BSS høringssvar vedr. universitetsledelsens beslutningsforslag

Transkript

1 Til rektor BSS høringssvar vedr. universitetsledelsens beslutningsforslag Hermed fremsendes på fakultetsledelsens vegne høringssvar fra BSS. Universitetsledelsens beslutningsforslag har været sendt i bred høring ved BSS. Institutlederne har drøftet forslaget på lokale møder i institutforum, LSU mv., og FSU, studienævnene samt Akademisk Råd har ligeledes haft lejlighed til at drøfte forslaget. Der er desuden sket en skriftlig høring af FAMU, uden at der dog er indkommet bemærkninger. Høringssvaret nedenfor er struktureret, så det afspejler opbygningen af beslutningsforslaget. Svaret sammenfatter institutledernes opsummeringer af de lokale institutdrøftelser samt bidragene fra FSU, studienævnene og Akademisk Råd. Alle modtagne bidrag er vedhængt som bilag. SVEND HYLLEBERG Professor, Dean Date: 19 Septembre 2014 Mobile: SHylleberg@au.dk Web: lleberg@au.dk Sender's CVR no.: Page 1/6 Generelle bemærkninger Overordnet set er der bred opbakning til det udsendte beslutningsforslag. Nogle medarbejdere (Psykologi) påpeger, at mængden og tempoet i de tidligere forandringer på AU måske har været en af de væsentligste forhindringer for inddragelse af medarbejderne, og at det er en fejl, vi så vidt muligt skal søge at undgå at gentage i forbindelse med implementeringen af universitetsledelsens forslag. Studienævnene bemærker, at studienævnene og arbejdet i regi heraf kun er nævnt én enkelt gang i materialet, hvilket er uheldigt, eftersom disse nævn netop er fora med en høj grad af involvering og medinddragelse, hvad angår såvel VIP og ikke mindst de studerende. Studienævnene vil derfor gerne opfordre til, at de faglige diskussioner også fremadrettet afvikles i studienævnsregi, hvor valgte studerende er repræsenteret, og at dette fremadrettet fremgår mere eksplicit. Flere institutter bemærker, at forslagene vedrørende ledelsesdelegering (hvor ansvar for økonomi og ansættelser placeres på institutterne) og økonomimodel (hvor institutterne er de bærende økonomiske enheder) svarer til den model, der allerede praktiseres ved BSS. Derfor indeholder høringssvaret nedenfor kun de bidrag, som er mere vidtgående end School of Business and Social Sciences Aarhus University Building 1430 Nordre Ringgade 1 DK-8000 Aarhus C Denmark Tel.: bss@au.dk

2 universitetsledelsens beslutningsforslag, samt bidrag vedrørende de øvrige beslutningsforslag. Page 2/4 Store dele af bidragene kommer med konkrete forslag til løsninger ift. institutstruktur og administrativ understøttelse. De indgår derfor ikke i dette høringssvar, som vedrører det udsendte mere overordnede beslutningsforslag, men medtages i stedet i den lokale BSS proces, som foregår i efteråret. Eftersom diskussionen af institutstruktur ikke er færdig og kan få betydning for organiseringen af administrationen, anbefales (Økonomi) en kort høringsrunde om den konkrete implementering af beslutningerne. I. Ledelsesdelegering og nærvær Dele af et institut (Jura) foreslår, at såvel formel som reel beslutningskompetence bør ligge på institutniveau på de områder, hvor loven gør det muligt. Muligheder for inddragelse/høring af institutterne og/eller deres medarbejdere bør udnyttes videst muligt. Studienævnene bemærker, at studielederniveauet eksplicit bør fremgå som en del af ledelsesstrukturen på de enkelte institutter som en anerkendelse af, at studielederne har et stort ansvarsområde med koordination, udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, og at der er mange komplicerede snitflader til både institut- og fakultetsledelser. A. Økonomi og budget Dele af et institut (Jura) mener, at økonomimodellen bør være mere vidtgående end foreslået, således at institutternes indtægter føres ubeskåret videre til institutterne. Finansiering af aktiviteter på fakultetsniveau (fx strategiske tiltag, etablering af en pulje til risikodækning, drift af en fælles ph.d.-skole) bør således være frivillig og aftales mellem det enkelte institut og fakultetsledelsen. Akademisk Råd ser frem til den fulde transparens ift. de administrative budgetter, ikke mindst ift. fællesadministrationen. Rådet bemærker dog, at forslaget ikke forholder sig konkret til, hvordan og af hvem fællesadministrationen fremadrettet dimensioneres. Rådet bifalder princippet om fakultetet som en solidarisk økonomisk enhed. B. Ansættelser Der er delte meninger om forslaget om inddragelse af medarbejdere (evt. via undergruppe) ved opslag, nedsættelse af bedømmelsesudvalg og indstilling om ansættelse i videnskabelige karrierestillinger.

3 Nogle medarbejdere (Jura) mener, at forslaget er godt, andre på samme institut (Jura) er bekymrede for, at nedsættelsen af kollegiale organer ifm. ansættelser vil kunne føre til interne stridigheder samt potentielle mytedannelser. Page 3/4 Dele af et institut (Jura) mener, at det bør præciseres, at den rådføringspligt, som institutlederen pålægges, (kun) omfatter forskere indenfor det forskningsområde, som stillingen angår. Nogle steder (Statskundskab) er der ikke opbakning til forslaget, hvis det skal forstås derhen, at det konkrete bedømmelsesudvalg skal godkendes i et udvalg, og/eller hvis udspillet skal forstås derhen, at det kræves, at konkrete navne i forbindelse med en ansættelse diskuteres i plenum på instituttet med en repræsentativ kreds af medarbejdere. I stedet ønskes en åben diskussion af de kriterier, der lægges til grund for en ansættelse og for sammensætning af bedømmelsesudvalg. Processen omkring nedsættelsen af et bedømmelsesudvalg er typisk ganske tung og vanskelig og efterlader heller ikke i praksis mulighed for en godkendelse i et udvalg. Det foreslås derfor, at det bliver op til fakultetsledelsen, herunder de enkelte institutter selv at beslutte, om man ønsker rådgivningsgrupper i de lokale ansættelsesprocedurer. FSU udtrykker bekymring for, om det er muligt med de foreslåede ændringer af procedurer at tage passende hensyn til tavshed og fortrolighed ved ansættelser. Der er behov for, at den nærmere tilrettelæggelse af processen drøftes og tilrettelægges lokalt dette påpeges også af et institut (Erhvervskommunikation). Akademisk Råd hilser forslaget om rådets fortsatte indflydelse på overordnede procedurer i relation til opslag af stillinger og bedømmelse af ansøgere velkommen. Endelig mener dele af et institut (Jura), at der ved ansættelse af institutledere bør nedsættes et ansættelsesudvalg med medlemmer fra instituttet, som deltager i ansættelsessamtalerne og i rådslagningen om, hvem der skal ansættes. II. Medinddragelse Akademisk Råd bifalder forslaget om, at det i efteråret skal drøftes, hvorledes rådet kan inddrages yderligere. Forslaget stemmer overens med de ønsker, som Akademisk Råd tidligere har fremført over for bestyrelse og rektor. Et institut (Erhvervskommunikation) bemærker, at det er godt, at der lægges op til øget inddragelse, men mener, at forslaget er mere præget af

4 ledelsesdelegering end medarbejderindflydelse. Samme institut finder det uhensigtsmæssigt, at de studerende og ph.d.-studerende ses under ét (jf. forslaget om at dekanen skal mødes med et udvalg med repræsentanter for studerende og ph.d.-studerende). Dette påpeges også af andre (Jura og Statskundskab). Page 4/4 Det foreslås (Erhvervskommunikation), at høring bliver en form, der anvendes fremadrettet, og ikke kun i denne proces. Det påpeges (Erhvervskommunikation), at DVIP-gruppen ikke er nævnt i beslutningsoplægget, men denne gruppe bør tænkes ind som en del af medarbejdergruppen. Der er fremsendt konkret forslag (Jura) om, at der ved implementering af fælles systemer sker en reel inddragelse af VIP, studerende og TAP forud for implementeringen. Nogle medarbejdere (Psykologi) bemærker, at der intet sted i beslutningsforslaget er nævnt medbestemmelse. AU s vedtægter og universitetsloven forpligter imidlertid eksplicit universitetet på at sikre medarbejderes og studerendes medbestemmelse i væsentlige beslutninger. Enkelte (Jura) mener, at der allerede er de nødvendige kollegiale organer til at sikre inddragelse af medarbejdere og studerende - de skal bare udnyttes bedre. På et institut (Økonomi) er der delte meninger om behovet for yderligere medinddragelse. Studienævnene udtrykker deres bekymring for en glidning væk fra de lokalt forankrede og studienære fagstudienævn, som måske kunne blive konsekvensen af de fremførte overvejelser om studenterinddragende fora på såvel rektor- som dekanniveau, og ønsker at sikre, at de faglige diskussioner fortsat afholdes i fagstudienævnet. Et studienævn er positivt overfor oprettelsen af et centralt organ for medinddragelse af de studerende, men opfordrer til, at disse aktiviteter sker i et samarbejde med studienævn og studieledere. Et andet studienævn udtaler, at såfremt de udviklings- og kvalitetssikringsopgaver, som er pålagt studienævnene, varetages af disse og respekteres af ledelsen, burde nye organer være overflødige. Studenterinddragelsen bør derfor primært ligge i fagstudienævn og områdestudienævn, men uformelle møder med fx dekanen kan naturligvis udgøre et supplement hertil.

5 Page 5/4 III. Organisatorisk indretning af fakulteterne Høringsbidragene viser, at der er vidt forskellige vurderinger af behovet for at foretage et eftersyn af institutstrukturen og den interne institutorganisering. Nogle institutter og studienævn vurderer ikke, at ændringer er nødvendige, mens andre finder det yderst påkrævet. Akademisk Råd imødeser de forestående drøftelser af institutorganisering/-struktur. Fakultetsledelsen ved BSS gennemfører under alle omstændigheder et eftersyn i løbet af efteråret 2014 i form af en indledende lokal institutproces, som afdækker eventuelle behov for justeringer, således at den efterfølgende opsøgende informationsindsamlende proces kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Processen munder ud i en afrapportering til rektor ved udgangen af 2014 som angivet i det udsendte beslutningsforslag. De mange konkrete forslag vedrørende institutstruktur og intern institutorganisering, som er modtaget i indeværende høringsproces, videregives derfor ikke i dette høringssvar, men vil indgå i den lokale BSS proces, hvor der bliver lejlighed til på lokale dialogmøder at tage en mere tilbundsgående drøftelse af forslagene. IV. Kommunikation Der er opbakning til forslagets signal om respekt for den faglige diversitet (Psykologi) og muligheden for branding af uddannelserne (Erhvervskommunikation og flere studienævn). Flere institutter udtrykker behov for en klarere business profil (Marketing og Organisation samt dele af Jura). Et institut (Jura) fremsætter ønske om en mere målrettet kommunikation til medarbejderne om væsentlige AU-interne forhold. Akademisk Råd hilser forslaget om revidering af universitetets brandingstrategi, og dermed mulighed for profilering af institutter og fakulteter, velkommen. En BSS arbejdsgruppe vil i efteråret drøfte et oplæg til en branding- /profileringsstrategi for BSS, som vil forholde sig til balancen mellem profilering af hhv. AU, BSS og institut/faggruppe. Oplægget vil desuden indgå i drøftelserne af institutstruktur og institutorganisering.

6 V. Administrativ understøttelse Der er meget stor opbakning til den foreslåede reorganisering af administrationen og forhåbninger til, at det vil føre til en tættere relation mellem institutter og administration, smidigere sagsgange og større mulighed for at indrette en administration, der passer til fakultetets prioriteringer og behov. Page 6/4 Studienævnene mener, at det er rigtigt vurderet, at de administrative centre på fakulteterne bør være den bærende administrative enhed, idet det er her der kan etableres gode og fleksible administrative løsninger i tæt samarbejde med de enkelte fagmiljøer. Studienævnene støtter endvidere muligheden for, at administrative medarbejdere kan knyttes tættere på de faglige miljøer og de studerende, evt. i form af en egentlig fysisk placering på institutterne. Akademisk Råd hilser forslaget om administrativ simplificering og nærhedsprincip velkommen, men rådet ser dog en udfordring i administrationschefens dobbelte reference, som derfor bør være et særligt opmærksomhedspunkt fremadrettet. Der er modtaget endnu en kommentar (Psykologi) til forslaget om administrationschefens dobbelte reference, idet instituttet forudser en risiko for uoverensstemmelser grundet interessekonflikter. Det anses dog for positivt, at dekanen med forslaget får større bestemmelsesret over centret. Et andet institut (Statskundskab) er enig i, at et simpelt referenceforhold er at foretrække. En række BSS arbejdsgrupper vil i efteråret drøfte bl.a. forslag til, hvordan det administrative center bedst kan organiseres, samarbejdet mellem institutter og administrativt center, en model for fastsættelse og løbende justering af niveauet for administrativ understøttelse samt en model for finansiering af det administrative centers ydelser. De mange konkrete forslag vedrørende den administrative understøttelse, som er modtaget i indeværende høringsproces, vil indgå i efterårets lokale BSS proces. Med venlig hilsen Svend Bilag: Høringsbidrag fra institutterne, FSU, studienævnene og Akademisk Råd