Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Kraftig nedgang i dansk økonomi Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt tilbageslag. Faldet i eksporten er det største siden anden verdenskrig, men også det private forbrug, erhvervslivets investeringer og boligmarkedet er ramt af stor nedgang. Samlet ventes BNP at falde med omkring to procent i >01 Tilbageslaget kan blive endnu større Næsten fire ud af 10 danske virksomheder oplever problemer med at finansiere nye investeringer og driften af virksomheden. Får den udvikling lov at fortsætte, bliver den økonomiske krise endnu større. Der er risiko for et yderligere fald i BNP på en procent og ekstra arbejdsløse. >09 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder Dansk erhvervsliv eksporterer især til de lande, der er hårdest ramt af det internationale økonomiske tilbageslag. Det gælder markeder som Tyskland, Sverige og Storbritannien. På de nye vækstmarkeder som Kina og Indien er afsætningsvilkårene bedre, men disse markeder alene kan ikke forhindre, at tilbagegangen i eksporten er den største siden anden verdenskrig. >17

2 Ansvarshavende redaktør: Poul Scheuer Redaktion: Rolf Ejlertsen, og Lars Ole Løcke, Redaktionen slut 8. januar 2009 indsigt.di.dk Udgives af: DI 1787 København V Tlf. (+45) di.dk di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 SIDE 1 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi AF CHEFØKONOM KLAUS RASMUSSEN, KR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT MICHAEL DRESCHER, MISD@DI.DK Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt tilbageslag. Eksporten er meget hårdt ramt, og det ventede fald i eksporten er langt større end set på noget tidspunkt siden anden verdenskrig, men også det private forbrug og investeringerne viser klar nedgang. Den negative vækst skønnes at have været meget markant i fjerde kvartal sidste år og ventes ligeledes at blive det i første kvartal i år. Derefter bremser nedgangen op. Samlet ventes BNP at falde med godt to pct. i 2009 og Den danske eksport er ramt af et historisk tilbageslag i den internationale efterspørgsel og en væsentlig forringelse af Danmarks konkurrenceevne. Eksporten faldt med 1,1 pct. fra andet til tredje kvartal 2008 og skønnes at være faldet med knap to pct. i fjerde kvartal Faldet i eksporten ventes at fortsætte i første og andet kvartal 2009, hvor der ventes en tilbagegang på henholdsvis godt 1,5 pct. og godt en pct. Eksporten vil dermed være reduceret med godt 5,5 pct. i faste priser i løbet af blot fire kvartaler. Målt i løbende priser ventes eksporten i andet kvartal 2009 at være reduceret med 110 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen i forbrug og eksport Mia. kr < Eksport Privat forbrug Eksport Privat forbrug Danmarks Statistik og DI Normalt er dansk eksport væsentlig mindre følsom over for udsving i konjunkturerne end eksporten hos vore nabolande. Men dansk konkurrenceevne er svækket væsentligt af kursfald i den svenske og norske krone, britiske pund og amerikanske dollar. Samtidig stiger de danske lønninger fortsat væsentlig mere end i de lande, som vi har en fast valutakurs i forhold til. Det har som konsekvens, at den danske eksport stort Konkurrenceevnen stærkt svækket

4 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 2 set falder i takt med nedgangen i den internationale efterspørgsel, jævnfør artiklen Recession på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Betydelig usikkerhed om internationale konjunkturer I løbet af andet kvartal 2009 ventes den bratte nedgang i den internationale efterspørgsel efterhånden at ophøre. Der hersker dog betydelig usikkerhed om udviklingen i den internationale økonomi, hvor en høj og stærkt stigende ledighed kan føre til betydelig tilbageholdenhed hos forbrugere og investorer. Bilkøbet og påbegyndelse af nyt byggeri er dog allerede noget nær halveret i OECD-landene, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor meget der fortsat kan skæres ned på byggeinvesteringer og privat forbrug. Den ventede udvikling i eksporten og den svage konkurrenceevne betyder, at aktiviteten falder væsentligt, og det er helt nødvendigt for eksportvirksomhederne at reducere deres omkostninger mest muligt. Derfor må der imødeses en væsentlig reduktion af beskæftigelsen i de eksporterende erhverv. > Note Ændringer i lagerinvesteringer er målt i pct. af bruttonationalproduktet i det foregående år. Danmarks Statistik og DI Hovedtal for dansk økonomi frem til 2010 Niveau i Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 827 2,4 0,6-1,8 0,4 Offentligt forbrug 439 1,3 0,7 1,4 1,0 Faste bruttoinvesteringer 377 3,8-0,5-4,2-2,0 Boliginvesteringer 117 4,8-5,0-6,5-2,0 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 220 4,7-0,4-6,4-2,6 Offentlige investeringer 29-10,0 1,3 2,3 1,3 Lagerinvesteringer og residual 10-0,3 0,1-0,1-0,3 Indenlandsk efterspørgsel ,3 0,6-1,5-0,3 Eksport af varer og tjenester 883 2,2 2,9-3,6 0,9 Heraf varer 545-0,4 1,4-4,5 0,2 Import af varer og tjenester 847 2,8 5,3-3,1 0,7 Heraf varer 558 2,2 3,5-4,5-0,1 Bruttonationalprodukt ,9-0,6-1,9-0,3

5 SIDE 3 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Hurtig normalisering af forbrugskvoten Det private forbrug er faldet væsentligt i tredje og fjerde kvartal 2008, og tilbagegangen ventes at fortsætte i første kvartal Men derefter forventes forbruget at stabilisere sig på et niveau, hvor husholdningerne ikke længere bruger væsentligt mere, end de tjener. I andet kvartal 2008 brugte husholdningerne otte pct. mere end deres indkomster efter skat. Reduktionen i forbruget, stigende reale indkomster og lavere skatter i 2009 betyder imidlertid, at der i løbet af første kvartal 2009 bliver bedre overensstemmelse mellem de disponible indkomster og det private forbrug. Det er normalt, at forbruget stiger i forhold til indkomsterne i en højkonjunktur og falder igen, når tiderne bliver mindre gunstige. Tilpasningen mellem indkomster og forbrug er dog kommet meget hurtigere denne gang, end tidligere set. Dette skyldes til dels en hurtigere tilpasning i forbruget, men ikke mindst lavere skatter og prisudviklingen betyder, at de reale indkomster udvikler sig langt mere gunstigt under det nuværende tilbageslag. Under nedgangen i 1987 og 1999 steg priserne således, mens priserne i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 falder. Desuden steg skatterne i 1987 og i Nu reduceres de. Det betyder alt i alt, at tilpasningen mellem indkomster og forbrug under den aktuelle nedgang tager omkring tre kvartaler, mens tilpasningen i 1987 tog syv år og i 1999 tog fem år. Tilpasning af indkomster og forbrug på tre kvartaler Det står ikke klart, om den hurtige tilpasning mellem indkomster og forbrug skyldes husholdningernes egen adfærd, eller om det er noget, der er blevet pålagt husholdningerne. Det er på den ene side blevet klart mindre attraktivt at lånefinansiere forbrug, hvorfor lånefinansieringen naturligt aftager. Men finanskrisen betyder på den anden side også, at mange ikke kan opnå de lån, der skal til for at lånefinansiere forbruget. Det er sandsynligvis en kombination af lånerestriktioner og mindre lånelyst, der fører til den meget hurtige tilpasning af forbruget. Hvis husholdningerne kommer til at opleve vanskelige kreditvilkår, må der forudses et betydeligt større fald i forbruget, end forudsat i denne prognose, jævnfør artiklen Tilbageslaget kan blive endnu større. Fortsat højt investeringsniveau Under det seneste tilbageslag fra 2001 til 2003 faldt de danske materielinvesteringer overraskende lidt. Der ventes en nogenlunde lignende udvikling i det nuværende tilbageslag.

6 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 4 Maskiner erstatter arbejdskraft under nedgangen Den økonomiske tilbagegang vil uden tvivl føre til et lavere investeringsniveau. Men det danske lønniveau ligger væsentligt og tiltagende højere end lønniveauet i udlandet. Det taler for, at der vil blive gennemført arbejdskraftsbesparende investeringer i betydeligt omfang, hvilket vil dæmpe tilbagegangen i materielinvesteringerne. Derfor ventes kun et fald i materielinvesteringerne på godt fem pct. i 2009, og i de samlede erhvervsinvesteringer på 6,4 pct. Det skal understreges, at udviklingen i investeringerne er behæftet med betydelig usikkerhed. I de fleste andre lande ventes der en betydelig tilbagegang i investeringsomfanget, og noget lignende kan ikke udelukkes herhjemme. Hvis virksomhederne kommer til at opleve vanskelige kreditvilkår, må der forudses et betydeligt større fald i investeringerne, end forudsat i denne prognose. Kraftig vending på arbejdsmarkedet Ledigheden steg i november 2008 for tredje måned i træk efter at have været kraftigt faldende siden slutningen af Finanskrisen og den økonomiske afmatning er dermed ved at sætte sit præg på arbejdsmarkedet. Den seneste stigning i ledigheden kombineret med vigende økonomisk vækst markerer, at vi står over for en kraftig vending på arbejdsmarkedet. Indikationer om vending på arbejdsmarkedet Stigende ledighed i 2009 og 2010 Dette understøttes af flere indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. Således har antallet af nyopslåede jobannoncer på internettet været kraftigt faldende gennem de seneste måneder, og der er færre ubesatte stillinger end tidligere. Samtidig er virksomhedernes beskæftigelsesforventninger og produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft aftaget kraftigt. Den seneste stigning i ledigheden ventes at blive fulgt op af yderligere stigninger i ledigheden frem mod Ledigheden ventes således at stige fra det nuværende niveau på personer det laveste niveau i over 30 år til omkring personer ved udgangen af 2009, svarende til personer i gennemsnit i 2009 og knap i Det skal dog erindres, at ledigheden kun forventes at blive lidt over personer højere end det laveste ledighedsniveau under forrige højkonjunktur, der målt på beskæftigelsen sluttede i Stigningen i ledigheden de kommende år er et udtryk for, at det konjunkturmæssige pres på arbejdsmarkedet aftager. I 2009 ventes ledigheden at være en anelse under det strukturelle ledighedsniveau (det niveau for

7 SIDE 5 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 ledigheden, som er foreneligt med stabil og løn- og prisudvikling), mens ledigheden i 2010 vurderes at være højere end det strukturelle niveau. Med det laveste ledighedsniveau i over 30 år og rekordhøj beskæftigelse, er dansk økonomi godt rustet til at klare den økonomiske nedtur, hvilket blandt andre den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, også har påpeget. Og da finansloven for 2009 er temmelig lempelig, er der ikke plads til yderligere finanspolitiske lempelser, så længe ledigheden er væsentligt under det strukturelle niveau, og der er uro omkring kronen. Først når ledigheden kommer i nærheden af det strukturelle niveau1, og der er udsigt til fortsatte væsentlige stigninger i ledigheden, vil det være hensigtsmæssigt med yderligere finanspolitiske lempelser. At ledigheden stiger fra et historisk lavt niveau betyder ikke, at reformerne på arbejdsmarkedet bør stoppe. I de kommende år vil mange seniorer forlade arbejdsmarkedet, mens markant færre unge vil træde ind. Derfor er der fortsat et stort behov for reformer, der på sigt øger det danske arbejdsudbud. Det kan, sammen med lavere marginalskat på arbejde, sikre, at virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de får brug for, når den økonomiske udvikling vender igen. Ellers er der risiko for, at den økonomiske lavvækst bider sig fast. Danmark godt rustet til økonomisk nedtur Fortsat behov for reformer af arbejdsmarkedet Udviklingen i arbejdsløsheden Antal ledige < Danmarks Statistik og DI Finansministeriet vurderer den strukturelle ledighed til omkring personer.

8 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 6 Lavere beskæftigelse og faldende arbejdsstyrke Færre i de erhvervsaktive aldre Beskæftigelsen steg med personer fra 2006 til 2007, og med et omtrent uændret niveau i 2008 er beskæftigelsen på et historisk højt niveau. I 2009 og 2010 ventes beskæftigelsen samlet set at falde med personer. Arbejdsstyrken er steget markant i 2007 men vurderes at være faldet med personer i I 2009 og 2010 ventes arbejdsstyrken at falde med henholdsvis personer og personer. Den faldende arbejdsstyrke de kommende år skyldes blandt andet befolkningsudviklingen, der medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Samtidig skønnes en lavere tilgang af udenlandsk arbejdskraft samt en stigning i antallet af personer i uddannelsesaktivering også at trække arbejdsstyrken ned. Derudover forventes der et negativt bidrag til arbejdsstyrken i 2009 fra den generelle konjunkturafmatning og mindre gode jobmuligheder, som isoleret set tilskynder til, at flere tager en uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken vil i et vist omfang blive modgået af beskæftigelsesfremmende initiativer på arbejdsmarkedet, blandt andet som følge af velfærdsaftalen, skatteaftalen fra sensommeren 2007, jobplanen samt sygefraværsaftalen fra efteråret > Note 1) Erfaringsmæssigt kommer flere ind i arbejdsstyrken under en højkonjunktur, f.eks. studerende. 2) Opgjort efter den nye metode, hvor ferieledige ikke længere medregnes som ledige og kontanthjælpsmodtagere registreres på baggrund af matchgruppe (1-3) frem for den tidligere tilmelding til Arbejdsformidlingen. Danmarks Statistik og DI Udviklingen på arbejdsmarkedet Årlig ændring, personer Demografi Efterlønsfrekvens Uddannelsesaktivering Beskæftigelsesfremmende initiativer Udenlandsk arbejdskraft Øvrige bidrag, herunder konjunktur1 ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Ledighed2 )

9 SIDE 7 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Balanceproblemer Importvæksten har i de senere år været meget høj på grund af kapacitetsproblemer i dansk økonomi, hvilket først og fremmest skyldtes mangel på kvalificeret arbejdskraft. I takt med at presset på arbejdsmarkedet aftager, ventes det opadgående pres på importen at aftage. Importen ventes derfor at udvikle sig næsten lige så svagt som eksporten målt i mængder. Samtidig ventes importpriserne at falde mere end eksportpriserne, hvilket er en naturlig følge af den betydelige svækkelse af konkurrenceevnen. Samlet betyder det, at betalingsbalancen kun svækkes lidt. Hjemmemarkedsandele Faste priser 1992 = < Note Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Danmarks Statistik og DI Økonomien har i mange lande indbygget såkaldte automatiske stabilisatorer, der betyder, at nedgangen i et vist omfang afbødes. Et eksempel på en sådan stabilisator er arbejdsløshedsunderstøttelsen, der sikrer folk en vis indkomst, hvis de mister jobbet. I Danmark er de automatiske stabilisatorer større end i alle andre lande, blandt andet fordi arbejdsløshedsunderstøttelsen mv. er relativt høj. Det betyder på den anden side også, at de offentlige finanser i Danmark er særdeles konjunkturafhængige. Tilbageslaget medfører derfor, at de senere års store overskud på de offentlige finanser på kort tid forvandles til underskud. Der forventes umiddelbart et underskud på de offentlige finanser på omkring en pct. af BNP i Underskuddet kan dog sagtens blive større, idet økonomiske tilbageslag tidligere har vist sig at give anledning til underskud, der er betydeligt større end de økonomiske modeller umiddelbart tilsiger.

10 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 8 SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold m.v. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.

11 SIDE 9 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK Forventningerne om tilbagegang i dansk økonomi på samlet godt to pct. de næste par år og en historisk stor tilbagegang i eksporten er hovedscenariet i DI s prognose. Men usikkerheden er ekstraordinær stor, og tilbageslaget kan sagtens blive endnu større især hvis ikke der gennemføres politiske initiativer, der sikrer et effektivt lånemarked. Et yderligere fald i aktiviteten på en pct. og yderligere ledige er bestemt realistisk, hvis ikke der er et normalt fungerende lånemarked. Usikkerheden om udsigterne for dansk økonomi har sjældent været så stor, som den er netop nu, og det store spørgsmål er, hvor hurtigt situationen vender tilbage til det mere normale. Særlig stor usikkerhed knytter sig til udviklingen i den finansielle sektor, herunder i hvor høj grad bankerne rammes af en kreditklemme med reduceret låneadgang for forbrugere og virksomheder til følge. En sådan udvikling vil forstærke nedgangen i dansk økonomi yderligere. Stor usikkerhed om kreditvilkår Der forventes yderligere markante rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken, men for at renteændringerne kan få positiv realøkonomisk virkning, kræver det, at der er tilstrækkelig finansiel kapacitet i bankerne. Hvis lånemarkederne derimod er frosset til, vil den ekspansive danske finanslov for 2009 ikke kunne stimulere økonomien, som det ellers ville være tilfældet. En reduktion i bankernes udlån på blot fem pct. vurderes at reducere BNP-væksten med yderligere rundt regnet et procentpoint i løbet af et par år. Både privatforbrug og investeringer vil blive ramt af lånebegrænsninger. Kreditklemme kan reducere BNP-væksten med yderligere et procentpoint

12 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 10 > Effekt på mængdemæssig stigning over de næste par år Note 1) Privat forbrug og boliginvesteringer Danmarks Statistik og DI-beregninger Kreditklemme kan presse væksten ned Pct. 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0-4,5 Privatforbrug mv. 1) Erhvervsinvesteringer BNP En sådan reduktion i bankernes udlån er bestemt ikke urealistisk, hvis ikke der følges op på bankpakken fra oktober med yderligere politiske initiativer, der kan sikre et effektivt lånemarked. Lån på nye betingelser I DI s kreditundersøgelse fra primo december svarer 37 pct. af virksomhederne, at de inden for de seneste måneder har oplevet dårligere finansieringsmuligheder. Denne oplevelse gælder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse. 12,5 pct. af virksomhederne er i forbindelse med optagelse af nye lån og kreditter blevet ramt af en kreditklemme i form af lavere kreditloft eller kortere kredittid. Tilsvarende oplever otte pct. af virksomhederne at blive kreditreduceret på eksisterende lån. > Andel af virksomheder der inden for de seneste måneder har oplevet kortere kredittid og lavere kreditloft DI's kreditundersøgelse blandt 558 medlemsvirksomheder. Gennemført i december 2008 Kreditklemme har ramt virksomhederne Pct Nye lån Eksisterende lån

13 SIDE 11 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Kreditklemme i dag Der er ingen tvivl om, at både finanskrisen og den globale recession har betydet, at det er blevet vanskeligere for danske virksomheder at få adgang til den nødvendige likviditet til drift og nye investeringer. Virksomhedernes primære vækstbarriere har gennem flere år været utilstrækkelig arbejdskraft, og i den forbindelse har virksomhederne været tvunget til at sige nej til nye kunder og nye ordrer. Men den bratte internationale økonomiske afmatning og finanskrisen sætter i dag dagsordenen for virksomhedernes vækstbarrierer. Fra arbejdskraftmangel til kreditmangel Virksomhederne oplever, at kreditklemmen strammes, og dette mærkes som en vækstbarriere. 17 pct. af virksomhederne oplever ved årsskiftet, at utilstrækkelig kapital udgør den største enkeltstående vækstbarriere, mens dette blot var opfattelsen blandt ni pct. af virksomhederne tre måneder tidligere. Det er afgørende, at få løst op for disse problemer og inddæmme finanskrisen, så den videre afsmitning på den reale økonomi begrænses. Effekt af kreditklemme: Et regneeksempel For at illustrere betydningen af en kreditklemme er beregnet effekten af en generel begrænsning i bankernes udlån på fem pct. Det skal ses i lyset af, at bankerne i de seneste par år har øget deres udlån markant. En tilbagevenden til det historiske gennemsnit i perioden vil kræve et fald i bankernes udlån på omkring 25 pct. Så der er en betydelig risiko for en endnu større reduktion af udlånene. Eksempel med 5 pct. reduktion i udlån Reduktionen i bankernes udlån antages at slå fuldt ud på husholdningernes adgang til kapital. En reduktion i bankernes nettoudlån til husholdningerne på fem pct. svarer til et fald på godt og vel 15 mia. kr.2 Større, internationale virksomheder vil i et vist omfang kunne låne i udlandet og derfor delvist kunne komme uden om problemet med manglende låneadgang i Danmark. Det antages derfor, at udlånene til virksomhederne reelt blot reduceres med tre pct., svarende til godt ni mia. kr. 2 I beregningen ses bort fra anfordringsindskud i husholdningernes indlån.

14 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 12 Færre udlån til husholdninger vil som udgangspunkt medføre lavere privatforbrug og færre boligkøb. Det betyder lavere boligpriser og dermed også færre boliginvesteringer. På samme vis slår de lavere udlån til virksomheder ud i færre investeringer i bygninger, maskiner mv.. Det antages, at nedgangen i udlånene til husholdninger og virksomheder giver anledning til en krone for krone nedgang i aktiviteten. Dette er formentlig et underkantsskøn. I det omfang lånebegrænsningerne vedrører forbrugslån eller lån til investeringer må det forventes, at de manglende lån direkte fører til mindre aktivitet. En del af lånene til virksomhederne kan dog være nødvendige for at opretholde produktionen. Her er det sandsynligt, at manglende lånemuligheder fører til produktionsbegrænsninger, der langt overstiger de manglende lån. Lånebegrænsninger til husholdningerne vil i stort omfang vedrøre lån i forbindelse med ejendomshandler. På et i forvejen skrøbeligt boligmarked vil sådanne lånebegrænsninger føre til store prisfald, der kan have en effekt på det private forbrug og på boliginvesteringerne, der langt overstiger de lån, der ikke bliver bevilliget. Reduktion i forbrug og investeringer på samlet 25 mia. kr. Antagelsen om en fortrængning af efterspørgsel svarende til lånebegrænsningen indebærer, at privatforbruget og boliginvesteringerne i løbet af et par år skønnes reduceret med 15 mia. kr., mens erhvervsinvesteringerne falder med ni mia. kr. Det svarer til en reduktion i væksten for de to komponenter på henholdsvis -1,6 og -3,8 procentpoint. > Danmarks statistik og DI beregninger Effekt af reduktion i nettoudlån på 5 pct. Niveau Bidrag til BNP Mia. kr. Privatforbrug og boliginvesteringer Erhvervsinvesteringer -9-5 BNP - -15

15 SIDE 13 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 En del af de investeringer, der ikke bliver gennemført, og af det forbrug, der ikke bliver realiseret, ville medføre øget import. Da det i høj grad er varige forbrugsgoder, rejser, forlystelser mv., der skæres væk, er der i beregningerne antaget en betydeligt højere andel af import, end der ellers er gældende for forbrug og investeringer.3 Under disse antagelser fås, at reduktionen i bankernes nettoudlån samlet set mindsker BNP med omkring 15 mia. kr. i løbet af et par år eller hvad der svarer til en reduktion i væksten på knap et procentpoint. Og effekten kan som tidligere nævnt være endnu større, hvis kreditklemmen ledsages af kraftige boligprisfald og produktionsbegrænsninger i virksomhederne. Reduktion i BNP-væksten på et procentpoint og effekten kan være endnu større En sådan ekstra nedgang i BNP vil mindske beskæftigelsen med omtrent samme størrelsesorden, og ledigheden vil vokse med yderligere omkring et procentpoint eller cirka personer. Hvis kreditklemmen bliver større, vil reduktionen i BNP og stigningen i ledigheden også blive tilsvarende større. Effekten af yderligere rentenedsættelser og finanspolitiske lempelser kan drukne i kreditklemmen Hovedforløbet i DI s prognose indregner effekterne af yderligere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken og den vedtagne ekspansive finanspolitik for Det antages i hovedforløbet, at de lavere renter slår fuldt ud i højere investeringer, forbrug mv.. Det forudsætter, at der ikke er begrænsninger i bankernes udlån, og at bankernes udlånsrente følger bevægelserne i de pengepolitiske renter Hvis dette ikke er tilfældet, vil de lavere pengepolitiske renter ikke kunne holde hånden under privatforbruget og investeringerne i det omfang, det er lagt til grund i prognosen. 3 Der er anvendt en importkvote på privatforbrug og boliginvesteringer på 30 pct., og en importkvote på erhvervsinvesteringer på 50. pct. Ifølge input-output tabeller er den direkte og indirekte importkvote på privatforbruget omkring 24 pct. og på boliginvesteringer 17,5 pct. Tilsvarende er importkvoten på bygningsinvesteringer og maskininvesteringer på hhv. 17,5 og 55 pct.

16 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 14 Effekten af yderligere rentenedsættelser og finanspolitiske lempelser kan drukne i kreditklemmen Tilsvarende vil begrænsninger i husholdningernes adgang til lånekapital mindske effekten af den lempelige finanspolitik, fordi privatforbruget ikke kan stige så meget som ellers. Uden muligheder for at optage lån vil eksempelvis bilkøbet have meget svært ved at komme op i omdrejninger igen, uanset om der fremrykkes offentlige investeringer eller gives skattelettelser. Finanskrisen har betydet ekstra usikkerhed om den fremtidige udvikling i renterne. Den (korte) danske pengepolitiske rente ligger pt. 1,25 procentpoint højere end ECB s, og rentespændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer er øget til knap tre procentpoint. > Rentespænd mellem realkredit- og statsobligationer Rentespændene ventes indsnævret Pct. 3,5 3,0 2,5 Pengepolitisk rentespænd Nationalbanken og ECOWIN 2,0 1,5 1,0 0,5 0, I lyset af finanskrisen er renten allerede sat betydeligt ned i flere lande (herunder USA, ECB, UK m.v.). Og i takt med at inflationspresset aftager yderligere, og med de negative vækstudsigter, må der ventes yderligere lempelser af pengepolitikken. Nationalbanken ventes at nedsætte renten fra 3,75 til 2,5 pct. Det vurderes, at ECB inden for det kommende år nedsætter renten med yderligere 0,75 procentpoint, og at presset på kronen aftager, så forskellen mellem den danske rente og ECB s rente gradvist kan mindskes fra 1,25 til 0,75 procentpoint. Samlet antages et fald i Nationalbankens udlånsrente på 1,25 procentpoint i løbet af 2009, hvilket vurderes at være i den forsigtige ende.

17 SIDE 15 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Udsigt til lavere renter I dag Om 6 12 mdr. Nationalbankens pengepolitiske rente 3,75 pct. 2,5 pct. ECB's pengepolitiske rente 2,50 pct. 1,75 pct. Rentespænd mellem Danmark og Eurozonen 1,25 procentpoint 0,75 procentpoint < DI's forudsætninger Den gennemsnitlige obligationsrente antages at falde fra fem pct. i 2008 til omkring 3,9 pct. i 2009, og 3,7 pct. i Det skyldes primært, at rentespændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer gradvist vurderes at blive mindsket fra de nuværende 2,7 procentpoint til omkring et procentpoint i Samtidig skønnes renten på statsobligationer at falde mærkbart i forhold til niveauet i 2008, hvilket skal ses i lyset af, at renten lige nu er omkring 0,7 procentpoint lavere end gennemsnittet for Finanslovaftalen for 2009 indebærer en ekspansiv finanspolitik. Finanseffekten, der måler bidraget til produktionen i økonomien fra ændringer i de offentlige udgifter, er opgjort til 0,4 pct. af BNP. I forhold til det fortsat historisk lave niveau for ledigheden er der tale om en meget ekspansiv finanspolitik. Finanspolitikken er lempelig i forhold til niveauet for ledigheden Finanspolitikken er meget lempelig i 2009 Pct. af BNP pr ledige 0,6 0,5 < Finansministeriet og DI-beregninger 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,

18 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 16 Så længe ledigheden er væsentligt under det strukturelle niveau, og der er uro omkring kronen, vurderes der ikke at være plads til yderligere finanspolitiske lempelser. Først når ledigheden kommer i nærheden af det strukturelle niveau, og der er udsigt til fortsatte væsentlige stigninger i ledigheden, vil det være hensigtsmæssigts med yderligere finanspolitiske lempelser. Med udgangspunkt i hovedforløbet i DI s prognose vurderes det tidligst at kunne blive relevant sidst i Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT.

19 SIDE 17 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder DI prognose januar 09 Recession på Danmarks vigtigste eksportmarkeder AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, CHEFØKONOM KLAUS RASMUSSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, Den markante opbremsning i verdensøkonomien er den væsentligste årsag til, at Danmark får en betydelig negativ vækst i Økonomisk tilbagegang på alle Danmarks primære eksportmarkeder betyder, at vi i år vil opleve det største tilbageslag i dansk eksport siden anden verdenskrig. Dansk økonomi er stærkt afhængig af verdensøkonomien. I 2009 forventes alle Danmarks vigtigste eksportmarkeder at opleve et økonomisk tilbageslag. Derfor bliver 2009 også et hårdt år for dansk økonomi. USA er drivkraften i verdensøkonomien, ikke mindst for Europa, hvor væksten de senere år især har været afhængig af eksporten. Væksten i USA og store dele af Europa har været aftagende siden 2007, men den tiltagende finanskrise har fra efteråret 2008 kraftigt forstærket og forlænget den økonomiske nedgang. Prognose for verdensøkonomien i BNPvægt Eksportvægt Pct. Pct. Procentvis realvækst i BNP USA 28,5 7,0 1,4-0,9 1,6 Euroområdet 28,0 42,7 1,1-1,0 0,8 Tyskland 6,9 18,3 1,5-2,2-0,2 Sverige 0,9 16,1 0,8-0,9 1,9 Storbritannien 5,8 8,7 0,8-1,1 0,9 Japan 9,0 2,1 0,5-0,1 0,6 Emerging Asien 11,9 2,9 7,9 6,8 8,0 Kina 6,8 1,9 9,5 8,0 9,2 Indien 2,3 0,4 7,0 7,3 8,3 Central- og Østeuropa 2,8 7,0 4,2 1,8 3,9 Rusland 2,7 2,1 6,5 2,3 5,6 Brasilien 2,7 0,4 5,3 3,0 4,5 < OECD, IFO, KI, SSB, BOF og DI-beregninger Verden, BNP-vægtet 100 2,3 0,5 2,3 Verden, handelsvægtet 100 1,7-0,5 1,5 Procentvis realvækst Dansk eksportmarkedsvækst 2,7-4,6 2,3 Dansk eksport af varer og tjenester 2,9-3,6 0,9

20 DI prognose januar 09 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder SIDE 18 Store nedjusteringer i forhold til for blot få måneder siden Med udgangspunkt i den seneste prognose fra OECD samt de nyeste prognoser for vores nabolande ventes således markant lavere vækst i verdensøkonomien end for blot få måneder siden. BNP-væksten i verden skønnes nu til 0,5 pct. i 2009 sammenlignet med 3,2 pct. i DI s prognose fra juni Nedgangen gør sig særligt gældende på de store markeder for dansk eksport. Ved at sammenveje den økonomiske vækst i Danmarks aftagerlande med disse landes betydning for dansk eksport fås et mål for, hvordan dansk eksport forventes at blive berørt af den internationale afmatning (den såkaldte handelsvægtede BNP-vækst). Den handelsvægtede BNPvækst i verden var 3,7 pct. i 2007, men forventes at blive reduceret markant til 1,7 pct. i 2008 og -0,5 pct. i Udsigt til meget svag eksportmarkedsvækst og historisk fald i eksporten De dårligere udsigter i Danmarks aftagerlande indebærer, at der i 2009 ventes et historisk fald i efterspørgslen4 på eksportmarkederne på 4,6 pct. Eksporten falder stort set i takt med nedgangen i den internationale efterspørgsel. I 2009 ventes en tilbagegang i eksporten af varer og tjenester på 3,6 pct., hvilket er det største fald siden anden verdenskrig. Tilbagegangen i eksporten skal blandt andet ses i lyset af, at dansk konkurrenceevne er svækket væsentligt på grund af kursfald i den svenske og den norske krone, i britiske pund samt amerikanske dollar. Samtidig er den danske lønstigningstakt fortsat væsentlig højere end i de lande, som vi har en fast valutakurs i forhold til. Faldet i eksporten er den klart vigtigste årsag til, at vækstudsigterne for dansk økonomi ser så dystre ud for Udsigt til vækst i 2009 på -0,9 pct. i USA USA Efter nogle år med stor økonomisk fremgang ventes væksten at være aftaget til 1,4 pct. i Nedgangen er blevet forstærket betydeligt af finanskrisen, og de seneste vurderinger tyder på, at væksten vil blive -0,9 pct. i 2009 efterfulgt af et moderat opsving i Det skal understreges, at der hersker usædvanlig stor usikkerhed om vækstudsigterne. Uroen på finansmarkederne, vendingen på boligmarkedet, og frem til sommeren kraftigt stigende energipriser, har påvirket amerikansk økonomi i negativ retning. Omvendt har den lave dollarkurs samt rentenedsættelser og lempelser i finanspolitikken formået at understøtte såvel eksporten som det private forbrug. Men flere faktorer peger i retning af, at amerikansk økonomi er betydeligt svækket, og at tilbageslaget kan 4 Målt ved eksportsmarkedernes vækst i importen af industriprodukter.