Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 5

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 5 Dato: 17. februar 2014 Side 1/2 AARHUS UNIVERSITET Sagsfremstilling Møde den: 20. februar 2014 Møde: Møde i Talentbåndet Punktejer: Lise Wogensen Bach Eventuel gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Ansvarlig forskningspraksis Resumé Talentbåndet har september 2013 sendt en debatoplæg om ansvarlig forskningspraksis i høring på hovedområderne og i de tværgående fora. Høringssvarene er samlet til mødet, som udgangspunkt for Talentbåndets videre arbejde med blandt andet udformning af en AU politik for ansvarlig forskningspraksis. Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet: drøfter vedlagte høringssvar godkender, at der med afsæt i høringssvarene udformes et udkast til en AU politik for ansvarlig forskningspraksis og et forslag til en procedure på AU om undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning godkender, at der i regi af ph.d.-kursusgruppen udformes et forslag til et ph.d.-kursus i ansvarlig forskningspraksis anmoder Uddannelsesbåndet om at sætte fokus på ansvarlig forskningspraksis på bachelor og kandidatniveauet jf. høringssvarene om uddannelse opfordrer til, at de hovedområdespecifikke arbejdsgrupper udveksler erfaringer på tværs Sagsfremstilling Talentbåndets debatoplæg om ansvarlig forskningspraksis har været i høring på hovedområder og i de tværgående fora. Debatoplægget omfatter følgende emner: 1. Etablering af en fælles klar AU politik for forskningsintegritet 2. Etablering af tydelige og præcise fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis 3. Obligatorisk undervisning på alle niveauer 4. Etablering af effektiv og retfærdig procedure ved undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning Af de vedlagte høringssvar fremgår det blandt andet, at der er: stor opbakning til en synlig AU politik om ansvarlig forskningspraksis tilpasset nationale og internationale retningslinjer generelle standarder som eksempelvis medforfatterskaber, samarbejder med industri mv. er centrale på tværs af hovedområderne ønske om fagspecifikke standarder, som fortsat drøftes på hovedområderne

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 6 Dato: 17. februar 2014 Side 2/2 AARHUS UNIVERSITET bred tilslutning til obligatorisk undervisning på alle niveauer tilslutning til et beredskab på AU, hvis der er mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og generelt set opbakning til en uvildig rådgiverfunktion Det foreslås, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe med Lise Wogensen Bach i spidsen og med juridisk ekspertise, som får til opgave at udarbejde et forslag til en AU politik til mødet i Talentbåndet til april sammen med et forslag til procedure ved mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og en uvildig rådgiver funktion på AU. De to forslag sendes herefter i en høring på hovedområder og fora i løbet af maj måned parallelt med, at hovedområderne fortsætter drøftelserne om fagspecifikke standarder og umiddelbart efter, at den nationale arbejdsgruppe forventes at sende et udkast til et nationalt kodeks i høring. Sagsbehandler Rebekka Sylvest Tidsfrist Bilag Talentbåndets debatoplæg Oversigt over høringssvar Høringssvar Udkast til nationalt code-of-conduct

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 7 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 1 UASARH DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AARHUS UNIVERSITET Talentbåndet

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 8 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 2 INDHOLD Baggrund...3 1. Etablering af en fælles klar AU politik for forskningsintegritet...4 2. Etablering af tydelige og præcise fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis...5 3. Obligatorisk undervisning på alle niveauer i ansvarlig forskningspraksis....6 4 og 5. Etablering af effektiv og retfærdig procedure ved undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning...7

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 9 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 3 Baggrund Forskning, forskningsbaserede uddannelser og rådgivning er overalt i verden af central og stigende betydning for udvikling af samfundenes velstand og velfærd. Dette afspejles i store investeringer i forskning og uddannelse og en hidtil uset stor produktion af forskningsresultater. Dette foregår i en stadig mere kompliceret og krævende interdisciplinær og internationaliseret forskningsverden. Med den øgede forskningsaktivitet er det blevet tydeligere, at der desværre også forekommer brud på ansvarlig forskningspraksis i et ikke uvæsentligt omfang til stor skade for forskningens troværdighed, den enkelte forskningsinstitution og samfundet som helhed. I de senere år er der fremkommet flere internationale retningslinjer og anbefalinger, der kan hjælpe forskningsinstitutionerne med at sikre forskningens troværdighed gennem en systematisk og samlet indsats. Det drejer sig blandt andet om følgende dokumenter: Singapore Statement on Research Integrity European Science Foundation & All European Academies (ESF, ALLEA): The European Code of Conduct for Research Integrity InterAcademy Council: Responsible Conduct in the Global Research Enterprise. A Policy Report International Association of Universities: IAU-MCO Guidelines for an institutional Code of Ethics in Higher Education De internationale anbefalinger tilråder, at hver enkelt forskningsinstitution formulerer en sammenhængende indsats for integritet i forskningen, der skal indeholde følgende 5 elementer: 1. En klar politik for forskningsintegritet 2. Klare og detaljerede standarder for ansvarlig forskningspraksis 3. Uddannelse af alle forskere i ansvarlig forskningspraksis 4. Klare regler og procedurer for den lokale håndtering af mistanke om videnskabelig uredelighed og andre brud på ansvarlig forskningspraksis 5. Rådgivning i ansvarlig forskningspraksis Den internationale udvikling på området understreger behovet for, at Aarhus Universitet (AU) engagerer sig i disse bestræbelser for ikke at blive afskåret fra det internationale videnskabelige samfund. Der er således et behov for, at der på AU sker en opdatering og præcisering af retningslinjerne for ansvarlig forskningspraksis og for håndtering af mistanke om brud med denne, så de bliver bragt i overensstemmelse med internationale anbefalinger. Nationalt er der også sat et arbejde i gang på området i regi af Danske Universiteter og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 10 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 4 Målet er, at AU i 2014 bør have 1. En fælles politik for forskningsintegritet 2. Tydelige og præcise fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis 3. Obligatorisk uddannelse på alle niveauer i ansvarlig forskningspraksis 4. Hurtig, transparent og professionel sagsbehandling ved mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis. 5. En rådgiverfunktion i ansvarlig forskningspraksis Talentbåndet har med udgangspunkt i de internationale anbefalinger vedrørende politik, standarder, uddannelse, procedurer for undersøgelse af mistanke og rådgivning udarbejdet et debatoplæg, der skal være fundament til den fremadrettede diskussion på hovedområderne, de tværgående bånd og fora. Konklusionerne på debatoplægget er hovedområdernes og øvrige organers input til de fem indsatsområder. Svarene samles i Talentbåndet og vil indgå i udarbejdelsen af et udkast til fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis på AU, der skal forelægges universitetsledelsen i 2014. 1. Etablering af en fælles klar AU politik for forskningsintegritet Det er et mål for alle forskningsinstitutioner at have en forskningskultur på højeste niveau, som lever op til internationale retningslinjer for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis. Alle, der er involveret i forskning, skal efterleve de basale principper/ værdier, der ligger til grund for al forskning. Det drejer sig om principper/ værdier så som ærlighed, pålidelighed, objektivitet, upartiskhed, fairness, åben kommunikation, ansvarlig varetagelse af betroede resurser og ansvar for kommende generationer. Alle forskningsinstitutioner har pligt til at oplyse om og indskærpe, at disse basale principper/ værdier skal efterleves. Derudover er det forskningsinstitutionernes og forskernes fælles ansvar at anspore og udvikle den kritiske videnskabelige diskussion i forskningsmiljøerne - en diskussion der er en afgørende forudsætning for, at de basale principper/værdier kan bevares og udvikles Der er i dag især to internationale erklæringer om forskningsintegritet, som stadig flere forskningsinstitutioner tilslutter sig. Det drejer sig om: 1. Singapore Statement on Research Integrity 2. The European Code of Conduct for Research Integrity, European Science Foundation & All European Academies (ESF, ALLEA):

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 11 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 5 Singapore erklæringen fra 2010 er et internationalt forsøg på at udvikle fælles principper, definitioner og retningslinjer for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis på globalt plan. Singapore erklæringen vil i efteråret 2013 blive suppleret med en Montreal erklæring med anbefalinger til, hvordan man sikrer forskningsintegritet i forskningssamarbejder på tværs af lande, discipliner og sektorer. Den Europæiske kodeks for forskningsintegritet fra 2011 er udarbejdet af ERC (det Europæiske Forskningsråd) i et samarbejde med ALLEA (Sammenslutningen af Europæiske Videnskabsakademier). Dokumentet repræsenterer en enighed blandt ca. 30 europæiske lande om et overordnet sæt af principper for forskningsintegritet og indeholder derudover en række anbefalinger til retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og forslag til præcise procedurer når brud med ansvarlig forskningspraksis skal håndteres. Hovedområderne, tværgående bånd og fora skal med udgangspunkt i Singapore- og Montreal erklæringerne samt Den Europæiske kodeks (ESF) diskutere indholdet i erklæringerne og i deres tilbagemelding angive fordele og ulemper ved at AU tilslutter sig disse. 2. Etablering af tydelige og præcise fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis I forskningen tages der løbende stilling til en lang række spørgsmål om, hvordan forskningen rent faktisk skal gennemføres for at være i overensstemmelse med de basale principper/værdier. Alle, der medvirker til forskning, skal leve op til de forskellige videnskabsområders og fags almindeligt anerkendte normer og de regler, lovkrav og etiske krav forskningen er underlagt. Der findes såvel skrevne som uskrevne normer for dette inden for de forskellige videnskabsområder. På grund af forskningens komplekse natur er det umuligt, at give en udtømmende beskrivelse af, hvad ansvarlig forskningspraksis er i enhver situation. Men der er erfaringsmæssigt en række kritiske situationer, hvor forskrifter - Standarder for Ansvarlig Forskningspraksis - er nødvendige for at undgå konflikter og brud på god videnskabelig praksis. Håndhævelse af klare standarder for ansvarlig forskningspraksis på AU vil støtte den enkelte forsker og forskergruppe i at igangsætte, gennemføre og afslutte et forskningsprojekt gennemskueligt og troværdigt. Tydelighed omkring de forskningsetiske rammer og vilkår, inden for de forskellige videnskabsdiscipliner, vil desuden kunne hjælpe forskere og forskergrupper, der arbejder interdisciplinært, med at forstå og forholde sig til forskellige traditioner. Håndhævelse af klare standarder på AU vil derudover støtte forskere i internationale forskningssamarbejder, hvor der kan opstå usikkerhed om, hvilke standarder, der skal være gældende. Især hovedområderne skal diskutere og præcisere, hvilke standarder for ansvarlig forskningspraksis, der skal følges på deres område. For at opnå en bedre forståelse for ansvarlig forskningspraksis på

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 12 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 6 tværs af discipliner anmodes hovedområderne, tværgående bånd og fora om, at diskussionerne indeholder overvejelser om, hvilke af standarderne kan være fælles på tværs af faglige områder - også på tværs af hovedområder - og hvilke der er fagspecifikke. Emner, der skal diskuteres og gives forslag til standarder for, er: Professionelle etiske krav Indhentning af diverse tilladelser, hvis relevant Aftaler angående forskningssamarbejde Rettigheder til data, beskyttelse og opbevaring af data Interessekonflikter og afhængighedsforhold Publicering og forfatterskaber, herunder fordele og ulemper ved at AU samlet tilslutter sig Vancouver- reglerne for forfatterskaber. Patentering. Såfremt der er andre for fagområdet vigtige emner, skal de også diskuteres, og standarder skal defineres. Til inspiration kan AU Health s udkast til ansvarlig forskningspraksis evt. benyttes (Bilag 1) Derudover kan der henvises til UVVU s Vejledninger i God Videnskabelig Praksis og vejledninger fra forskningsrådene f.eks SSF s Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne Standarder for Ansvarlig Forskningspraksis, skal opfattes som minimumskrav. De skal drøftes løbende i den videnskabelige verden og vil udvikles i takt med introduktion af nye forskningsområder og metoder. Når forskere støder på problemer, hvor de skrevne standarder ikke umiddelbart giver brugbare anvisninger, forventes det, at forskerne selv finder ansvarlige løsninger ud fra de basale principper/værdier og gør opmærksom på deres overvejelser. 3. Obligatorisk undervisning på alle niveauer i ansvarlig forskningspraksis. Som en forudsætning for at modtage forskningsbevillinger stiller offentlige fonde i for eksempel USA i dag krav til forskningsinstitutioner om at dokumentere at undervisning i ansvarlig forskningspraksis finder sted. Det er ikke urealistisk at sådanne krav vil blive mere almindelige når offentlige og også private fonde i andre dele af verden uddeler forskningsbevillinger. Denne udvikling understreger behovet for at AU også på dette punkt styrker sin position. Målrettet undervisning i standarder for ansvarlig forskningspraksis har som formål At styrke en ansvarlig forskningskultur og et ansvarligt forskningsmiljø på AU. At sikre, at AU lever op til nationale såvel som internationale regler for ansvarlig forskningspraksis. At forebygge videnskabelig uredelighed og andre brud på ansvarlig forskningspraksis.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 13 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU 7 Det anbefales derfor, at der indføres uddannelse i ansvarlig forskningspraksis for studerende og forskningsmedarbejdere på AU. Hovedområderne, tværgående bånd og fora skal diskutere fordele og ulemper ved obligatorisk undervisning i ansvarlig forskningspraksis for studerende og forskere og hvorvidt denne undervisning kan være på tværs af hovedområder. Derudover skal det diskuteres, om det i det fremadrettede arbejde vil være hensigtsmæssigt at tilpasse obligatorisk undervisning til bachelorniveau, kandidatniveau, ph.d.- niveau, og post.doc/adjunkt niveau. 4 og 5. Etablering af effektiv og retfærdig procedure ved undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning. Tilfælde af videnskabelig uredelighed giver altid alvorlige og ofte langvarige skadevirkninger for de involverede forskere, forskergrupper, afdelinger, fakulteter, institutioner og potentielt også for det pågældende fagområde. Skadevirkningerne hænger delvist sammen med, at institutionerne i en vis udstrækning ikke har et beredskab til at håndtere sagerne effektivt og hurtigt og de således kan foregå upåagtet i flere år. Det er derfor nødvendigt, at forskningsinstitutionerne har klare regler og håndgribelige undersøgelses procedurer når der opstår mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis. Brud på ansvarlig forskningspraksis inddeles i: 1. Videnskabelig uredelighed (Research Misconduct; Research Dishonesty; Scientific Dishonesty). Internationalt bruges udtrykket: Research Misconduct. De centrale fænomener er Fabrikation, Falsifikation og Plagiering, forkortet FFP. 2. Andre brud på Ansvarlig Forskningspraksis. Internationalt bruges udtrykket: Questionable Conduct of Research. Det drejer sig om handlinger, der repræsenterer brud på ansvarlig forskningspraksis, men som ikke kan klassificeres som uredelighed. UVVU har tidligere brugt betegnelsen Afvigelser fra God Videnskabelig Praksis. Internationalt håndteres disse sager både på institutionsniveau og med etablering af nationale enheder så som Office of Research Integrity i USA, og Ombudsman für die Wissenschaft i Tyskland. Danmark og Norge har også centrale organer for undersøgelse af sådanne sager, henholdsvis og UVVU og Granskingsudvalget, men disse anerkendes for eksempel ikke af amerikanske myndigheder, når der er involveret midler fra for eksempel det amerikanske National Institute of Health (NIH) i forskning, der er under mistanke. European Research Council vil også stille krav om, at mistanke om uredelighed behandles lokalt, hvis der er ERC midler involveret i forskningen. Committe of Publication Ethics (COPE) har fornylig påpeget, at mange universiteter mangler et organ eller en person, der kan modtage henvendelser fra redaktører af videnskabelige tidsskrifter når mistanke om uredelighed er opstået under bedømmelse af artikler. Mistanke om uredelighed rejst gennem redaktionerne synes derfor, at unddrage sig undersøgelse.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 14 DEBATOPLÆG TIL ETABLERING AF FÆLLES RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG FORSKNINGSPRAKSIS VED AU Som følge heraf er det nødvendigt, at AU s nuværende regler til sikring af god videnskabelig praksis opdateres og at AU bliver oprustet til, at kunne afgøre om det ved mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis drejer sig om uredelighed, misforståelser, falske anklager eller andre brud på ansvarlig forskningspraksis. 8 Internationalt anbefales det, at etablere en fortrolig, professionel rådgivning i forskningsintegritet som en del af beredskabet mod uredelighed. En rådgiver i forskningsintegritet vil kunne hjælpe alle med at få oplysninger om gældende retningslinjer vedrørende ansvarlig forskningspraksis eller få gennemdrøftet eventuel mistanke om brud på forskningsintegriteten. Rådgivningen kan afværge unødige anmeldelser baseret på misforståelser. Rådgivningen kan også være nyttig i tvivlspørgsmål mellem forskergrupper og i forbindelse med internationalt samarbejde, hvor der fortsat kan være problemer på grund af visse forskelle mellem nationale definitioner og fremgangsmåder i tilfælde af mistanke om brud på integriteten. Herudover skal rådgiveren følge den nationale og internationale udvikling på hele området, og således være en antennefunktion, der sikrer, at forskningsinstitutionens politik, regler og procedurer løbende justeres efter de bedste internationale erfaringer og anvisninger. Hovedområderne, tværgående bånd og fora skal diskutere, hvilken model for undersøgelsesprocedure, der kan anbefales. Der opfordres til at diskutere mangler, fordele og ulemper ved den skitserede model i Bilag 2. I forlængelse heraf skal hovedområderne, tværgående bånd og fora diskutere, hvilken model for en uafhængig og fortrolig rådgiver funktion, der ønskes etableret. Der opfordres til blandt andet at diskutere spørgsmål om anonymitet, situation for den indklagede, situation for klager, om rådgiveren skal kunne foretage initiale undersøgelser og vigtigheden af uafhængighed.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 15 Bilag 2: Forslag til procedure og rådgiverfunktion Etablering af Enhed for Forskningsintegritet på AU Forskerverdenen bliver stadig mere kompliceret, internationaliseret og interdisciplinær, og der er behov for at tilpasse det eksisterende regelsæt til sikring af god videnskabelig praksis ved AU (Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000 til sikring af god videnskabelig praksis) til en ny virkelighed. Der er behov for en samlet og koordineret indsats på AU mellem alle hovedområder med henblik på at udarbejde en model og en fælles ramme for håndtering af brud med ansvarlig forskningspraksis på AU og rådgivning i ansvarlig forskningspraksis Som debatoplæg foreslår Talentbåndet at der på AU oprettes en ny enhed: Enheden for Forskningsintegritet (Office of Research Integrity (ORI), der skal bestå af to dele. 1. Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis (skal erstatte det nuværende praksisudvalg). 2. Rådgivergruppen for Ansvarlig Forskningspraksis, hvor der tilknyttes en særlig rådgiver for ansvarlig forskningspraksis fra hvert hovedområde. Enheden for Forskningsintegritet, AU Rådgivergruppen for Ansvarlig Forskningspraksis 4 rådgivere for forskningsintegritet. En fra hvert hovedområde HE BSS ST ARTS Udvalget for ansvarlig Forskningspraksis 4 medlemmer. 1 fra hvert hovedområde HE, BSS, ST ARTS Udvalget assisteres af 2 særligt kompetente forskere fra hvert hovedområde.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 16 Etablering af Enheden for Forskningsintegritet vil samlet styrke rådgivningen og den generelle viden om ansvarlig forskningspraksis på AU. Det vil også sikre, at universitetet kommer på højde med de internationale retningslinjer på området og vil kunne fremme AU s indflydelse i international sammenhæng. 4.4.1 Rådgivergruppen for Ansvarlig Forskningspraksis De fire rådgivere har en særlig forpligtelse til at fremme viden om ansvarlig forskningspraksis og forebyggelse af brud på ansvarlig forskningspraksis og videnskabelig uredelighed. De skal være personer med særlig stor indsigt i ansvarlig forskningspraksis, vil typisk have bred og lang forskererfaring, herunder erfaring med internationalt forskningssamarbejde og således besidde en høj faglig legitimitet. Rådgiverne skal samtidig skabe forståelse for de forskellige forskningsdiscipliners særlige forhold, hvilket er vigtigt i forbindelse med rådgivning af forskere og forskergrupper, der deltager i interdisciplinære forskningssamarbejder. Rådgivergruppens opgave er således: a. At holde sig orienteret om gældende standarder og retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og medvirke til at sikre, at ansvarlig forskningspraksis etableres og vedligeholdes på højt internationalt niveau, blandt andet gennem bidrag til undervisning af forskere på hovedområderne. b. At stå til rådighed for uafhængig og fortrolig rådgivning af alle personer med tilknytning til AU, herunder også forskergrupper, der har spørgsmål til retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis, eller er i tvivl, om standarder og retningslinjer for ansvarlig praksis overholdes. Alle med tilknytning til det enkelte hovedområde har mulighed for, at søge fortrolig og professionel rådgivning hos rådgiveren i alle spørgsmål om udførelse af ansvarlig forskningspraksis. Hvis henvendelsen drejer sig om en mistanke om uredelighed, der ikke kan afkræftes, skal rådgiveren give anbefaling om, at sagen indberettes for Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis, af den person, der har søgt rådgivning. Overvejelser vedrørende afgrænsning af rådgiverens kompetenceområde, ansvar og opgaver, og faglige og personlige kvalifikationer, skal beskrives mere udførligt i forbindelse med udarbejdelse af et kommissorium. Herunder skal det overvejes, hvordan procedurer for udpegning af de fire rådgivere kan understrege deres uafhængighed og hvordan uafhængighed i deres virke kan sikres. Derudover skal det afklares, hvorvidt rådgiveren i rådgiversituationen er underlagt tavshedspligt i

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 17 henhold til Forvaltningsloven 27 og Straffelovens 152 og om hvorvidt en indberetningspligt i særtilfælde ligger over en evt. tavshedspligt. 4.4.2 Udvalget for ansvarlig forskningspraksis Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis tænkes, at erstatte Praksisudvalget og vil signalere fornyet fokus på betydningen af, at fremme og videreudvikle ansvarlig forskningspraksis ved universitetet. Det er ønskeligt, at Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis får et større ansvarsområde end det nuværende praksisudvalg, idet udvalget ud over enkeltsager også bør være et organ for opdatering om international praksis, en opgave som udvalget samarbejder med rådgivergruppen om. Det forventes at den hidtidige betjening af Praksisudvalget overføres uændret til det nye Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis. Til udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis udpeges et medlem fra hvert hovedområde. Udvalget assisteres i den enkelte sagsbehandling af 2 kompetente senior forskere fra det hovedområde hvor mistanken om uredelighed er rejst. Medlemmerne skal være personer med en bred og lang forskererfaring, en særlig stor indsigt i ansvarlig forskningspraksis og stor erfaring med internationalt forskningssamarbejde. Udvalgets lille størrelse sikrer, at udvalget hurtigt kan sammenkaldes. Tilført specifik fagekspertise til behandling af de enkelte sager, sikres der mulighed for hurtig og ansvarlig behandling af forhold, der bringes for udvalget eller rejses af udvalget selv. Det skal overvejes, hvordan procedurer for udpegning af medlemmer til udvalget, dets formand og de tilknyttede, skiftende, specifikke fageksperter kan understrege udvalgets uafhængighed, og hvordan uafhængighed i udvalgets virke kan sikres. 4.4.3 Procedurer Enhver, der er i tvivl om, hvordan retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis fortolkes, eller har mistanke om, at der er sket brud på ansvarlig forskningspraksis, kan henvende sig til hovedområdets rådgiver for at opnå rådgivning. Hvis rådgiveren i et samtaleforløb finder, at mistanken er berettiget, skal rådgiveren anbefale, at sagen rejses for Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis, af den som har rejst mistanken. Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis tager efterfølgende stilling til om sagen skal behandles, afvises eller sendes videre til UVVU. Det fastholdes, at AU selv kan undersøge og føre en sag om videnskabelig uredelighed til ende og dermed er i stand til, at sikre forskningens integritet på egen institution. Hvad enten AU selv afgør

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 18 sager om uredelighed, eller dette sker i UVVU, har AU et ansvar for, at den videnskabelige litteratur korrigeres. I nogle tilfælde kan det desuden være nødvendigt, at undersøge en forskers samlede produktion. Dette kan UVVU ikke tage sig af, da der ikke er tale om begrundet mistanke for hver enkelt publikation, hvorfor AU i givet fald selv skal være ansvarlig for gennemførelse af undersøgelsen. Enkel skitsering af model til håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis på AU. Medarbejder Medarbejder Rådgiver for Ansvarlig Forskningspraksis Rådgivning Udvalget For Ansvarlig Forskningspraksis Formel undersøgelse Afvises (ubegrundet) Behandles (kendelse) Sendes til UVVU

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 19 AARHUS UNIVERSITET ARTS Modtager: Talentbåndet Vedr. Debatoplægget til etablering af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis Talentbåndets debatoplæg til etablering af Fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet har været til drøftelse i Akademisk Råd samt institutternes forskningsudvalg på Arts. På baggrund af høringsvarerne er skrevet et samlet svar. Overordnet kan Arts tilslutte sig intentionerne i papiret og hilser det velkomment, at AU som institution udformer fælles CoC for ansvarlig forskningspraksis. Ad 1) Etablering af en fælles klar AU politik for forskningsintegritet Arts anerkender, at der er behov for såvel en fælles politik som fagnære standarder for god videnskabelig praksis. Arts billiger, at AU tilslutter sig de meget overordnede principper, som de to nævnte internationale erklæringer; Singapore Statement samt the European Code of Conduct for Research Integrity er forbilledlige eksempler på. Lotte Holm Arts Dekansekretariat Faculty of Arts Dato: 6. Januar 2014 Mobiltlf.: 21342914 E-mail: lho@adm.au.dk Side 1/2 Ad 2) Etablering af tydelige og præcise fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis Arts tilslutter sig det hensigtsmæssige i, at der udarbejdes overordnede fagspecifikke standarder for ansvarlig forskningspraksis. Arts forventer i foråret 2014, i regi af en endnu ikke nedsat arbejdsgruppe og med inddragelse af Akademisk Råd og institutternes forskningsudvalg at arbejde videre med et udkast hertil. Det vil i dette arbejde være væsentligt at anerkende såvel de steder, hvor der er et fællesskab med de øvrige hovedområder, samt de fælles udfordringer og forskelligartetheden inden for Arts mange fag- og forskningstraditioner. Ad 3) Obligatorisk undervisning på alle niveauer i ansvarlig forskningspraksis Arts er enig i, at det bør være en del af enhver universitetsuddannelse, at studerende bliver gjort bekendt med god videnskabelig praksis, både ift. etiske principper, god forskningspraksis, behandling af data og informanter og udfordringer som plagiering, samarbejde med eksterne parter etc. Der er oprettet et professorat i anvendt etik på fakultetet, bl.a. med henblik på en sikring af bl.a. forskningsbaseret undervisning i netop disse temaer. Dekansekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Tlf.: 87161908 Fax: 87150201 E-mail: arts@au.dk http://arts.au.dk

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 20 AARHUS UNIVERSITET ARTS Det synes relativt simpelt og hensigtsmæssigt, at undervisning på BA og KA-niveau i ansvarlig forskningspraksis inddrages i den undervisning, der allerede finder sted på uddannelserne. Studienævnene er endnu ikke konsulteret, men bør inddrages i yderligere diskussioner af hvordan eventuel undervisning i forskningspraksis på BA- og KA-niveau bedst integreres. Side 2/2 På ph.d.-niveau er det essentielt, at der undervises i forskningsetik og videnskabelig praksis. Arts vil fra foråret 2014 udbyde et sådan kursus til alle nye ph.d.-studerende, give det status af obligatorisk og dermed fast tilbagevendende kursus (3 ECTS). I øvrigt mener Arts, at et sådan kursus bør udbydes på tværs af AU s ph.d.-skoler som et obligatorisk element i forskeruddannelsen på AU. Ad 4 og 5) Etablering af effektiv og retfærdig procedure ved undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning Arts støtter forslaget om, at AU sikrer et organisatorisk beredskab, der kan træde til efter behov. Den foreslåede procedure virker som den enkleste og mindst bureaukratiske måde at opfylde det nu uomgængelige krav om, at universitetet har en sådan procedure på plads. Det ligger i umiddelbart forlængelse af det nuværende praksisudvalg, men får nu et klarere beslutningsgrundlag. Vi vil gerne tilskynde, at det nye udvalg, så vidt muligt, bygger videre på erfaringerne i det nuværende praksisudvalg, så viden ikke går tabt, men opnåede erfaringer kommer det nye udvalg til gode. Det hilses velkomment, at udvalget er uafhængigt, dog efterlyses en nærmere afklaring af, hvad uafhængighed betyder, som det nævnes ift. udpegning af medlemmer til udvalget (bilag 2). Menes uafhængigt af faglige/personlige/ledelsesmæssige/øvrige interesser? Samtidig bør det drøftes hvem der får kompetencen til at indstille/udpege medlemmer til udvalget. Det anses for vigtigt, at der etableres en særskilt mulighed for rådgivning uafhængigt af selve behandlingen af klager. Der er her en række udestående spørgsmål om anonymitet og tavshedspligt, som kræver en nærmere afklaring. Samtidig bør det være en selvfølge, at procedurerne løbende justeres i lyset af erfaringer her og på andre universiteter. Arts ønsker en nærmere afklaring af ressource behovet for medlemmerne af det rådgivende udvalg. Det må antages at ressourceindsatsen/behovet vil variere fra HO til HO. Desuden ønskes en evaluering at indgå i planerne fx efter de første tre år. Konklusion Arts tilslutter sig, at der laves brede institutionsretningslinjer, som kan følges op af mere fagnære retningslinjer. Det anses for væsentligt, at udvalget og retningslinjerne beskæftiger sig med nogle af de mest presserende problemstillinger på vores område; eksempelvis udfordringer ift. plagiering. Med venlig hilsen Anne Marie Pahuus Prodekan for forskning

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 21 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Til Universitetsledelsen Notat Høringssvar vedr. Debatoplæg til etablering af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet BSS takker for høringsmuligheden over Debatoplæg til etablering af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet, som er modtaget i høring den 3. september 2013. Talentbåndets debatoplæg har været sendt til alle medarbejdere på BSS til drøftelse i institutfora og i FSU. De indkomne bemærkninger er efterfølgende sendt til en arbejdsgruppe under Akademisk Råd. Arbejdsgruppens udkast til BSS høringssvar blev behandlet og tiltrådt på Akademisk Råds møde den 17. december 2013. Trine Bjerregaard Larsen Date: 20. december 2013 Side 1/3 Akademisk Råds bemærkninger Overodnet blev Talentbåndets forslag vedrørende etablering af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet generelt positivt modtaget, herunder forslagene om tilslutning til de forskellige internationale erklæringer. Mht. forslag om udarbejdelse af tydelige og præcise standarder sås ingen umiddelbare ulemper, da specifikke regler af relevans for nogle fag (f.eks. håndtering af forsøgsdyr) ikke i sig selv skønnes at medføre ulemper for fag, hvor disse regler ikke er relevante. Dog blev det frarådet, at sådanne standarder medfører unødigt komplekse regelsæt med heraf følgende forøgelse af medarbejdernes administrative byrder. Forslaget om obligatorisk undervisning blev overvejende positivt modtaget, såfremt der her tages hensyn til de store indbyrdes forskelle fagområderne imellem. Det foreslås derfor decentrale løsninger. Man kan her tænke sig, at de enkelte institutter pålægges at udarbejde konkrete argumenterede forslag til, hvordan man vil varetage undervisningen i ansvarlig forskningspraksis. Man kunne i denne forbindelse overveje, at disse forslag vurderes af det foreslåede rådgivende udvalg i ansvarlig forskningspraksis. Forslaget om en Enhed for Forskningsintegritet bestående af hhv. en rådgivergruppe og et udvalg for ansvarlig forskningspraksis blev overvejende positivt modtaget. Den rådgivende gruppe foreslås endvidere en mere udadvendt, proaktiv rolle med fortolkende og formidlende funktioner. Dog finder et enkelt institut, at et enkelt system i stil med det eksisterende vil være fyldestgørende. I processen med udarbejdelse af retningslinjer bør eventuelle kommende nationale retningslinjer, herunder vedrørende UVVU, tænkes ind for at undgå unødige efterfølgende revisioner.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 22 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Ovenstående bemærkninger er uddybet i arbejdsgruppens udkast til BSS høringssvar (vedlagt som bilag). Side 2/3 Supplerende bemærkninger Udover Akademisk Råds svar ønsker BSS at bemærke følgende: Generelt BSS tilslutter sig nødvendigheden af, at der udarbejdes fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet. BSS ønsker ligeledes at understrege vigtigheden af kravet om maksimal transparens i alle faser af forskningsprocessen som et centralt kriterium i de fælles retningslinjer. Endvidere ønsker BSS at understrege, at det løbende arbejde med sikring af ansvarlig forskningspraksis skal forankres hos de personaleansvarlige i de faglige miljøer in casu; institutternes ledelser og i sidste ende dekanen. Eksistensen af en AUrådgivergruppe og et AU-udvalg for ansvarlig forskningspraksis må ikke føre til at de faglige ledelser frasiger sig dele af personaleansvaret. Specifikt Vedr. tilslutning til Vancouver-reglerne om forfatterskab Vancouver-reglerne/-principperne er konsolideret i et ganske detaljeret og langt dokument. Det foreslås, at AU i stedet for at tilslutte sig Vancouver-reglerne udarbejder sine egne generelle retningslinjer i kort med henblik på at sikre integritet i forbindelse med publikation. F.eks. kunne AU med afsæt i ICMJE-anbefalingerne (august 2013, p. 2) ganske enkelt formulere følgende (se http://www.icmje.org/ icmje-recommendations.pdf). Authorship is based on the following 4 criteria: 1. Substantial contributions to the conception or design of the work; or the acquisition, analysis, or interpretation of data for the work; AND 2. Drafting the work or revising it critically for important intellectual content; AND 3. Final approval of the version to be published; AND 4. Agreement to be accountable for all aspects of the work in ensuring that questions related to the accuracy or integrity of any part of the work are appropriately investigated and resolved. In addition to being accountable for the parts of the work he or she has done, an author should be able to identify which co-authors are responsible for specific other parts of the work. In addition, authors should have confidence in the integrity of the contributions of their coauthors. All those designated as authors should meet all four criteria for authorship, and all who meet the four criteria should be identified as authors. Those who do not meet all four criteria should be acknowledged see Section II.A.3 below. These authorship criteria are intended to reserve the status of authorship for those who deserve credit and can take responsibility for the work. The criteria are not intended for use as a means to disqualify colleagues from authorship who otherwise meet authorship criteria by denying them the opportunity to meet criterion #s 2 or 3. Therefore, all individuals who meet the first criterion should have the opportunity to participate in the review, drafting, and final approval of the manuscript.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 23 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Som yderligere forklaring vedr. forfatteransvarlighed kunne tilføjes følgende: Side 3/3 As with citations, author listings establish accountability as well as credit. When a paper is found to contain errors, whether caused by mistakes or deceit, authors might wish to disavow responsibility, saying that they were not involved in the part of the paper containing the errors or that they had very little to do with the paper in general. However, an author who is willing to take credit for a paper must also bear responsibility for its contents. Thus, unless a footnote or the text of the paper explicitly assigns responsibility for different parts of the paper to different authors, the authors whose names appear on a paper must share responsibility for all of it." National Academy of Sciences, National Academy of Engineering and Institute of Medicine (Committee on Science, Engineering and Public Policy), On Being a Scientist: Responsible Conduct in Research, 2nd ed., The National Academy Press, Washington DC, 1995, pp. 14-5 (http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=4917&page=r1) Vedr. forslag om udarbejdelse af tydelige og præcise standarder Specifikke regler af relevans for nogle fag (f.eks. regler vedr. håndtering af forsøgsdyr eller forsøgsdeltagere) bør, på trods af at de ikke skønnes at medføre ulemper for fag, hvor disse regler ikke er relevante på nuværende tidspunkt, ikke indgå i de fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet. Fagspecifikke regler bør derfor kun indgå i de enkelte hovedområders retningslinjer. Vedr. obligatorisk undervisning BSS ønsker at bemærke, at eksemplerne på tvivlsom forskningspraksis desværre ikke begrænser sig til studerende og yngre, uerfarne forskere. Derfor skal mere seniore forskere inddrages i de undervisningsaktiviteter, der foreslås (inkl. de dele hvortil ordet obligatorisk knyttes). Vedr. håndtering af data BSS bemærker, at muligheden for verifikation, replikation og falsifikation af forskningsresultater er helt central for det omgivende samfunds tillid til forskningens integritet. Dette bør afspejles klart i AUs generelle retningslinier for ansvarlig forskningspraksis og navnlig i den del, der vedrører opbevaring og adgang til data. Vedlagt: Akademisk Råds udkast til BSS høringssvar.

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 24 Dato: 16-11-2013 Udkast til høringssvar fra Akademisk Råd, BSS, vedr. Debatoplæg til etablering af fælles retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Akademisk Råd (AR) ved Business and Social Sciences (BSS) nedsatte en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer: Prof. Bobby Zachariae (Psykologisk Institut) (formand); Prof. Jens Blom-Hansen (Institut for Statskundskab); Prof. Palle Bo Madsen (Juridisk Institut); Adjunkt Dan Mønster (Institut for Økonomi) og Lektor Birte Asmuß (Institut for Erhvervskommunikation). Kommissorium: Arbejdsgruppens opgave bestod i efter d. 1. november, 2013, hvor der var frist for høringsbidrag fra institutterne, at udarbejde et udkast til et samlet BSS høringssvar til drøftelse i Akademisk Råd den 17. december 2013 (og snarest derefter i hhv. fakultetsledelse og dekanat). Deadline for arbejdsgruppens udkast til høringssvar var primo december (uge 49). Arbejdsproces: Arbejdsgruppen afholdt et møde d. 7. november mhp at diskutere de i forslaget opstillede diskussionspunkter og gennemgå institutternes høringssvar i fht disse. På tidspunktet for arbejdsgruppens møde forelå der kun høringssvar fra Psykologi, FSU og Institut for Erhvervskommunikation, samt en kort bemærkning fra Institut for Økonomi. BADM og AU Herning tog forslaget til efterretning. På baggrund af drøftelserne på mødet udarbejdede formanden et første udkast til høringssvar, som blev udsendt til arbejdsgruppens medlemmer til kommentering. Svar fra Juridisk Institut blev modtaget d. 14. november og har således ikke været diskuteret på mødet, men er indarbejdet i det sidste udkast. Intet høringssvar er modtaget fra Statskundskab. 1) Fordele og ulemper ved etablering af en fælles klar AU politik for forskningsintegritet med tilslutning til Singapore-erklæringen og European Code of Conduct. Overordnet blev der såvel blandt arbejdsgruppens medlemmer som i høringssvarene fra de enkelte institutter givet udtryk for, at emnet er vigtigt. Forslaget ses som et naturligt svar på den internationale tendens til øgede krav fra tidsskrifter, akkrediteringsinstitutioner og bevilgende institutioner og fonde til forskningsinstitutioner om formaliserede standarder og procedurer mhp god videnskabelig praksis. Historisk afspejler forslaget en bevægelse i retning af en stadig bredere og mere detaljeret forståelse af forskningsintegritet, som rækker udover decideret forsætlige brud på videnskabsetiske retningslinjer. Diskussionerne i arbejdsgruppen viste, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere en skelnen mellem forskellige grader af videnskabelig uredelighed og videnskab af dårlig kvalitet. Der var i arbejdsgruppen enighed om, at krav om maksimal transparens i alle faser af forskningsprocessen vil være et centralt kriterium. Hverken i arbejdsgruppen eller i høringssvarene fra institutterne blev der givet udtryk for forbehold for forslaget om, at AU tilslutter sig de to overordnede erklæringer. AR, BSS, Udkast til høringssvar Side 1

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 25 2) Etablering af tydelige og præcise standarder for ansvarlig forskningspraksis: 2a) Hvilke skal gælde på tværs af hovedområder og hvilke skal være fagspecifikke, herunder 2b) skal AU tilslutte sig Vancouver-reglerne? 2a) I forbindelse med spørgsmålet om udarbejdelse af standarder var der i arbejdsgruppen enighed om at påpege den store variation i forskningstraditioner, som eksisterer indenfor BSS, spændende fra regulære biomedicinske eksperimenter med menneskelige forsøgsdeltagere foretaget af forskerteams (f.eks. sundhedspsykologi) over empiriske studier af sociale praksisser (f.eks. Institut for Erhvervskommunikation, Statskundskab) til teoretisk forskning udført af enkeltpersoner (f.eks. jura). Mens det således er klart, at nogle regler (f.eks. vedrørende etisk ansvarlig håndtering af forsøgspersoner eller forsøgsdyr) ikke er relevant for alle fag eller forskere ved BSS, var der i arbejdsgruppen samtidig enighed om, at relevansen af standarder på tværs af hovedområder fremmes af den stigende tendens til tværvidenskabeligt samarbejde både indenfor BSS og med andre hovedområder, og af tendensen til, at der også indenfor de enkelte fag anvendes stadig flere forskellige forskningsmetoder, f.eks. laboratoriebaserede undersøgelser på Institut for Økonomi. Endvidere skønnes et bredt regelsæt for hele universitetet ikke at medføre ulemper på de fag, hvor dele af regelsættet ikke er relevant. Eksempelvis: selvom regler vedrørende behandling af forsøgsdyr eller forsøgsdeltagere ikke synes særligt relevante for nogle fag, antages eksistensen af sådanne regler ikke i sig selv at begrænse eller besværliggøre forskningspraksis for forskere, for hvilke et sådant regelsæt ikke er relevant. Arbejdsgruppen var endvidere enig om, at der i forbindelse med udarbejdelse af standarder og overvågning af overholdelsen af disse bør tilstræbes en så enkel administrativ model som muligt. I denne forbindelse bør AU sikre, at det bliver muligt at overholde såvel krav om opbevaring af data som lovgivning om personfølsomme oplysninger på en for forskerne så administrativt enkel måde som muligt, eksempelvis ved at tilbyde krypterede drev på serverne. Institutterne: Kun FSU og Institut for Erhvervskommunikation havde diskuteret det overordnede spørgsmål om standarder for ansvarlig forskningspraksis. FSU noterede udfordringen i at tidsskrifter i stigende grad afviser publikation af resultater af projekter, hvor der ikke har foreligget institutionelle standarder. Endvidere bemærkedes en bekymring for, at standarder vil kunne tænkes at medføre omfattende administration og øget arbejdsmængde for de ansatte. Institut for Erhvervskommunikation bemærker, at der fra ministeriel side er planer om at udarbejde en code of conduct, hvilket kan tænkes at betyde, at et AU regelsæt inden længe vil skulle revideres. Juridisk Institut ønsker decentrale løsninger og anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer på hovedområdeniveau og på visse punkter med fagspecifikke retningslinjer, hvor der måtte være fagmæssige forskelle. 2b) Mht. det specifikke delspørgsmål hvorvidt AU skal tilslutte sig Vancouver-reglerne var der enighed i arbejdsgruppen om, at det både vil være ønskeligt og uproblematisk for AU at tilslutte sig disse overordnede minimumskrav. Selvom Vancouver-reglerne i udgangspunktet blev udviklet mhp at sikre integritet i forbindelse med publikation i én forskningstradition (sundhedsvidenskab), hvor flere forfattere per publikation er normen, er de overordnede regler mht responsibility, de- AR, BSS, Udkast til høringssvar Side 2

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 26 served og undeserved authorship, ghost authorship m.m. også relevante for publikationer med en enkelt forfatter. Institutterne: Kun ét institut (Institut for Erhvervskommunikation) havde kommenteret denne specifikke problemstilling og fandt, at reglerne virker meget detaljerede og derfor vanskelige at forholde sig til. 3) Obligatorisk undervisning på alle niveauer i ansvarlig forskningspraksis Fordele og ulemper ved obligatorisk undervisning, på tværs af hovedområder, og tilpasning til studietrin, PhD, postdoc/adjunkt-niveau? Mens arbejdsgruppens medlemmer overordnet bifaldt tanken om obligatorisk undervisning i ansvarlig forskningspraksis, blev det påpeget, at fælles krav til undervisning på tværs af alle områder og alle trin vedrørende alle aspekter af ansvarlig forskningspraksis ville være uhensigtsmæssige pga. den store variation fagområderne imellem. Eksempelvis: mens nogle studerende på visse fag allerede på bachelor-niveau indgår i forskningsaktiviteter, herunder eksperimentel og surveybaseret forskning, møder studerende på andre fag først forskningsprægede aktiviteter i forbindelse med specialet. Omvendt vil nogle aspekter af ansvarlig forskningspraksis, først og fremmest vedrørende ansvarlig publikationspraksis, have bred relevans for alle fagområder, om end i forskelligt omfang på forskellige trin i studiet og karrieren. Der var enighed i arbejdsgruppen om, at det derfor ville være hensigtsmæssigt at pålægge de enkelte fag at udarbejde konkrete argumenterede forslag til, hvordan man vil varetage undervisningen i ansvarlig forskningspraksis. Disse forslag kunne med fordel behandles og kommenteres af det foreslåede rådgivende udvalg, men dette vil kræve en specificering af dette udvalgs ansvarsområder og beføjelser (se punkt 4). Institutterne: Institut for Erhvervskommunikation bifaldt forslaget om obligatorisk undervisning, men mente, at det må være tilstrækkeligt, hvis det foregår på PhD-niveau. I en indkommen kommentar fra Institut for Statskundskab (ikke diskuteret i institutforum) blev det anført, at obligatorisk undervisning ikke var ønskelig, og at forskningsetik bør sortere under vejlederrollen. Psykologisk Institut pegede på, at der allerede bliver undervist i god forskningspraksis på bachelorniveau (Metode 1 og 2) og på PhD-niveau (Metode 3; Academic Writing, begge svarende til ½ ECTS). Psykologisk Institut foreslår, at god forskningspraksis bliver udbudt som modul på vejledningskurser for adjunkter og lektorer, ligesom det blev nævnt, at det ville være en god ide med et oplæg af medlemmer af det foreslåede rådgivende udvalg på opstartsmøde for nye PhD-studerende. Juridisk Institut stiller sig tvivlende overfor en alt for stor kursusbyrde og forestiller sig, at en implementering af elementer om ansvarlig forskningspraksis på bachelor og kandidatniveau vil være tilstrækkeligt, mens afholdelse af institutinterne forskningsseminarer vil være en fornuftig løsning på forskerniveau. AR, BSS, Udkast til høringssvar Side 3

Møde i Talentbåndet 20. februar 2014 27 4) Etablering af procedure ved undersøgelse af mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis og fortrolig rådgivning herunder adskillelse i uredelighed og andre brud (questionable conduct) fordele ulemper, herunder: Forslag til etablering af enhed for forskningsintegritet på AU bestående af to dele. I arbejdsgruppen var der principiel enighed om, at den foreslående dobbelte struktur med to adskilte udvalg: en rådgivergruppe og et udvalg for ansvarlig forskningspraksis, var en god ide. Udover at stille ekspertise til rådighed i forbindelse med konkrete henvendelser fra institutter og individuelle medarbejdere kan det rådgivende udvalg tiltænkes en mere proaktiv rolle mhp. at udarbejde forslag til standarder og mhp. fortolkning og formidling af udviklinger på området. I denne forbindelse kan det nævnes, at det er en stadig mere udbredt praksis blandt anerkendte videnskabelige tidsskrifter, at publicering forudsætter, at den pågældende undersøgelse har været bedømt af en relevant instans. Da de Videnskabsetiske Komiteer som regel kun bedømmer egentlige biomedicinske forsøg og sædvanligvis afviser at behandle spørgeskemabaserede undersøgelser, udgør dette et stigende problem for nogle forskere. Man kunne i sådanne tilfælde overveje at tildele det rådgivende udvalg en IRB (Institutional Review Board)-lignende funktion. Mht. det foreslåede Udvalg vedrørende Ansvarlig Forskningspraksis havde arbejdsgruppen forståelse for, at dette udvalg bliver adskilt fra det rådgivende udvalg. Da de erklæringer, som det foreslås at AU tilslutter sig, omfatter krav om at kendskab til brud på ansvarlig forskningspraksis anmeldes, bør det præciseres, hvilket af de to udvalg skal tildeles hvilke roller som instans, der skal forholde sig til forskellige typer af forespørgsler og anmeldelser. Der var i arbejdsgruppen stemning for, at udvalget vedrørende ansvarlig forskningspraksis, der bl.a. vil få til opgave at behandle konkrete klager/enkeltsager, får en jurist som formand. Det kunne endvidere være relevant at inddrage de hidtidige erfaringer fra det nuværende praksisudvalg. Institutterne: Institut for Økonomi bemærker, at det er vigtigt, at der sker en lokal forankring af de støttende udvalg, f.eks. til hjælp for forskere, der anvender forsøgspersoner. I en kommentar fra Institut for Statskundskab nævnes, at der i den foreslåede struktur bør være en pligt for den udpegede rådgiver at indberette klare og alvorlige brud på god forskningspraksis. På Psykologisk Institut blev forslaget om et rådgivende udvalg, der kan arbejde med retningslinjer for god forskning inkl. praktiske retningslinjer, f.eks. om opbevaring af data og hvornår skal man henvende sig til Videnskabsetisk Komite, modtaget positivt. I forbindelse med forslaget om udvalg for ansvarlig forskningspraksis blev det anset for en god ide med en instans før UVVU, hvor man kunne få afprøvet, om en indberetning kunne være relevant. På den anden side blev det fremhævet, at der ikke måtte være indskrænkninger i AU s medarbejderes rettigheder i fht at kunne indberette til UVVU. Det blev i denne forbindelse anført, at sagsbehandling bør foregå på et overordnet plan og at medlemmerne ikke må behandle sager fra eget institut pga. potentiel interessekonflikt. Nedlæggelse af Praksisudvalget blev modtaget positivt, da det ikke har været brugt meget og at det i højere grad har været HR, som har været inde over sagerne. Der spørges her til HR s fremtidige rolle i en kommende struktur. Juridisk Institut vurderer det positivt og nødvendigt, at der et organ som skal håndtere potentielle overtrædelser af retningslinjerne, men stiller sig tvivlende overfor etableringen af et større apparat, som det skitserede, og finder at et enkelt system i stil med det nuværende er tilfredsstillende og fyldestgørende. AR, BSS, Udkast til høringssvar Side 4