Bevægelse og læring kroppen i undervisningen

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen - Nedenstående øvelser har den fordel, at de kan anvendes på alle alderstrin og alle fag. - Øvelserne er udformet, så de kan indgå i den daglige undervisning - så bevægelse bliver en del af et fagligt forløb - Det hele kræver blot lidt tilpasning, men rammerne og skabelon er den samme hver gang. - Idrætslærere bruger ofte spilhjulet, når man tænker i bevægelsesaktiviteter. Nedenfor er en model af spilhjulet(der findes mange variationer af det i forskellige sammenhænge). Ved at justere lidt på nogle parametre i Spilhjulet, så kan en aktivitet altid ændres/udvides. Spilhjulet kan bruges til at justere på en aktivitet

Kommentarer til Bevægelse og læring - Ved puls bruges hovedet og ved boglig aktivitet bruges kroppen. - Gør det til et mål at bevæge sig - og ikke sidde stille(opstil klare rammer). - Indtænk udeskole. - Skab undervisning på tværs af alderstrin. - Overvej hvor meget puls der skal være i de enkelte øvelser. - Læringsdimension eller fysiologisk fokus - eller begge dele? - Skal det være ren Brain-break øvelser? - Kan der laves arbejdsgrupper ud fra elevernes kondital? - Det er et bidrag i den pædagogiske praksis, ikke den eneste løsning. - I dag er tendensen, at få børn dyrker mere idræt, men mange dyrker stadig for lidt. - Børn 60 min pr. dag. To ud af tre 11-15-årige lever ikke op til anbefalingen. Gevinster ved bevægelse: - Motivation og engagement - Helbredet generelt; diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, overvægt, knogleskørhed, og visse former for kræft mv. - Cykel/motion til skole gavner indlæringen helt op af formiddagen(undersøgelse af 20 000 børn i 2012). - Undersøgelser peger på at børn der bevæger sig; er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, er mindre morgentrætte, har lettere ved at få venner og er mindre ensomme. - Generelt er der ikke meget forskning om den direkte kobling mellem bevægelse og læring, men mange undersøgelser, som viser de positive sundhedseffekter ved motion. - Der er dog mange mindre projekter i skolerne, som fortæller om den positive sammenhæng ved læring og bevægelse.

Kortløb Gennemgang af en tekst ol eller evaluering af et emne. 0-100 Laminerede kort Skolegården Der laves hold, eks. 4 hold. Hvert hold får en farve(det kan også være en politiker mv.). Læreren oplyser hvor mange kort, som holdet skal indsamle for at vinde. Løbet startes, når alle kort er lagt ud med forsiden nedad: Der vendes ét kort pr. person og tilbage igen. Læreren står ved kortene. Der svares i grupperne på spørgsmålene. Spørgsmål og svar læses op for responsgruppe el. i plenum. Kortene kan lægges langt væk, så man skal løbe længere. Lav mange hold/kort ved mange elever. Eksempel ud fra materialet Derfor grundloven Rød - Hvad gjorde kongen i 1901 og hvad blev dermed indført? Rød - Forklar magtens tredeling Rød - Hvornår fik vi grundloven i DK? Gul - Hvor mange skal stemme JA i Folketinget før en lov vedtages? Gul - Hvor mange kapitler og paragraffer er grundloven inddelt i? Gul - Hvornår fik kvinder stemmeret i DK? Grøn - Nævn mindst én god hjemmeside om grundloven Grøn - hvor gammel skal man være for at stemme ved Folketingsvalget? Hvor gammel skulle man være i 1953? Grøn - Hvad betyder det, at Danmark er et indskrænket mo..? Hvid - Hvad betyder 71, at den personlige frihed er ukrænkelig? Hvid - Hvad var målet med grundloven? Hvid - Hvad betyder ordet demokrati?

Den bevægende historie er at styrke eleverne i at skrive enkle, fiktive tekster og at udtrykke sig med et kropssprog. 0-100 En historie med masser af udsagnsord/"gøreord". Klassen, fællesrum eller udendørs Sæt eleverne til at skrive en lille historie i grupper af 4 personer. I historien skal indgå en masse udsagnsord - eksempelvis hoppe, vippe, løbe, gå, danse, svinge, snurre osv. Historierne afleveres til læreren, og herefter læser en elev eller læreren historien højt, og eleverne "gør" ordene, efterhånden som de dukker op i historien. Historien kan også laves på andre sprog eller øvrige fag. Der kan laves om på gruppestørrelserne. Historierne afleveres ikke til læreren, men forbliver i grupperne. Man kan have instrumenter med, som der er skrevet om i historien. Der kan være forskellige slags i grupperne. En anden aktivitet, som kan bygge videre på aktiviteten: 10 historier lægges under ti kegler som er fordelt i klassen eller på et udeareal. Skal der bruges en rekvisit, så lægges den også ved keglen. Eleverne starter i grupper ved en kegle hver af de 10 kegler. Her læser man en historie og aktiviteten udføres. Så går gruppen videre til næste kegle og så fremdeles, indtil alle har læst og udført alle historier. Eksempel En historie kunne være: "En dag for mange år siden boede der en lille nisse på loftet af en skole. Den lille nisse elskede at hoppe. Børnene på skolen kunne høre, når den lille nisse larmede, de kløede sig i nakken, kiggede op mod loftet og snurrede lidt rundt på stolen for at se, hvem det var, der larmede."

Stjerneløb Formål er at øve sig i at udtrykke sig i tekst og billede. At prøve at opbygge sprog af ord og sætninger. At øve sig i at fremlægge. 0-100 Talkegler, terninger og små sedler med ord, husk alle ordklasser. Evt. et billedlotteri/billeder af ting. Skolegården, skoven eller andet stort område. Der placeres 6 kegler i en stjerne med tallene 1-6 på og 1 kegle midt i "stjernen". Under keglerne ligger opgaverne(tekst og billedet). Ved keglen i midten skal der være 3-4 terninger. På skift kastes med terningerne, slår man løber man til kegle nr. 1 og henter ord/billedlotteribrikker. Retur til keglen på midten og slå igen. Slår man det samme tal 2 gange - løbes der til den samme kegle flere gange. Spillet fortsætter, indtil man har samlet tilstrækkeligt med ord og billedlotteribrikker. Herefter arbejdes, der med at lave sætninger eller evt. en hel historie, hvor flere elever går sammen og med alle deres ord og billeder. Lav en fælles gennemgang og respons på gruppernes historie/sætninger afslutningsvis. Der kan laves svære spørgsmål til et givent emne, hvis det er de ældste elever. Der kan også bruges GPS, så posterne placeres rundt om i området. Spørgsmål kan også være inden for andre fag, eksempelvis regnestykker. Eksempel Eksempel på poster til et løb i skoven: Post 1: Hvilket træ er hårdest? A: Bøg B: Gran

Smæk resultatet alle er at øve sig i at modtage enkle mundtlige informationer med matematikfaglige udtryk og herefter bearbejde det som hovedregning eller andre spørgsmål fra andre fag. 0-30 Fluesmækkere, talark og kort med regnestykker hvor forskellige regnearter indgår. Talkegler, hvis den laves udendørs. Klasseværelset eller udendørs. Eleverne deles i hold, eks 4 pr. hold. Hvert hold udstyres med en fluesmækker. På tavlen placeres ark med tal fra 0-10 til hvert hold. Kan også laves udendørs med fluesmækkere og talkegler. Læreren trækker et regnestykke og siger det. Så snart stykket er sagt må der løbes. Den der først "klasker" det rigtige resultat får 1 point. går tilbage til rækken. De næste i rækkerne sendes af sted osv. Holdene må gerne hjælpe hinanden med at finde det rigtige resultat, før der smækkes. Der kan laves spørgsmål til alle fag. Der kan laves spørgsmål af forskellige sværhedsgrad. Løbslængde kan variere. Der kan eksempelvis lægges billeder ud af politikere, så man skal smække en politiker alt efter hvilket udsagn som bliver sagt. Det kan også laves gruppevis hos de ældre elever, hvor en fra gruppen læser spørgsmål op.

Find ordene Formål er, at lære at tage stikord til en læst tekst, samt at udvælge det centrale fra det læste. er også, at eleverne lærer at indsamle stof og disponere over indholdet. 0-30 Kridt, kladdehæfte og blyant/computer/ipad Skolegården Eleverne læser en tekst og skriver stikord i kladdehæftet. De får herefter udleveret et stykke kridt hver og skal skrive deres stikord forskellige steder i skolegården (det kan være på asfalten, på muren, på/under bænken, på en blomsterkumme, på gyngestativet mm.). Stikordene kan skrives spejlvendt for at skærpe opmærksomheden. Når alle elever har bevæget sig rundt og har skrevet deres stikord, skal de efterfølgende bevæge sig rundt og lede efter de andres stikord. Når man finder et stikord, man ikke har på sin egen liste, tilføjer man det i sit kladdehæfte. Herefter bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden to og to og fortæller hinanden, hvilket stikord man har fundet, og hvilken relevans/betydning det har for det læste. Derefter finder man en ny kammerat og fortæller om et nyt stikord samt dets betydning for teksten. Der fortsættes indtil alle elever har talt med hinanden. Afslutningsvis opsamles de vigtigste stikord i klassen. Opgaven kan udføres to og to, der kan sættes tid på opgaven, og den kan sagtens gennemføres i sprogfagene, historie mv. Der kan også laves noter på papir, som klippes ud og lamineres og derefter hænges op med tape rundt om på et afgrænset område. Ved de mindste elever kan læreren hænge ordene op.

Cocktailparty Formål Eleverne skal lære nye begreber at kende via dialog. Opsamle på et emne eller som introduktion på nyt emne for at finde ud af niveauet hos eleverne. 0-30 Begreber skrevet på pap. Blyant og papir til hver elev. Skolegården eller ryddet klasseværelse. Læreren skriver begreber ned på kort, som eleverne skal introduceres til. Her følger også en forklaring. Man løber rundt imellem hinanden, hvor man hele tiden finder en ny makker. Hver gang stilles spørgsmålet om, hvad begrebet betyder. Hver person stiller sit spørgsmål til hinanden. Hvis man gætter begrebet, så skriver man et point på sit papir. Cocktailparty er færdigt, når alle har snakket med hinanden. kan bruges i alle sammenhænge. Bl.a. god til at opsamle på et emne, hvor det kan være spørgsmål til et forløb eller blot en enkelt tekst/bog. Eksempel Spørgsmål/begreb: Episk tekst Spørgsmål/begreb: In media res Svar: Fortællende tekst, skildrer et handlingsforløb Svar: Historien startes lige på og hårdt Begrebskort til genren, noveller. Der kan varieres imellem emner og sværhedsgrad.

Fodboldgolf er at eleverne evaluerer et forløb ved at gå i dialog med hinanden. ligt formål alt efter fag og alderstrin. 0-100 18 Kegler, billeder og stopur. Et papir og blyant pr. hold. Udendørs, evt. fodboldbane. Læreren placerer ét billede under hver kegle/ hul. Eleverne inddeles i mindre hold. Hvert hold starter ved forskellige huller. Man skriver sit svar ned til hvert hul(navnet på personen). Når man har været igennem de 18 huller, så skynder man sig hen til læreren, som tjekker svarene. 1 min straf ved hvert forkert svar. Vinderen er det hold som er hurtigst igennem. Hvert hold dribler en fodbold med rundt el. kaster en håndbold til hinanden. Det er muligt at variere med billeder alt efter fag. Der kan også udarbejdes spørgsmål i stedet. Alt efter elevernes niveau kan der skrives spørgsmål til hinanden, som der skal svares på. Man kan også lade en gruppe elever stå for en runde. Man kan vælge at indføre, at der tælles antal spark imellem hullerne, og der gives bonus(eks. tidsbonus) til det hold, som løber rundt i færrest spark. Eleverne skal dog selv tælle spark, hvilket kræver ærlighed. Man kan også vælge, at læreren står ved en eller flere huller, hvor der er indlagt straf ved forkert svar(eks. 10 gange sjipning til hver).

Kryds og bolle er at eleverne samarbejde og kommunikere med hinanden som et hold, ud fra de faglige opgaver som er indlagt i de respektive spil. 0-30 9 kegler(1 spil) til 2 hold. En kortbunke med spørgsmål pr. spil. Forskellige farver bånd. Udendørs Eleverne inddeles i hold á ca. 3(ikke afgørende mht. antal, men ikke for mange på et hold). To hold løber mod hinanden. Det gælder om at få 3 på stribe. En fra hvert hold løber på skift ned til keglerne og placerer et bånd om en kegle. Når man kommer tilbage til holdet, får man et spørgsmål fra oplæseren. Svares der korrekt, må den næste løbe. Der modtages nyt spørgsmål indtil man svarer korrekt. De andre på holdet må hjælpe med at svare, men den der lige har løbet må træffe den endelige beslutning ved tvivl. Spørgsmål kan ændres fra nemmere til sværere. Der kan ændres kort fra fag til fag. Man kan med fordel bytte bane efter et par omgange, så alle kommer igennem forskellige temaer under det samme emne. Eksempel Bane 1: Bane 2: Bane 3: Bane 4: Forfatteren: HCA Den litterære periode, romantikken Indhold Persongalleri Levede fra 1805 til? Svar: 1875 Hvad hed den litterære periode, som eventyret er skrevet under? Svar: Romantikken Hvad ser Den grimme ælling i sit spejbilledet til sidst? Svar: En smuk svane Hvordan er moren overfor Den grimme ælling? Svar: Mor er beskyttende, og hun tror, at han vil vokse sig køn. Spørgsmål til eventyret Den grimme ælling af HCA

Bomleg er at eleverne arbejder med et givent emne i samspil med hinanden. træner det at lytte til klassekammeraterne. 0-30 Ingen, bortset fra et givent emne fra lærerens side. Udendørs eller i klasseværelset Eleverne skal hurtigt svare på spørgsmål, når det bliver deres tur. eleverne står bag deres stol. Svares der forkert, så siger læreren bom, og eleven laver 5 sprællemænd og sætter sig ned. Turen fortsætter rundt imens. Et emne kunne være danske politikere, primtal, lande osv. osv. Man kan lade et sjippetorv vandre som en stafet. Inden der svares skal man sjippe en gang.