NORDISK SAMARBEJDE TIL NYE HØJDER arbejde, miljø og tryghed til alle

Relaterede dokumenter
lighed ligestilling tolerance

SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD VIRKSOMHEDSPLAN Nordisk velfærd. tryghed, lighed og socialt ansvar. s-norden.org

lighed ligestilling mangfoldighed og tolerance

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

MINISTERRÅDSFORSLAG. Ny strategi for social- og sundhedsområdet. Strategi for social- og sundhedsområdet. Nordisk Ministerråd.

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

SUNDHED, LIGHED OG FÆLLESSKAB. SF-Nordjyllands regionsvalgprogram 2017

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Visionen for LO Hovedstaden

10279/17 ipj 1 DG C 1

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Udvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden

Strategi for børn og unge i Norden

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Den internationale handlingsplan (forside)

KristenDemokraternes Valgprogram 2018

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018

UDKAST TIL BETÆNKNING

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Fremtidens Legeplads

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Fremtidens arbejdsmarked

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

DNA. Accelerate your future

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Skanderborg en international kommune

UDKAST TIL UDTALELSE

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Strategi for HF & VUC Klar,

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

IMCC s Grundholdninger

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

FORSLAG TIL BESLUTNING

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning

Hvad kan vi lære fra de andre landes læreruddannelser?

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

15571/17 ef 1 DG C 1

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Velkommen til Gå-hjem-møde

Det sker i EU: - Kommende EU-sager og aktiviteter af relevans for den

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript:

Socialdemokraterne i nordisk råd NORDISK SAMARBEJDE TIL NYE HØJDER arbejde, miljø og tryghed til alle s-norden.org

arbejde, miljø og tryghed til alle Det nordiske samarbejde har skabt bedre livskvalitet for befolkningen i Norden i de seneste årtier, både kulturelt, økonomisk og socialt. Behovet for at styrke det nordiske samarbejde er stort, især i lyset af flygtningestrømmen, arbejdsindvandringen, arbejdsløsheden og frygten for terror. De veluddannede, teknologiske og socialt rige samfund i de nordiske lande har et stort potentiale, hvis de samarbejder endnu bedre. På trods af landenes forholdsvise små størrelser, så er de nordiske lande samlet set blandt de 10 største økonomiske regioner i verden. Vores beskæftigelse, lighed, ligestilling mellem kønnene, miljøbevidsthed og sociale retfærdighed er blandt de højeste i verden. Det tætte samarbejde og vores fælles historie og kulturarv gør, at vores holdninger og interesser er sammenfaldende. Øget nordisk samarbejde Øget samarbejde for at styrke den nordiske model inden for arbejdsmarkedet og velfærd er vigtigt. Vi må også sikre, at vi i Norden lever op til FN s verdensmål og Paris-aftalen vedrørende miljø og klima. En vigtig faktor i den nordiske succes har været fælles arbejdsmarked, tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og det igangværende arbejde og indsatserne for at fjerne grænsehindringer. På det område må vi gøre endnu mere i de kommende år, ligesom Poul Nielson har understreget i sin rapport om arbejdsmarkedet. De nordiske lande har også fælles interesser i EU på en lang række af områder såsom arbejdsmarkedspolitik og fremme af den fri bevægelighed for borgere, handelsvarer og virksomheder i Norden og i Europa. Derfor har EU en væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden, og vi må sørge for øget samarbejde om nordiske interesser i EU. Fred, mangfoldighed og tolerance Socialdemokraterne i Nordisk Råd ser det som en prioriteret opgave at fremme tolerance og bekæmpe ekstremisme. For Socialdemokraterne i Nordisk Råd udgør øget lighed og fællesskab, ligestilling, mangfoldighed, god integration og effektiv kamp for demokrati og menneskerettigheder svaret på de udfordringer, som Europa og de nordiske lande står overfor. Arbejdsliv og bæredygtig vækst Den nordiske model er central for de nordiske landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling og konkurrenceevne. Socialdemokraterne i Nordisk Råd vil i samarbejde med SAMAK bidrage til at sikre trepartssamarbejdet i de nordiske lande og styrke den nordiske model.

Socialdemokraterne i Nordisk Råds arbejdslivspolitik skal adressere de udfordringer, vi mener er vigtigst på arbejdsmarkedet: Ulighed, arbejdsløshed (særligt blandt unge), mennesker med funktionshindringer, faldende organiseringsgrad, atypiske ansættelser, social dumping og sort arbejde. Socialdemokraterne i Nordisk Råd støtter de forslag, som fremlægges i Poul Nielsons rapport om det nordiske arbejdsmarked. Vi vil videreudvikle disse forslag og ser det som en vigtig opgave, at de bliver iværksat. Ikke mindst gælder det forslaget om obligatorisk voksen- og efteruddannelse til alle. Socialdemokraterne i Nordisk Råd kommer til at fortsætte arbejdet mod social dumping for at sikre retfærdig konkurrence og rimelige arbejdsforhold på lige vilkår. Den nordiske transportpolitik bør binde Norden bedre sammen, sikre miljøvenlig transport og styrke regionens konkurrencekraft. Søtransporten er vigtig både for miljø og eksport: Derfor er der behov for en nordisk udredning om fælles havnepolitik med det mål at få mere gods over til søs, således at den styrker konkurrencen mod de andre store havne i Nordeuropa. Vi vil drive politik, som skaber og styrker båndet mellem forskning og næringsliv, og vi vil se på muligheden for at styrke vores konkurrencekraft gennem øget samarbejde Klima og miljø Socialdemokraterne arbejder for en bæredygtig udvikling. Vi har som mål at naturressourcerne skal anvendes på en klimaneutral måde. Udvinding af naturressourcer har stor betydning for lokalområdet ikke kun i forhold til miljø, men også arbejdsmarkedet og livet i lokalområdet. Turistindustrien er i vækst i Norden, og øget turisme i sårbare naturområder kan have forskellige risici. Det er vigtigt, at turismebranchen og erhvervslivet tager større ansvar. Derfor skal der oprettes en nordisk miljømærkning/-certificering, som kan anvendes af turisterhverv, der opfylder tydelige, strenge miljøkrav, fortrinsvist inden for rammen af Miljømærket Svanen. Sundhed og velfærd Gode offentlige velfærdstjenester, lighed og adgang for alle er grundlæggende i den nordiske velfærdsmodel. Norden kan ikke privatisere sig ud af de velfærdspolitiske udfordringer. At opretholde en bæredygtig velfærdsmodel med god kvalitet, som giver god service til befolkningen, er et fælles mål for nordiske socialdemokrater. I fællesskab må de nordiske lande lægge vægt på nødvendig forandring og finde tiltag som fornyer, forbedrer og forstærker velfærdsmodellen. Programmet Holdbar Nordisk Velfærd var et godt tiltag i den retning, og det samme gælder Könberg-rapporten. Nordisk Råd har de senere år sat fokus på»one Health«, herunder den store udbredelse af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr. Både i EU og globalt har sagen stor betydning. Norden bør gå forrest med en fælles politisk og faglig indsats på området. Diskussionen om et nordisk register for sundhedspersonale har nu været fremme i nogle år. Der skal lægges fortsat pres på, at der implementeres et godt regelværk, som sikrer, at sundhedspersonale, der har fået frataget autorisationen, ikke kan fortsætte med at arbejde i andre nordiske lande.

Kundskab og kultur Socialdemokraterne i Nordisk Råd arbejder for bedre sprogforståelse i Norden. Det vil bidrage til, at borgere, organisationer og virksomheder lettere og bedre kan fungere i et Norden med fælles arbejdsmarked, uddannelse og erhvervsliv. Vi ønsker gennem vores arbejde inden for kundskab og kultur at sikre de borgernære tilbud. Der skal sættes større fokus på den nordiske kultur og fælles historie ved i højere grad at introducere børn for kultur og historie fra de forskellige nordiske lande i skolerne. Den kulturelle skoletaske og flere nordiske TV-programmer for børn er vigtige værktøjer, sådan at alle børn kan møde den nordiske dimension gennem kultur og historie. Idræt og friluftsliv skal i højere grad være inkluderende for børn gennem bevægelse, leg og læring. Det vil Socialdemokraterne i Nordisk Råd arbejde for i 2017: Norden i verden tage et initiativ til, at de nordiske lande får plads på møderne med G20-landene for at påvirke udviklingen i verden. arbejde for at Stefan Löfvens initiativ,»global deal«, kommer til virkelighed med de nordiske lande i spidsen. sætte de vigtigste EU-sager på dagsordenen i Nordisk Råd og følge op på sagerne også i de nationale parlamenter, og i samarbejde med vores europæiske søsterpartier. opfordre de nordiske regeringer til at samarbejde om bekæmpelsen af skatteunddragelse og gå forrest i den kamp internationalt. arbejde for en fælles nordisk indsats til at sikre, at verden lever op til de nye FN-verdensmål. aktivt deltage i den offentlige debat om fred, tolerance og kampen for menneskerettigheder, bl.a. med udtalelser om vigtige hændelser i hele verden. Arbejdsliv og bæredygtig vækst sætte fokus på fremtidens arbejdsmarked i Norden, med baggrund i SAMAK s Nordmod2030-projekt og Poul Nielsons rapport for Nordisk Ministerråd om arbejdsmarkedet. Ligestilling på arbejdsmarkedet skal prioriteres samt voksen- og efteruddannelse igennem forskellige former, som støtter livslang læring. sætte fokus på arbejdstageres rettigheder og arbejdsmiljø og samtidig modarbejde social dumping blandt andet ved at følge op på forslaget om»mobilitet og retfærdig konkurrence«, ideen om»nordisk trepartssamtale«og følge problematikken omkring arbejdsvilkårenes indflydelse på sikkerheden i flybranchen. udveksle erfaringer om tiltag, som kan bidrage til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge og frafald i skolen samt tage initiativ til en ungdomsgaranti, som skal sikre arbejde eller uddannelse til alle under 25 år i de nordiske lande, som ikke har en sådan ordning. at fremme mobiliteten i Norden og EU, bl.a. med at løse grænsehindringer aktivt og med øget samarbejde og udveksling af viden om bedre integration af immigranter.

Klima, miljø og forbrugerrettigheder fortsætte arbejdet med forslaget om en fællesnordisk strategi imod madspild og for intelligent udnyttelse af madaffald, herunder omdannelse til bioenergi. fortsætte arbejdet med at få statusmeldinger fra de nordiske regeringer om opfyldelse af internationale klimamålsætninger for at fastholde et højt ambitionsniveau på området. fortsætte arbejdet for flere bilaterale pantaftaler i Norden med det formål at nedsætte miljøbelastningen og styrke forbrugerrettighederne på tværs af grænser. følge op på forslaget om at få udredt affaldsstrømmene mellem de nordiske lande og undersøge mulighederne for et fælles nordisk regelværk for affaldstransporter og eksport af forbrændingsaffald for at nedbringe miljøbelastningen. følge op på forslaget om»ökad och hållbar turism i Norden«og forslaget om nordisk turistmiljømærkning. følge op på problematikken om toiletaffald i Østersøen fra skibstrafik. følge op på problematikken med fiskeri i de sårbare områder i Ishavet og Arktis. følge op på Nordisk Ministerråds programmer om grøn vækst, således at de omsættes til handling i de nordiske lande. arbejde for et nordisk forbud mod mikroplast i kosmetik. arbejde for at reducere medicinrester i spildevand på nordisk niveau. arbejde for fællesnordisk eksportfremme af vandteknologier. arbejde for fællesnordiske indsatser på transportområdet i forlængelse af EU s klimaplan, herunder nul-udslips-teknologier, hydrogenbiler, elbiler, vragpant m.m. følge arbejdet i Arktisk Råd og det arktisk-parlamentariske samarbejde med særlig hensyn på klima og forholdene for mennesker, som bor i regionen. Sundhed, velfærd og ligestilling følge op på sagen om et nordisk helseregister jævnfør betænkning fra Udvalget for Velfærd i Norden om rekommandation Rek. 28/2010. sætte One Health (Holdbar Helse) på dagsorden i det nordiske samarbejde og sørge for, at de nordiske lande samarbejder om at løfte dette op på europæisk (EU-) og globalt niveau. sætte fokus på folkesundhed og øget lighed i sundhed evt. på sigt at etablere en»folkesundhedspris«for bedste sundhedstiltag. finde tiltag som fornyer, forbedrer og forstærker en bæredygtig velfærdsmodel, som giver gode services, nye former for valgfrihed i den offentlige sektor uden profit til private virksomheder og god kvalitet til befolkningen i Norden, bl.a. med øget samarbejde om udveksling af viden og erfaringer på sundhedsområdet. analysere de samfundsmæssige konsekvenser af privatisering af velfærdstjenester og vurdere konsekvenser og muligheder ved offentligt-private partnerskaber. sætte lighed og ligestilling og menneskerettigheder på dagsordenen i Nordisk Råd. kæmpe imod kønsbestemt vold i alle former, ikke mindst på sociale medier, med fokus på f.eks. hævnporno og menneskehandel. arbejde for en fælles indsats i forbindelse med det stigende antal flygtninge, både inden for EU og i Norden, ikke mindst hvad angår uledsagede flygtningebørn, kvinder på flugt og andre sårbare grupper. arbejde videre med at forbedre børn og unges psykiske sundhed. arbejde for bedre opvækstmiljø for børn og unge, blandt andet ved at følge op på forslaget om»vold i nære relationer«og forslaget om»skilsmisser og børn«. følge op på forslaget om»faldulykker«.

Kundskab og kultur arbejde for en strategi, der sikrer erhvervskompetencegivende uddannelse til alle, herunder at sikre et uddannelsessystem uden blindgyder. De erhvervsfaglige uddannelser skal opprioriteres. styrke sammenhængen mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedsefterspørgslen. udarbejde forslag, som udvikler kvaliteten i skolen gennem samarbejde mellem skoler i Norden. Nordplus-programmet og»norden i Skolen«er to vigtige instrumenter i denne sammenhæng. sikre øget fokus på det folkesundhedsmæssige perspektiv i friluftsaktiviteter. sætte gang i en politisk proces for at fremme nye politiske løsninger på udfordringerne inden for uddannelsesområdet herunder at bidrage til at de nordiske lande lever op til EU 2020 s benchmark på uddannelse. arbejde for at Nordisk Ungdomsfilmfestival (NUFF) skal få årlig driftsstøtte, sådan at unge fra alle de nordiske lande årligt kan deltage på festivalen i Tromsø. følge op på, om Nordisk Samisk Filminstitut over en periode på op til tre år kan gives driftsstøtte, som sikrer instituttet god drift, indtil de har fået afklaret fremtidig finansiering af regeringerne i Sverige, Finland og Norge. arbejde for at Nordisk Journalistcenter i Århus fortsat får driftsstøtte til sin aktivitet. Vi vil understrege vigtigheden af at programmet til deltagerne må indbefatte deltagelse i NR s årlige session i oktober. arbejde for et bedre samarbejde med det civile samfund i Norden gennem en jævnlig gennemførelse af fælles konferencer med de nordiske friluftsorganisationer og de nordiske idrætsforbund. arbejde for, at der arrangeres en nordisk uddannelseskonference med temaet»den nordiske fællesskole«, som sætter fokus på hvilke udfordringer, vi står overfor i et mere privatiseret velfærdssamfund. følge op på den fælles»nordiske Kulturelle Skolesekk (NKS)«. Formålet med skoletasken er at fremme større forståelse og kundskab om nordisk sprog, kultur og historie. Vi vil arbejde for, at den i første omgang inkluderer de nordiske priser som Litteraturprisen, Barne- og ungdomslitteraturprisen, Filmprisen, Musikprisen og Miljøprisen. arbejde for, at den årlige prisgalla sikres god og forudsigelig finansiering, sådan at den kan videreføres på samme gode måde som i dag. Vi mener, at prisgallaen i dag har forøget de nordiske prisers betydning. arbejde for, at nordiske TV-programmer for børn ikke skal eftersynkroniseres inden for Norden. arbejde for at styrke det nordiske brand inden for nordisk mad, design, kunst og håndværk. arbejde for at styrke samarbejdet mellem de nordiske friluftslivsorganisationer for at forøge turismen i de nordiske lande og forbedre folkesundheden gennem fysisk aktivitet. arbejde for at overføre gode eksempler fra de nordiske lande for at forbedre integrationen af flygtningebørn, som f.eks. farvespillet i Bergen/Trondhjem. arbejde for en fælles grænseløs uddannelse inden for de nordiske lande knyttet til bachelor- og master-uddannelser.

Følg også med via vores hjemmeside: www.s-norden.org facebookside: www.facebook.com/s.nordisk og twitter: @SocNR hvor du også kan skrive en kommentar til os.