes på et senere tidspunkt at indgå som supplerende information i den eksterne rapportering. Januar 2007 19

Bilag A. Danica koncernen i Danske Bank koncernens legale regnskab Danica koncernen konsolideres i Danske Bank koncernens legale regnskab ud fra følgende principper: Danicas aktiver kan opdeles i aktiver vedr. forsikringskontrakter (kontrakter, som indeholder væsentlige forsikringsrisici eller giver forsikringstager ret til bonus), investeringskontrakter (kontrakter med ubetydelig forsikringsrisiko) og aktiver, der afdækker egenkapitalen. Ultimo 2006 udgjorde 90 pct. af Danica s aktiver forsikringskontrakter, 3 pct. investeringskontrakter og 7 pct. aktiver allokeret til egenkapitalen. Aktiver vedrørende forsikringskontrakter konsolideres samlet under Aktiver vedr. forsikringskontrakter. Aktiverne består af finansielle aktiver, investeringsejendomme, domicilejendomme, øvrige materielle aktiver m.v. Forpligtelser vedr. forsikringskontrakter konsolideres samlet under Forpligtelser vedr. forsikringskontrakter. Forpligtelserne består af livsforsikringshensættelser, hensættelser til unit-link forsikringskontrakter, kollektivt bonuspotentiale, øvrige forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser. Indbetalinger vedrørende forsikringskontrakter indregnes under Nettopræmieindtægter. Afkastet af de allokerede aktiver er indregnet under de respektive poster i resultatopgørelsen. Andelen af årets regulering i forsikringsmæssige hensættelser, der relaterer sig til renteændringer, samt tilskrivningen af årets afkast af aktiver vedrørende forsikringskontrakter og den tilhørende pensionsafkastskat indregnes under Handelsindtægter. Øvrige ændringer i forsikringsmæssige hensættelser indregnes under Forsikringsydelser. Investeringskontrakter indregnes som finansielle instrumenter. Opsparingen vedrørende unit-link investeringskontrakter indgår i Aktiver i puljer og unit-link investeringskontrakter. Indlånene indgår i balancen i Indlån i puljer og unit-link investeringskontrakter. Indskud/udbetalinger vedrørende investeringskontrakter indregnes direkte som en ændring af forpligtelsen i balancen. Afkastet af aktiverne og tilskrivningen på opsparernes konto indregnes under Handelsindtægter. De til egenkapitalen allokerede aktiver konsolideres linie for linie med koncernens øvrige aktiver. De allokerede aktiver vedrører Obligationer, Investeringsejendomme og Aktier. I hovedtallene præsenteres Danica på en linie under Indtjening fra Forsikringsaktiviteter. I segmentnoten præsenteres Danica opstillet efter ovennævnte principper i legal opstilling. Forskellene mellem præsentationen af Danica i koncernens resultatopgørelse og hovedtallene indgår som del af reklassifikationen i Segmentnoten. Januar 2007 20

Bilag B. Ændringer i 2007 Overskudspolitikken i Danica Pension er uændret i 2007 bortset fra, at Finanstilsynet har ændret reglerne for risikotillæg, således at syge- og ulykkesresultatet ikke længe vil indgå heri. Syge- og ulykkesresultatet vil dog fortsat påvirke Danicas samlede resultat. Forsikringsresultatet fra SUL vil fra 1. januar indgå i Forsikringsresultat, SUL og investeringsresultatet fra SUL vil indgå i Investeringsresultat jf. tabel 2. Sammenligningstal tilrettes ikke ved ændringer i overskudspolitikken. Den 1. januar 2007 blev de danske kapitaldækningsregler ændret således, at Danske Bank skal fratrække halvdelen af kapitalkravet i Danica koncernen i kernekapitalen og halvdelen i den supplerende kapital. Fradraget reduceres i det omfang Danica koncernen har optaget ekstern ansvarlig lånekapital. For at optimere koncernens kapitalstruktur optog Danica Pension ekstern ansvarlig lånekapital på 400 mio. EUR eller ca. 3 mia. kr. i oktober 2006. Provenuet blev anvendt til indfrielse af allerede eksisterende koncernintern ansvarlig lånekapital på 2. mia. kr. samt til yderligere ekspansion. Optagelsen af lånet medfører en reduktion af den allokerede kapital i forretningsområdet Danica på ca. 2,9 mia. kr. Som konsekvens af reduktionen forventes en negativ effekt på forretningsområdet Danica på omkring 90 mio. kr. i 2007. Samtidig vil der ske en tilsvarende forøgelse i Danske Banks forretningsområdet Øvrige Områder. Januar 2007 21

Bilag C. Spørgsmål og svar 1. Hvilke aktiver har Danica Pension investeret i? Ultimo 2006 er 68 pct. af aktiverne investeret i obligationer, 23 pct. i danske og udenlandske aktier og 9 pct. i ejendomme. 2. Hvad er Danica Pensions basiskapital, og hvor stor kræver myndighederne, at kapitalen er? Danica Pensions basiskapital er 17,3 mia. kr. ultimo 2006, og minimums-kapitalkravet/solvenskravet er 7,3 mia. kr. 3. Hvad er kontorenten, og hvem fastsætter den? Kontorenten angiver det afkast, der tilskrives de enkelte kontohaveres konto det pågældende år. Hvis det faktiske investeringsafkast har været lavere end kontorenten, tages forskellen fra det kollektive bonuspotientiale. Kontorenten meddeles af Danica for et år ad gangen. Danica forbeholder sig dog mulighed for at foretage en justering i løbet af året, hvis de økonomiske forudsætninger for kontorentens størrelse ændres betydeligt. 4. Hvorfor er der forskel på kontorenten og den gennemsnitlige tekniske rente? Kontrakterne med kunderne baseres på en teknisk rente. Da investeringsafkastet godt kan overstige den tekniske rente, er det imidlertid muligt at tilskrive en højere rente i perioder. Det er naturligvis et konkurrenceparameter at tilbyde kunderne en højere/lavere kontorente. På den anden side står hensynet til reserverne i selskabet. 5. Hvad er PAL-skat? PAL-skatten er en kapitalafkastskat med en fast sats på 15 pct., som livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal betale af det afkast, de opnår på deres investeringer. 6. Hvorfor har Danica købt finansielle instrumenter? Danicas ydelsesgarantier for livsforsikringstagerne udgør en risiko, hvis det generelle renteniveau falder. Det skyldes, at opgørelsesrenten og dermed markedsværdien af livsforsikringsforpligtelserne stiger. Det er baggrunden for, at Danica har købt en portefølje af finansielle instrumenter, der beskytter mod et fald i renten. Danica har endvidere købt finansielle instrumenter, der beskytter mod rentestigning. 7. Hvem ejer Danica? Danica er 100 pct. ejet af Danske Bank. Januar 2007 22

8. Sælger Danica skadesforsikring? Danica har solgt praktisk taget alle sine skadesaktiviteter fra. I dag sælger Danica kun helbredsforsikringer som et supplement til de traditionelle liv- og pensionsprodukter. Danske Bank-koncernen har en aftale med Topdanmark om at sælge dette selskabs skadeprodukter via koncernens salgskanaler. 9. Hvor kan jeg finde regnskabsinformation om Danica Pension? Danica offentliggør hel- og halvårsregnskaber. Regnskaberne er tilgængelige på www.danicapension.dk. 10. Hvor kan jeg finde information om Danske Bank-koncernen? www.danskebank.dk indeholder en lang række informationer om Danske Bank koncernen. Her kan du også finde Danske Banks Investor Relations. Januar 2007 23

Bilag D. Kontaktpersoner Danske Banks Investor Relations varetager IR-funktionerne for alle datterselskaberne. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan også finde mere information om hele Danske Bank-koncernen på www.danskebank.dk. Tonny Thierry Andersen Chief Financial Officer Tel.: +45 33 44 11 47 Fax: +45 33 44 17 08 Mobile: +45 22 65 65 97 E-mail: tonan@danskebank.dk Martin Gottlob Head of Investor Relations Tel.: +45 33 44 27 92 Fax: +45 33 44 17 08 Mobile: +45 25 27 25 41 E-mail: mgot@danskebank.dk Maria Hjorth Senior IR Officer Tel.: +45 33 44 12 79 Fax: +45 33 44 17 08 Mobile: +45 25 55 63 39 E-mail: marhj@danskebank.dk Heidi Sørensen IR Assistant Tel.: +45 33 44 06 80 Fax: +45 33 44 17 08 E-mail: heis@danskebank.dk Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed. Banken påtager sig endvidere ikke noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter, som er omtalt i publikationen, ligesom banken kan udføre finansiel service for udstedere af nævnte værdi-papirer, valuta eller finansielle instrumenter. Danske Banks finansanalytikere må ikke handle med værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Copyright 2007 Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og ikke til offentliggørelse nogetsteds. Januar 2007 24