Idékatalog for cykeltrafik 2011

Relaterede dokumenter
Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

f f: fcykelpolitikken

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

CYKELPOLITIK for første gang

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

CYKELREGNSKAB

Randers Cykelby COWI A/S

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

Oplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Cykeltrafik - noget for sig?

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

idékatalog for cykeltrafik 12

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cykelpolitik

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

Bilag 2, Frederikssundsruten

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Cykelparkering og cykelservice. Virksomheder idékatalog og cykelkampagner. Skoler trafikpolitik og cykelkampagner.

Cykelland nu! Hverdagscyklisme som en del af den grønne omstilling. Klaus Bondam, Direktør, Cyklistforbundet

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

CYKLING OG DETAILHANDEL

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Arbejdsliste til eget brug

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

CYKLERNES MOBILITETSSTYRKE KLAUS BONDAM, DIREKTØR, CYKLISTFORBUNDET KØBENHAVN, 29. JANUAR 2018

Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler. Rapport 435

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cyklens potentiale i bytrafik

Det er sundt at cykle

Svendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag 1

NVF workshop om cykeltrafik

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Benchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen

Fremme af Cykeltrafik

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Generelt for hele distriktet

Hvorfor stiller vi cyklen?

Cykeltrafik i New York

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Cykling med flygtningebørn Johan Heichelmann Trafik i Børnehøjde. Startfoto

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk


simplepark Simplepark Cykel DK

Cykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012

Cykelhandlingsplan

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Transkript:

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige cykelprojekter i ind- og udland, der har bibragt ny viden på cykelområdet. Den danske cykelambassade har derfor søgt og fået midler fra Cykelpuljen til at revidere Idékatalog for cykeltrafik fra år 2000. I det nye idékatalog er der fokus på at formidle den nyeste viden, de nyeste eksempler og videregive de nyeste erfaringer, der er opnået rundt omkring i landet gennem arbejdet med cykelinfrastruktur og cykelfremme. Kommunikation og markedsføring I løbet af de sidste 10 år er det blevet tydeligt, at cykelfremme ikke kun handler om infrastruktur, men også i høj grad om PR, kommunikation og kampagner. Derfor er der i det nye idékatalog bl.a. fokus på brug af nye medier og sammenhængen mellem PR og infrastruktur. I idékataloget er der således konkrete eksempler på brug af sociale medier og på nye kampagnetyper, som fx Jorden rundt på 80 dage, hvor GPS-teknologi motiverer elever 6. og 7. klasse til at cykle mere. 1: Web side for kampagnen "Jorden rundt i 80 dage" i Fredericia Sundhed og økonomi Sundhed og fysisk aktivitet er også et område, som i de sidste 10 år har fået stor fokus i forhold til at fremme cykeltrafik. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktivitet en række positive effekter for bl.a. hjerte, muskler, immunsystem, men også sidegevinster som livsglæde, trivsel og indlæring. I det reviderede idékatalog præsenteres eksempler på, hvordan cykling kan anvendes i kommuners arbejde med forebyggende sundhedsfremme. I de seneste år er også kommet stor opmærksomhed på de samfundsøkonomiske fordele, der er ved cykeltrafik bl.a. pga. cykelturens positive effekt på cyklistens sundhed. COWI har fx lavet cost-benefit-analyser for Københavns Kommune, der bekræfter, at investeringer i cykeltrafik er en god investering for samfundet. Det nye er, at der med analysen er blevet sat specifikke økonomiske nøgletal på omkostninger og indtægter på cykeltrafik i forhold til biltrafik. Beregningerne viser, at vi i Danmark samlet set har en gevinst på 3 kr. pr km, der køres på cykel frem for i bil. Viden om de klare økonomiske fordele ved at flytte danskerne fra bil til cykel, kan anvendes både på kommunalt og nationalt plan for at sikre investeringer i cykelfremme. 1

2: Samfundsøkonomiske effekter af cykling By- og arealplanlægning Byplanlægning og cykelplanlægning er tæt forbundet, men virkeligheden i kommunerne er ofte en anden. Det nye Idékatalog for cykeltrafik søger med et nyt kapitel herom, derfor at understrege vigtigheden at byplanlæggere og trafikplanlæggere arbejder tæt sammen. I kapitlet er der bl.a. fokus på, hvordan byfortætning og parkeringsrestriktioner kan medvirke til at fremme cykeltrafik og modvirke trængsel, luftforurening og støj. Et godt eksempel er en indførelse af en cykelparkeringsnorm, der skal sikre, at cykelparkering tænkes ind helt fra starten af alle anlægsprojekter. 3: Eksempel på cykelparkeringsnorm fra Viborg Kommune Cykelparkering Enhver cykeltur ender som bekendt med en parkeret cykel. I 2007 udgav Dansk Cyklist Forbund en cykelparkeringshåndbog fyldt med gode råd til, hvordan man som kommune etablerer cykelparkering, der fungerer. De centrale input herfra er således med i det nye idékatalog ligesom en lang række eksempler på cykelparkeringsløsninger præsenteres. Det drejer sig både om stativløse løsninger, løsninger i to etager, parkering af ladcykler samt eksempler fra New York. 2

4: Forsøg med flexparkering i København Infrastruktur I det nye idékatalog er der naturligvis også stor fokus på, hvordan forbedring og udbygning af den eksisterende cykelinfrastruktur og introduktion af utraditionelle tiltag, kan man få flere til at cykle. De grundlæggende principper i trafikplanlægningen om at skabe enkle og selvforklarende færdselsarealer er fastholdt, ligesom forholdet mellem trafiksikkerhed og tryghed er behandlet. I både ord og billeder er der i det nye idékatalog en lang række eksempler på forskellige stræknings- og krydsudformninger, der kan være med til at fremme cykeltrafikken, ligesom de grundlæggende principper er beskrevet. 5: Cykellomme foran højresving Rejsehastighed og vejvisning Rejsehastighed og komfort er et område, der er kommet stor fokus på siden sidste udgave af idékataloget. Tid har afgørende betydning for valget af transportmiddel, hvorfor der i flere byer er sat fokus på at sikre høj fremkommelighed for cyklister i udvalgte korridorer gennem etablering af cykelmotorveje eller cykelsuperstier. Fælles for dem alle er, at målet er at sikre god fremkommelighed og komfort for cyklister. Vejvisning, kort og andre tiltag kan gøre det nemmere at være cyklist. Nye eksempler og erfaringer indenfor dette område er medtaget i idékataloget. Nye teknologier giver nye muligheder, men stiller samtidig øgede krav fra brugerne, der med de mange gratis ruteplanlæggere og kortmateriale til biler også har høje forventninger til det, der udvikles til cykler. 3

6: Eksempel på cykelruteplanlægger Bycykler og cykelturisme Siden den første bycykel kom på gaden i København er konceptet bredt sig i forskellige former og med forskellige systemer både i ind- og udland. Også andre former for delecykler er blevet afprøvet. Beskrivelser, erfaringer med forskellige systemer samt forhold, der bør tages med i overvejelserne ved planer om implementering af bycykler o.l. indgår i et særskilt kapitel herom i idékataloget. 7: Pendlercykler i Fredericia Danmark er ideelt indrettet til at cykle i forbindelse med ferie og fritid. I mange egne af landet har kommuner og turistorganisationer fået øjnene op for det potentiale, der ligger i cykelturisme. Et nyt afsnit i idékataloget beskriver nogle af de initiativer, der kan bidrage til at tiltrække flere cykelturister til Danmark, ligesom der beskrives nogle af de forhold, man skal være opmærksom på ved udvikling af cykelturismen i lokalområdet. 4

8: Vi kan gøre meget mere for at tiltrække cykelturister Cykelambassaden Revisionen af Idékatalog for cykeltrafik er gennemført af 6 medlemmer af Cycling Embassy of Denmark på dansk Cykelambassaden. De 6 medlemmer er: Dansk Cyklist Forbund, Københavns Kommune, Fredericia Kommune, Aros Kommunikation, VEKSØ og COWI. Idékataloget er klar på dansk inden årsskiftet, mens en engelsk udgave kommer i det nye år. 5