Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I både indeværende og næste år er der udsigt til, at væksten aftager yderligere. Det skyldes en kombination af mangel på arbejdskraft i dele af økonomien og en svag udvikling i efterspørgslen i andre dele af økonomien. Væksten ventes at aftage til under 1 pct. i 2009. >01 Brug for styring af offentlige udgifter. Høj vækst i det offentlige forbrug hindrer lettelser i skatten. I de seneste mange år er det samlede offentlige forbrug steget langt mere end planlagt i 2010-planen, lige som der allerede er problemer med overholdelse af 2015-planen. Hvis forbruget havde udviklet sig som planlagt de seneste 6 år, kunne skatterne have været sænket med mere end 20 mia. kr. Det er i kommunerne og regionerne, at væksten i forbruget er langt højere end planlagt. >06 Lavere vækst i verdensøkonomien Den fremtidige internationale vækst bliver svag, men dog stabil. Der er sket en større nedjustering af væksten, men udsigten til en egentlig recession i USA, er gradvist trængt i baggrunden. Dog er der fortsat stor usikkerhed om påvirkningen fra de høje olie- og fødevarepriser. >12

sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 1 Erhvervsøkonomisk Barometer sløj vækst i danmark af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og økonomisk konsulent ulla silbye, usi@di.dk I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I både indeværende og næste år er der udsigt til, at væksten aftager yderligere. Det skyldes en kombination af mangel på arbejdskraft i dele af økonomien og en svag udvikling i efterspørgslen i andre dele af økonomien. Væksten ventes at aftage til under 1 pct. i 2009. De senere år har været præget af kraftig vækst, et meget højt aktivitetsniveau, stærkt stigende beskæftigelse og stærkt faldende ledighed. Denne gunstige udvikling kunne have fortsat, hvis der havde været tilstrækkelige ressourcer at tage af. Men der er ikke nok kvalificeret arbejdskraft til stede, hvorfor væksten bremses. Væksten bremses af mangel på kvalificeret arbejdskraft > Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2007 2007 2008 2009 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 841,0 2,5 1,7 2,2 Offentligt forbrug 438,8 1,9 1,4 1,4 Faste bruttoinvesteringer 389,3 6,1 2,1 1,1 Boliginvesteringer 118,6 4,5-3,9-4,1 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 239,2 9,9 2,5 2,6 Offentlige investeringer 31,3-3,9 3,1 6,8 Lagerinvesteringer og residual 7,3-0,5-0,0-0,2 Indenlandsk efterspørgsel 1.676,8 2,7 1,7 1,5 Eksport af varer og tjenester 884,4 3,7 3,5 2,0 Heraf varer 548,7 2,7 1,4 1,8 Import af varer og tjenester 864,9 5,6 4,6 3,3 Heraf varer 565,7 5,5 4,6 3,2 Bruttonationalprodukt 1.696,2 1,8 1,2 0,9 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Første del af opbremsningen oplevede vi i 2007, hvor væksten blev mere end halveret. Dette kan henføres til, at der ikke kunne skaffes mere arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Den stærke fremgang i beskæftigelsen fortsatte ufortrødent, men mange af dem, der kom i beskæftigelse, havde relativt svage kvalifikationer og brug for en betydelig oplæringsind-

sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 2 sats ude på virksomhederne. Derfor gav fremgangen i beskæftigelsen ikke anledning til en tilsvarende fremgang i produktionen. Nu er vi ved at nå et punkt, hvor der ikke er flere ledige hænder at tage af, hvorfor fremgangen i beskæftigelsen vil ophøre. Dette giver anledning til, at væksten bremser yderligere op. Det vurderes, at væksten i anden halvdel af indeværende år vil nå ned under 1 pct. om året. Udsigt til vækst under 1 pct. i 2. halvår af 2008 Vækst i efterspørgsel tilpasses potentialet I 2004, 2005 og 2006 steg efterspørgslen langt hurtigere end produktionsmulighederne, hvilket i stort omfang førte til afviste ordrer og i særlig grad til en meget stærk vækst i importen. Det vi ikke selv kunne producere blev om muligt importeret. Danske virksomheders markedsandele på hjemmemarkedet faldt derfor voldsomt, og eksporten udviklede sig svagt som følge af manglende kapacitet. 1992=100 105 100 > HJEMMEMARKEDS- ANDELE faste priser 95 90 85 80 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse Kilde: Danmarks Statistik og DI Tabene af markedsandele på hjemmemarkedet ventes at fortsætte fremover, dog i et lidt mindre omfang, idet væksten i efterspørgslen aftager. Og forklaringen på tabet af markedsandele på hjemmemarkedet bliver i stigende omfang, at virksomhedernes konkurrenceevne er under pres. Det vi oplever er, at væksten i efterspørgslen aftager til et niveau, der svarer til væksten i vores produktionsmuligheder. På nogle områder ses store konjunkturmæssige afdæmpninger af efterspørgslen, men dette er endnu ikke det generelle billede. Efterspørgslen dæmpes hovedsageligt som følge af forhold, der kan henføres til kapacitetsproblemerne i økonomien. Konkurrenceevne under pres Vækst i efterspørgsel aftager Væksten i efterspørgslen dæmpes især af tre forhold: >> Presset på arbejdsmarkedet har ført til en højere lønstigningstakt, hvilket mindsker efterspørgslen efter danske produkter både på eksportog hjemmemarkedet. >> De gunstige tider har ført til en stærk stigning i forbruget, der delvist er lånefinansieret. Lånefinansieringen vil efterhånden ophøre, hvilket dæmper væksten i forbruget.

sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 3 >> Når manglen på arbejdskraft forhindrer fremgang i beskæftigelsen hindrer det også fremgang i indkomsterne og dermed i forbruget. Den danske lønstigningstakt nåede i 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 op på 4,4 pct. inden for DI s område. De lokale lønreguleringer på virksomhederne i 2008 tyder på, at lønstigningstakten vil blive reduceret med mellem en halv og et helt procentpoint i de kommende kvartaler. Men selv med en sådan afdæmpning af lønstigningstakten vil den fortsat være væsentligt højere end i udlandet. Virksomhedernes konkurrenceevne bliver dermed fortsat forringet, hvilket dæmper fremgangen i eksporten og fører til en højere import. En stor del af væksten i det private forbrug har været lånefinansieret. I 2006 brugte husholdningerne næsten 8 pct. mere end de tjente efter skat, og i 2007 var merforbruget på 6 pct. Med stigende renter er lånefinansiering af forbruget blevet mindre attraktivt, og det er under alle omstændigheder ikke holdbart i længden. Husholdningerne vil derfor i de kommende år tilpasse forbruget til indkomsterne efter skat, hvilket dæmper væksten i forbruget. Samtidig stiger indkomsterne mindre, idet beskæftigelsen ikke længere ventes at stige. Dette fører ligeledes til en lavere forbrugsvækst. Lønstigninger på 4,4 pct. i 1. kvartal 2008 Lånefinansieret forbrug ramt af stigende renter Pct. 108 > HUSHOLDNINGERNES FORBRUGSKVOTE 106 104 102 100 98 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Danmarks Statistik Endelig dæmpes fremgangen i forbruget i indeværende år af de stærkt stigende priser på en lang række råvarer. Ikke mindst benzin- og fødevarepriserne er steget kraftigt, hvilket har ført til samlede prisstigninger på mere end 3 pct. Væksten i investeringerne dæmpes generelt af højere renter. Særligt boliginvesteringerne dæmpes af lavere ejendomspriser og de højere renter. På boligområdet er der ikke tvivl om, at aktiviteten begrænses af udviklingen i efterspørgslen. Dette gælder byggeri, ejendomsmæglere og boligudstyr mv. Stigende priser dæmper forbrug Svag efterspørgsel på boligområdet

sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 4 Også udviklingen i de internationale konjunkturer er med til at dæmpe væksten i efterspørgslen, idet vækstraterne i især USA, men også i Europa er aftaget. Samlet er det vurderingen, at væksten i efterspørgslen aftager så meget, at kapacitetspresset i økonomien mindskes. Der ventes dog fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fortsat mangel på arbejdskraft Udviklingen på arbejdsmarkedet afgørende De kraftige fald i ledigheden ventes at klinge af i løbet af 2008, og i løbet af 2009 ventes ledigheden at begynde at stige svagt. Demografien reducerer fortsat arbejdsstyrken kraftigt, mens udenlandsk arbejdskraft og beskæftigelsesfremmende initiativer trækker den anden vej. Beskæftigelsen steg med 51.000 personer fra 2006 til 2007 og er nu højere end nogensinde. I 2008 forventes yderligere stigninger i beskæftigelsen, hvorefter beskæftigelsesvæksten forventes at bremse op. Beskæftigelsen flader ud > Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, 1.000 personer 2007 2008 2009 Demografi -7-8 -7 Efterlønsfrekvens 4 1 1 Uddannelsesaktivering 3-1 -1 Støttet beskæftigelse, arbejdsstyrken 2 1 1 Beskæftigelsesfremmende initiativer 3 3 3 Udenlandsk arbejdskraft 11 4 3 Øvrige bidrag, herunder konjunktur1 3 1-1 Arbejdsstyrke 19 1-1 Beskæftigelse 51 23-6 Privat beskæftigelse 49 22-7 Offentligt beskæftigelse 1 1 1 Ordinær beskæftigelse 53 19-10 Støttet beskæftigelse -2 4 4 Ledighed2-32 -22 4 1 Erfaringsmæssigt kommer flere under en højkonjunktur, f.eks. studerende, ind i arbejdsstyrken. 2 opgjort efter den nye metode, hvor ferieledige ikke længere medregnes som ledige og kontanthjælpsmodtagere registreres på baggrund af matchgruppe (1 3) frem for den tidligere tilmelding til Arbejdsformidlingen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-skøn Arbejdsstyrken forventes at være stort set uændret i 2008 og 2009. Den demografiske udvikling, der blandt andet medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper, trækker arbejdsstyrken kraftigt ned i de kommende år. I modsat retning trækker en fortsat tilgang af udenlandsk arbejdskraft, om end i mindre grad end i de foregående år. Derudover forventes den støttede beskæftigelse at stige i 2008 og 2009 som følge af den fortsatte vækst i antallet af fleksjobansatte samt velfærdsaftalens forøgelse af løntilskudsaktiveringen. Uddannelsesaktivering reducerer arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken forventes uændret

sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 5 Ledigheden fortsætter med at sætte nye bundrekorder og faldt således igen i april med mere end 3.000 personer, hvorefter ledigheden er nede på 1,8 pct. I løbet af de første fire måneder af 2008 er ledigheden faldet med knap 10.000 personer. Ledigheden overrasker positivt Ledighedsniveauet kan næppe komme meget længere ned. Trods lavere vækst er der dog næppe udsigt til, at udviklingen afløses af større stigninger i ledigheden. Omfanget af ubesatte stillinger er stadig så omfattende, at en situation med faldende beskæftigelse og stigende ledighed ikke er nært forestående. Først efter en længere periode med lav vækst forventes en egentlig vending på arbejdsmarkedet. Langsom vending i ledighedsudviklingen Ledigheden skønnes at falde lidt mere i de kommende måneder, men herefter forventes den at stige svagt gennem 2009. Stigningen i ledigheden gennem 2009 er ikke et udtryk for, at manglen på arbejdskraft ophører. Der er mere tale om en gradvis tilbagevenden til det strukturelle ledighedsniveau, der uden nye arbejdsmarkedsreformer må forventes at være højere end den nuværende ledighed. Den nuværende ledighed er usædvanlig lav. Ledigheden og månedlige ændringer, sæsonkorrigeret Pct. 6 4 2 0-2 -4-6 1.000 personer 180 160 140 120 100 80 60 > FORTSAT STORE FALD I LEDIGHEDEN -8 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 40 Kilde: Danmarks Statistik Mdl. ændring (venstre akse) Ledige (højre akse) Selvom der forventes en vending i ledigheden, vil mangel på arbejdskraft fortsat begrænse væksten i store dele af økonomien. Der er derfor fortsat behov for reformer på arbejdsmarkedet, der kan sikre en højere vækst. Mangel på arbejdskraft fortsat vækstbremse Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT.

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 6 brug for styring af offentlige udgifter af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og økonomisk konsulent andreas fernstrøm, anfe@di.dk Høj vækst i det offentlige forbrug hindrer lettelser i skatten. I de seneste mange år er det samlede offentlige forbrug steget langt mere end planlagt i 2010-planen, lige som der allerede er problemer med overholdelse af 2015-planen. Hvis forbruget havde udviklet sig som planlagt de seneste 6 år, kunne skatterne have været sænket med mere end 20 mia. kr. Det er i kommunerne og regionerne, at væksten i forbruget er langt højere end planlagt. En væsentlig del af de senere års pres på arbejdsmarkedet skyldes, at det offentlige forbrug er steget langt mere end planlagt. Det var oprindeligt målet, at det offentlige forbrug fra 2001 til 2008 skulle stige med 5,6 pct. I forbindelse med globaliseringsaftalen og 2015-planen blev den planlagte vækst opjusteret til 7,5 pct. Men den faktiske vækst ser ud til at blive på mindst 11 pct. Det offentlige forbrug er dermed 22,6 mia. kr.1 højere end oprindelig planlagt i 2010-planen. Det offentlige forbrug har været langt større end forventet i 2010-planen Det er stærkt problematisk, at der ikke er styr på finanspolitikken, særlig i en periode, hvor der er voldsomt pres på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende, at der kommer bedre styr på finanspolitikken i de kommende år. Hvis der ikke er styr på de offentlige udgifter, bliver der ikke råd til helt nødvendige nedsættelser af de alt for høje marginalskatter. Fortsat høj vækst i det offentlige forbrug risikerer endda at nødvendiggøre øgede skatter. Og en fortsat vækst i den offentlige beskæftigelse vil uden vækst i arbejdsstyrken nødvendigvis føre til faldende privat beskæftigelse. Den manglende finanspolitiske styring kan især henføres til det kommunale og regionale område. Her er udgifterne steget langt mere end både aftalt og planlagt. Kommuner, amter og regioner har haft et merforbrug i forhold til aftalerne med regeringen, der mere end forklarer den samlede mervækst i det offentlige forbrug. Kommunerne, amterne og regionerne er de store syndere Hvis aftalerne var blevet overholdt, ville der have været råd og råderum til at afskaffe både top og mellemskatten, hvilket ville have ført til højere vækst og en langt sundere og fremtidssikret økonomi. 1 Bemærk, at det offentlige forbrug og kommunernes serviceudgifter, som der refereres til senere, ikke er helt sammenlignelige.

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 7 Kommunernes og regionernes udgifter er løbet løbsk Igennem en mangeårig periode har kommunerne og amterne / regionerne ikke været i stand til at overholde det aftalte niveau for serviceudgifter. Serviceudgifterne er defineret som de offentlige nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder og nettodriftsudgifter til overførsler. I 2007 var der aftalt et udgiftsniveau på ca. 200,0 mia. kr. (200,9 mia. kr. når der korrigeres for meropgaver). Allerede i budgettet for 2007 var det aftalte niveau overskredet med 2,2 mia. kr. I regnskabet var denne overskridelse steget med ca. 65 procent yderligere mere end 1,4 mia. kr., således at det aftalte niveau var overskredet med næsten 3,7 mia. kr. for 2007 alene. Serviceudgifterne langt over aftalt niveau Mia. kr. 2008 pris- og lønniveau 4 3 2 1 0 2,2 mia. kr Budgetteret overskridelse 1,4 mia. kr 2,2 mia. kr Faktisk overskridelse > OVERSKRIDELSE AF AFTALT NIVEAU FOR SERVICEUDGIFTER I KOMMUNERNE Forskel til kommuneaftalen for 2007 Anm.: Korrigeret for meropgaver. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og DI-beregninger. Denne overskridelse er dog ikke et nyt fænomen. Sidste gang serviceudgifter i kommunernes regnskaber var lavere end det aftalte niveau var helt tilbage i 19952. Alene i perioden 2001 til 2006 har der i kommunernes og amternes budgetter været en overskridelse på 8,3 mia. kr. i forhold til det aftalte niveau selv når der tages højde for meropgaver. I regnskaberne er denne overskridelse mere end tredoblet, idet kommunerne og amterne siden 2001 har øget serviceudgifterne med ca. 28,3 mia. kr.3 mere end aftalt, når de årlige aftaleoverskridelser summeres. Ses der alene på overskridelserne ved budgetlægningen, lå budgetterne i kommunerne for perioden 2001 til 2006 på hele 4,9 mia. kr. over det aftalte niveau, mens de resterende 3,4 mia. kr. kan henføres til amterne. Og når det kommer til overskridelser af budgetterne, er der en overskridelse på ca. 12,4 mia. kr. i amterne og en overskridelse på 7,6 mia. kr. i kommuner- og det er ikke et nyt fænomen Amterne har relativt største overskridelser 2 Kilde: Besvarelse af S 1629 af 20. december 2005 af Ole Sohn (SF). 3 overskridelsen målt på serviceudgifterne er større end den samlede opgørelse af merstigningen i det offentlige forbrug. Forskellen skyldes dog for en stor del, at der er forskelle i afgrænsningerne af serviceudgifter og offentligt forbrug, uanset at kernen i de to begreber er det samme.

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 8 ne. Disse overskridelser skal ses i forhold til, at kommunernes serviceudgifter er mere end 60 procent højere end amternes. Mia. kr. 2008 pris- og lønniveau 30 25 20 15 10 5 0 Budgetteret overskridelse Faktisk overskridelse > FAKTISKE UDGIFTER ER LANGT STØRRE END BUDGETTERET Realvækst ud over aftalt niveau, kommuner og amter, 2001 2006 Anm.: Korrigeret for meropgaver. Kilde: Finansministeriet, Indenrigsog Sundhedsministeriet og DIberegninger. Merforbrug eller lavere skat Det opgjorte merforbrug i amter og kommuner i de seneste 6 år kunne så rigeligt have finansieret en samtidig afskaffelse af mellem- og topskatten. Og hvis merforbruget var blevet undgået, ville der også have været råderum i form af ledige ressourcer til at gennemføre sådanne skattelettelser. Overholdelse af aftaler kunne have finansieret afskaffelse af top- og mellemskat Offentligt forbrug øger direkte efterspørgslen efter fortrinsvis dansk arbejdskraft. Mindre offentligt forbrug fører derfor til et mindre pres på arbejdsmarkedet. Skattelettelser fører til et større privat forbrug, men det private forbrug stiger mindre end lettelsen i skatten og retter sig i højere grad end offentligt forbrug mod udlandet. Lavere offentligt forbrug ville medføre mindre pres på arbejdsmarkedet Hvis lavere offentligt forbrug finansierer skattelettelser, vil det derfor entydigt føre til et mindre pres på arbejdsmarkedet alene via efterspørgslen. Dertil kommer, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet. Lavere offentligt forbrug ville medføre mindre pres på arbejdsmarkedet Det meget store pres, der har været på arbejdsmarkedet i de senere år har i høj grad også forringet betalingsbalancen i form af, at importen er steget ekstraordinært, og at lønstigningstakten er tiltaget. En lavere vækst i det offentlige forbrug ville umiddelbart have ført til mindre efterspørgsel efter arbejdskraft, men formodentlig ikke til højere ledighed, idet økonomien har været præget af omfattende mangel på arbejdskraft. Dertil kommer virkningen af en vækst i arbejdsudbuddet ved skattelettelser. Beskæftigelsen ville være steget mere end den faktisk er, hvis der havde været en større arbejdsstyrke til rådighed. Hvis vi havde haft en mindre vækst i det offentlige forbrug kunne vi derfor via en tilsvarende skattelettelse have fået højere samlet vækst på grund af Den samlede vækst kunne have været højere

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 9 stigningen i arbejdsudbuddet. Den højere vækst ville være drevet af højere vækst i den private sektor. Samtidig ville en lavere beskatning af højt kvalificeret arbejdskraft gøre det nemmere at fastholde og tiltrække den højt kvalificerede arbejdskraft til Danmark, lige som det øger afkastet af uddannelse. Dette ville bidrage til at sikre den fremtidige velfærd. Lavere offentlig forbrugsvækst og marginalskat ville samtidig have udskudt tidspunktet for opbremsningen i økonomien, via effekten af et højere arbejdsudbud herhjemme og via effekten af, at det ville være nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Mængden af arbejdskraft til rådighed ville have været væsentligt større. Alene afskaffelsen af de høje marginalskatter skønnes at ville øge arbejdsudbuddet svarende til mindst 50.000 personers arbejdsindsats4. og vækstopbremsningen ville være udskudt Behov for lavere vækst i det offentlige forbrug I de kommende år er der ikke udsigt til, at arbejdsstyrken og beskæftigelsen vil vokse, med mindre der gennemføres nye reformer. Uden vækst i den samlede beskæftigelse vil en forøgelse af den offentlige beskæftigelse uundgåeligt føre til behov for merindtægter. Her forstås den offentlige beskæftigelse som summen af det offentliges egne ansatte og den beskæftigelse, som det offentlige køber sig til i de private erhverv. Vi har været vant til at finansiere øget offentlig beskæftigelse via en udvidelse af den samlede beskæftigelse. Sådan finansiering kan vi ikke regne med fremover. Øget offentlig beskæftigelse kan føre til skattestigninger Hvis det offentlige øger sin andel af beskæftigelsen vil dette i en situation med en uændret eller måske endda faldende beskæftigelse nødvendigvis føre til faldende privat beskæftigelse. Stigende offentlig og faldende privat beskæftigelse kan kun finansieres, hvis skattesatserne øges eller der findes besparelser på overførselsindkomsterne. Hvis det offentlige øger andelen af de beskæftigede, der direkte eller indirekte skal betales løn til, så lægger det offentlige beslag på en større del af indkomsterne. Vækst i det reale offentlige forbrug er en indikation af, om det offentlige øger beskæftigelsen. Det reale offentlige forbrug er et udtryk for ressourceindsatsen. Det er ikke et mål for serviceniveauet. Serviceniveauet afhænger af produktiviteten i den offentlige serviceproduktion. I de kommende år er det helt afgørende, at øget offentlig service fremkommer ved at øge produktiviteten frem for at øge andelen af samfundets ressourcer, der anvendes på offentlig serviceproduktion. Ellers vil skatterne ikke kunne holdes i ro. 4 Det øgede arbejdsudbud kommer især i form af, at allerede beskæftigede vil øge deres arbejdstid.

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 10 De enkelte kommuners budgetoverskridelser i 2007 Der foreligger endnu ikke regnskaber for regionerne i 2007. Der ses derfor i det følgende alene på kommunerne, hvor de største og mindste overskridelser af budgetterne for 2007 fandt sted. De kommuner, der har brugt mindre end budgetteret, har typisk et mindreforbrug, der er af en væsentligt mindre størrelsesorden end overskridelserne i de kommuner, der har brugt mere end budgetteret. Der er altså mange kommuner, som bruger langt mere end budgetteret. De ti kommuner, der overskrider budgettet mest, gør det i gennemsnit med 4,9 procent, mens de kommuner, der har et mindre forbrug end budgetteret ligger, 2,4 procent under budgettet i gennemsnit. Samlet set er der blot 26 kommuner, der overholder deres budgetter for 2007, mens 72 kommuner ikke gør. Der er mange kommuner, der er meget langt fra at overholde budgettet. 38 kommuner har overskredet det med mere end 1 procent, mens hele 29 kommuner har overskredet deres budget med mere end 2 procent. Store overskridelser af de kommunale budgetter Mere end 70 kommuner overskrider deres budget > Overskridelser i forhold til budget, 2007 Inkl. meropgaver, pct. 10 kommuner med største merforbrug 10 kommuner med største mindreforbrug Læsø 10,1 Randers -1,5 Lejre 6,9 Holstebro -1,5 Odsherred 6,2 Tårnby -1,7 Syddjurs 5,1 Fanø -1,8 Allerød 4,9 Rudersdal -1,9 Hjørring 4,7 Solrød -2,2 Norddjurs 4,5 Høje-Taastrup -2,5 Frederikshavn 4,1 Helsingør -2,7 Samsø 3,9 Ikast-Brande -3,8 Halsnæs 3,8 Frederikssund -4,4 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og DI-beregninger. Der en overvægt af kommuner fra Region Hovedstaden blandt de kommuner, som er bedst til at overholde de lagte budgetter, mens kommuner fra Region Nordjylland dominerer blandt de kommuner, der er dårligst til at overholde deres budget. Det er ikke muligt at opgøre overskridelserne af aftalerne på kommunalt niveau5. Men ved at fordele det aftalte niveau for serviceudgifterne ud på de enkelte kommuner i forhold til størrelsen af deres budgetter får man et 5 kommuneaftalerne handler om det samlede forbrug i kommunerne, ikke forbruget i den enkelte kommune. Men opgørelsen her giver en indikation af de enkelte kommuners bidrag til at overholde kommuneaftalen.

brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 11 udtryk for de enkelte kommuners bidrag til i deres regnskaber at overholde det aftalte niveau for serviceudgifterne. Her fremkommer det, at der blot er 16 kommuner, der i deres regnskab overholder niveauet for kommuneaftalen. Hvis der derudover ses på hvor mange kommuner, der i deres regnskab overskrider det aftalte niveau med mindre end 1 procent, er antallet steget til 24 altså blot 8 kommuner mere. I kommunernes budget for 2008 ser det ikke umiddelbart meget bedre ud. Her er der ifølge Velfærdsministeriet6 allerede budgetteret med en overskridelse af kommuneaftalen for 2008 på ca. 0,9 mia. kr. for kommunerne alene. Tendensen fortsætter i 2008 6 Velfærdsministeriet: Kommunernes 2008-budget og økonomiaftalen (opdateret). Den 8. februar 2008.

lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 12 lavere vækst i verdensøkonomien af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og chefkonsulent søren johannessen, sojo@di.dk Den fremtidige internationale vækst bliver svag, men dog stabil. Der er sket en større nedjustering af væksten, men udsigten til en egentlig recession i USA, er gradvist trængt i baggrunden. Dog er der fortsat stor usikkerhed om påvirkningen fra de høje olie- og fødevarepriser. Væksten i Europa er mere robust end væksten i USA, idet subprime krisen først og fremmest rammer amerikansk økonomi. Det har dog også betydning, at de fleste europæiske virksomheder allerede har investeret i at tilrettelægge produktionen så energieffektivt som muligt, og derfor er mindre afhængige af olieprisen. Også husholdningernes energiforbrug er mindre i Europa. Desuden er de såkaldte automatiske stabilisatorer større, idet faldende beskæftigelse giver mindre indkomstfald på grund af indkomsterstattende ydelser. Udviklingen i USA er fortsat af stor betydning for Europa. USA aftager 5,6 pct. af Danmarks eksport, målt i værdi, og er dermed kun det sjette-største afsætningsland for danske virksomheder. Men konjunktursituationen i USA er et godt barometer for, hvad der kan forventes i Europa, blot med Europa mere robust end USA USA har fortsat stor betydning > prognose for verdensøkonomien 2007 2009 BNP-vægt 2007 2007 2008 2009 Pct. Procentvis realvækst i BNP Verden, BNP-vægtet 100 3,8 2,8 3,0 USA 25,5 2,2 1,3 1,9 Japan 8,1 2,0 1,3 1,6 Euro-området 22,2 2,6 1,5 1,6 Tyskland 6,1 2,5 1,7 1,5 Sverige 0,8 2,8 2,4 2,5 Storbritannien 5,1 3,0 1,7 1,6 Emerging Asien 13,1 9,0 7,7 7,5 Kina 6,0 11,9 10,0 9,3 Indien 2,0 8,7 7,7 8,1 Central- og Østeuropa 6,1 6,7 5,7 5,6 Rusland 2,4 8,1 7,3 6,7 Brasilien 2,4 5,4 4,8 4,2 Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger

lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 13 2 til 3 kvartalers forsinkelse. Europa er stærkt afhængig af eksporten ud af Europa, som er drivkraften bag særligt den tyske vækst. Usikkerhed om amerikansk økonomi Væksten i USA er aftaget til 2,2 pct. i 2007 og ventes at aftage yderligere til 1,3 pct. i 2008. Uroen på de finansielle markeder og stigende priser på olie lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Derimod bidrager den lave kurs på USD til at øge eksporten, selvom en stor del af USA's eksport går til lande, hvis valuta følger USD. USA har gennem de senere år oplevet solid vækst i forbrug og investeringer, mens opsparingen har været meget lav. Udviklingen var mulig på grund af stigende aktiekurser og boligpriser. Forbruget er i vidt omfang lånefinansieret. Derfor bliver forbruget påvirket af ændringer i renter og lånemuligheder. Siden september 2007 er Fed funds renten sænket ganske betydeligt fra 5,25 pct. til 2,0 pct. Det er det samme som inflationen. Realrenten er således 0 pct., hvilket er et klart signal om, at man frygter lavvækst mere end inflation. I månederne maj, juni og juli 2008 overfører det amerikanske skattevæsen i alt 106 mia. USD i skattelettelser til de amerikanske forbrugere. I alt lempes finanspolitikken svarende til godt 1 pct. af BNP. Skattelettelserne vil øge forbruget i de kommende 3 4 måneder. USA er så stor en økonomi, at man faktisk kan stimulere hjemmemarkedet på denne måde, idet en væsentlig del af skattelettelsen vil blive anvendt på indenlandsk producerede varer. Desuden understøttes forbruget ved at reducere boligudgifter og hjælpe husejere i betalingsvanskeligheder. Det har bidraget til en stabilisering af det amerikanske boligmarked, hvor de såkaldte subprime-lån har været ydet til en række låntagere med tvivlsom betalingsevne. Lånefinansieret vækst FED sænker renten Skattelettelser i USA Subprime-krise Subprime-lån er boliglån optaget af grupper med lav kreditværdighed, ofte med særligt lave afdrag i de første år. Denne låntype forudsætter, at låntagers betalingsevne bliver mere solid inden for de første år af lånets løbetid. Det er sandsynligt i perioder med stigende boligpriser. Men hvis boligpriserne falder og renten stiger, giver denne lånetype store tab til kreditorerne. I 2007 udgjorde subprime-lånene 15 pct. af de samlede boliglån i USA. Erhvervsinvesteringerne steg med 2,6 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal året før, hvilket var noget mindre end stigningen på 6,1 pct. i 4. kvartal 2007. Virksomhedernes lånemuligheder begrænses som følge af subprime-krisen, hvilket begrænser væksten i investeringerne. Erhvervstilliden i "small business" er faldet til det laveste niveau siden 1980. De mindre virksomheder er domineret af byggevirksomheder, der li- Mindre stigning i erhvervsinvesteringer

lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 14 Mia. USD (2000-niveau) 1.450 1.400 1.350 1.300 1.250 1.200 1.150 1.100 1.050 1.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 > UDVIKLINGEN I ERHVERVSINVESTE- RINGER I USA Kilde: BEA der under den store tilbagegang i byggeriet. Antallet af konkurser er steget med omkring 50 pct., siden krisen brød ud. Mens erhvervsinvesteringer og særligt boligmarkedet trækker væksten ned, bidrager nettoeksporten til at trække væksten op. Det skyldes imidlertid mere stagnation i importen end en stigning i eksporten. Kursen på dollar har været lav i en længere periode, hvilket gavner USA's eksport og begrænser importen. Eksporten nyder godt af svag dollar Indeks=2000, sæsonkorrigeret mængdeindeks 150 > IMPORT OG EKSPORT I USA 140 Import 130 Eksport 120 110 100 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: ECOWIN Der er tegn på en begyndende normalisering af USA's betalingsbalance, hvilket dæmper forventningerne om en kraftig tilpasning af dollaren som følge af generelt svækket tillid til amerikansk økonomi. USA har i de seneste 15 år haft ganske betydelige underskud på betalingsbalancen, især i forhold til Kina og olieproducerende lande. Udlandets vilje til at holde øgede dollaraktiver er blevet sat på prøve. Bl.a. valgte Kina i 2007 at ophæve bindingen af deres valuta til dollaren. Betydelige underskud på USA's betalingsbalance Overraskende stigning i tysk erhvervstillid Med de stærke nøgletal for 1. kvartal i år er der skabt gode forudsætninger for et år med vækst over 1,5 pct., der er gennemsnittet for de senere år. De

lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 15 førende tyske konjunkturinstitutter regner med en vækst i BNP på 1,7 pct. i 2008 og 1,5 pct. i 2009. Udsigterne til en egentlig recession er ringe. Produktionen inden for fremstilling viste overraskende stærk fremgang på 2,3 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal sidste år. Efter fire kvartaler med nedgang i ordrebeholdningen, ser tyske virksomheder nu lysere på fremtiden. Stærk fremgang i tysk produktion Det toneangivende tyske Ifo-indeks steg overraskende en anelse i maj måned, hvilket i et vist omfang udligner faldet i april. Delindekset for fremstilling indikerer, at tyske virksomheder ser positivt på forretningsklimaet, både nu og inden for et halvt års perspektiv. Indeks=2000, sæsonkorrigeret 115 110 > TYSK ERHVERVSTILLID Ifo-indekset 105 100 95 90 85 80 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: IFO-instituttet Fremgangen i Tyskland hviler på to søjler: Eksport og erhvervsinvesteringer. Tysk eksport klarer sig relativt godt, men virksomhedernes forventninger i Ifo-indekset til fremtidige eksportmuligheder var i maj en smule mindre optimistiske end i april. Det forventes, at tysk vækst vil tiltage igen, så snart de internationale afsætningsmuligheder forbedres. Men uden kraftig vækst i eksporten er der ikke nogen dynamik i tysk økonomi. Erhvervsinvesteringerne, der er steget betydeligt i 2006 og 2007, forventes at stige mindre i 2008, men fortsat nok til at tysk erhvervsliv forbliver på den nuværende vækstkurs. Virksomhedernes indtjening er historisk høj, og gældsætningen er forholdsvis beskeden. Denne kombination gør, at virksomhederne ikke er tvunget til at gennemføre større sparerunder for at sikre deres handlefrihed, selv om efterspørgslen i en periode falder. Mindre stigning i erhvervsinvesteringerne Privat forbrugsefterspørgsel er det svage punkt blandt de tyske nøgletal. Forbruget faldt 0,4 pct. i 2007, men forventes at stige med mindre end 1 pct. i år. Stigningen skyldes en højere lønstigningstakt, samt at de skattestigninger, der blev gennemført i 2007, nu er fuldt indfaset. I modsat retning trækker inflationen, der forventes at passere 3 pct. i år, hvilket er det højeste niveau i de seneste 15 år. Svag privat efterspørgsel

lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 16 Svensk afmatning skyldes kapacitetsproblemer Den økonomiske vækst i Sverige aftog i 2007 til 2,6 pct., blandt andet som følge af nedgang i eksportvæksten, der igen skyldtes kapacitetsproblemer i visse grene af fremstillingssektoren. I 1. kvartal 2008 lå væksten på 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2007. Afmatningen kan nu også aflæses på arbejdsmarkedet, hvor antallet af arbejdstimer steg 1,9 pct. i 1. kvartal 2008 mod 3,6 pct. i 4. kvartal 2007. Sveriges økonomiske vækst er lidt højere end væksten i de fleste andre europæiske lande. Det skyldes, at produktiviteten i en årrække er steget mere end 2 pct. årligt. Produktiviteten steg igen pænt i 1. kvartal 2008. Consensus Economics forventer en BNP-vækst på 2,4 pct. i 2008 og 2,5 pct. i 2009. Sverige har formået at sætte en effektiv bremse på udviklingen i det offentlige forbrug. Det faldt med 1,1 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal 2007. Sverige har bestemt, at de samlede offentlige udgifter skal falde svarende til 0,5 pct. af BNP hvert år frem til 2010. Formålet med at begrænse den offentlige sektors størrelse er bl.a. at skabe råderum for skattelettelser. Høj svensk produktivitet Loft på offentlige udgifter Svag britisk vækst Til og med 1. halvår 2007 havde Storbritannien en økonomisk vækst, der lå på den pæne side af, hvad andre europæiske lande har oplevet. Men den stærke fremgang synes at være ophørt. Forbrugertilliden i Storbritannien lå i maj måned 2008 på det laveste niveau i de seneste 18 år. Stigende priser på fødevarer og energi har i kombination med deprecieringen af kursen på pund bidraget til at udhule britiske forbrugeres købekraft. Presset på valutaen er aftaget, men kursen på britiske pund er deprecieret med mere end 10 pct., siden uroen på de finansielle markeder brød ud. Storbritanniens rolle som finansielt centrum medførte, at man også stod i forreste række, da uroen på de finansielle markeder brød ud. Et betalingsbalanceunderskud, der i 2007 udgjorde 4,2 pct. af BNP samt et offentligt underskud på 2,9 pct. af BNP sætter grænser for, hvilke instrumenter der kan bringes i anvendelse for at stimulere væksten. Storbritannien har det næststørste betalingsbalanceunderskud i G7 målt i forhold til BNP, kun overgået af USA. UK ramt af uroen på de finansielle markeder Storbritannien har fulgt samme strategi som USA's centralbank og sænket renten i hele tre omgange for at dæmme op for uroen på de finansielle markeder. Det har medført en forbedring af den britiske konkurrenceevne, men har samtidig øget inflationen, idet importerede varer er blevet dyrere. Der skønnes at blive tale om en økonomisk vækst på 2,4 pct. i 1. kvartal 2008 set i forhold til samme kvartal året før. Consensus Economics forventer en BNP-vækst på 1,7 pct. for hele 2008 og 1,6 pct. i 2009. Udsigt til svag økonomisk vækst

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK WWW.DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk