Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 4 Holbæk Kalundborg Odsherred Slagelse Sorø Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September 2010
Status for Ministermål, Jobcenternetværk 4-3. kvartal 2010 Notatet sammenfatter resultaterne af indsatsen i Jobcenternetværk 4 baseret på vedlagte bilagstabeller Status for ministermål, nøgletal, Jobcenternetværk 4, som tekstens referencer henviser til. Netværket består af: Jobcenter Holbæk, Jobcenter Kalundborg, Jobcenter Odsherred, Jobcenter Slagelse og Jobcenter Sorø Jobcentrene i netværksgruppe 5 sammenlignes med de landsdækkende klynger, som består af jobcentrene med samme rammevilkår som det pågældende jobcenter. Det skal bemærkes, at resultaterne for det pågældende jobcenter ikke tælles med i beregningen af klyngegennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Tabel 1: Oversigt over de landsdækkende klynger for jobcentrene i jobcenternetværk 4 Klynge 4 Klynge 8 Klynge 10 Ballerup Bornholm Odsherred Fredensborg Frederikshavn/Læsø Hjørring Frederikssund Guldborgsund Ikast-Brande Furesø Haderslev Mariagerfjord Gladsaxe Kalundborg Rebild Glostrup Lolland Silkeborg Greve Norddjurs Skive Herning Nyborg Struer Hillerød Randers Syddjurs Holbæk Slagelse Sønderborg Holstebro Sv.borg/Langel./Ærø Kolding Vordingborg Roskilde Sorø Viborg Sammenfattende vurdering: Af særlige forskelle kan fremdrages: Kalundborg har haft en væsentlig højere procentvis stigning i arbejdskraftreserven (+93,8 %) end de øvrige jobcentre i samme geografiske område fra juli 2009 til juli 2010. En stigning, der samtidig er væsentlig højere end gennemsnittet for kommuner, der er sammenlignelige (+36,0 %) med Kalundborg og Østdanmark (+29,4 %). Stigningen for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven har været procentvis høj i Kalundborg (+97,2 % og 87,2 %). Arbejdskraftens andel af arbejdsstyrken i Kalundborg er dog fortsat lavere (2,7 %) sammenlignet med Odsherred (3,1 %) og Slagelse (3,4 %) og på niveau med Østdanmark (2,6 %). Kalundborg og Odsherred har haft en væsentlig højere procentvis stigning i langtidsledigheden (+168,1 % og 155,8) end de øvrige jobcentre i samme geografiske område fra juni 2009 til juni 2010. En stigning, der samtidig er højere end gennemsnittet for kommuner, der er sammenlignelige med Kalundborg og Odsherred. 2/5
Sorø har fra maj 2009 til maj 2010 haft en relativ stor stigning i langvarige sygefraværsforløb over 52 uger (+100 %) i en periode, hvor gennemsnittet af jobcentre, der er sammenlignelige med Sorø, har haft et fald i antallet af langvarige sygefraværsforløb (-8,2 %). De øvrige jobcentre i det geografiske netværk har haft et fald eller en stagnation i antallet af langvarige sygefraværsforløb i samme periode. Andelen af langvarige sygefraværsforløb i Sorø ligger dog fortsat under andelen hos flere af netværkets kommuner. Odsherred haft den mindste stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse (+19,9 %) af kommuner i det geografiske netværk. Odsherred har dog fortsat store udfordringer på ungeområdet i form af en relativt høj andel af unge på offentlig forsørgelse (14,7 %). Ledighed: Alle kommuner i Netværk 4 har haft en stigning i bruttoledigheden (inkl. ledige aktiverede) fra juli 2009 til juli 2010. Den procentvis største stigning er sket i Kalundborg (+46,0 %), og den procentvis mindste stigning er sket i Odsherred (+15,7 %). For alle netværkets kommuner har den procentvise stigning i bruttoledigheden været større end gennemsnittet af sammenlignelige kommuner, jf. figur 1. Ledighedsprocent for kommunerne i Netværk 4 varierer fra 2,8 % (Holbæk) til 4,0 % (Slagelse), jf. figur 3. I alle kommuner har stigningen for dagpengemodtagere været procentvis større end stigningen i jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur 2 og 4. Stigningen i ledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1) varierer imellem kommunerne fra et stor fra et fald i Odsherred og Holbæk på henholdsvis 7,8 % og 3,2 % til en stigning på 41,5 % (Kalundborg), jf. figur 4. Sorø har haft en markant stigning i såvel indsatsklare (+48,9 %), som midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere (+466,7 %), jf. figur 5 og 6. Langtidsledighed: Langtidslediges andel af alle ledige varierer fra 14,4 % (Sorø) til 22,9 % (Slagelse), jf. figur 7. På nær Slagelse (22,9 %) ligger andel af langtidsledige af alle ledige lavere end gennemsnittet for Østdanmark (22,2 %). I Kalundborg og Sorø er andelen af langtidsledige lavere end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner, jf. figur 7. Antallet af langtidsledige personer er steget i alle netværkets kommuner fra juni 2009 til juni 2010. Udviklingen i langtidsledige varierer meget fra en stigning på 22,6 % (Sorø) til en stigning på 168,1 % (Kalundborg), jf. figur 8. Stigningen i antal langtidsledige har for alle kommuner i netværket været procentvis højere for dagpengemodtagere end jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur 9. 3/5
Sorø har haft den mindste stigning i såvel antallet af dagpengemodtagere (42,0 %) som jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (0,0 %) af kommuner i netværket, og Sorø er samtidig den eneste kommune, hvis udvikling i langtidsledighed ligger under (22,6 %) udviklingen i Østdanmark (75,1 %), jf. figur 9. Andel af befolkningen på offentlig forsørgelse: Andelen af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse, varierer fra 18,5 % (Holbæk) til 24,1 % (Odsherred). Stort set alle kommunerne i netværket har en højere andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse end den gennemsnitlige andel for sammenlignelige kommuner. Kun Slagelse har en lidt lavere andel end sammenlignelige kommuner, jf. figur 10. Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven er steget i alle netværkets kommuner fra juli 2009 til juli 2010. Stigningen varierer fra 41,5 % (Holbæk) til 93,8 % (Kalundborg), jf. figur 11. I alle kommuner i netværket er arbejdskraftreserven steget mere end bruttoledigheden. Det betyder, at de ledige i stigende grad har mere end 3 måneders sammenhængende ledighed, jf. figur 1 og figur 11. Stort set alle kommunerne i netværket har haft en større stigning i arbejdskraftreserven end stigningen i sammenlignelige kommuner. Kun Holbæk har haft en mindre stigning end deres klynge, jf. figur 11. I alle kommuner har den procentvise stigning i antallet af dagpengemodtagere været større end stigningen i antal jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Stigningen i antallet af dagpengemodtagere varierer fra 67,1 % (Slagelse) til 97,2 % (Kalundborg). Udviklingen i kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven varierer fra en stigning på 5,1 % (Holbæk) til en stigning på 87,2 % (Kalundborg), jf. figur 12. Arbejdskraftreservens andel af den enkelte kommunes arbejdsstyrke udgør mellem 2,3 % (Holbæk) og 3,4 % (Slagelse). Alle kommunerne i netværket har større andel end deres respektive klynger, jf. figur 13. Sygefravær 1 : Alle kommuner i netværket har haft et fald i antallet af sygefraværsforløb fra juni 2009 til juni 2010. Faldet er for 4 ud af de 5 kommunerne (Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Sorø) større end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner og Østdanmark, jf. figur 14. Ser man isoleret på sygefraværsforløb over 26 uger har alle kommunerne i netværket ligeledes haft et fald. Faldet varierer mellem 1,2 % (Sorø) til 20,8 % (Holbæk), jf. figur 15. Hvad angår de helt lange sygedagpengeforløb (over 52 uger) har tre jobcentre (Holbæk, Odsherred og Slagelse) haft et fald fra maj 2009 til maj 2010, mens Kalundborg og Sorø har haft en stigning. Kalundborg har dog kun haft en minimal stigning på 0,8 %. Udviklingen i sygedagpengesager over 52 uger varierer fra et fald på 33,3 % (Holbæk) til en stigning på 100,0 % (Sorø), jf. figur 16. 1 I sygefraværsforløb indgår den 3-ugers arbejdsgiverbetalte periode. I Sygedagpengeforløb (fx i opgørelsen af forløb over 52 uger) indgår den 3-ugers arbejdsgiverbetalte periode ikke. 4/5
Sygefraværsforløbenes andel af den enkelte kommunes arbejdsstyrke spænder fra 4,4 % (Slagelse) til 5,5 % (Odsherred) og ligger generelt på niveau med eller lidt over niveauet for andelen i sammenligelige kommuner. Kun Slagelses niveau er under gennemsnittet i sammenlignelige kommuner, jf. figur 17. Unge ydelsesmodtagere: Alle netværkets kommuner har haft en stigning i antallet af unge ydelsesmodtagere i perioden fra juli 2009 til juli 2010, og stigningen har for alle kommunerne været procentvis højere end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner og for Østdanmark. Stigningen i antallet af unge ydelsesmodtagere spænder fra 19,9 % (Odsherred) til 62,0 % (Sorø), jf. figur 18. I alle kommuner har stigningen i unge dagpengemodtagere været procentvis højere end stigningen i unge kontant- og starthjælpsmodtagere. Stigningen i antallet af unge dagpengemodtagere spænder fra 42,5 % (Odsherred) til 115,3 % (Sorø). Stigningen i unge kontant- og starthjælpsmodtagere spænder fra 12,4 % (Kalundborg) til 39,1 % (Sorø), jf. figur 19. I alle netværkets kommuner udgør unge ydelsesmodtagere en større andel af kommunens unge befolkning end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner og for Østdanmark. Antallet af unge ydelsesmodtagere udgør mellem 10,8 % (Sorø) og 14,7 % (Odsherred) af kommunens borgere i alderen 18-29 år, jf. figur 20. Nydanskere: Alle netværkets kommuner har haft en stigning i nydanskere på offentlig forsørgelse fra juni 2009 til juni 2010. Stigningen varierer fra 4,3 % (Kalundborg) til 23,6 % (Sorø), jf. figur 21. I Holbæk og Kalundborg har den procentvise stigning i nydanskere på offentlig forsørgelse været mindre end sammenlignelige kommuner. Odsherred, Slagelse og Sorø har haft en stigning, der procentvis er højere end sammenlignelige kommuner, jf. figur 21. Stigningen i Sorø er med 23,6 % meget større end stigningen i klyngen (9,9 %) og Østdanmark (9,0 %), men andelen af nydanskere på offentlig forsørgelse er fortsat lavere end andelen i de øvrige kommuner i netværket, jf. figur 21 og figur 22. Andelen af nydanske borgere i kommunen, der er på offentlig forsørgelse, varierer i netværket fra 30,6 % (Sorø) til 36,1 % (Holbæk). Alle kommuner i netværket med undtagelse af Holbæk har en lavere andel eller en andel af den nydanske befolkning på offentlig forsørgelse på niveau med andelen i sammenlignelige kommuner, jf. figur 22. 5/5