Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent Richard de Visser
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug J.nr.93S-2462-Å00-00891 Baggrund: I økologisk jordbrug er bekæmpelse af sygdomme og skadedyr med syntetiske bekæmpelsesmidler ikke tilladt. Forebyggende metoder som valg af resistente sorter og et sundt sædskifte er grundlag for sunde planter, og derved tilstræber man i økologisk jordbrug at undvære bekæmpelsesmidler. Udvalget af økologisk såsæd er efterhånden vokset betydeligt, men der vil altid være favoritsorter og dårligere sorter med i sortimentet. Da avlerne er tvunget til at bruge økologisk såsæd, kan man godt komme ud for at skulle købe sorter, der er mindre resistent overfor sygdomme og derfor mindre egnede. Nogen af de parametre Landskontor for Planteavl lægger vægt på er: meldug, septoria, gulrust, og brunrust (Beretning om Planteavlsarbejdet 2000). Et gammelt havehusgeråd er at man kan bekæmpe meldug i roser med mælk. Ideen opstod, at mælk også kunne bekæmpe meldug i almindelige landbrugsafgrøder. Meldug er generelt ikke et alvorligt problem i økologisk jordbrug, men visse sorter er mere modtagelige end andre. Meldugresistens er dog hele tiden under pres, og resistensen vil aftage over tiden. Kunne mælk, som er et rent naturprodukt, bruges til forebyggelse eller bekæmpelse af meldug, og dette vil kunne godkendes i økologisk jordbrug, vil økologerne have endnu en måde i kampen mod skadegørere i økologiske afgrøder. Meldug: Symptomer: Meldug er den mest almindelige svampesygdom i korn i Danmark. Hvide, vatlignende, melede pustler eller hele belægninger ses på blade, stængler, eller ved kraftige angreb også på avner. De første symptomer er ofte kun små gule pletter, hvor infektionen har fundet sted. Angreb starter på de nederste blade samt det nederste af stænglen. Derefter kan det bevæge sig opad stænglen ved kraftige angreb. Meldug er hyppigst skadegører på byg og hvede, men kan også forekomme på rug og havre, foruden vilde og dyrkede græsser. Meldug er artsspecifik. En mildt vinter efterfulgt af et mildt forår fremmer svampen. Svampen opformerer sig kraftigt ved høje temperaturer og fugtige vejrforhold. I dag har man fremavlet sorter med høj resistens mod meldug, hvor f.eks. meldug i vårbyg i dag stort set ikke anses for et problem længere. Forsøgsplan: Der ses på forskelle mellem meldug-angreb på såvel økologisk vinterhvede som vårbyg efter sprøjtninger med mælk med forskellige doseringer. Vinterhvede og (til dels) vårbyg er valgt på grund af deres modtagelighed for meldug i forhold til andre kornarter. Forsøgsled og forsøgsbehandlinger: Forsøgene udføres i en økologisk vinterhvedemark og en vårbygmark. Forsøget har følgende led og behandlinger: Side 2
Tabel 1: Forsøgsbehandlinger Forsøgsled Dosering ufortyndet mælk 1 0 Tidspunkt for udbringning l/ha Vinterhvede Vårbyg Dato/stadium 2 100 10.maj/32 31.maj/31 3 200 10.maj/32 31.maj/31 4 300 10.maj/32 31.maj/31 Ved begyndende strækning udsprøjtes (økologisk) mælk med forskellige dosering som angivet i tabel 1. Alle øvrige handlinger udføres som i omkringliggende mark. Anlægsdata: Forsøget er anlagt med 1 faktor med 4 gentagelser i storparceller. Bruttoparcellen er på 96 m 2. Høstparcellen er 36 m 2. Faktor 1 er dosering og forebyggende effekt af udsprøjtning af mælk overfor meldug og der registreres % angrebne planter. Der udsprøjtes mælk i 3 forskellige doseringer, samt en referenceparcel uden bekæmpelse. Mælken er ufortyndet, tappet direkte fra tanken. Udsprøjtning sker ved almindelig luftassisteret 12 m bred marksprøjte, hvor der sprøjtes på en strækning af i alt 8 m. inden sprøjten stoppes. Der høstes forsøgsmæssigt på tværs af sprøjteretningen med et 3 m bredt skår midt i denne parcel for at sikre korrekt behandling (dosering). Registreringer: Tidspunkt for bedømmelse af meldug begrænses til en registrering inden strækning og ved skridning. Derudover måles udbytte. Følgende registreres: Tabel 2: måleparametre. Tidspunkt Måleparameter P1 Ved strækning % dækning med meldug i vinterhvede hhv. vårbyg P2 Ved skridning % dækning meldug i vinterhvede hhv. vårbyg P3 ved høst Udbytte, hkg/ha Forsøgsvært: Skovsgård Gods, Rudkøbing. Skovsgård driver en mælkeproduktion med ca. 190 ha agerjord og 100 malkekøer. Side 3
Forsøgsansvarlig: Økologikonsulent Richard de Visser, AGROGÅRDEN, Fyns Landbrugsrådgivning I/S, Lombjergevej 1, 5750 Ringe og Freddy Madsen, Nørhavegård, Sdr.Landevej 34, 5900 Rudkøbing. Formål og teori: Forsøget anlægges med formålet at undersøge muligheder for bekæmpelse eller forebyggelse af meldugangreb i korn. Der er ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole forsket en del i bekæmpelse af stinkbrand ved bl.a. bejdsning af såsæd med mælkepulver. Resultaterne er offentliggjort i en Phd-afhandling (Anders Borgen, 2001). Konklusioner ved brugen af mælkepulver er at der er en positiv virkning ved den rette dosering og en decideret spirehæmning ved høje koncentrationer. En teori for virkningsmekanismen er, at mælkepulveret fungerer som et næringssubstrat for antagonister, som angriber skadelige svampe. Phden omhandlede brug af mælkepulver mod stinkbrand, men virkning kan være den samme overfor andre svampesygdomme. En anden teori er at udsprøjtning har en ren bladgødskningseffekt. Bladgødskning foretages oftest i vinterhvede og oftest som en sengødskning til at øge proteinindholdet. Forsøgets varighed: Forsøget er anlagt i foråret 2001 og afsluttedes efter høst. Forsøgsarealet: Forsøget har været placeret på Skovsgård Gods, Rudkøbing på Langeland. Jorden er en god JB5-7. Nedbørsmængde er lav, ca.550 mm/år. Ejendommen har en malkekvægsbesætning, og der er økologisk dybstrøelse og gylle tilrådigt samtidig med at der importeres svinegylle fra en konventionel besætning. Sædskiftet er overvejende med kløvergræs og korn til modenhed. Næringsstofmæssigt er der god sammenhæng mellem import og eksport af næringsstoffer (Grønt Regnskab for Skovsgård, 2001). På forsøgsarealet dyrkes der vinterhvede af sort Complet, og vårbyg af sort Jacinta. Vinterhveden er gødet med 25 tons kvægdybstrøelse og 15 tons svinegylle. Vårbyg er gødet med 20 tons kvæggylle. Resultat: Der har været gentagelser i forsøget, men da forsøget kun har været placeret ét sted og det er kun udført én gang, skal resultaterne selvfølgelig tages med forbehold. I tabel 3 angives registreringerne af meldug i afgrøderne. Tabellen oplyser % dækning af afgrøden med angreb af meldug. Side 4
Tabel 3: meldug i vinterhvede og vårbyg Ved strækning (10.maj) Vinterhvede Ved skridning (10.juni) Ved strækning (31.maj) Vårbyg Ved skridning (21.juni) 1 0 <1 0 0 2 0 0 0 0 3 0 <1 0 0 4 0 0 0 0 Det kan konstateres, at når der ikke findes meldug i afgrøden, kan det heller ikke bekæmpes. Ud fra registreringerne kan det ikke siges, at udsprøjtning har haft en effekt Vinterhveden og vårbyg blev begge høstet den 22.august med hhv. 15,3% og 15,0% vand. Tabel 4 viser udbytterne i vinterhvede og vårbyg. Tabel 4: Udbytter i vinterhvede og vårbyg, høstet den 22.august Vinterhvede Vårbyg Kg/ha Fht. Kg/ha Fht. 1 7.328 100 5.375 100 2 7.819 107 5.272 98 3 8.147 111 5.417 101 4 8.203 112 5.319 99 Diskussion Der har generelt være pæne udbytter i hele marken, men forsøgsudbytterne under økologiske forhold fra Fyn må siges at være høje. Projektet har været besværliggjort ved det faktum, at der bare ikke fandtes meldug i afgrøderne. De vejrlige omstændigheder med en mild vinter øger ellers risikoen for angreb af meldug. Endvidere er Complet en sort, som ifølge Landsforsøgene er temmelig følsom for meldugangreb, både i de konventionelle og de økologiske afprøvninger. Det er en kendsgerning, at økologer, som generelt arbejder med en betydelig lavere kvælstofniveau end deres konventionelle kolleger, ikke har de samme problemer med meldug. Der er også tidligere fundet en god sammenhæng mellem afgrødernes kvælstofforsyning og meldugangreb. Kombineret med valg af meldugresistente sorter, er økologerne generelt godt rustet til at forebygge meldugangreb. Alligevel er det slående at se, at udbyttet i vinterhveden stiger markant med øget dosering. En stigning med hele 12% i udbytterne kan ikke forklares ved forsøgsusikkerhed. Billedet er ens Side 5
for alle gentagelser i hveden, og der er ikke nogen gentagelser der afviger væsentligt fra de andre. Om der har været tale om bekæmpelse af andre svampesygdomme, som er blevet hæmmet eller bekæmpet, er svært at afgøre, da det kun er meldug, der er registreret og set efter. Men en forklaring kan være, at mælken har haft en forebyggende eller bekæmpende effekt på andre svampesygdomme end meldug. Complet-vinterhvede er ifølge Landsforsøgene tillige følsom for septoria på bladene, og det kan godt være, at septoria har angrebet hveden, som dog ikke er blevet opdaget. Ifølge driftslederen på stedet var der dog ikke problemer med septoria. Den kendsgerning, at udbyttet i hveden er steget så markant kræver en efterprøvning af projektet, hvor der undersøges for parametre som septoria, rust, og øvrige svampesygdomme i både aks og på blade. Vårbyg derimod viser ingen reaktion på mælken i hvert fald, hvad angår udbyttet. Forklaring kan være, at sorten Jacinta generelt er en sund sort, i hvert fald med hensyn til meldug. Netop fordi Jacinta er en sund sort, burde man også forvente lidt eller ingen udbytteforskel ved udsprøjtning af mælken. Hvis der har optrådt andre svampesygdomme end meldug, har mælken i hvert fald ikke haft nogen effekt. I begyndelse af sæsonen optrådte der en smule manganmangel i vårbygmarken, som afgrøden dog hurtigt voksede fra. havde angrebet Men sammenhæng mellem Diskussionen om hvorvidt der kan være tale om en decideret bladgødskning er måske lidt tynd: mælken indeholder ca. 3,5% protein, hvoraf ca. 16% er kvælstof. Ved den højeste dosering udsprøjtes der maksimalt 1,7 kg N/ha. Det er svært at forklare merudbytterne på ca. 12%. Det kan dog ikke afvises at der er en vis effekt, men effekten registreres ikke i vårbyg, selvom det sandsynligvis også her burde have haft en effekt. Ved udsprøjtning af den højeste dosering blev bladene godt smurt ind i mælken, og bladene kan således have haft nytte af mælkens næringsstofindhold. Konklusion Der kan ikke drages konklusioner ud af forsøgsresultaterne, dersom der ikke blev registreret meldug af betydning i afgrøderne. Resultaterne af sprøjtning med mælk i vinterhvede må dog give anledning til videre undersøgelse af emnet. Bedst vil være, hvis man afprøvede udsprøjtning af mælk i mere modtagelige sorter, og at man registrerede flere svampesygdomme. Side 6