kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1

Relaterede dokumenter
Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Oplægget henvender sig primært til specielt interesserede 3g elever med matematik A og kemi A.

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Brugsvejledning for dialyseslange

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

1. Vibrationer og bølger

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Undervisningsbeskrivelse

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Bliver man syg af trafikstøj?

Kemi A. Højere teknisk eksamen

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Dæmpet harmonisk oscillator

Stabilitet af kølet tankreaktor

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kokain ændrer din hjerne

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Oxidation af ethanol i hvidvin. Nat Bach - NSM - RUC semester Vejleder: Jesper Schmidt Hansen

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Menneskets væskefaser

Redoxprocessernes energiforhold

Undervisningsbeskrivelse

Onsdag den 28. september Hjerte og Hjerne

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Undervisningsbeskrivelse

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 6

Undervisningsbeskrivelse

10. Mandag Nervesystemet del 1

Undervisningsbeskrivelse

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Elektron transport kæden (ETC) I:

Rasmus Holmboe Dahl 15. januar af 9

Eksempler på eksamensspørgsmål.

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

3u BI, terminsprøve (Bio A)

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Eksempler på differentialligningsmodeller

Undervisningsbeskrivelse

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Undervisningsbeskrivelse

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Afslutningsrapport. Kontrol af metabolisk flux igennem glykolysen hos Laktokokker Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Forebyggelse af huller i tænderne er vores tro velbegrundet?

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

[ ] =10 7,4 = 40nM )

Undervisningsbeskrivelse

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Drikkevandssensorer 2016

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Transkript:

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen Kemisk Institut Københavns Universitet p. 1

hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende kemisk reaktion varierer koncentrationerne periodisk med tiden. p. 2

hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende kemisk reaktion varierer koncentrationerne periodisk med tiden. Herom skrev Walther Nernst i sin Theoretische Chemie fra 1921: p. 2

hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende kemisk reaktion varierer koncentrationerne periodisk med tiden. Herom skrev Walther Nernst i sin Theoretische Chemie fra 1921: Emnet var meget omdiskuteret indtil 1950 da Zhabotinsky beskrev en reaktion opdaget af Belousov, som viste oscillationer i et omrørt kemisk system og bølger i et uomrørt system. p. 2

Oscillationer i ferroin Belousov-Zhabotinsky reaktionen. indholdsoversigt p. 3

Oscillationer i ferroin Belousov-Zhabotinsky reaktionen. Metabolske oscillationer i gærceller indholdsoversigt p. 3

Oscillationer i ferroin Belousov-Zhabotinsky reaktionen. Metabolske oscillationer i gærceller Ca oscillationer i muskelceller i blodårer indholdsoversigt p. 3

Oscillationer i ferroin Belousov-Zhabotinsky reaktionen. Metabolske oscillationer i gærceller Ca oscillationer i muskelceller i blodårer Demonstrations og Eleveksperimenter indholdsoversigt p. 3

Oscillationer i ferroin Belousov-Zhabotinsky reaktionen. Metabolske oscillationer i gærceller Ca oscillationer i muskelceller i blodårer Demonstrations og Eleveksperimenter indholdsoversigt Numerisk simulation af kemiske mekanismer p. 3

Kemisk mekanisme for ferroin-bz-reaktionen ferroin-bz-reaktion Jichang Wang (2005). [H 2 O]=55.5M og [H + ] = 0.8M er inkluderet i hastighedskonstanterne. p. 4

Kemisk mekanisme for ferroin-bz-reaktionen ferroin-bz-reaktion Oscillationer er ikke en egenskab ved den enkelte reaktion, men en funktion af det samlede reaktionssystem som ofte er meget kompliceret Jichang Wang (2005). [H 2 O]=55.5M og [H + ] = 0.8M er inkluderet i hastighedskonstanterne. p. 4

Kemisk mekanisme for ferroin-bz-reaktionen ferroin-bz-reaktion Oscillationer er ikke en egenskab ved den enkelte reaktion, men en funktion af det samlede reaktionssystem som ofte er meget kompliceret 0.3 bz141119.dat 0.25 0.2 0.15 0.1 0.05 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 Jichang Wang (2005). [H 2 O]=55.5M og [H + ] = 0.8M er inkluderet i hastighedskonstanterne. p. 4

oscillationer af stofskiftet i gærceller Tilsætning af glukose at 400s Tilsætning af KCN at 650s 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Fluorescence af [NAD(P)H] i en omrørt suspension af gær celler Gær celler høstet når glukosen er sluppet op og sultet i nogle timer. p. 5

oscillationer af stofskiftet i gærceller Tilsætning af glukose at 400s Tilsætning af KCN at 650s 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Fluorescence af [NAD(P)H] i en omrørt suspension af gær celler Gær celler høstet når glukosen er sluppet op og sultet i nogle timer. Opdaget af Duysens and Amesz (1957) og studeret af B.Chance (1965) p. 5

oscillationer af stofskiftet i gærceller Tilsætning af glukose at 400s Tilsætning af KCN at 650s 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Fluorescence af [NAD(P)H] i en omrørt suspension af gær celler Gær celler høstet når glukosen er sluppet op og sultet i nogle timer. Opdaget af Duysens and Amesz (1957) og studeret af B.Chance (1965) Periode ca. 30s p. 5

åben gær reaktor og reaktions netværk Glucose Cyanide Cell suspens c 3 c 2 c 1 c 5 c c 4 Outflow 1: inglc Glcx 2: GlcTrans ATP Glc 3: HK ADP G6P 4: PGI ATP ADP 22: storage 23: consum ATP ADP 24: AK ATP + AMP 2 ADP F6P ATP 5: PFK [NADH] 40000 40500 41000 41500 42000 time / s + NAD 6: ALD GAP FBP 7: TIM ADP DHAP NADH + NAD 15: lpglyc Glyc 8: GAPDH 16: difglyc Intracellulære reaktioner Extracellulære reaktioner Transport gennem celle membranen 9: lppep NADH ADP ATP ADP BPG PEP Glycx 17: outglyc ODE stofskifte model 20 variables 24 reactions 60 parameters 10: PK ATP 20: lacto 21: incn 11: PDC CNx - ACAx NADH 18: difaca 12: ADH + NAD Pyr ACA EtOH EtOHx 13: difetoh 19: outaca 14: outetoh p. 6

[NADH]/mM simulation af glykolysemodel i lukket system 1.0 c HCN =0mM c HCN =5mM 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 0 500 1000 1500 time/s Simulation af oscillationer med og uden tilsætning af KCN p. 7

periodiske sammentrækninger i blodkar: Vasomotion Struktur og kemi i glatte muskelceller (blå) og endothelceller (gule) B.Hald et.al. Pflugers Arch (2012) 463 279-295 p. 8

periodiske sammentrækninger i blodkar: Vasomotion Struktur og kemi i glatte muskelceller (blå) og endothelceller (gule) Eksperimentelle målinger af vasomotion (a) (b) (a) (b) Ca oscillationer i de glatte muskelceller uden (a) og med (b) tilsætning af nor-adrenalin. C.Aalkjær et.al. Acta Physiol (2011) 202 253-269 B.Hald et.al. Pflugers Arch (2012) 463 279-295 p. 8

koblede oscillatorer En omrørt kemisk reaktor kan modelleres som en enkelt oscillator, da omrøringen sikrer at koncentrationene er ens overalt i systemet. Hvis omrøringen stoppes, vil forskellige dele af systemet kunne oscillere ude af takt. p. 9

koblede oscillatorer En omrørt kemisk reaktor kan modelleres som en enkelt oscillator, da omrøringen sikrer at koncentrationene er ens overalt i systemet. Hvis omrøringen stoppes, vil forskellige dele af systemet kunne oscillere ude af takt. Eksperimenter med BZ reaktion i flad kuvette eller Petriskål illustrerer, hvad der sker ved utilstrækkelig eller uden omrøring. p. 9

koblede oscillatorer En omrørt kemisk reaktor kan modelleres som en enkelt oscillator, da omrøringen sikrer at koncentrationene er ens overalt i systemet. Hvis omrøringen stoppes, vil forskellige dele af systemet kunne oscillere ude af takt. Eksperimenter med BZ reaktion i flad kuvette eller Petriskål illustrerer, hvad der sker ved utilstrækkelig eller uden omrøring. I gærcellerne og i muskelcellerne er hver enkelt celle en oscillator, og de enkelte oscillatorer er lokalt koblet ved udveksling af kemiske stoffer. Når koblingen øges, bliver cellerne mere og mere synkroniserede. p. 9

modellering af komplekse kemiske reaktioner Koncentrationsforløb for komplekse kemiske reaktioner kan i praksis kun findes ved numerisk simulation. p. 10

modellering af komplekse kemiske reaktioner Koncentrationsforløb for komplekse kemiske reaktioner kan i praksis kun findes ved numerisk simulation. Mange programmer tillader kun input af differentialligniger, selv om input af kemisk kinetiske ligninger er det nemmeste (Dynafit Copasi). p. 10

modellering af komplekse kemiske reaktioner Koncentrationsforløb for komplekse kemiske reaktioner kan i praksis kun findes ved numerisk simulation. Mange programmer tillader kun input af differentialligniger, selv om input af kemisk kinetiske ligninger er det nemmeste (Dynafit Copasi). Mit forslag er at bruge en tekstfil som input som for reaktionerne. For reaktionen A B C er den: stime = 0; dtime = 0.01; etime = 5; 1: A -> B ; k> = 1; 2: B -> C ; k> = 1; [A](0) = 1; p. 10

kemisk signalhastighed I biologiske systemer fungerer kemiske bølger som signaler hvor de kemiske reaktioner kan øge signalhastigheden betragteligt. p. 11

kemisk signalhastighed I biologiske systemer fungerer kemiske bølger som signaler hvor de kemiske reaktioner kan øge signalhastigheden betragteligt. Ren diffusion med diffusionskonstant D = 2 10 5cm2 sec Tid for kemisk signal at bevæge sig længden l t(l) = l2 D t(1cm) = 13min p. 11

kemisk signalhastighed I biologiske systemer fungerer kemiske bølger som signaler hvor de kemiske reaktioner kan øge signalhastigheden betragteligt. Ren diffusion med diffusionskonstant D = 2 10 5cm2 sec Tid for kemisk signal at bevæge sig længden l t(l) = l2 D t(1cm) = 13min Diffusionen hjælpes af reaktionen A+2B k 3B Fronthastighed v = (D k [A] 2 0 ) Hvis k = 2.5 10 9 M 2 sec 1 og [A] 0 = 0.01M bliver t(l) = 1 l t(1cm) = 0.4sec v p. 11