1. Advokat POUL TURLEY 240 Ndr. Frihavnsgade H.C. Andersens Blvd. 11, 2. 1553 København V Tlf.nr. 3313 5747 M Ø D E R E F E R A T År 2014, den 26. juni kl. 18.30 afholdtes på administrators kontor H.C. Andersens Boulevard 11, 2. tv., 1553 Københavns V. ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen. Mødt/repræsenteret var: Dorrit Stadager Signe M. Thyge-Petersen og Torben K. Nielsen Nighat Ali og Jonatan Elmer Gunvor Brink Jensen Signe H. Pedersen og Ulrik Gutkin Solveig Momberg og Jan Trærup V/ fuldmagt André og Marianne Mann Annette Weber Jeanette Pedersen Malene Krüger Sørensen og Ole Schrøder Søren Frost og Mona Samir Sørensen Ole Trønning Troels Horn Advokat Poul Turley Mødet fulgte den i mødeindkaldelsen af 11. juni anførte dagsorden:
2. 1. Valg af dirigent. Poul Turley blev valgt som dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed i henhold til vedtægterne. 2. Bestyrelsens beretning. Formand Torben K. Nielsen aflagde beretning. Varmeprojektet havde fyldt meget i det forgangne år. Det havde vist sig at den bemyndigelse, bestyrelsen havde fået til at arbejde videre med planerne på arbejder op til kr. 1.800.000,00 var utilstrækkelig, idet arbejderne formentlig snarere var i størrelsesordenen kr. 2.900.000,00. Det er herefter bestyrelsens hensigt, at indkalde til en ny (ekstraordinær) generalforsamling. I forbindelse hermed vil planerne selvfølgelig blive sammenholdt med vedligeholdelsesplanen. Andelshavere der har forslag til arbejder der bør udføres kan henvende sig til bestyrelsen (mest praktisk via hjemmesiden). Der havde været vandskade hos Solveig Momberg og Jan Trærup helt ned i de underliggende etager. Forsikringen er på sagen. Malene Krüger Sørensen er foreningens repræsentant i gårdlauget. Der var etableret nye døre i kælderskakten. Pr. 1. august kommer der nye andelshavere i lejligheden Ndr. Frihavnsgade 8, 4. sal Der blev opfordret til, at andelshaverne i forbindelse med salg orienterede de øvrige andelshavere inden salg ud af huset.
3. Troels Horn var stærkt kritisk overfor det han opfattede som bestyrelsens manglende håndtering af nødvendige arbejder (jf. vedligeholdelsesplanen). Det blev oplyst, at foreningens byggerådgiver til stadighed bliver rådspurgt. Opgaverne udføres løbende efter rådgivers anvisninger. Umiddelbart forud for generalforsamlingen var det blevet oplyst, at brandkammen mod nr. 10 var defekt. Arbejdet var standset, idet der var konstateret skader på vores tag. Administrator vil tage kontakt til naboejendommens rådgiver for afklaring. Der blev gjort opmærksom på løse tagsten (mod gården). Der blev gjort opmærksom på, at porten til nr. 12 er beskadiget i forbindelse med de altanarbejder, der har været udført på naboejendommen. Det er formentlig gårdlaugets problem. Cykelparkeringen blev drøftet. Beretningen blev godkendt. 3. Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet. Poul Turley gennemgik årsregnskabet som blev godkendt. I forbindelse hermed gjorde Troels Horn opmærksom på, at det efter hans opfattelse var bestyrelsens ansvar at der skulle betales skat af lejeindtægterne. Troels Horn var kritisk overfor valuarvurderingen fra Lars Wismann. Andelsværdien på kr. 26.840,07 blev enstemmigt vedtaget.
4. 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. Budgettet blev gennemgået af Poul Turley og indebærer en stigning på 2% fra 1. januar 2014. Budgettet blev enstemmigt vedtaget. 5. Forslag fra bestyrelsen. Bestyrelsen bemyndiges til at omlægge lån i ejendommen, såfremt der er en økonomisk fordel herved (bemyndigelsen gælder til næste generalforsamling). Troels Horn fremsatte bekymring for bestyrelsens håndtering af en sådan bemyndigelse og krævede skriftlig afstemning. For forslaget stemte 10 og imod stemte 3. Forslaget blev vedtaget. Forslag 5 B fra Solveig Momberg og Jan Trærup. Forslagsstillerne gav ikke møde. Fuldmagtsindehaveren (Troels Horn) mente ikke at fuldmagten omfattede motivering af forslaget mv. hvorfor forslaget bortfaldt. Forslag 5 C fra Schrøder og Krüger vedrørende husdyr. Ole Schrøder motiverede forslaget. På nuværende tidspunkt var det ikke tilladt at holde husdyr. Der er dog nogle andelshavere, der har husdyr i forvejen. Det er ikke meningen med forslaget at det skal have tilbagevirkende kraft for dem der allerede måtte have husdyr. Forslaget blev sat til afstemning.
5. For forslaget stemte 6, imod forslaget stemte 6 og 1 stemte blankt. Forslaget var ikke vedtaget. Forslag 5 D fra Schrøder og Krüger vedrørende etablering af altandøre mod gården. Ole Schrøder motiverede forslaget og det blev vedtaget enstemmigt. Forslag 5 E fra Schrøder og Krüger vedrørende etablering af altan mod gården. Forslaget blev vedtaget enstemmigt. Forslag 5 F fra Mona og Søren Frost Forslaget blev vedtaget enstemmigt. I forbindelse med behandling af forslagene under punkt 5 D, E og F ytrede andre andelshavere ønske om at knytte sig til anmodningen. Det drejer sig (indtil videre) om lejlighederne i nr. 6, 1. th., 2. tv., 2. th. og 4. tv. Da forslagene vedrørende disse lejligheder ikke var fremsat til behandling på indeværende generalforsamling kunne det ikke vedtages. Det blev derfor aftalt, at man knytter sig til de andre andelshavere, der har fået tilladelse til altan og forbereder et forslag til behandling (evt. på en kommende ekstraordinær generalforsamling). Der var dog positiv stemning overfor forslaget.
6. 6. Valg af bestyrelse. På valg var Ole Schrøder, som dog ikke ønskede genvalg. I stedet blev Jonathan Elmer valgt (med akklamation). Som suppleanter blev valgt Ole Schrøder (1. suppleant) og Søren Frost (2. suppleant). Bestyrelsen er herefter sammensat som følger: Formand Torben K. Nielsen (valgt i 2013) Best.medl. Jonathan Elmer (valgt i 2014) Best.medl. Jeanette Pedersen (valgt i 2013) Best.medl. Ulrik Gutkin (valgt i 2013) Best.medl. Dorrit Stadager (valgt i 2013) 1. Suppleant Ole Schrøder (valgt i 2014) 2. Suppleant Søren Frost (valgt i 2014) 7. Eventuelt: Der blev opfordret til, at generalforsamlingen blev afholdt på et tidligere tidspunkt. Man enedes om allerede på nuværende tidspunkt at fastlægge tidspunktet for den ordinære generalforsamling i 2015. Det blev fastlagt til onsdag den 29. april 2015. Således passeret. 04. juli 2014 PT/am