Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et hurtigt overblik, så du blandt andet er bedre klædt på til samtale med kloge middagsgæster.
03 Historisk Berlingske rids Research. Juli 2012. 03 Lighederne og forskellene 2
Historisk Rids Kristningen af Danmark begyndte med missionæren og ærkebiskoppen Ansgar (801-865), der fik den danske konges tilladelse til at bygge kirker i Hedeby og Ribe. Ifølge indskriften på Jellingestenen gjorde kongen Harald Blåtand (950-985) danskerne kristne. Ved overgangen fra middelalderen til renæssancen bliver kirken konfronteret med bevægelser, der ønsker at fremme fysisk og åndelig frihed og individuel og national afhængighed. I 1515-1516 bliver den unge lærde munk, Martin Luther, i Tyskland i forbindelse med sine studier af Paulus' breve til romerne overbevist om, at frelse alene kunne ske ved tro og ikke ved gode gerninger, som kirken foreskrev. Da der blev gjort indsigelser mod denne opfattelse, nægtede Luther at underkaste sig pavens autoritet. Herefter begyndte reformationen - den bevægelse, som den protestantiske tradition går tilbage til. I 1536 slog reformationen igennem i Danmark. Den gamle form for kristendom, den katolske, blev forbudt og den evangelisk-lutherske kristendom blev landets eneste tilladte religion. I løbet af 1700- og 1800- tallet blev to kristne trossamfund, den romersk-katolske og den reformerte kirke og det jødiske trossamfund (Mosaisk Trossamfund) tilladt, og med Grundloven af 1849 indførtes religionsfrihed. Samtidig slog Grundloven fast, at: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten", og det er stadig gældende den dag i dag. FAKTA Der er ca. 590 millioner protestanter i verden, hvoraf størstedelen bor i Nordamerika, Afrika og Europa. I Danmark er ca. 4,5 millioner medlem af Folkekirken, der er protestantisk. Til sammenligning er ca. 1,2 milliarder af jordens befolkning katolikker, og det tal er i stigning. Fra 2007 til 2008 steg antallet med ca. 19 millioner. I Danmark er kun ca. 35.000 mennesker katolikker. Kilde: Dansk katolsk kirke og Danmarks Statistik Lighederne og forskellene Fællestræk for katolicismen og protestantismen: 1 Begge retninger har rod i den tidlige urkirke og udspringer af jødedommen, hvilket er gældende for hele kristendommen. 2 udspringer af den romerskkatolske kirke, der opstod efter reformationen i 1536. 3 De deler samme trosbekendelse. Dog siger man i den katolske Kirke: "Jeg tror på den hellige katolske Kirke" og i den protestantiske: "Jeg tror på den hellige almindelige Kirke". 4 Troen på, at Gud er vores Far, at Han elsker os, at Han ønsker at frelse os fra synd og død, og at han bliver menneske for vores skyld, er også fælles for begge retninger. Ligesom troen på, at han dør og opstår for at vi kan få del i Guds eget liv. 3
Det, som adskiller de to retninger, er blandt andet synet på mennesket som grundlæggende godt eller ondt, og menneskets muligheder for at blive frelst. Men de to retninger er også forbundet med forskellige ritualer, ligesom betydningen af Biblen også er forskellig. Nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvordan de to retninger forholder sig forskelligt til centrale dele af kristendommen: Menneskesyn og frelse Mennesket er grundlæggende syndigt, og ingen menneskelige handlinger kan rette op på det. Kun troen og Guds nåde kan frelse. Luther mener ikke, at mennesket er i stand til at gøre noget godt: Synden har arret og ødelagt os, og vi er nærmest hjælpesløse i Guds nåderige hænder. Han frelser os, men uden vores medvirken. Forholder sig en smule mere optimistisk: Synden har haft voldsomme konsekvenser - den har gjort vores ægte natur "beskidt" (at være skabt i Guds billede), men ikke ødelagt den. Gud frelser os, men vi skal selv gøre en aktiv indsats gennem bøn og kærlighedsgerninger. At blive frelst betyder inden for katolicismen mere end at blive frelst fra synd og død - det betyder at blive frelst til et liv i fuldkommen forening med Gud og hans kærlighed. Det sker gennem bøn og gode gerninger. Biblen og embedet Biblen er grundlag for troen. Luther indførte "sola scriptura", som betyder "skriften alene". Det betyder, at kun Biblen kan være grundlag for, hvad der er kristen tro - ingen autoritet er højere end Biblen. Mennesker kan ikke lægge noget til, men det er op til den enkelte at fortolke skrifterne i Biblen. Ifølge Luther er budskabet om Jesus Kristus som menneskers frelser det centrale i Biblen, og alt andet skal forstås ud fra dette budskab. Biblen tillægges afgørende betydning, mens de katolske, kirkelige autoriteter devalueres. Biblen fungerer som en normgivende skrift og indeholder på en særlig måde Guds ord og Guds åbenbaring til mennesker. Den kan kun udlægges af Paven, som har autoritet - den enkelte troende kan ikke fortolke på den. 4
I protestantismen anerkender man ikke Pavens særstilling, som Kristi repræsentant på jorden. Der er ingen, der har særstilling i forhold til Gud - og der er ingen mellemled. Alle, der er døbt, har adgang til Gud, og alle er i troen lige i forhold til Gud. Ingen har særlig ret til at forkynde kristendom. Men det er fornuftigt og praktisk at have præster, fordi de har en særlig uddannelse til at undervise og lede gudstjenesten. Det er menigheden, der skal kalde præsten. Paven er ufejlbarlig, når han taler om trosspørgsmål og fungerer som "mellemmand" mellem Gud og menneskene. Pave betyder fadder, og paveembedet går tilbage til Det Nye Testamentes tid, hvor Jesus gav disciplen Simon Peter myndighed til at lede kirken på hans vegne. Kirkelivet og ritualerne f.eks. Jomfru Maria forsøgte man efter reformationen at udrydde. Forbønnen afvises, og alle valfarter (til steder hvor Kristus har levet og lidt) blev afskaffet. Alt udover Kristi ord anses for overflødigt, og generelt er den protestantiske kirke renset for sanseindtryk i form af røgelse og billeder, som man ser i den katolske kirke, fordi man mener, at det leder til fortabelse. formidler af Guds nåde, og hun er eksemplet på det troende menneske. Maria anses som en helgen, tilbedes ikke - men æres i høj grad. Det er nemlig kun Gud, som tilbedes, men man kan bede til Maria for, at hun vil gå i forbøn for én hos Gud. Kirken lærer, at Maria er optaget i Himlen, der er et udtryk for den endelige frelse, som der står i trosbekendelsen, og i alle katolske kirkerum har hun sit eget alter. Kirkeåret har fire Jomfru Maria-festdage - bl.a. fejring af hendes fødselsdag. Hun fremstilles bl.a. som Guds Moder og Himmeldronningen. Troen er i højere grad bundet op på det enkelte menneske, hvorfor det subjektive er i højsædet. Det enkelte menneske fortolker skrifterne, og der er ingen opdragende eller autoritær instans. Gudstjenesten består af salmesang, bøn og prædiken, og der holdes dåb og nadver. Man anser inden for protestantismen kun dåb og nadver som indstiftet af Kristus, og derfor er der kun to sakramenter. Helgendyrkelse af I den katolske kirke kan man ikke være kristen alene. Det handler om fællesskab, som man finder i kirken (der betyder forening), og der er en stærkt led mellem moral og Guds nåde. Gudstjenesten hedder også messen og består af to dele: Ordets gudstjeneste, der er læsninger fra Bibelen, prædiken og nadveren. Inden for katolicismen er der syv sakramenter, som ses som indstiftet af Kristus og apostlene. De skal formidles af en præst eller biskop: Dåb Konfirmation Nadveren Skriftemål Præstevielse Ægteskab Salving/den sidste olie Jomfru Maria opfattes som FAKTA Den protestantiske kirke dækker over en række kirkeretninger herunder den evangelisk-luthersk kirke, som den danske folkekirke tilhører. Indenfor den enkelte kirkeretning er der individuelle forskelle, men fælles for retningerne er, at de stammer fra reformationen, ledet af tyske Martin Luther, der gjorde op med den katolske kirke. Protestantisme er en fællesbetegnelse, der bruges om den forgrening af kristendommen, der gjorde oprør mod katolicismen. 5